Atuagagdliutit - 27.06.1974, Qupperneq 17

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait
læserne skriver
atuartartut agdlagait læserne skriver atu
De produktive erhverv
bør have en større
del af ressourcerne
Som svar på Gunnar Christensens
opfordring i AG nr. 17 til del-
tagelse i en debat om de sam-
fundsmæssige konsekvenser af det
i AG nr. 9 af skoledirektøren
fremsatte forslag til en ny skole-
struktur vil jeg gerne fremkom-
me med følgende betragtninger.
Udvidelsen af undervisnings-
pligten i Danmark fra 7 til 9 år
bevirkede, at et stort antal elever
i 8. og 9. klasse nu er skoletrætte
og føler, at mange af aktiviteter-
ne i skolen er uvedkommende
og meningsløse. Udbyttet af sko-
legangen er ringe for disse elever,
og mange af dem skulker jævn-
ligt. En lignende uheldig udvik-
ling kan måske undgås i Grøn-
land, hvis der i skoleforløbet og
for øvrigt også i ungdomsskolen
åbnes mulighed for, at eleverne
også kan beskæftige sig med ak-
tiviteter, som ikke bærer præg
af „skole". Eleverne kunne f.eks.
gives mulighed for deltagelse i
arbejde til gavn for det omgiven-
de samfund.
Forslaget om indførelse af en
Kursusskole, som først og frem-
mest er til nytte for elever, der
kommer fra ikke-boglige miljøer,
kan forekomme at være en smule
diskriminerende over for elever
fra uddannelses-orienterede fami-
lier. For at skabe balance kunne
man på seminariet i Godthåb lidt
efter lidt opbygge en uddannelse,
som fører til Højere Forberedel-
seseksamen (H.F.), ved at begynde
med enkelte moduler af en så-
dan uddannelse, hvorved eleverne
vil få lettet overgangen til en
videregående uddannelse i Dan-
mark. For at undgå, at indførel-
sen af H.F.-uddannelsen forryk-
ker balancen mellem bogligt be-
tonede og teknisk betonede vi-
deregående uddannelser til ugunst
for de tekniske fag, kunne
man på Centralfagskolen på til-
svarende måde gradvis opbygge
såkaldte mellemtekniske uddan-
nelser.
En styrkelse af de tekniske ud-
dannelser er en stærk presseren-
de opgave, fordi erhvervsstruktu-
ren i Grønland er unaturlig med
et uforholdsmæssigt stort antal
beskæftigede inden for admini-
stration, handel, transport og ser-
viceerhverv, mens antallet af be-
skæftigede inden for de primære
erhverv, fiskeri, fangst, fåreavl
og minedrift er faldende, og be-
skæftigelsesmulighederne inden
for bygge- og anlægsvirksomhed
samt industri forbedres relativt
langsomt. Udviklingsprocessen for
et samfund forløber normalt så-
ledes, at de primære erhvervs do-
minans efterfølges af en periode
først og fremmest præget af in-
dustri, industrisamfundet, der,
når produktionen i industrien som
følge af rationalisering og meka-
nisering kan bære det, afløses af
en periode, hvor størsteparten af
befolkningen er beskæftiget in-
den for administration, handel,
transport og service, services am-
fundet.
I Grønland er der endnu ikke
naturlige forudsætninger for, at
størsteparten af befolkningen kan
leve af at yde service til hver-
andre samt til personer, der pa
grund af manglende udvikling af
primære erhverv og industri bli-
ver sociale taljere, men a-ndrm-
gcn af samfundet gar alligevel
hurtigt i den retning, hvilket bl.a.
kan læses i AG nr. !). hvor der
omtales en plan om at uddanne
900 personer til den sociale sek-
tor, - et overmåde stort antal
i så lille en befolkning, som den
grønlandske.
Der kan kun drages én konklu-
sion af dette, nemlig nødvendig-
heden af en omprioritering af res-
sourcefordelingen til fordel fol-
de produktive erhverv. Del er et
slidsomt arbejde at opbygge pro-
duktionsvirksomheder i Grønland
på grund åf vanskelige naturfor-
hold m.v., men til gengæld er det
muligt at drage nytte af den om-
fattende socioloiske viden om,
hvordan man kan hjælpe menne-
sker til at udvise forøget initiativ
og virkelyst.
Steeii Backman,
stud.mag.scient.soc.
Grønlandspost.un ønsker at
bringe et stort antal laserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere ond 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
GRoninnos
GREENLAND METAL SCRAP
Greenland Metal Scrap
Vi opkøber metalaffald fra hele Grønland. — Højeste priser
på aluminium, bly, kobber, messing, rutfrit stål, rødgods,
yellow og zink.
Afregning straks ved modtagelsen.
Send metallet til Grønlands Metalkøb, postbox 266, 3900
Godthåb, telf. 2 18 33.
Du går jo selv
med dansk tøj
Danskere må gerne bruge de grønlandske festdrag-
ter, siger formanden for Kvindeforeningernes Sam-
menslutning, Gudrun Chemnitz, i dette indlæg.
I A/G nr. 16 har du skrevet:
„Hvid ånorax bør forbeholdes
grønlandske rnænd".
Vi har i Kvindeforeningernes
Sammenslutning drøftet dit ind-
læg, og jeg kan svare dig med
følgende: Hvad er I ude efter?
Hvis I absolut vil være gode grøn-
lændere så lær også at opføre
jer ordentlig. Vi må passe på
ikke at blive hadefuld mod dan-
skerne, da disse har hjulpet os i
mange år. Denne uvilje mod dan-
skerne er beskæmmende for os.
Jeg vil gerne stille dig et
spørgsmål: Hvilket tøj har du i
dag? Formodentlig „dansk tøj",
hvid skjorte og jakkesæt? Hvor-
for skal du så forbyde danskerne
at iføre sig en hvid ånoraK. I
skal huske på, al de fleste grøn-
lændere har dansk blod i årerne
i dag. Det er meget smukt, når
konfirmanderne — hvad enten
de er grønlændere eller danskere
— er iført den hvide ånoraK un-
der højtideligheden. Det er en
smuk skik.
sanålugkat
kalåtdlit erKumitsuliait sanå-
lugaitdlo pisiariniarpavut. tu-
niniagkatit nagsiutikit akigiti-
niagkatit nalunaerdlugit. erni-
navik akilerneKåsåput.
MØBEL- OG TÆPPEHUSET
Box 44 - 3900 Godthåb.
Endnu smukkere ser det ud,
når en grønlandsk pige har det
grønlandske tøj, når hun bliver
gift med en dansker, der har en
hvid ånoraK. — Det er også helt
i orden, når en dansk pige, del-
er gift med en grønlandsk mand,
ifører sig en grønlandsk dragt.
Jeg mener ligeledes, at enhver
dansker, der arbejder i vort land,
skal iføre sig vores festdragter
ved de højtidelige lejligheder, det
vil kun understrege det gode for-
hold imellem os.
Men vi ville gerne fra Kvinde-
foreningens side understrege, at
når en kvinde gerne vil have en
hvid ånoraK til sig selv og be-
stiller det hos os, plejer vi gerne
at forklare hende, at vi gerne vil
sy en lys ånoraK til hende, men
at den hvide ånorax er forbeholdt
til festdragt for mænd. Som regel
accepteres dette argument. Vi ved
også, hvilket stof der bruges til
hvid ånoraK, men'stoffet er næ-
sten umuligt at skaffe nu tildags.
Vi har undersøgt det fra kvinde-
foreningerne, men har fået at vi-
de, at stoffet ikke mere fabrike-
res. Men vi fortsætter med at
prøve at finde en leverandør, som
vi kan komme i forbindelse med.
Du nævnte i det indlæg, at vi
har stoppet salg af efterligninger
af perlebroderier på kvinde-
ånorakker. Ja, vi har protesteret
mod den mode, fordi vi mente,
at den nedværdigede den grøn-
landske dragt, men vi har ikke
kunnet standse produktionen, og
den er stadig i brug.
Vi er glade for, al kongefami-
lien plejer at bruge de grønland-
ske dragter på de rigtige tids-
punkter. Det viser deres forstå-
else og glæde for Grønland.
Vi håber, at de grønlandske
festdragter i fremtiden bliver
mere almindelige ved de højtide-
lige lejligheder, de er jo smukke,
og de passer godt til vort land.
G. Chemnitz
en hel masse af den
bedste the smag i
små praktiske poser
- tfsungnerpagssuit pitsaunerpåt pugssiårkane atoruminartune
Har Dc smagt
den lækre
Anthon Berg
specialitet?
Anthon Berg-it nutåt oKåtårpigit?
sukulåtit marcipanitdlo pitsaunerpåt blommimik madeiraving-
mTtumik imagdlit naligssaKångitdlat, oKåtångitsortariaKångilatit
Den fineste chokolade og marcipan med blomme i ægte ma-
deira er en lækkerbisken, De må opleve . . .
LEVERANDØR TIL DET KONGELIGE DANSKE HOF
V
17