Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.06.1973, Blaðsíða 19

Atuagagdliutit - 21.06.1973, Blaðsíða 19
Fåreholder Adolf Egede ved sin afsidesliggende gård i EKaluit iluat ved den isfyldte fjord Nordre Sermilik. savautilik Adolf Egede EKaluit iluåne kangerdlQp sikoKartaKissup iluane kiserdliornaKissume najugalik. (Fortsat fra side 17). at kæmpe med i Løbet af Somme- ren. Desuden kom der Sygdom blandt Folk, og Orm døde tillige- med sin Hustru og Halvdelen af Mandskabet. Havet kom mere og mere i Oprør; man døjede de stør- ste Besværligheder, og Elendig- heden tog til paa enhver Maade; men ved selve Vinterens Begyn- delse naaede de dog Herjolfsnæs paa Grønland. Den Mand, som boede paa Herjolfsnæs, hed Tor- kel; han var en overmaade brav Mand, som tog imod Torbjørn og alle hans Skibsfolk og Vinteren over ydede dem al mulig Bistand med den største Beredvillighed. Paa samme Tid herskede der stor Hungersnød paa Grønland, thi de Folk, som havde været paa Fiskeri, havde kun haft daarlig Fangst, og nogle af dem var slet ikke kommet tilbage." „I Bygden var der en Kone, Torbjørg, som var Spaakvinde, og som blev kaldt den lille Vølve. Hun havde haft ni Søstre, og de var alle Spaakvinder, men nu var hun den eneste, som var i Live. Torbjørg plejede om Vinteren at drage om til Gilder og især de, som forud ønskede at vide deres Skæbne, eller hvordan Aaret vil- de blive, bad hende hjem. Da nu Torkel var den fornemste Bonde, mente man det var hans Sag at skaffe at vide, naar det Uaar, som var indtruffet, igen vilde forsvin- de. Han indbød da Spaakvinden, og som Skik og Brug var, naar man skulde tage imod den Slags Kvinder, blev hun vel modtaget. Der blev stillet et Højsæde op for hende — og paa det lagdes en Hynde, hvori der skulde være Hønsefjer, at hun kunde sidde derpaa. Da hun ved Aftenstid kom, ledsaget af en Mand, som var blevet sendt efter hende, var hun iført følgende Paaklædning: Over sin Dragt havde hun en blaa Overkjole sammenbunden med Remme og besat med Stene lige ned til Skødet. Om Halsen havde hun Glasperler og paa Hovedet en sort Lammeskindshætte, som var foret med hvidt Katteskind. I Haanden holdt hun en Stav, hvorpaa der var en Knap; den var prydet med Messing og oventil, omkring Knappen, besat med Stene. Om sig havde hun et Bæl- te, fra hvilket der hang en stor Skindpung, i hvilken hun for- varede sine Hekseredskaber, hvil- ke hun behøvede til Udøvelsen af sine Spaadomskunster. Fød- derne stak i laadne Kalveskinds Sko med lange og stærke Remme i, og paa Enden af disse var der store Tinknapper. Paa Hænderne havde hun Handsker af Katte- skind, hvilke indvendig var hvide og laadne. Da hun kom ind, holdt alle det for deres Skyldighed at hilse hen- de med Hæder; hun modtog en- hver Hilsen, eftersom han stod hende an. Husbonden Torkel tog hende ved Haanden og førte hen- de til det Sæde, som var beredt for hende. Han bad hende lade sine Øjne glide hen over hele hans Hus, Folk og Fæ; men hun sagde kun lidt. Om Kvælden blev , Bordene sat frem, og vi skal her fortælle, at der for Spaakvinden blev anrettet Grød paa Gedemælk og dertil Hjerter af alle Slags Dyr, som man havde kunnet faa. Hun havde en Messingske og en Kniv af Kobber, hvilken sidste sad i et af to Ringe omgivet Skaft af Hvalrostand, og hvis Spids var afbrudt. Da Bordene var taget bort, gik Torkel Bonde hen foran Torbjørg og spurgte hende, hvad Indtryk hun fik ved at se sig om, hvorledes Rummene og Folks Væsen stod hende an, og hvor hurtigt hun kunde faa Kundskab om det, han havde spurgt hende om, og som alle var spændte paa at faa Oplysning om. Hun lod ham Skibsplast Både leveres overalt på kysten SCHJØTH . NARSSAK’ Deres ur er i gode hænder hos os ... Vort moderne reparations- værksted modtager gerne De- res ur eller brille til repara- tion. nalunaerKutårKat uvavtinut suliaritltamiaruk SrdlerKutiginago ... sutdlivivtine modemiussume nalunaerKutårKat issarussatit- dlunit suliariumaKåvut. URMAGER JOHN GRAUTING Torvet 1 - Lemvig da forstaa, at hun intet kunde sige tør næste Morgen, naar hun havde sovet der om Natten. Den følgende Dag, da det lak- kede ad Aften, blev der gjort de nødvendige Forberedelser for at hun kunde fuldføre „Sejden". Hun bad endvidere om, at man vilde skaffe nogle Kvinder, som kunde det Tryllekvad, der hørte til „Sejden", og som hed Vardlok- kur (eller Skytsaanders Paakal- delser); men der fandtes ingen. Der blev da søgt paa Gaardene, om nogen kunde det, og Gudrid sagde: „Hverken er jeg tryllekyn- dig eller nogen Spaakvinde; men paa Island lærte min Fostermo- der, Halldis, mig et Kvad, som hun kaldte Vardlokkur." „Du er lykkelig, saa vis du er," sagde Torkel. Hertil svarede Gud- rid: „Jeg er en kristen Kvinde og vil ikke yde nogen Hjælp til den Slags Ting." Torbjørg faldt nu ind i Samtalen, idet hun be- mærkede: „Det kunde vel tæn- kes, at du gjorde Folk en Tjeneste dermed uden derfor at blive en ringere Kvinde end før; men jeg holder mig til Torkel for at faa, hvad jeg skal bruge." Torkel trængte nu ind paa Gudrid, og hun gav efter. Kvinderne slog derpaa en Kreds omkring Trylle- Forhøjningen, paa hvilken Tor- bjørg sad. Gudrid foredrog nu Kvadet saa smukt og godt, at ingen, som var til Stede, syntes at have hørt nogen synge med fagrere Røst. Spaakonen takkede hende for Kvadet og sagde, at nu var mange af de Aander, som ville undfly og ikke lystre hende, kommet til Stede, fordi de syntes det var fagert at høre Kvadet blive sunget saa smukt. „Og nu ser jeg tydeligt mange Ting, som før var skjult for mig og mange andre. Nu kan jeg sige dig Tor- kel, at dette Uaar ikke vil vare ved længere end i Vinter, og med Vaaren vil alt blive bedre. Den Sygdom, som har raset her, vil tilmed standse hurtigere, end man venter det; dig Gudrid! skal jeg straks belønne for den Hjælp, du har ydet os: Din Fremtidsskæbne er mig nu ganske klar. Du vil, her i Grønland, indgaa det Gifter- maal, som er anseligst; men kun en stakket Tid vil du komme til at nyde godt deraf, thi dine Veje fører mod Island, og der vil du blive Stammoder til en stor og god Æt, og over dit Afkom vil der skinne klarere Straaler, end jeg har Kraft til nøje at følge; men hil dig nu, min Datter, og far vel." Siden gik Folk til Spaakvinden, og enhver spurgte da om det, som vedkommende helst ønskede at vide. Hun gav gode Svar, og det slog heller ikke meget fejl, hvad hun sagde. Saa kom der Folk efter hende fra en anden Gaard, og hun for straks did. Først nu sendte man Bud efter Torbjørn, som ikke havde villet være hjem- me, medens man drev saadan Trolddom. Vejrliget blev snart mildere, da det blev Vaar, saaledes som Tor- bjørg havde sagt. Torbjørn gjorde sit Skib i Stand og fortsatte Rej- sen, indtil han kom til Brattalid. Erik tog venlig imod ham og sag- de, at det var godt, at han var kommet did. Torbjørn var hos ham om Vinteren tillige med sin Familie, men' til Skibsfolkene skaffedes der Bolig hos Bønderne. Om Vaaren efter gav Erik Tor- bjørn Land paa Stokkenæs, og der blev opført en anselig Gaard, hvor han siden boede. (Den laa ( ogsaa i Eriksfjord, vistnok over- for Brattahlid). Sommeren 1973 fortsætter jeg og min søn Hans undersøgelsesarbej- det, hvor jeg slap i 1972. Jeg hå- ber at kunne blive færdig med landet ved Nordre Sermilik og ved Tunugdliarfik’s K’ingua samt gå videre i øområdet ved Brede- fjords munding. Jeg har nær kontakt med de tre sydgrønlandsk kommuner og Landsrådet, der støtter arbejdet økonomisk — en hjælp som jeg er meget taknemlig for. Firmaet KETNER MARINE stiller motor til rådighed for mig. Jeg håber også i år at modtage oplysninger om landet og evt. ruiner fra folk på egnen. Ove Bak. GRØNLANDSBANKIME igdloKarniarnermut torKorterineK nangminerissamik igdlutårniarneK, tåussumalo pisatser- sornigsså aserfatdlagtailiornigssålo akigssaKartlsInåusa- gåine aningaussat tungaisigut piumassarissat angneru- jartuinarput. GRØNLANDSBANICIP neKerorutigå: taorsigagssarsisinauvutit torKortererérmkut aningausserivingmut imalunit NQp avatånTkuvit KGH-mut sågfigingnmarit igdloKarniarnermut torKorterilernigssat oKalOseriartordlugo. aningausserivik isumaKatigalugo aulajangersimassumik uneKåtårtungitsumik ukiune atautsimit sisamanut torKor- terisimaguvit aningaussarsiorneritdlo akprnuteKångigpat torKortersimassavit mardloriautai tikitdlugit taorsigag- ssarsisfneKarsfnauvutit. tåssalo 15.000,00 kr. tikitdlugit taorsigagssarsiarislnauva- tit ingmlkut KularnavérKusfnglkaluardlugit, 40.000,00 kr.- tdlo tikitdlugit taorsigagssarsiarislnauvdlugit igdlumik pisårineKartugssamik KularnavérKuserdlugit. 15.000,00 kr. tikitdlugit taorsigagssarsiat taorsigagssarsiari- akiler- sinauvatit torKorteriguvit susåput 1 Xnangm. torKortat ukiume 1 -me Kåum. 12-ne 11/j Xnangm. torKortat ukiune 1’A-ne Kåum. 30-me 2 Xnangm. torKortat ukiune 2 -ne Kåum. 50-ne 40.000,00 kr. tikitdlugit taorsigagssarsiat taorsigagssarsiari- akiler- sinauvatit torKorteriguvit susåput 1 Xnangm. torKortat ukiume 1 -me Vh X nangm. torKortat ukiune 1V2-ne ukiune Kuline 2 Xnangm. torKortat ukiune 2-4-ne aningaussanut torKorterneKartunut erniaritltagkane ang- nerpåt erniaritineKåsåput. GRØNLANDSBANKEN Hus i Holsteinsborg til salg Velbeliggende hus nr. B 797 i Holsteinsborg sælges. Huset, der er opført 69-70, er veludstyret bl. a. med centralvarme og indeholder: stue, soveværelse, 2 børneværelser, køkken, bryg- gers, badeværelse, toilet, vindfang og entre. Henvendelse til: Adserballe & Knudsen A/S. Lynby Hovedgade 96 2800 Lyngby (01) 87 12 97 20

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.