Atuagagdliutit - 20.03.1975, Blaðsíða 3

Oliepriserne har
stor betydning for
fiskeriets økonomi
— og spiritus er et stort onde for erhvervet, siger
storfisker Lazarus Olsen, Holsteinsborg
— Den store stigning i oliepri-
serne er meget mærkbar for
grønlandske kutterejere. Vi har to
kuttere, en på 57 tons og en på
36 fod. Alene i januar i år brugte
vi for 14.000 kr. olie. På grund
af den stærke kulde er man nødt
til at holde motoren i gang dag
og nat, også når man er i havn.
De to kuttere sluger 2400 liter
olie om ugen. Hvis man som kut-
— angisunik angatdlateKartuv-
dlune malungnaKaoK ukiune ki-
ngugdlerne uliap akitsornerujug-
ssua. januarlnarme uliamut 14.000
kr. aningaussartutigåvut issing-
nerssua pissutigalugo angatdlatip
motoré uvdloK unuardlo ingerdla-
titariaKaramik uningåinaraluaråi-
nilunit. angatdlativut mardluput,
åipå 57 tonsilik, åipålo 36 fodsilik.
téukununga sapåtip akuneranut
2400 liter ulia atortarparput. piv-
figssamik iluamik atordluainiå-
ngikåine angatdlatit angisut ani-
ngaussatigut ingerdlåniarnerat
uvdlumikut OKitsuinåungeKaoK,
Sisimiune aulisartorssuaK Lazarus
Olsen oKarpoK.
Lazarus Olsen måna 53-inik u-
kiulik Kåinamit autdlartitdlugo
aulisariutit tungaisigut Kagfariar-
tuårsimassut ilagåt, umiatsiaK tu-
kutuarardlo avKusårdlugit rejer-
niumik umiarssuårarssuarmigdlo
peKalersimassut.
— iluarsaisitsissarneK, piniuti-
nut akit ingerdlatsinermutdlo akit
erKarsautigalugit angatdlatit a-
ngisut uvdlumikut aningaussar-
tuteKarnaKaut. umiarssuåraK uki-
umut nåvferagagssauvoK 52.000
kr.-nik, tåukulo saniatigut sitdli-
masernera. kapisilingnut Kagssu-
teKarpugut monfilinarnik 200.000
kr. migss. akilingnik, tåukulo sa-
niatigut tatdlimanik rejenut Ka-
lorssuaKardluta. piniutivut tamar-
mik akitsugåungitdlat, Lazarus
Olsen OKarpoK nangigdlunilo:
— angatdlatinik angisunik aki-
lersuiniarnerme kapisigdlit ang-
nermik isumavdlutåuput, ajora-
luartordle tåssa, tularugtuinartut
asortitaussarmata. sujornatigut
piniagkanik kigdlilersuineKångi-
nera pivdlugo taima agtigissumik
angatdlatitårpugut. umiarssuåraK
kapisilingniutaussångikune inger-
dlåniarneK ajornardluinåsaga-
luarpoK, rejerniutdle aussame Di-
skobugtime ingminut akilersi-
nauvdluartumik aulisautigineKar-
tarpoK.
— ukiunerane sut piniagarine-
russarpisigik?
— rejerniartarpugut kitåtalo si-
kuanut Kilalugarniardlutalo pui-
ssiniartardluta iluagtitsigångavta-
lo auvfagtardluta. kisiåne ukioK
terejer ikke passer godt på, er
det meget vært at få det til at
løbe rundt, siger storfisker Laza-
rus Olsen, Holsteinsborg.
Lazarus Olsen er 53 år og en af
de fiskere, som har arbejdet sig
op fra kajak og nummerbåd til
ejer af to kuttere.
— Udgifter til reparation, drift
og fangstredskaber er store, siger
Lazarus Olsen. De årlige afdrag
måna jutdlip migssånile atassui-
narssuarmik issingnera silavdlo
unerisimassånginera angalaniar-
nermut akornutaoKaoK, kitå anor-
dlertartorssugame, nauk sineri-
ssamitdlune taimåisorinångikalu-
artoK. tasavna puissiligssuvoK tu-
pingnåinartumik. ilumutdlime or-
ssue piginardlugit tunitsivigssa-
Karaluarpata KanorssuaK pissa-
KarfigssaugaluarpoK. taimåitOK
ukioK måna SipineK tunissivfiuv-
dluarpoK akigigsårtitsivdlunilo.
kisiåne puissit påkersimåinaK pi-
vavut suliagssaKarnarpatdlåKing-
mata, åmeriveKånginera pissuti-
galugo. puisserpagssuit takuler-
dlugit åmerivik inorssarnarta-
KaoK. taimåitoKalersariaKarpoK
piårtumik igdloKarfingne ukiune-
rane avåmut anguniarfiussartune.
taimåisångigpatdlunit åmerivfik
NarssamitoK ukiunerane norKai-
ssåsagaluarpoK avangnånit åme-
rissagssaminik. ingassavingming-
me puisserpagssuaKarpoK.
— rejerniarnerme ukioK måna
KanoK ingerdlava?
— ukioK måna rejet ajoKaut.
aulisartarfivta avatåne nunane
på den store kutter udgør 52.000
kr. og dertil kommer assurance.
Vi har laksegarn til en værdi af
200.000 kr., og vi har 5 rejetrawl,
allesammen købt kontant.
— En stor kutters økonomi er
hovedsagelig baseret på lakse-
fangst. Men det er kedeligt, at
kvotaen opbruges i den bedste
sæson. Vi fik den store kutter,
før kvotabestemmelsen trådte i
kraft. Uden laksefangst er der in-
gen økonomisk basis for en stor
kutter, hvorimod en mindre kut-
ter klarer sig udmærket med reje-
fangst.
avdlamiut aulisartalernerat kig-
dligalugo rejet agsut malungnar-
tumik ikileriarput.
— angatdlatit inugtanartiniar-
nerat ajornartorsiutauva?
— åp. taimåipoK pingårtumik
kapisilingniarnerup nalåne. umi-
arssuåraK tatdlimanik inugtaKar-
poK rejerniutdlo sisamanik. erne-
ralo Steffen 20-nik ukiulik sujor-
na umiarssuårKat nålagagssatut
inertoK umiarssuårKame mardlu-
vugut, rejerniut avdlamik nålaga-
Kartitdlugo, kisiåne kapisilingni-
arnerup nalåne umiarssuårKame
arfineK-mardlussarpugut. ajora-
luartumigdle inugtat kinguarsai-
ssaKaut imigagssaK pissutigalugo.
sagdlunangame OKarsinauvunga
imigagssaK ajoKussuvoK aulisag-
kat nalerKutitdlugit. kapisiling-
niarnerup nalåne inugtavut 2000
kr. anguvdlugit sapåtip akunera-
nut aningaussarsissarput, ajora-
luartumigdle uvdlut mardluinait
imigagssamut nungutarpait. uva-
gut erneralo iluaKutigårput imi-
gagssaK atunginavtigo. aulisariu-
tiligpagssuit nuname sarfarsiatå-
ginarneK pivåt angatdlatertik av-
dlanut pårititdlugo. inuit taimåi-
tut akissugssåussuseK asulerssuaK
atorpåt. Julut.
Storfisker Lazarus Olsen og hans søn,
— Hvordan klarer en grøn-
landsk kutterejer sig i vinter-
perioden?
— Vi fisker rejer og tager ud
til vestisen efter hvidfisk og sæ-
ler. Men fangsten i år var meget
dårlig på grund af vedvarende
kulde og de ustabile vejrforhold.
Der er utroligt mange sæler ved
vestisen. Hvis man har mulighed
for at sælge hele sælkroppe, kan
man fange så mange, man vil.
Vi har dog i vinter afsat en hel
del sælkød til SipineK til god pris.
Men vi har måttet holde igen med
sælfangsten, fordi den giver for
megen arbejde, hvad angår skind-
vask. Man må hurtigst muligt
etablere skindvaskerier i byer
med adgang til sælfangst på vest-
isen, og hvis det ikke kan lade
sig gøre, må garveriet i NarssaK
skaffe råvarer fra norddistrikter-
ne. Der er jo masser af sæler.
— Hvordan går det med reje-
fiskeriet?
den 20-årige Steffen.
— Det er gået meget dårligt i
denne vinter. Det er gået meget
mærkbart tilbage, efter at de
udenlandske trawlere er begyndt
at fiske rejer på bankerne, hvor
vi ikke har mulighed for at del-
tage, fordi vore fartøjer er for
små.
— Har I problemer med mand-
skab?
— Ja, det har vi i høj grad,
ikke mindst i laksesæsonen. Min
søn Steffen, som er 20 år, og jeg
passer den store kutter. Han tog
skippereksamen sidste år. Vi er
5-7 mand på den store kutter og
4 mand på rejekutteren. Men det
er svært at samle et dueligt mand-
skab sammen på grund af spiri-
tus. Spiritus er et stort onde i
fiskeriet. I laksesæsonen tjener
vore folk op til 2.000 kr. om ugen.
Men de drikker pengene op i lø-
bet af et par dage og udebliver.
De påfører os store tab på grund
af spildt tid. Julut.
Afdelingssygeplejerske -
sundhedsvæsenet
En stilling som afdelingssygeplejerske i Grønland med fore-
løbig placering ved Dronning Ingrids Hospital, børneafdelin-
gen er ledig til besættelse pr. 1. august 1975.
Stillingen er klassificeret i lønramme 17 i henhold til lov
om tjenestemandslønninger m.v. og klassificering af statens
tjenestemandsstillinger i Grønland. Ansættelse sker fortrins-
vis som tjenestemand, men kan undtagelsesvis ske med tje-
nestemandslignende lønning svarende til samme lønramme.
Såfremt tjenestemandsansættelse ikke ønskes, skal ansøg-
ningen indeholde motivering herfor.
Ansøgning stiles til Ministeriet for Grønland og indsendes
via landslægen. Ansøgninger, der skal påtegnes af ansøgerens
foresatte, kan evt. fremsendes telegrafisk.
Ansøgningsfristen udløber den 14. april 1975.
atorfik Kulåne pineKartoK pivdlugo ersserKingnerussumik
påsiniaissoKarsinauvoK kæmnerimut sågfiggingningnikut.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND
angut ingerdlatsissoK
Sisimiune angerdlarsimavfigtut orKivfiussartugatdlartup uv-
dluinarne sujulerssordlugulo nåkutigineKarnigssånut piårtu-
mik atorfinigtitagssamik angumik ingerdlatsissugssarsiorto-
KarpoK.
atorfik utarKisaugatdlartumik inugtalerneKåsaoK kommu-
nip ingmikut pilerssårutitut sulissutigissåta pilerssårusiu-
vingnigsså aulajangerssornigssåla erKarsautigalugit.
KinuteKartut utorKalilårérsimassut inugtut piginåussuse-
Kardluartut, nålagkisinåussuseKartut ardlaringnigdlo OKaut-
sinik atuisinaussut nautsorssutigisinauvåt ilånguneKarnig-
ssartik.
kisermånut (nuliaKångitsunut) angerdlarsimavfingme inig-
ssivfigssaKartitsissoKarpoK.
påsissutigssat amerdlanerussut nangminérdlune agdlagka-
tigutdlunit sågfigingningnikut pigssarsiarineKarsinåuput.
akigssarsiagssat isumaKatigingnikut aulajangerneKarumår-
put.
agdlagkatigut nangminérdlunilunit sågfigingningnerit i-
ngerdlatericuneKarput unga:
KOMMUNALBESTYRELSE
3911 Sisimiut.
Mandlig bestyrer
Til daglig ledelse og opsyn med midlertidig indkvarterings-
hjem i Holsteinsborg søges for snarlig tiltrædelse mandlig
bestyrer.
Stillingen besættes midlertidig med henblik på endelig
planlægning og beslutning for et særlig projekt, kommunen
har under udarbejdelse.
Ansøgere i moden alder og med gode menneskelige kvalifi-
kationer, myndighed, og som er dobbeltsprogede vil kunne
komme i betragtning.
Der stilles bolig for enlig til rådighed på hjemmet.
Yderligere oplysninger vil kunne indhentes ved personlig
eller skriftlig henvendelse.
Lønnen fastsættes efter nærmere aftale.
Skriftlig eller personlig henvendelse bedes rettet til:
KOMMUNALBESTYRELSEN
3911 Holsteinsborg
uliap akitsorne-
ra malungnaKaoK
— imigagssardlo inutigssarsiornerme ajoKussuvoK,
aulisartorssuaK Lazarus Olsen, Sisimiut, OKarpoK
3