Atuagagdliutit - 20.03.1975, Blaðsíða 18

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Kendsgerninger
om koncessioner
Under denne overskrift har AG modtaget følgende:
Deputationen tra Grønland her fotograferet foran Marienborg, hvor
koncessionsforhandlingerne fandt sted. Fra venstre Nikolaj Karlsen,
Jørgen Olsen, Erik Hesselbjerg, Lars Chemnitz, Jonathan Motzfeldt,
Elisabeth Johansen, Otto Steenholdt. — Kalåtdlit-nunånit autdlartitat
Marienborgip augtitagssarsiortitsiniarnigssamut isumaKatigingniarfiu-
ssup såvane åssilineKarsimassut. såmerdlernit Nikolaj Karlsen, Jørgen
Olsen, Erik Hesselbjerg, Lars Chemnitz, Jonathan Motzfeldt, Elisabeth
Johansen, Otto Steenholdt.
Det aktuelle spørgsmål om olie-
koncessioner og forhandlinger
mellem Ministeriet for Grønland
og landsrådets repræsentanter har
givet anledning til megen letkøbt
valgpropaganda her op mod
landsrådsvalget.
I sagen må det klart oplyses, at
spørgsmålet om eventuel tildeling
af koncessioner til efterforskning
og udnyttelse af olie ud for Grøn-
lands veskyst ingenlunde først er
opstået inden for de sidste par
måneder, men har været gen-
stand for behandling og drøftelse
i årevis — herunder flere gange i
Grønlands landsråd, hvilken for-
samling som landets øverste poli-
tiske instans må være den, der
bærer ansvaret for den politik,
man fra grønlandsk side ønsker
ført på området.
Og hvad har Grønlands lands-
råd — herunder nogle af førerne
for den såkaldte ny politik —
givet udtryk for, når sagerne har
været forelagt?
Man har første gang på for-
årsmødet 1973 og siden på for-
årsmødet 1974 fra landsrådets
side klart givet udtryk for til-
slutning til det foreliggende for-
slag til en modelkoncession for
efterforskning og udnyttelse af
olie ud for Grønlands vestkyst,
og bekræftet denne sin prin-
cipielle tilslutning senest på
landsrådets efterårsmøde 1974.
Det har under de stedfundne
drøftelser om modelkoncessionen
været en klar forudsætning, at
landsrådets og folketingets kon-
cessionsudvalgs godkendelse af
modelkoncessionen skete, før man
ville indkalde ansøgninger til ef-
terforsknings- og udnyttelseskon-
cessioner.
Det, der vil finde sted under de
forestående forhandlinger, er ale-
ne en kontrol med, at de udar-
bejdede forslag til koncessionsaf-
taler er i overenststemmelse med
modelkoncessionen.
Der er på intet tidpunkt under
landsrådets drøftelser af spørgs-
målet om oliekoncessionerne ved-
taget (trods nævnt) nogle af de
betingelser, som man nu fra den
såkaldte ny politik’s mænd øn-
sker opfyldt, inden der uddeles
oliekoncessioner. Og at stille så-
danne betingelser, efter at man
har forhandlet med ansøgerne til
oliekoncessionerne på det af
landsrådet tidligere godkendte
grundlag, må betegnes som poli-
tisk mindre klogt, og det kan jeg
ikke anbefale landsrådet at til-
slutte sig.
Når dette er sagt, vil jeg i øvrigt
i enhver henseende anbefale, at
landsrådet søger gennemført den
størst mulige medindflydelse på
udformningen af resourcepolitik-
ken i Grønland, og at det grøn-
landske samfund får størst mulig
andel i de eventuelle indtægter
fra olie- og mineraludvindingen.
Jeg er også overbevist om, at
man fra dansk politisk side vil
være imødekommende heroverfor,
hvorfor der ikke er grundlag for
mistænkeliggørelse af det arbej-
de, der hidtil i denne sag er ud-
ført af ministeriet.
Det må erindres og gentages, at
der i spørgsmålet om forhandlin-
ger med ansøgerne til oliekonces-
sioner ikke er og ikke har været
modsætninger mellem landsrådets,
d. v. s. grønlandske, og Grøn-
landsministeriets interesser. Inter-
essemodsætninger vil kunne op-
stå, når der skal forhandles om
fordeling af indtægterne, og som
udgangspunkt herfor har vi fra
landsrådet foreløbig foreslået, at
indtægterne tildeles den grøn-
landske landskasse med 100 pct.,
indtil der nås et beløb svarende
til det tilskud, der i dag ydes til
Grønland fra den danske stats-
kasse.
Med hensyn til fordelingen af
de eventuelle indtægter, må end-
videre bemærkes, at landsrådet
har vedtaget ikke at søge fastsat
fordelingsprocenter, idet sådanne
forhandlinger nemt kan blive no-
get urealistiske, al den tid ingen
af parterne ved noget om, hvor-
vidt der bliver tale om indtægter
og størrelsen af disse.
Efter ovennævnte må det for
enhver stå klart, at al tale om
landsrådets „tilskuerrolle" og „een
dags afgørelse" ingen steder hører
hjemme. Al tale om forcering af
olieeventyret er ikke rigtig, da
landsrådet — til trods for det af
Jonathan Motzfeldt den 13. marts
1974 fremsatte ønske om større
forcering af udviklingen i olie-
spørgsmål — fastholdt ønsket om
tilbageholdende, gradvis, langsig-
tet og velkontrolleret udvikling.
Og det er i forhold til selskaber-
nes ønsker en tilbageholdende po-
litik, man har brugt, hvorfor det
er forkert at tale om at blive
„snigløbet af multinationale sel-
skabers betingelser", idet selska-
berne har måttet forhandle un-
der modelkoncessionens betingel-
ser.
I øvrigt er Grønlandsministe-
riets chefforhandler ikke departe-
mentschef Hesselbjerg, men grøn-
landsminister Jørgen Peter Han-
sen.
Der synes at være grund til at
advare læserne imod usaglig og
agitatorisk politisk kandestøberi.
Hvad kan et blankt nej på nu-
værende tidspunkt betyde?
En forsinkelse og — hvad værre
er — en risiko for, at ansøgerne
springer fra. Vi må jo erkende,
at vore forhandlinger med sel-
skaberne er en handel. Vi har
fået selskaberne til at sluge be-
tingelserne i verdens strengeste
modelkoncession. Derfor må vi i
vores videre arbejde ikke fare
Vi har hørt, at penge, der skulle
have været brugt til udvidelse af
trawlerflåden, skal anvendes til
bygning af rejekuttere.
Da trawlerne blev taget i brug,
blev der bygget store fiskerian-
læg i visse byer. Nogle af dem er
meget store, er fuldt moderne og
er meget dyre. De har været til
stor gavn for en del af bybefolk-
ningernes indtjeningsmuligheder.
Men bygderne blev forfordelt,
selv om affolkningen af større
bygder nu er blevet standset.
Disse bygders indbyggertal stiger,
men befolkningstilvæksten er ikke
så voldsom som i byerne. Allige-
vel bliver det mere og mere klart,
blindt frem, men veje vore hand-
linger nøje.
Det er helt naturligt, at det i
forbindelse med hjemmestyre-
overvejelserne tages op, om olie
og mineraler bør være et særan-
liggende eller fællesanliggende.
Men indtil da vil det være ulo-
gisk ikke at henvise diskussionen
hertil, på lige linie med hvad
landsrådet har gjort for øvrige
spørgsmål af denne art.
Lars Chemnitz.
at arbejdsløsheden også bliver
mere og mere mærkbar i bygder-
ne. Arbejdsløsheden kan virkelig
blive et problem i kommende år,
og man må bekæmpe den, inden
dens virkninger bliver alt for
mærkbare. Man må undersøge,
hvor tit rejekutterne skal levere
deres fangster, hvis beboerne i
bygder med produktionsanlæg
ikke skal mangle beskæftigelse.
Jeg håber, at jeg ikke har væ-
ret ene om at have tænkt på
emnet, og at også vore øverste
myndigheder må fatte interesse
om sagen.
Efraim Olsen,
Kangåmiut.
Agent
søges
til verdenskendt fabrikat af
præservativer. Må selv kunne
financiere et mindre varelager.
Henvendelse til:
DANSK BLAUSIEGEL
Marsvej 3, 7100 Vejle
Walter J essen &&>%
Danasvej 30, 1910 Kbh. V.
Telegramadr. Waltjessen
Hårdttræ — Trælast — Kryds-
finer — Isoleringsplader —
Plasticplader.
finerit mångertut — Kissuit
krvdsfinerit — OKOrsautigssat
celcdexikut åssigissaitdlo —
plasticpladit
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Frækt
Vi har undret os meget over e
læserindlæg, der prøvede at skadi
en landsrådskandidat, som bo:
uden for læserbrevskribenten:
valgkreds.
Det ville have været at fore-
trække, at den pågældende —
eller de pågældende — først hav-
de kontaktet kandidaten for a'
spørge ham, hvad han agter a'
gøre m. h. t. valget. Men mar
offentliggør uden videre i AG ei
indlæg, der får os i Sukkertop-
pen til at skamme os over der
ringe agtelse, som læserbrevs-
skribenten behandler os med.
Vi vil gerne bemærke, at Niels
Carlo Heilmann, der er valgt gen-
nem KNAPP til landsrådet, hai
udført et udmærket arbejde i
landsrådet, og hvis han fortsæt-
ter som hidtil, vil han repræsen-
tere fiskerne udmærket. Han har
også gode muligheder for valg i
1975, hvis han igen stiller op som
kandidat for KNAPP. Det er me-
get ønskeligt, at han gør det.
Vi vælgere i Sukkertoppen valg-
kreds finder det frækt at andre
uden for valgkredsen vil domi-
nere os. Vi ønsker nemlig at blive
repræsenteret med to medlemmer
i landsrådet. Vi håber, at Suk-
kertoppens vælgere vil stemme
den 10. april uden at lade sig
kue af andre fra en helt anden
valgkreds.
Thue Christiansens
opstillere.
Bestil Grønlandsposten
1 > J. ■ t/l 1 > , „
He! års Ha års i , U L Kktj Q. Xtu a fri-
□ □ abonn. + porto, Godthåb kr. 167 83,50 mærke
□ □ abonn. + porto, Grønland -.. kr. 207 103,50
□ □ abonn. -r porto, Danmark, fly - - - kr. 220 110,00
□ □ abonn. -4- porto, Danmark, skib - kr. 182 91,00
□ Jeg ønsker afregning for hele året.
□ Jeg ønsker afregning halvårligt.

Stilling Grønlandsposten
Postbox Abonnementsafdelingen
Postbox 39
Postnummer, by 3900 Godthåb
Beskæftigelsen i større
bygder kommer i fare -
18