Atuagagdliutit - 21.06.1973, Blaðsíða 23

GRØNLANDSRÅDET
Om udnyttelse af
mineralske stoffer
Departementschef Erik Hessel-
bjerg, grønlandsministeriet, rede-
gjorde på Grønlandsrådets juni-
møde for, hvad der var sket med
hensyn til udnyttelsen af mine-
ralske stoffer i Grønland siden
rådets sidste møde.
Redegørelsen omtalte de under-
søgelser, der er foretaget i tJmå-
naK-fjorden med henblik på at
begrænse forureningsfaren fra
minevirksomheden ved Marmori-
lik.
Nogen forurening kunne ikke
undgås, men koncessionen bemyn-
diger grønlandsministeriet til at
forlange minedriften standset, så-
fremt forureningen nærmer sig
de fastsatte faregrænser.
Det blev oplyst, at koncessions-
udvalgets rapport og udkast til
en modelkoncession vedrørende
udnyttelse af olie- og gasfore-
komster ventes forelagt grøn-
landsministeren og folketinget i
løbet af nogle måneder. Det blev
også oplyst, at der af ministeriet
er nedsat en arbejdsgruppe til at
skabe overblik over, hvilke for-
mer for forsyningsvirksomhed og
anden servicevirksomhed en ud-
vikling af mine- og olieindustrien
i Grønland vil forudsætte. Ar-
bejdsgruppen skal endvidere vur-
dere en kommende mine- og olie-
industries arbejdskraftbehov og
overveje, hvordan eventuelle nye
beskæftigelsesmuligheder kan ud-
nyttes for specielt grønlandsk,
men også anden dansk arbejds-
kraft.
Under den efterfølgende debat
understregede flere grønlandske
medlemmer det nødvendige i, at
alt bliver gjort for at undgå for-
urening af fjordkomplekset, og
der blev spurgt om, hvorledes
fangerbefolkningens rettigheder
var sikret. Der blev svaret, at
ifølge koncessionen har fangerne
et erstatningskrav, såfremt mine-
virksomheden kommer til at ge-
nere deres fangst.
Mere bygge-
arbejde til
grønlændere
Direktør Gunnar P. Rosendahl,
GTO, redegjorde overfor grøn-
landsrådet for det arbejde, der
er i gang med hensyn til omlæg-
ning af den grønlandske bygge-
sektor. Man prøver at tilrettelæg-
ge byggeriet sådan, at det giver
mest mulig beskæftigelse for den
grønlandske arbejdskraft året
rundt.
For at nå dette mål, har man
fra teknisk side ønsket om at få
tilrettelagt den grønlandske er-
hvervsuddannelse sådan, at spe-
cialarbejderne uddannes i flere
fag, idet en bredere uddannelse
vil give færre beskæftigelsesvan-
skeligheder. Disse planer vil i de
kommende måneder blive for-
handlet med det grønlandske er-
hvervsuddannelsesråd, så man
allerede i 1974 kan iværksætte
nogle af anlægsopgaverne som
uddannelsesbyggeri for den grøn-
landske arbejdskraft.
Endvidere redegjorde direktør
Rosendahl for planerne om at ud-
nytte overskudskapaciteten på de
eksisterende skibsværfter til at
producere komponenter til den
grønlandske byggesektor. En un-
dersøgelse havde vist, at der så-
vel samfundsøkonomisk som pri-
vatøkonomisk ville være fordele
ved at etablere en lokal produk-
tion på værfterne.
Rådet anbefalede, at der blev
arbejdet videre med disse tanker
og udbad sig en rapport om resul-
taterne.
Forskning gav ikke
grønlandsrådet
ny viden
Derefter drøftede rådet sam-
fundsforskningen i Grønland. Det
blev oplyst, at de endelige rap-
porter fra de igangværende un-
dersøgelser vil blive færdige i
1974. På mødet fik rådet forelagt
foreløbige rapporter fra to vest-
grønlandske bygder samt en rap-
port om foreningsliv i Grønland.
Flere medlemmer mente ikke,
at disse rapporter gav rådet sær-
lig ny viden, men fra grønlandsk
side ønskede man dog undersø-
gelserne fortsat.
Der var enighed om, at frem-
tidige undersøgelser burde rette
sig mod mere konkrete proble-
mer.
Selvbyggeri og
finansiering
Under drøftelsen af spørgsmålet
om selvbyggeri blev grønlandsrå-
det oplyst om, at GTO havde ud-
viklet en type, som man mente
var egnet for selvbyggeri i byg-
derne, og at man i 1973 på et
par bygder ville gøre et forsøg
med denne type.
Et forslag om lettere finansie-
ring af selvbyggeri på bygderne
var forelagt de bevilgende myn-
digheder. Rådet udtrykte stor in-
teresse for sagen og håbede, at
ordningen ville blive en succes,
men man ønskede en mere per-
manent finansieringsordning drøf-
tet på rådets vintermøde.
På foranledning af folketings-
mand Moses Olsen diskuterede
man herefter reglerne for finan-
Botved Seafarer 27 fod til salg
Byggeår 1965. Materialer playwood/glasfiber. Båden er for-
synet med 2 styk volvo/penta 130 c/270 aquamatie motorer.
Motorerne er nyilagt i 1972 og har kørt cirka 100 timer.
Båden er fuldt modificeret til sejlads i Grønland og er ud-
styret med SP-radioanlæg, klartsigtsrude, varmekanon, gum-
miredningsflåder, isforhudning og søgelænder i rustfrit stål
samt flaps. Hydraulisk styring.
Salonen er udstyret med køleskab, gaskomfur, toilet m. v.,
og der er rigelig soveplads til 5 personer.
Båden kan beses i Jakobshavn. Pris kr. 90.000,—. Over-
tagelse efter 1. juli 1973. Henvendelse til
Ebbe Lysemose, Jakobshavn.
Landsorganisationen RED BARNET søger følgende stillinger
besat ved daginstitutioner i Grønland:
VmånaK. Til børnehave med 40 børn leder- og assistent-
stilling til henholdsvis 15. august og 1. juli. Aflønning i hen-
hold til gældende regulativ, hvorefter begyndelseslønnen p. t.
udgør henholdsvis kr. 2.984,92 og kr. 2.681,54 incl. grønlands-
tillæg og stedtillæg.
Egedesminde. Til børnehave med 70 børn lederstilling pr.
15. juni. Kvalificeret ansøger haves.
Christianshåb. Til børnehave med 40 børn leder- og assi-
stentstilling med tiltrædelse henholdsvis 15. og 1. juli. Afløn-
ning i henhold til gældende regulativ, hvor- efter begyndel-
seslønnen p. t. udgør henholdsvis kr. 2.934,92 og kr.2.631,54
incl. grønlandstillæg og stedtillæg.
Ansøgninger samt kopi af evtl. udtalelser bedes snarest
tilsendt
RED BARNET
Njalsgade 19,
2300 København S.
VKING -også Deres
★ fordi KING er sundt, idet 1 kg KING svarer
til 1125 g kød og 700 g brød.
★ fordi en hund, der får KING, ikke behøver
anden form for føde.
★ fordi KING er i store piller, der er nemme og
økonomiske at fodre med, og...
★ fordi KING er pakket i stærk, hensigtsmæssig
emballage, der også er nem at transportere.
KING fåes i 50 kg's sække og 10 kg's poser.
Derfor bør De også give hundene KING - for hundenes skyld
KING fåes hos KGH eller ved direkte ordre (min. 50 kg) til
A/S VITFOSS6300 GRAASTEN
siering af anlægsbyggeri på byg-
derne og herunder landsrådets
ønsker om 50 pct. statstilskud.
Der er på bygderne navnlig in-
teresse for bedre finansierings-
støtte til el- og vandforsyning
samt mindre produktionsanlæg.
Der var sympati i rådet for for-
slaget, men man fandt det vig-
tigt, at finansieringsreglerne kom
til at harmonere med de forslag,
byrde- og opgavefordelingsudval-
get var ved at udarbejde. Der var
enighed om så vidt muligt alle-
rede i år at fremlægge forslag
om finansiering af investeringer-
ne på bygderne.
Gentagne
nedskæringer
Grønlandsrådet fik forelagt før-
ste udkast til investeringsplaner-
ne til og med 1978. Ministeriets
investeringsplaner har gentagne
gange været udsat for nedskæ-
ringer, og i rådet udtal*es der
bekymring med hensyn til be-
skæftigelsessituationen i Grøn-
land, hvis denne tendens fort-
satte, ligesom man måtte se i øj-
nene, at udviklingsplanerne ville
blive stærkt forsinket. Rådet hav-
de kun få kommentarer til pla-
nen, der skal forelægges påny til
vintermødet efter at have været
forhandlet med de grønlandske
kommunalbestyrelser i løbet af
efteråret. Man forudså, at for-
handlingerne med kommunalbe-
styrelserne vil blive vanskelige
på grund af nedskæringer. Rådet
udtalte sig stærkt imod opførelse
af gymnastiksale i byer, hvor der
i forvejen er en idrætshal. Det
skulle pålægges skolevæsenet
fuldt ud at udnytte idrætshal-
lerne.
KGH vil øge
Grønlands husflid
KGH har planer om at udvide
den grønlandske husflidsproduk-
tion, fremgik det af en redegø-
relse, som direktør Hans C. Chri-
stiansen gav grønlandsrådet. Den
grønlandske kunstner Jens Rosing
opholder sig for tiden på studie-
rejse i Canada, hvor eskimoerne
har haft stor succes med udvik-
ling af husflid og kunsthåndværk.
Det er tanken, at Jens Rosing
senere på året skal besøge Grøn-
land og afgive en samlet rapport.
Et af problemerne er at få etable-
ret en lokal husflidsorganisation,
og det blev under drøftelsen an-
befalet, at den kgl. grønlandske
Handel gik i samarbejde med for-
eningen Grønlandsk Folkekunst i
Godthåb om denne opgave.
K'utdligssat-sagen
er ikke afsluttet
Den tidligere arbejds- og social-
direktør i Grønland, Alf Hansen,
forelagde en rapport vedrørende
flytningen fra minebyen K’ut-
dligssat.
Han understregede, at selv om
flytningen stort set var gået til-
fredsstillende, måtte man ikke
regne sagen for afsluttet. Det var
vigtigt, at de politiske myndig-
heder fulgte nøje, hvorledes det
gik med de mange mennesker,
der havde været nødsaget til at
flytte til andre byer.
Rådet var enig heri og vil rette
henvendelse til arbejds- og so-
cialdirektoratet om til næste møde
at få en rapport om, hvordan
K’utdligssat-beboerne har tilpas-
set sig deres nye tilværelse.
24