Atuagagdliutit - 15.05.1975, Blaðsíða 15

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver
atuartartut agdlagait læserne skriver atu
ikke en kontrakt
- en håndfæstning
Atter i år har 60-70 grønlandkske
kutterejere skrevet kontrakt med
KGH for rejesæsonen i Diskobug-
ten. Imidlertid finder jeg tiden
moden til at gøre mine kollegaer
og KNAPP opmærksom på, at det
reelt ikke er nogen kontrakt vi
skriver under på, en håndfæstning
er mere betegnende.
En kontrakt er en skriftlig af-
tale der indgås mellem to parter,
hvor rettigheder og pligter klart
formuleres.
Den kontrakt rejefiskerne i Di-
skobugten skriver under på, inde-
holder en række pligter som fi-
skeren pålægges. Hvor KGH kom-
mer ind i „billedet" er kontrakten
så uklart formuleret, at den ikke
i tvivlsspørgsmål yder fiskeren
Rettelse
I min artikel i AG 13.3.1975 (Umå-
naK bør have en rejefabrik) stod
der, at „det er vanskeligt at finde
afsætningsmuligheder for mindre
hellefisk, og derfor er indhand-
lingen stoppet". Der skulle have
stået: „— og derfor er vi bange
for, at indhandlingen skal stop-
pe". Indhandlingen er nemlig ikke
stoppet — endnu.
Pavia Nielsen.
nogen som helst sikkerhed. Jeg
skal blot nævne et par eksempler
for at tegne kontraktens „ånd".
§ 11 i kontrakten lyder: „Kon-
trakten er fra begge sider uopsi-
gelig indtil den 1/11-1975. Såfremt
indhandlingsrationen i en længere
periode har været under 500 kg
pr. båd, kan kutterejeren dog
træffe aftale med KGH om op-
hævelse af kontrakten".
Kommentar til § 11: Paragraf-
fen er uklart formuleret, hvad er
under 500 kg? (50 kg er også un-
der 500 kg o. s. v.). — Hvad for-
står man ved „længere tid"? (Er
det 5, 10 eller 30 dage?). — Taget
i sin yderste konsekvens kan fi-
skeren blive tvunget til at fiske
500 kg pr. dag i en måned —;
nægter han dette, er det ifølge
den anvendte kontrakt et brud,
med et deraf følgende bonustab.
§ 12 lyder: „KGH forpligter sig
snarest efter den 31/12-1975 at ud-
betale kontraktbonus på 20 pct.
af kutterejerens indhandlingsbe-
løb for rejer i kontraktperioden.
Kommentar til § 12: Også her
er kontrakten uklart formuleret,
hvad er „snarest efter den 31.1.?).
Det vil føre for vidt at gennem-
gå kontrakten punkt for punkt,
men det må være et krav fra
rejefiskerne i Diskobugten at kon-
traktens ordlyd og ånd ændres.
Man har ved tidligere lejlighe-
der efterlyst „et positivt samar-
bejde" fra KNAPPs side. Det er
mig derfor en „glæde" at gøre
KNAPP opmærksom på kontrak-
tens egensidighed og utilstrække-
lighed, set fra fiskerens side. Jeg
opfordrer derfor KNAPPs ledelse
til, inden man begiver sig til pris-
forhandlingerne i København, at
gøre sig den ulejlighed at gennem-
læse nævnte kontrakt, således at
rejefiskerne kan få en kontrakt,
der ikke egensidig favoriserer den
ene part og „svinebinder" den an-
den.
Med venlig hilsen.
C. H. Thomsen,
fiskeskipper,
Holsteinsborg.
En protest
mod AlibaK
Josefsen
Jeg finder det nødvendigt, at no-
gen reagerer på Alibak Josefsens
indlæg i AG nr. 15 om de unge
grønlænderes demonstration i
Danmark. Jeg vil ikke komme ind
på hans afstandtagen fra demon-
strationen selv, men vil koncen-
trere mig om det ene, at Alibak
Josefsen som så mange andre talte
til gunst for pengeindtægter fra
minedrift og olieindustri, men
vedrørende pengenes anvendelse
kun omtalte finansieringen af
hjemmestyret. Der er vel ingen,
der finder denne tanke forkert,
altså heller ikke de unge grøn-
lændere i Danmark. Men penge-
strøm i sig selv kan ikke sidestil-
les med udvikling, idet en udvik-
ling ikke skyldes det at have pen-
ge, men en fornuftig disposition.
De, der har opfordret til udsæt-
telse af olieeventyret, eller blot
af afgørelserne herom, har ret
deri, at man gennem en udsæt-
telse kunne skabe en mulighed
for en debat, der på forhånd be-
skæftiger sig med brugen af mid-
lerne til en udvikling af erhvervs-
forholdene. Olie og mineralerne
fornyer ikke sig selv, og udtøm-
ning af selv lokale forekomster
kan have meget alvorlige konsek-
venser for folk i omegnen, hvis
midlerne ikke var blevet brugt til
fornuftig erhvervsudvikling, —
selv om der ikke skulle være for-
urening. — Derfor er det tvingen-
de nødvendigt, at man inden en
eventuel pengestrøm, på forhånd
har en politik, der tilgodeser en
udvikling i andre erhvervsgrene.
Hjemmestyrets hovedopgave må
blive at udvikle et sundt erhvervs-
liv i Grønland på grundlag af de
grønlandske rettigheder. Jeg for-
står Alibak Josefsens artikel på
den måde, at han for at sikre
pengene til finansiering af hjem-
mestyret gerne vil betale med de
rettigheder, som skulle danne
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
grundlaget for hjemmestyrets ar-
bejde. Hvis man ikke er forberedt
på sådanne forhold, vil behovet
for hjælp være endnu større, den
dag, sådanne ressourcer er ud-
tømt, end tilfældet er i dag.
Robert Petersen.
□ Den lige vej er den kor-
teste. (Pythagoras)
□ Den, man elsker, tugter
man. (Salomon)
□ Den, som forårsager
frygt, må selv frygte.
(Publilius Syrus)
Bekendtgørelse om fredning
af isbjørne i Grønland
I henhold til paragraf 4, stk. 1 i lov nr. 413 af 13. juni
1973 for Grønland om erhvervsmæssig fiskeri, fangst
og jagt fastsættes:
§ 1
Jagt på isbjørn (Ursus Maritimus) må kun drives af
personer, der har bopæl i Grønland og har fast tilknyt-
ning til det grønlandske samfund samt er i besiddelse
af bevis udstedt af kommunalbestyrelsen i bopælskom-
munen for at drive fangst og jagt enten som hoved-
erhverv eller som bierhverv.
Stk. 2. Isbjørnejagt må dog ikke foretages af nogen,
der befordres af eller er betalt ledsager for personer,
der ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser.
§ 2
Isbjørneunger indtil 2 år gamle samt isbjørnehunner
ledsaget af sådanne unger er fredede hele året.
Stk. 2. Andre isbjørne er fredede fra den 1. juni til
den 31. august.
§ 3
Fly, helikoptere og motordrevne landbefordringsmid-
ler, herunder snescootere, må ikke anvendes under
jagt på isbjørne eller til befordring til og fra jagt-
området.
Stk. 2. Det er forbudt at anvende gift, fodsakse, fod-
snarer eller selvskud.
§ 4
Isbjørne må ikke holdes fangne eller udføres fra Grøn-
land uden ministeren for Grønlands tilladelse.
Det er forbudt at købe eller modtage kød og skind
samt andre dele af ulovligt nedlagte isbjørne.
§ 6
Overtrædelse af ovenstående regler kan medføre bøde,
ligesom kødet og skindet samt andre dele af ulovligt
nedlagte eller erhvervede isbjørne vil være at kon-
fiskere. Ved overtrædelse af bestemmelserne i paragraf
3 kan de ulovligt anvendte befordringsmidler og red-
skaber konfiskeres.
Stk. 2. For overtrædelse af bestemmelserne i para-
grafferne 1—3 er ikke alene den enkelte jæger ansvar-
lig, men også ejeren af den båd, slæde eller andet red-
skab, der har været benyttet under jagten, for så vidt
han har været med på jagtturen, eller han har været
vidende om, at de pågældende redskaber ville blive
benyttet til den ulovlige jagt.
§ 7
Ministeren for Grønland kan til videnskabelige eller
andre formål meddele dispensation fra bekendtgørel-
sens regler.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1975.
Stk. 2. Samtidig ophæves paragraf 8 og paragraf 16,
stk. 2 i bekendtgørelse nr. 218 af 31. juli 1956 vedrøren-
de fredninger i Nordøstgrønland.
Ministeriet for Grønland, den 5. december 1974
HOLGER HANSEN K. BUDDE LUND
Landsrådsvedtægt om fangst
af Sildepiskere
I henhold til paragraf 4 i lov nr. 413 af 13. juni 1973 for
Grønland om erhvervsmæssigt fiskeri, fangst og jagt,
jfr. paragraf 8, stk. 2, i kgl. anordning nr. 382 af 12.
juli 1974 om hvalfangst, fastsættes herved følgende
om fangst af sildepiskere:
§ 1
Jagt og fangst af sildepiskere (vågehvaler) i farvan-
dene ved Grønland må alene ske i perioden fra og med
den 1. april til og med den 30. november.
Stk. 2. Den i stk. 1 omhandlede jagt og fangst må
kun drives af personer, der har bopæl i Grønland og
har fast tilknytning til det grønlandske samfund samt
er i besiddelse af et bevis, udstedt af kommunalbesty-
relsen i bopælskommunen, for at de driver fangst og
jagt, enten som hovederhverv eller som bierhverv.
§ 2
Jagt på sildepiskere må alene ske under anvendelse af
harpunkanoner med en kaliber på 50 mm eller derover.
§ 3
Landshøvdingen over Grønland kan meddele dispen-
sation fra reglerne i paragraf 2 ved at give tilladelse til
nedlæggelse af et nærmere angivet, mindre antal silde-
piskere, såfremt ansøgning herom er anbefalet af kom-
munalbestyrelsen efter forudgående forhandling med
den lokale fanger- og fiskerforening.
§ 4
Overtrædelse af foranstående bestemmelser kan med-
føre advarsel eller bøde samt konfiskation i overens-
stemmelse med paragraf 7, stk. 3, i lov for Grønland
om erhvervsmæssigt fiskeri, fangst og jagt.
Stk. 2. For overtrædelse af bestemmelserne er ikke
alene den enkelte jæger eller fanger ansvarlig, men
også ejeren af den båd, der har været benyttet, såfremt
han har været med på turen, eller han har været vi-
dende om, at båden ville blive benyttet til den ulovlige
jagt.
§ 5
Denne vedtægt træder i kraft den 1. november 1974.
Således vedtaget af Grønlands Landsråd den 24. okto-
ber 1973.
P.R.V.
LARS CHEMNITZ JAK. KARUP PEDERSEN
Foranstående landsrådsvedtægt om fangst af silde-
piskere stadfæstes i medfør af paragraf 4 i lov nr. 413
af 13. juni 1973 for Grønland om erhvervsmæssig fi-
skeri, fangst og jagt.
Ministeriet for Grønland, den 4. oktober 1974
HOLGER HANSEN K. BUDDE LUND
15