Atuagagdliutit - 12.09.1974, Blaðsíða 6

International medvind for
grøndlandske interesser
Landsrådsformand Lars Chemnitz mener, at havrets-
konferencen har haft en positiv tendens
— Der er på havretskonferencen
i Venezuela udtrykt ønske om en
økonomisk zonegrænse på helt op
til 200 sømil, fortæller landsråds-
formand Lars Chemnitz til AG. —
Det vil sige, at kyststaten inden-
for det område kan forbeholde sig
ret til 100 pct. udnyttelse af sin
fangstkapacitet og i øvrigt be-
stemme, hvem der skal have lov
at fiske resten. Og betyder des-
uden, at kyststaten — på viden-
skabeligt grundlag — må be-
stemme, hvor meget, der må fi-
skes — altså kvotaordninger, m.m.
— Stemningen synes at gå i
retning af, at grønlandske in-
teresser forsvares, og grønlandske
argumenter godtages, siger Lars
Chemnitz. — Selvom der ikke
bliver nogen 200 sømil zonegræn-
se, så opnås i al fald et kompro-
mis, hvor grønlandske interesser
er godt stillet. Og det er fore-
løbig hovedudbyttet, hvis man
overhovedet kan tale om noget
udbytte. Alt går umådelig lang-
somt.
— Men også med hensyn til
laksespørgsmålet mener jeg, at vi
fik lidt medvind. Canada sluttede
f.eks. sit indlæg om ophavsretten
til laksen med en passus om, at
man naturligvis var parat til at
indlede forhandlinger på det
punkt.
I det danske papir — hvor både
KNAPPs og landsrådets argu-
menter er medtaget — foreslås, at
der gives mulighed for, at man
land og land imellem kan for-
handle om fiskeri, der kun ved-
rører de to lande. Som sådanne
lande vil Grønland og Canada
kunne forhandle f.eks. om lakse-
spørgsmålet, og der vil vi nok stå
stærkere, end hvis vore øvrige
modstandere er med i forhandlin-
gerne.
— Japanerne støttede de dansk
/grønlandske argumenter overfor
Canada. Hvordan ser man på det?
— Der er måske ikke nogen
særlig fordel at blive støttet af
japanerne, der i en helt anden
målestok end det grønlandske fi-
skeri, driver laksefisken ved
Vestcanada. Hvis Japan kunne
påføres begrænsninger i fiskeriet,
betyder det grønlandske lakse-
fisken ikke noget videre for
Canada, og muligheden for at øge
vores fiskeri bliver bedre. Vi bør
derfor nok forholde os lidt køligt
overfor japanerne i laksespørgs-
målet.
— Det ser i øvrigt ud til, at
vore bange anelser om langsom-
melighed under havretskonferen-
cen holder stik, siger Lars Chem-
nitz. — Det er et meget tungt ar-
bejdende organ, når 7.000 menne-
sker fra 149 lande skal nå til enig-
hed om f.eks. bare den form, man
skal forhandle under.
— Men en amerikaner sagde på
konferencen, at „her arbejdes for,
at menneskeheden skal overleve.
Her arbejdes for at forhindre
overforbrug af Jordens ressour-
cer, både levnedsmidler og energi.
Her må snarest muligt søges re-
sultaterne. Og resultaterne må
ikke komme for sent".
— Det er sådanne toner, der
kan sætte gang i arbejdet, siger
Lars Chemnitz.
Landsrådsformandens opgave
under havretskonferencen var at
repræsentere Grønland samt del-
tage i den danske delegations in-
terne møder, hvor der blev orien-
teret om, hvad der var sket, og
hvad der skulle ske. I møderne
deltog foruden landsrådsforman-
den repræsentanter fra det dan-
ske udenrigsministerium, fiskeri-
ministeriet, grønlandsministeriet
og Færøerne.
-den.
Landsrådsformand Lars Chemnitz
LAV
PRIS
FOTO
FOTOARBEJDE
25 °/0 RABAT
KAMERA - FILM:
SPAR PENGE: SPØRG LYTT:
Frederiksborgvej 84
2400 København NV
inuiait tamat kalåtdlit
soKutigissait iluarait
landsrådip sujuligtaissua Lars Chemnitz isumaKarpoK
atautsimérssuarnerme inuiait avdlat kalåtdlit aulisar-
nerat igdlersorumagåt.
— Venezuelame imat pivdlugit
atautsimérssuarnerme kigsautigi-
ssaK sarKumiuneKarsimavoK ani-
ngaussarsiorfigssatut kigdleicar-
figssap 200 sømilit tikivigdlugit
avasissuseKarnigsså, taima OKa-
Forretning sælges
Vissenbjerg Kro (oms. 1,75 mili.) sælges. Kroen er absolut
en af Fyns skønneste og mest velmonterede forretninger, der
kun sælges grundet sygdom. Fint lejemål med kommunen.
Uden at disponere over minimum kr. 100.000 er al henven-
delse unødvendig. Evt. bytte med god forretning på Grøn-
land har også interesse. — Henvendelse til ejeren:
Dahl Hansen
Tlf. (09) 61 23 00 . Svendborgvej 114 . 5600 Fåborg
GULD
BARRE
- sin vægt værd
oKimåissutsimisutdle nalitutigissoK
lugpaiårpoK landsrådip sujulig-
taissua Lars Chemnitz A/G-mut.
— tamåna ima isumaKarpoK si-
nerissame pigingnigtup kigdle-
Karfingme iluane pisinautitaunig-
sså 100 pct.-imik aulisagartarisi-
naussame piniarnigssait, tauvalo
sivnere angatdlatime pissarisi-
nåungisait kimut aulisarsinauti-
sanerine aulajangertariaKardlu-
go. tamånalo isumaKarpoK piging-
nigtoK (nålagauvfik) — ilisima-
tut påsissait najorKutaralugit —
aulajangisinaussoK, KanoK amer-
dlatigissunik aulisartoKåsaner-
sok — tåssa pissagssat kigdliler-
sordlugit, il. il.
— isuma imåinerunguatsiarpoK,
kalåtdlit soKutigissait igdlersor-
neKåsassut, kalåtdlitdlo patsisigi-
ssait ugperineKåsassut, Lars
Chemnitz oKarpoK. — måssa 200
sømilinik kigdleKarfeKalingika-
luartoK, taimåitoK anguneKarpoK
ingminut Kanigdliatdlagdlune isu-
maKatigingneK, taimailiornikut
kalåtdlit soKutigissait atandne-
Kardluartutut issigissariaKardlu-
tik. tåssalo angussat pingårnei-
ssarigatdlagåt, angussanik okb-
lugtoKarsinaugpat. suna tamarme
kigaeKissumik ingerdlaneKarpoK.
— åmåtaordle kapisigdlit aper-
Kutaunerata tungåtigut isumaKar-
punga akuerssåmissårneKartugut.
sordlo Canada naggasivoK kapi-
silingnut pigingnigtutut issigi-
ssaunigssamik piumassane ilaKar-
titåusassoK piarérsimanermik tåu-
ko tungaisigut isumaKatigingniar-
sinaunermik.
danskit påpiaralissautdine —
tåukunane KNAPP-ip landsrå-
divdlo patsisigissait ilånguneKar-
simassut — sujunersutigineKar-
poK, periarfigssaKartitsineKåsa-
ssok, nunat akornåne aulisarsi-
nautitaunermik isumaKatiglssuti-
liorneKartåsassoK, nunat mardluk
akornåne taimågdlåt atortugssau-
ssumik. taimailivdlune Kalåtdlit-
nunåt Canadalo sordlo kapsigdlit
pivdlugit mardluinauvdlutik isu-
maKatigingniarsinåusåput, tai-
mailivdlutalo taima isumaKati-
gingniarnigssane nukigtunerugu-
narpugut avdlat akerdlivut ilåu-
ngeriarpata.
— japanimiut danskit/kalåtdlit
patsisigissait tapersersorpait Ca-
nadamut akerdliunerme. KanoK
issigineKarpa?
— imaKa iluaKutauvatdlårtu^
ssåungikaluarpoK japanimiun ^
igdlersugauneK, kalåtdlit aulis®
riausiånit avdlaoKissumik auj1
sartarmata angneroKissumigd* J
Canadap kitåne kapisilingniarta1^
dlutik. Japan kapisilingniarnik1®
kigdlilivfigineKarsinaugpat kala ^
dlit kapisilingniarnerat Canada^
mit ersigineKarunångilaK, uV®_
gutdlo pissarisinaussavut agdl>®
sinaunere periarfigssaKarneru >
såput. taimåitumik japanamiun
kapisigdlit pivdlugit inugsiarne
patdlårtariaKangilagut. t
— tamåko avataisigut uva0
imat inatsisiliuneKarnigssåt P*
dlugo sivisunårussinigssamut J
masupilungnerput erKorpoK, La
Chemnitz OKarpoK. — atautsiih
tut pilårnaKissumik ingerdlatita
put, inuit 7000 nunanit l49'nta
pissut isumaKatigingniasagP® __
sordlo uvgunåinånguardlunit K
noK isumaKatigingniameK inge
dlåneKåsanersoK.
— kisiåne amerikamio atao ^
siminerme OKarpoK: „uvane
tautsimlnerme suliariniarneK®
poK silarssuarme inugpagsS^
énåuniarnerat. måne sulissutig^
neKarpoK akornusemiardlugo s
larssuarme sitdlimatii atupilu®
neKarnigssåt, inussutigssat nuk1^
ssaliortutdlo atautsimut issig3
tamåko pivdlugit piårnerp®
angussaKamiartariaKarp
inernerilo kingusinårtari
icångitdlat". .,
— nipit taiméitut suliamik s
kagtititsisinåuput, Lars Chernh'
OKarpoK. ,,
landsrådip sujuligtaissuata
ma imat pivdlugit atautsirnérS ^
arnerme suliagssarå Kalåtdlit'
nåt sivnerdlugo ilåusavdlune
malo danskit autdlartitaisa 1
git
mik
gut
iiu-
>rtå'
mingne atautsimitarnere naj°^at
savdlugit, ilisimatitauvfiussar
sunik pissoKarnersoK sunigdl0 P
ssoKåsanersoK. atautsimine
landsrådip sujuligtaissuata san t
tigut ilåuput nunanut avd VlUt
ministeriaKarfiup, aulisamern*
ministeriaKarfiup, Kalåtdlit' ^
nånut ministeriaKarfiup ‘
lingmiunutdlo sivnissut aut
6