Atuagagdliutit - 20.03.1975, Blaðsíða 9

kommunikationsdebatten
tusagagssTssarnermik oKatdlineK
kommunikationsdebatten — tusagagssTssarnermik OKatdlineK
Redaktøren af det rent grønlandsksprogede lokalblad „Nasigfik" i Uma-
naK, lærer Josef Motzfeldt: — Der er flere argumenter for, at „Nasigfik"
gøres eet-sproget. Tungest vejer hensynet til det grønlandske sprog ...
— Umåname avtsérKap kalåtdlisuInaK agdlangneKartartup „Nasigfik“-up
årxigssuissua, iliniartitsissoK Josef Motzfeldt: — „Nasigfik“-up oKautsi-
nik atausTnarnik agdlangneKartalerneranut tungaviussut ardlaKarput.
oKimåinerpausimavdlune kalåtdlit oKausisa igdlersomiamerat...
Punktum for AGs
artikel-serie om
kommunikationen
Vi har bragt omkring 25 forskellige indlæg — op-
træk til, at kommunikationssituationen tages op i
Grønlandsrådet og måske landsrådet
Kommunikationsdebatten i AG er
slut. Den startede i oktober i fjor,
og siden har vi bragt ca. 25 for-
skellige artikler om emnet. Di-
skussionen har hovedsagelig dre-
jet sig om radio, tv og den trykte
presse i Grønland.
Hvad er der så kommet ud af
det?
Vi skal i det følgende søge at
uddrage nogle af de vigtigste kon-
klusioner:
1. Flere diskussionsdeltagere er-
klærer, at det er på høje tide,
der er startet en debat om
kommunikationen i Grønland
i sin helhed.
2. Flere diskussionsdeltagere
har peget på det ønskelige i,
at der stræbes mod rimelig
balance mellem medierne i
Grønland således, at radio
tv og den trykte presse be-
tragtes som lige effektive
kommunikationsmidler hver
på deres felt. Radio, tv og
den trykte presse bør supple-
re hinanden og tilsammen
skabe en langt mere virk-
ningsfuld kommunikation end
den, der opnås ved at satse
på eet enkelt medie. (I dag
går mere end 90 pct. af stats-
bevilligerne til Grønlands
Radio, mens resten tilfalder
AG og lokalbladene. Red.).
3. Flere diskussionsdeltagere
opfordrer politikerne til sna-
rest at tage fat på en debat
om den samlede kommuni-
kation — både i landsrådet
og i Grønlandsrådet. Det er
også kommet frem i diskus-
sionen i AG, at Grønlands-
rådet aldrig har drøftet kom-
munikationen i Grønland som
en helhed, men derimod ved
visse lejligheder har drøftet
enkelte medier — f. eks. AG.
4. Flere diskussionsdeltagere
har erkendt, at Grønland i
dag er ganske underforsynet
med grønlandsksproget læse-
stof, og at dette på lidt læn-
gere sigt kan blive skæbne-
svangert for det grønlandske
sprog.
5. Flere diskussionsdeltagere
efterlyser et udspil fra grøn-
landske politikere, grønland-
ske „medie-medarbejdere" og
den grønlandske befolkning
m. h. t. fremtidens kommuni-
kationssystem.
Disse fem hovedkonklusioner ud-
gør efter bedste skøn kommuni-
kationsdebattens vigtigste resulta-
ter. En enkelt af diskussionsdel-
tagerne, landsrådsformand Lars
Chemnitz, spørger direkte AGs
redaktion, hvad man i givet fald
ville anvende en forøgelse af bla-
dets sidetal til, og svaret er her:
1. At trykke alle læserindlæg
fra de mange grønlændere,
som i dag ønsker at deltage
i samfundsdebatten, men som
ofte må vente mange uger
på at se deres nedkortede
læserindlæg i AG.
2. At bringe en ugentlig, uden-
rigspolitisk oversigt kun på
grønlandsk.
3. At bringe en ugentlig, inden-
rigspolitisk oversigt over be-
givenhederne i Danmark kun
på grønlandsk.
Flere af diskussionsdeltagerne har
været inde på, at radioen er et
flygtigt medie, mens den trykte
presse er bedre egnet til dybt-
gående, grundige behandlinger af
emnerne. Det er rigtigt, men kun
under forudsætning af, at der
er spalteplads i den trykte presse.
Og medarbejdere, naturligvis. Et
enkelt eksempel: En enkelt aften-
radioavis fylder — hvis den skulle
trykkes — en halv snes sider i
AG med normal annoncebelæg-
ning! En enkelt „lørdagskommen-
tar" i radioavisen af normal
længde svarer til 4-5 ledende ar-
tikler i AG.
Så er man vist klar over AGs
muligheder for at kaste sig ud i
dybtborende, omfattende informa-
tion.
I det følgende bringes ganske
korte uddrag af nogle af kommu-
nikations-artiklerne. De skal læ-
ses med henblik på, at de er taget
ud af deres sammenhæng.
Bogtrykkerileder Ingv. Frier
Rasmussen, AG nr. 45 1974:
— Der kan ikke herske tvivl
om, at kommunikationen er et
emne, som burde behandles sær-
deles seriøst af alle ansvarlige
ledere og politikere på Grønland.
Lederen af Radioavisen, Arne
O. Hansen, AG nr. 46:
— Een ting kan vi blive enige
om, nemlig at den skrivende pres-
se er uundværlig. Ikke alene som
konkurrent for os, men også som
vigtigt supplement.
Tidligere grønlandsminister
Holger Hansen — mens han end-
nu var minister — i AG nr. 1
1975:
— Det er overordentlig værdi-
fuldt, at der skabes en saglig og
bred debat i Grønland om be-
folkningens behov og ønsker på
hele dette vigtige område.
Lederen af Grønlands Radio,
radiofonichef Finn Lynge, AG nr.
2 1975:
— Hvordan skal regeringen, fi-
nansudvalget og andre bevilgende
instanser kunne tage stilling til
investeringsforslag for grønlandsk
TV, bogtrykkeriet, et eventuelt
bladtrykkeri, grønlandsksprogede
lokalaviser eller dansksprogede
lokalaviser uden at have visse
overordnede retningslinier fra po-
litisk side?
Grønlandsminister Jørgen P.
Hansen — før han blev minister
— i AG nr. 3:
— Men der er klart behov for
at få avisens stilling i Grønland
op til debat, og i det omfang man
fra grønlandsk side ønsker det,
vil jeg meget gerne medvirke i
Grønlandsrådet.
Sekretariatschef Ole Berglund,
Grønlands Oplysningsforbund, i
AG nr. 4:
— Blade er det mest effektive
kommunikationsmiddel. Alene af
den grund, at man kan tilegne
sig stoffet i det tempo, der pas-
ser en selv.
Folketingsmand Nik. Rosing, i
AG nr. 5:
— Så vidt jeg kan erindre, har
Grønlandsrådet ikke drøftet kom-
munikationsspørgsmålet som så-
dan; kun separate og teknisk be-
tonede projekter som WHF-kæ-
den m. v. og TV-spørgsmålet har
været på dagsordenen, nærmest
som orientering for medlemmer-
ne. Jeg synes derfor, at hele
spørgsmålet er oplagt emne til
tilbundsgående undersøgelse, in-
den drøftelse herom foregår i rå-
det.
Medlem af Grønlandsrådet, Pe-
ter Brixtofte, i AG nr. 8:
— Men som medlem af Grøn-
landsrådet Jørgen Peter Hansen
har sagt det, er det ikke de dan-
ske medlemmer af Grønlandsrå-
det, der skal formulere, hvilke
ønsker og behov, Grønland har
med hensyn til kommunikationen.
Derfor hilser jeg folketingsmed-
lem Nikolaj Rosing initiativ vel-
kommen. Vi bør have en samlet
drøftelse af kommunikationspro-
blemet i Grønlandsrådet.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz, AG nr. 9:
— Der er en lang række væg-
tige Grønlands-politiske argumen-
ter, der taler for et bedre og ud-
videt. AG.
Boghandler Poul Bay, Det
Grønlandske Forlag, AG nr. 10:
— Initiativet fra det offentlige
kunne eksempelvis være:
1. Større støtte til kultuelle
aktiviteter.
2. Kontrol med at lov om op-
havsret, og hvad deraf følger —
overholdes.
3. Bedre udstillingsmuligheder
for kunstnere.
4. En attraktiv aflønning af tol-
ke (flere og bedre oversættelser
— begge veje).
5. Flere midler til biblioteksvæ-
senet, således at dette kunne få
råd til at fortælle folk hvad man
kan bruge et bibliotek til.
Folketingsmedlem Lars Emil
Johansen i AG nr. 11:
— Min mening om den proble-
matik er, at der på lidt længere
sigt arbejdes på at gøre den grøn-
landske presse, både den trykte
og den, man får gennem æteren,
rent grønlandsksproget.
H.
PS: Den artikel, De netop har
læst, svarer til 8 min.s udsendel-
se i Grønlands Radio.

»AvangnåmioK«
kommunalt
»diktionen placacn i Egtdetmind«. Forile num-
' ir i begyndelsen of januar
i ■S' i;..» S!i
nfi o. ni jj
m 2 es
!j| ^ (Q O

m w 3
<?» O *Å O- \ CD
t séik \i& v
sil; < .
[r: *< cd o
fil CD r+ _l
: | rir -a S <
s!iH{ cd cd *■
co 0)
tø
CD
adene det mest
FHctiv*' medium
\% &
o
OKatdlinsB — kommunik.tionideb.tlen — ' 4
K amåt Grønlandsråd'

^ m.mmv \JiVMiUIIUOIdU
vi ^KatdlisigssarKivigpow -4*4.
“ frC* Vi'’ •'
Kommunikationsdebatter
■ Koit af sooret
Et udpluk af overskrifter fra kommunikationsdebatten. —
atåssuteKaKatiglneK pivdlugo oKatdllnerme xuleKutat ilait tamåkOput.
SVENDBORG i IDE-VARME
— med olie-ovne i særklasse:
OLIEOVNE Svendborg Olieovne er
driftsikre, økonomiske, de
brænder både Gasolie og
Og O 305 Petroleum. Brochure sen-
des uden forbindende.
O 303
^LIANOEåCa
GI Kongevej 70. København
(01) *21 99 41
rs
m
ri
viril!
i
!!
vi
\
Y A NK E B AR
Toms Yankie Bar
giver energi og godt humør
nakussagsaut Kimagsautdlo
9