Atuagagdliutit - 20.03.1975, Blaðsíða 13

JULIANEHÅB
1775-1975
Julianehåb fejrer 200 års jubilæum 7. april
Den 7. april fejrer man i Juliane-
håb 200-årsdagen for stedets an-
læggelse som koloni. Det sker
ved mange festligheder. Desuden
udgives en jubilæumsbog på
grønlandsk og dansk. Julianehåb
Museum arrangerer en speciel
jubilæumsudstilling.
Julianehåb blev anlagt som ko-
loni, d.v.s. handelsplads. Den
skulle betjene en befolkning, der
dengang boede spredt på ca. 75
bopladser.
Da Julianehåb’s placering blev
valgt, tænkte man ikke på, at der
en gang i fremtiden ville blive
en folkerig by på stedet.
Ved placeringen tog man hen-
syn til:
1. om der var en god skibshavn,
2. om stedet lå centralt i forhold
til bopladserne,
3. om der var godt drikkevand.
I det følgende skal jeg fortælle
nærmere om byens anlæggelse
for 200 år siden.
ANDERS OLSEN ANLÆGGER
JULIANEHÅB 1774/1775
Den 21. maj 1773 skrev Handels-
direktionen til Anders Olsen, der
da var købmand (kolonibestyrer)
i Sukkertoppen, at han skulle
foretage en undersøgelsesrejse
mod syd for at udpege stedet for
en ny koloni. Øen UnartoK ville
sikkert være et godt valg.
September 1773 rejste Anders
Olsen fra Sukkertoppen. På vej-
en gjorde han ophold i Godthåb.
Vinteren 1773/74 boede Anders
Olsen i Frederikshåb, og foråret
1774 fortsatte han mod syd. Om-
kring 1. juli var han ved mun-
dingen af Igaliko Fjord og fandt
her et sted, som han mente var
egnet som plads for en ny koloni.
HVEM VAR ANDERS OLSEN?
Anders Olsen (sommetider kaldet
Andreas Nordlænder) er født ca.
1718 i Senjen i Lofoten i Norge.
Han kom til Godthåb i 1740 og
blev efterhånden overassistent. I
1755 blev han bestyrer i Sukker-
toppen, 1765 hvalfangstleder i
Holsteinsborg og 1767 igen besty-
rer i Sukkertoppen. Fra Juliane-
håb’s anlæggelse og til 1780 var
han denne kolonis bestyrer.
Anders Olsen tilbragte sine sid-
ste år som kvægholder i Igaliko.
Her døde han i 1786. Den store
sydgrønlandske familie Egede
nedstammer fra ham. Anders Ol-
sen blev i 1752 i Godthåb gift med
eskimokvinden Tuperna, som var
døbt 1728 af Hans Egede.
DEN NY KOLONI EN REALITET
7. APRIL 1775
Den 18. juli 1774 skrev Anders
Olsen til Handelsdirektionen, at
stedet for den nye koloni var ud-
peget. Brevet blev sendt til Kø-
benhavn via Frederikshåb.
Resten af sommeren 1774 un-
dersøgte Anders Olsen distriktet.
Vinteren tilbragte han i Lichte-
nau, der var blevet anlagt som
missionsstation samme sommer
af to missionærer fra Brødre-
menigheden, Gottfried Grillich og
Johannes Sørensen.
April 1775 sejlede skibet „Is-
land" fra København til Grøn-
land med varer og materialer til
den nye koloni. Der var også et
brev med fra Handelsdirektionen
— dateret 7. april 1775.
Af Deres 3 breve fra somme-
ren 1774 har vi med særdeles
stor glæde erfaret, at De sam-
men med Deres søn og 2 mand
med held har gennemført un-
dersøgelsesrejsen mod syd. Vi
kan forstå, at De har nået den
tilsigtede egn, 20—28 mil syd
for kolonien Frederikshåb.
Det glæder os, at De om-
trent på højde med halvøen
Tunugdliarfik har opdaget et
sted med en god skibshavn,
hvor det er godt at anlægge
en koloni. Det er ligeledes
godt, at der findes mange
grønlændere mod syd, så der
kan blive en god handel.
På grundlag af Deres ind-
beretninger har vi besluttet nu
i år at udsende det nødven-
digste til anlæggelse af en lille
handelsplads samt nogle va-
rer. Tingene kommer med huk-
kerten „Island", som føres af
skipper Mogens Samsing Al-
ling.
Det er vort håb, at handels-
pladsen bliver placeret så
langt mod syd som muligt, og
at De forinden ved grundige
undersøgelser har sikret Dem,
at det udvalgte sted er det
bedste med hensyn til god han-
del, god og sikker havn, samt
er det bedste sted i alle andre
henseender.
I begyndelsen af juni 1775 var
„Island" ud for Kap Farvel, men
det var umuligt at nå til kysten
på grund af storis. Først ved Fi-
skenæsset kom skibet gennem is-
dækket. Med kajakmænd som
lodser nåede man ved at sejle
ganske nær land ned til det ud-
pegede sted. I en vældig fart op-
førtes et beboelseshus, før skibet
igen sejlede mod København. De
tilbageblevne folk gav sig der-
efter i lag med bygning af ud-
huse.
DEN NY KOLONI FÅR NAVNET
JULIANESHÅB
Den nye koloni fik navnet Julia-
neshåb til minde om enkedron-
ning Juliane Maria. Hun havde
været gift med kong Frederik V,
efter hvem Frederikshåb er op-
kaldt.
Det er uvist, om navnet er fore-
slået af Anders Olsen (en del af
hans breve er gået tabt), eller om
det udelukkende er givet af em-
bedsmændene i København.
I brev af 18. april 1776 god-
kendte direktionen for den nyop-
rettede Kongelige grønlandske
Handel navnet Julianeshåb.
Af Deres to breve dateret 5.
juli og 23. august 1775 har vi
med glæde erfaret, at De har
valgt det bedste sted for en
havn med sikkert indløb og
et godt sted, hvor skibene kan
ligge.
Den af Dem anlagte nye syd-
koloni har fra dags dato nav-
net Julianes-Haab, og vi tviv-
ler ikke om, at anlæggelsen af
denne handelsplads vil blive
til glæde og svare til det håb,
som De har givet os om god
handel.
Det glæder os meget, at be-
boelseshuset allerede sidste
sommer blev opført og sat i
brugelig stand ved skipper Al-
lings og hans skibsfolks hjælp.
Først lidt ind i 1800-tallet blev
navneformen Julianehaab den
eneste brugte. I de første år var
der ingen fast stavemåde. Man
ser således: Julianes Haab, Ju-
lianæ Haab og Julianeshaab. An-
ders Olsen skrev navnet på den
sidstnævnte måde.
Med henhold til navneformen
QaKortoK er det meget usikkert,
om denne oprindelig dækkede
stedet Julianehåb. Når Anders
Olsen i sine breve et par gange
nævner et sted ved navn Kokker-
tok, er det snarere området ved
Hvalsø kirkeruin eller fjorden
ved denne, der tænkes på. Det
kan evt. være hele halvøen. Det
er ligeledes uklart, om der var
fast eskimobebyggelse på stedet,
hvor Julianehåb blev anlagt. Sik-
kert er det, at der var mennesker
i umiddelbar nærhed.
ANDERS OLSENS SIDSTE ÅR
Anders Olsen tog sin afsked som
bestyrer af Julianehåb i 1780. Ef-
ter et par års ophold ved Uper-
naviarssuk flyttede han til stedet
ItivdleK i bunden af Igaliko
Fjord (den nuværende bygd Iga-
liko) og genoptog her nordboer-
nes gamle erhverv. Han bosatte
sig som kvægholder nær ruinerne
af den gamle domkirke.
I 1783 foretog Anders Olsen
skønt temmelig svag en under-
søgelsesrejse til landet nordøst
for Kap Farvel for at finde nyt
materiale om nordboerne samt
søge efter mineraler og stenkul.
Annoncér
i
GRØNLANDSPOSTEN
Kendte borgere i Julianehåb ca. 1865. Den stående mand med skæg er
P. H. Motzfeldt og den siddende mand Jacob Lund (bedstefar til digter-
præsten Henrik Lund). — 1865-ip erKåne xaxortormiut tusåmassat.
nikorfassoK umilik tåssa P. H. Motzfeldt åma igsiassox Jacob Lund
(palasip taigdliortup Henrik Lund-ip åtåva).
Den vestlige del af Julianehåb ca. 1835 — K’axorfox 1935 — K’axortu;.
kitåtungå 1835-p migssåne.
HANDELSPLADS
MED FÅ MENNESKER
I de første 125 år af Julianehåb’s
historie havde byen kun få ind-
byggere. Der boede en præste-
familie samt forskellige danske
handelsfolk. Ikke få af disse gif-
tede sig med en grønlandsk pige,
og deres børn blev boende i Ju-
lianehåb eller flyttede til udste-
derne.
Stedet var ikke boplads for
eskimoiske fangere. Disse skulle
af hensyn til jagten helst bo me-
get spredt.
Først efter overgangen til fi-
skeri i begyndelsen af 1900-tallet
gav folketallet sig til at stige, og
byen ændrede fra da af med sti-
gende fart karakter.
I dag er Julianehåb som be-
kendt en folkerig by.
Jeg vil med denne artikel ønske
byen Julianehåb og dens beboere
tillykke med jubilæet og udtale
de bedste forhåbninger om en
god fremtid.
Ove Bak
„En grønlænderinde klædt i som-
merdragt" — billede fra Juliane-
håb’s ældste tid. — „kalålex ar-
nax aussarsiutiminik atortox" —
K’axortoxalerxårnerata nalåne å-
ssiliax.
]\dargarina ulianik akuitsunik
pitsauvdluartunigdlo akugaK
kisime kussanardluartumik
siatsissutaussarpoK - tamatigut!
Ilumut!
KLun margarine kærnet af rene
og forædlede olier, gi’r lækker
gyldenbrun stegning - hvergang!
Rigtigt!
13