Atuagagdliutit - 15.11.1973, Síða 10

Verdens største
naturpark er -
næsten - sikret
Magister Chr. Vibe fortæller i denne artikel om baggrunden for og me-
ningen med at gøre det nordøstlige Grønland til verdens største national-
park.
En dag inden for længe er det for
sent — derfor skal rammerne for
Grønlands store naturpark fast-
lægges og lovfæstes nu. Som pro-
fessor R. Sparck meget træffen-
de udtrykte sig i fredningssager:
Man skal forberede en naturfred-
ning, før den er nødvendig, thi
derefter er det oftest for sent.
Videnskaben har gang på gang
måttet konstatere, at dyr og plan-
ter, der tidligere var almindelige,
en skønne dag var sporløst for-
svundne fra en egn, i værste fald
fra jordkloden som helhed. I nogle
tilfælde skyldtes udryddelsen
menneskets direkte efterstræbel-
se, i andre tilfælde manglende
kendskab til de pågældende arters
krav til biotopens egenart. Man
opdagede, at det ikke var nok at
frede truede dyr og planter, hvis
man ikke samtidigt fredede det
milieu, de levede i: f. eks. regn-
skoven, savannen, alpelandskabet,
steppen, tundraen, fjeldmarken
m. m.
Betragtet under samme syns-
vinkel må vi også indse nødven-
digheden af at frede dyrenes van-
dringsveje, f. eks. fra kontinen-
ternes højlande og stepper til
kysternes lavlande og tundra.
Højlandene kan dækkes af ind-
landsis og stepperne blive til kul-
deørkener — i så fald går van-
dringen mod kysterne.
For såvel Europa som Nord-
amerika og Grønland er Central-
asien landdyrenes moder. Dette
kæmpemæssige højland har i år-
millioner rummet skaberkræfter
og livsmuligheder, som har givet
sig udslag i opståen af de fleste
af de store og små pattedyr, der
i dag befolker de nordlige ver-
densdele. Men uden yderterræ-
nerne: Europa og Nordamerika,
ville kun få arter have overlevet
til i dag.
I gunstige klimaperioder var
Centralasien centrum, hvorfra der
skete en udvandring mod øst til
Nordamerika og Grønland. I
ugunstige perioder skete udvan-
dringen mod vest til Europa.
MOSKUSOKSEN KOM FØR
MENNESKET
Moskusoksen, der muliggjorde de
første indvandreres ophold i
Nordgrønland, ankom før menne-
sket. Renen kom først senere til
Nordgrønland. Stort set må de
vekslende perioder i menneske-
nes indvandring, ophold, (delvise)
uddøen og genindvandring til
Grønland gennem de sidste år-
tusinder være sammenfaldende
med svingningerne i vildtets til-
stedeværelse og trivsel. Menne-
sket greb ikke ind i, men udgjor-
de en naturlig led af livet i disse
egne.
Betragtet over årtusinder ser vi,
at Grønland er et yderterræn, et
livsrum lige så vigtigt og uund-
værligt som centret i moderlan-
det Asien. Moskusoksen findes
ikke i Asien i dag, fordi den i
nutiden har bedre muligheder i
sine perifere terræner på Elles-
mere Island og i Nordøstgrønland
— en skønne dag ud i fremtiden
vil dette forhold være omvendt,
og da vil moskusoksen uddø i dens
nuværende livsrum og kun over-
leve som art, hvis det til den tid
lykkes den igen at knytte for-
bindelser vestover.
VI KAN DRÆBE DE ARKTISKE
DYR MED TEKNIK
Vender vi nu tilbage til national-
parken i Nordøstgrønland, forstår
vi, at vi her må tænke i linier,
der fører årtusinder tilbage — og
frem. Vi råder over tekniske mid-
ler til at ødelægge de terræner,
der i dag udgør de arktiske dyrs
naturlige livsrum. Vi kan afspær-
re deres ældgamle vandringsveje.
Vi kan hindre deres udbredelse
eller retræte fra den ene ver-
densdel til den anden, om de helt
store omvæltninger skulle indtræ-
de. Vi kan umuliggøre noget så
årligt aktuelt som vandringerne
fra sommer- til vintergræsgange-
ne inden for snævre områder.
I denne forbindelse kan næv-
nes et par eksempler fra hen-
holdsvis Vest- og Nordgrønland:
Anlæggelserne omkring flyve-
pladserne Søndre Strømfjord og
Thule. I Søndre Strømfjord blev
flyvepladsen tilfældigt placeret
midt på den landstrimmel, som
Vestgrønlands rener benytter på
deres årlige vandringer mellem
sommergræsgangene i syd og vin-
tergræsgangene i nord. Den fra
Østgrønland indførte moskusokse
følger samme rute som renerne og
må ofte bøde derfor med livet,
fordi den gør nervøse mennesker
bange.
THULE - GRØNLANDS STØRSTE
LOSSEPLADS
Ved anlæggelsen og den senere
udvidelse af Thule-flybasen, hvor
engang langt tilbage i tiden både
ren og moskusokse græssede, er i
dag ødelagt enhver mulighed for
disse dyrs naturlige tilbagevenden
og eventuelle sydvandring over
Melville Bugt til Vestgrønland. På
tidspunktet for anlæggelsen lige
efter sidste krig ynglede snegåsen
rundt områdets fjeldsøer. I dag
er den borte, og forureningen har
holdt sit indtog i en sa ufattelig
grad, at dette tidligere så natur-
skønne land med vidtstrakte
fjeldmarker omkring Knud Ras-
mussens Thule i dag er blevet
Grønlands største losseplads, hvis
uforgængelige dynger af affald
spredes viden om over bræ og
land med stærke storme og føres
rundt alle fjordenes kyster med
drivis og havstrømme. Her kan
man med rette tale om „menne-
sket i centrum", et begreb, der
ikke tidligere kendtes i Arktis,
hvor mennesket var en lige så
naturlig og harmløs del af hel-
heden som den summende humle-
bi og var med til at give landet
liv og gøre fjeldet og kysterne le-
vende.
NOGET KAN ENDNU REDDES
Men trods alt, Grønland er et
stort land, og noget kan endnu
reddes. Derfor må naturparken i
Nord-Nordøstgrønland virkeliggø-
res nu. I erkendelse heraf blev et
forberedende forslag udarbejdet
af Det Grønlandske Lovudvalg
med højesteretspræsident J. Trol-
le som formand, og den 22. marts
1971 forelagt Kommissionen for
videnskabelige Undersøgelser i
Grønland, hvis formand er depar-
tementschef Eske Brun. Fra
samtlige medlemmer, repræsente-
rende de videnskabelige institu-
tioner, der arbejder med Grøn-
land, fik forslaget, der også om-
fatter fredning af Grønlands for-
tidsminder m. m., i princippet fuld
tilslutning.
LANDSRÅDETS BESLUTNING
Under en stærkt engageret di-
skussion for at tilgodese såvel vi-
denskabelige som menneskelige
interesser vedtog kommissionen
over for Grønlandsministeriet at
anbefale følgende grænsedrag-
ning for naturparken: Denne be-
grænses i sydøst af en linie, der
går fra indlandsisen i bunden af
Harefjord ud gennem denne og
midstrøms gennem 0 Fjord til
forbjerget ved Sydkap, hefra
langs foden af Stauning Alper til
mundingen af Kong Oscar Fjord,
hvorfra den følger 12 mile sø-
grænsen nordøst om Grønland til
Petermann Gletcher. Samtlige øer
og nunatakker inden for nævnte
område ligger naturparkens græn-
ser.
Ved landsrådsbeslutningen den
9. oktober 1973 vedtoges national-
parken, dog med undtagelse af
Harefjord, Rypefjord, Renland og
det yderste af Nordvestfjord.
VERDENS STØRSTE NATURPARK
I udstrækning bliver dette ver-
dens største nationalpark. Natio-
nalparker, hvoraf flere allerede
længe har eksisteret i U.S.A., Ca-
nada, Afrika og Sovjetunionen og
andre lande, er ethvert indgreb,
som medfører forandringer i na-
turen forbudt, herunder enhver
form for jagt samt forstyrrelse af
fugles ynglepladser og reder, dyrs
vandringsveje og hvilepladser
(som f. eks. hvalrossernes land-
gangspladser), fortidsbopladser,
grave, historiske varder, ødelæg-
gelse af landskaber, elve og søer
og plantevækst m. m.
Dog kan traditionel grønlandsk
fangst med traditionelle metoder
tillades.
Opførelse af bygninger og tek-
niske anlæg må kun finde sted
efter tilladelse fra ministeriet og
under iagttagelse af sådanne reg-
ler, som af ministeriet måtte blive
fastsat i tilladelsen, hvilke bl. a.
må omfatte forbud mod færdsel
med motorkøretøjer uden for an-
lagte veje og krav om fjernelse af
alt brugt emballage og materiel.
Tilbage er endnu vedtagelsen i
Folketinget, før Nationalparken i
Nord-Nordøstgrønland er en re-
alitet.
HENSFN TIL BEFOLKNINGEN
Ved fastlæggelsen af nationalpar-
kens grænser i nordvest og syd-
øst blev særligt hensyn taget til
befolkningerne i Thule og Scores-
bysund. Det ville have været na-
turligt at lægge nordvestgrænsen
ved Humboldt Bræ og således
drage Washington Land med ind
i parken, men den sydlige kyst
af dette land med det vigtige
strømsted ved Kap Jackson er po-
lareskimoemes fjerneste fangst-
felt på forårsfangstrejseme. Der-
for blev Washington Land opgi-
vet, selv om vi her har moskus-
oksens naturlige indfaldsport til
Inglefieldland og det øvrige Thule
distrikt — også lemmingens og
hvidrævens. Moskusoksen har tid-
ligere været indvandret til Ingle-
fieldland, lemmingen aldrig, mens
hvidræven ankommer nordfra
hver vinter.
Nord for Petermann Gletcher
ligger Hall Land, forbindelsesom-
rådet mellem Canada i vest, Thu-
le-distrikt i syd og Peary Land
og Nordøstgrønland i øst. Det må
tillægges stor vægt, at dette om-
råde er indbefattet i nationalpar-
ken. Her kom mennesket første
gang til Grønland — og gik øst-
over ligesom i sin tid moskusok-
sen m. fl.
I sydøst ville det have været
naturligt at indbefatte Jamesons
Land, der i dag er moskusoksens
vigtigste område i Østgrønland.
Men Jamesons Land er samtidigt
Scoresby sund-befolkningens jagt-
terræn, hvorfor man lagde græn-
sen langs foden af Staunings Al-
per.
Af stor vigtighed er det, at de
indre fjorddale nordvest for Ren-
land ug det indre af Nordvest-
fjord samt selve Staunings Alper
inddrages under Nationalparken,
både af hensyn til moskusokser-
ne og til landskabernes ufattelige
storslåethed og egenart. De væl-
dige fjeldtinder virker dragende
på alverdens bjergbestigere, og
vandreserverne i tindernes ismas-
ser er en garanti for vegetatio-
nens og moskusoksens trivsel i de
omkringliggende dale. Samtidigt
har områderne en tilpas afstand
fra den i klimatisk henseende
„lunefulde" yderkyst.
SCORESBYSUND-BEFOLKNIN-
GENS INTERESSER
På et enkelt punkt går oprettel-
sen af naturparken tilsyneladen-
de imod Scoresbysund befolknin-
gens ønsker. Opmuntret af Ang-
magssalik-fangernes heldige
fangstrejser nordpå til Kanger-
dlugssuaK-området har der også
mellem Scoresbysund-fangerne i
de senere år rejst sig ønsker om
at forsøge fangstrejser fra Sco-
resbysund nordpå til Nordøst-
grønland, hvor især forventningen
om heldige bjørnej agter lokker,
Arbejds- og Socialdirektoratet i Grønland
Arbejdsmarkedskonsulent
Grundet forflyttelse opslås 1 stilling som arbejdsmarkedskonsu-
lent i Holsteinsborg til besættelse snarest eller pr. 1. januar
1974.
Arbejdsmarkedskonsulenten skal deltage i det daglige arbejde
ved arbejdsformidlingen, medvirke ved erhvervsvejledning og
i samarbejde med de kommunale og statslige myndigheder bistå
i revaliderings- og omskolingsspørgsmål i kommunen.
Arbejdsmarkedskonsulenten vil iøvrigt gennem sit arbejde
komme til at medvirke ved de bestræbelser, arbejdsmarkedets
parter og det offentlige udfolder for at skabe stabil beskæftigelse
og for at uddanne den lokale arbejdskraft.
Ansøgere, der er kontoruddannet, kendt med grønlandske for-
hold og som taler grønlandsk, vil blive foretrukket. Erfaringer
fra tidligere beskæftigelse ved arbejdsformidlingskontor eller
socialt service-arbejde vil være en fordel.
Efter ansættelsen vil den pågældende gennemgå 6 måneders
træning ved arbejds- og socialdirektoratet i Godthåb og arbejds-
markedskontoret i Godthåb eller andet sted på kysten og evt.
ved den danske arbejdsformidling. Det er ligeledes en forudsæt-
ning for ansættelse, at pågældende er villig til deltagelse i kur-
ser.
Det bemærkes, at der ikke vil kunne stilles familiebolig til
rådighed under den midlertidige tjeneste ved direktoratet.
Stillingen vil blive aflønnet i henhold til den grønlandske tje-
nestemandslovs lønramme 20, begyndelsesløn kr. 3.488,23 — slut-
løn kr. 4.105,03 månedlig.
Bolig, evt. familiebolig, stilles til rådighed — mod boligbidrag
— efter de for statens tjenestemænd gældende regler.
Ansøgning bilagt anbefalinger sendes til Arbejds- og social-
direktoratet i Grønland, postboks 615, 3900 Godthåb, senest den
13. december 1973.
Alt i jern til byggeindustrien
savimernit sanaortornerme atugagssat sutdlunit
savimernit katitigagssat —
kuissanut atugagssat —
gitterit (Inisaussiat) — u-
ngalussat — igdlup iluane
atortugssat — boltit — ski-
vit — tungavingne noiriv-
figssiat ankerit angissutsit
sutdlunit, suliagssat ingmi-
kut itut piumassarineKar-
nerisut sananeicåsåput sag-
fiorfivtine maskinanigdlo
sånavivtine.
Jernkonstruktioner — be-
slag for indstøbning og
sammenspænding — git-
terriste — gelændere —
inventar — bolte — skiver
— ankre i alle mål, spe-
cialopgaver løses efter
Deres ønske i vort smedie-
og maskinværksted.
F. C. GAMST & SØN’S EFTF.
Wildersgade 64 . 1408 København K. . Telefon Asta 6788
10