Atuagagdliutit - 04.09.1975, Blaðsíða 11

Første kursus
for jordemødre
Det var drøftelse af fælles pro-
blemer, der især optog de dansk
uddannede jordemødre, da de i
sidste og forrige uge mødtes for
første gang. Det skete i Godthåb
under et 14 dages kursus, hvor
jordemødrene da også dannede en
lokalforening under Dansk Jorde-
moderforening. Til formand valg-
tes Bolette Berglund, UmanaK.
Der er ialt 11 grønlandske jor-
demødre ansat i Sundhedsvæsenet
i Grønland, og de var alle med på
kurset.
Det var lederen af Jordemøder-
skolen i Danmark, professor Osler,
der havde foreslået kurset. Bag-
grunden var, at der hvert år på
Jordemoderskolen holdes efterud-
dannelseskurser på 14 dage, og
her har der næsten hvert år væ-
ret en grønlandsk jordemoder
med. Professor Osler konstaterede
imidlertid, at disse kurser ikke
gav de grønlandske jordemødre
— Når forholdsvis mange grøn-
lændere har svært ved at klare
sig i Danmark, skyldes det efter
min mening meget ofte sprogvan-
skeligheder. Det isolerer grøn-
lænderne både på arbejdspladsen
og andre steder, siger frysehus-
arbejder Jens Ostermann, Esbjerg,
som AG har snakket med om,
hvordan det er at leve som grøn-
lænder i Danmark.
Jens Ostermann er født i Ege-
desminde. Efter 8. klasse kom han
på sømandsskclen i Esbjerg, og
derefter fiskede han i tre år. I et
års tid arbejdede han på Dam-
mann Asfaltfabrik, senere var han
havnearbejder og sejlede en pe-
riode med Disko. I de to seneste
år har han været frysehusar-
bejder på Agricold i Esbjerg. —
Jeg har været i Danmark næsten
7 år af mine 22 år. Jeg føler mig
af den grund ikke som dansker.
Alligevel tror jeg ikke, jeg ven-
der tilbage til Grønland.
— Hvorfor?
— Ja, hvorfor. Mulighederne
her i Esbjerg synes for mig bedre
end i Grønland. De fleste af de
særligt stort udbytte og foreslog
derfor, at der i stedet skulle ar-
rengeres efteruddannelseskurser
for dem i Grønland.
Det netop overståede kursus var
altså det første, og det er menin-
gen, at jordemødrene i fremtiden
skal samles til kursus hvert andet
år. Kurset blev ledet af professor
Osler.
Kursets formål var dels en gen-
opfriskning af uddannelsen, dels
at lære hinanden at kende og
drøfte fælles problemer. Desuden
blev der lagt stor vægt på at op-
arbejde et samarbejde mellem
forskellige instanser: Sundheds-
væsenet, skolevæsenet og social-
sektoren. I forbindelse med dette
havde jordemødrene i nogle dage
tværfaglige møder med sundheds-
plejerskerne, som samtidig holdt
kursus i Godthåb. Der deltog 9
sundhedsplejersker i dette kursus,
og to af de ni var grønlandske.
grønlændere, jeg snakker med i
Grønlænderhuset i Esbjerg og ved
andre lejligheder har det nogen-
lunde på samme måde. Der er
ingen rigtig stemning for at ven-
de tilbage til Grønland. For mit
eget vedkommende er der også
det, at min kone, der er dansk,
ikke rigtig har mod på det.
— Snakker I aldrig om mulig-
heden for at være med i den nye
udvikling i Grønland — mod
hjemmestyre og større grønlandsk
indflydelse?
— Faktisk ikke. Når grønlæn-
derne her i Esbjerg mødes og
snakker sammen, så diskuterer
vi ikke samfundsforhold og poli-
tik, men fortæller mere om, hvor-
dan det går på arbejdspladsen og
i familien, udveksler nyt om ven-
ner og bekendte. Vi går ikke og
skændes om, hvad Lars Emil siger
i Folketinget. Nej, det er på ar-
bejdspladsen og med danskere,
man diskuterer grønlandsproble-
mer. Når der har været et eller
andet om Grønland i aviserne, så
går mine arbejdskammerater tit
løs på mig og vil høre min me-
ning.
— Hvordan går fritiden for en
grønlænder i Danmark.
— TV, biografen i ny og næ,
min kone og jeg kommer sammen
med to-tre ægtepar i byen, og
ellers slår jeg næsten daglig en
tur omkring Grønlænderhuset,
som ligger netop på vejen til og
fra mit job.
Om økonomien fortæller Jens
Ostermann: Jeg tjener ca. 5.000
kr. pr. måned. Det veksler alt
efter, om jeg har overarbejde eller
ej. Jeg er sommetider oppe på
6.000 kr. om måneden. Når skat-
ten er trukket, har jeg 3.500-
4.000 kr. tilbage. Vores husleje er
361 kr., og varme- el og vand er
ca. 450 kr. om måneden. Resten
går så til mad og tøj til familien.
Det løber rundt, men heller ikke
meget mere. Den lave husleje er
forklaringen på, at vi kan leve
for min løn alene. Men vores lej-
lighed er også meget lille. Vi kig-
ger os om efter en anden, men
selvom vi vil kunne få boligsik-
ring, så vil en ny bolig under alle
omstændigheder betyde et hak i
levestandarden, slutter Jens Os-
termann.
H
Perkins marine
Motorer
iluarsåussineK nutånik IkussineK
kingorårtigssat
BRANLACO-MARINE
Box 118 . 3900 Godthåb
Tlf. 2 24 60
Ministeriet for Grønlands bekendtgørelse af 12. august 1975.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om støtte til boligbyggeri
i Grønland
§ i.
I bekendtgørelse nr. 53 af 28. februar 1959 om
støtte til boligbyggeri i Grønland indsættes
som kapitel V a følgende:
„Lån til selvbyggere".
§ 30 a. Til opførelse af selvbyggerhuse kan
boligstøtteudvalget yde lån med indtil 90 pct.
af dokumenterede udgifter til materialer.
Stk. 2. Lån kan kun ydes til opførelse af
selvbyggerhuse på bygder, og ydelse af lån
efter nærværende kapitel er betinget af, at
selvbyggeren selv yder 10 pct. af materiale-
udgifterne.
Stk. 3. Lån kan kun ydes til opførelse af
hustyper, der af Boligstøtteudvalget skønnes
velegnet til selvbyggeri og som opfylder de af
Boligstøtteudvalget opstillede krav med hen-
syn til størrelse og standard.
Stk. 4. Lån kan ydes af til en Boligstøtte-
udvalget godkendt udvidelse eller ombygning
af selvbyggerhuse, hvortil lån i medfør af
dette kapitel tidligere er ydet af udvalget.
Stk. 5. Lån ydes rente- og afdragsfrit over
en periode på 33 år, således at lånet afskrives
med 3 pct. af hovedstolen pr. år, dog med 4
pct. det sidste år.
Stk. 6. Med mindre andet bestemmes af
Boligstøtteudvalget, forfalder lånet i følgende
tilfælde:
a) Ved ejerskifte, undtagen ved skifte til
låntagers livsarvinger, der er berettiget
til at indtræde i låntagers rettigheder og
forpligtelser.
b) Ved misrøgt eller manglende tilbørlig
vedligeholdelse af boligen.
c) Når låntager undlader at holde huset be-
hørigt brandforsikret.
d) Når låntager uden udvalgets samtykke
foretager væsentlige ændringer i huset i
forhold til den af udvalget godkendte
tegning og beskrivelse.
e) Ved nedrivning eller flytning af huset.
Stk. 7. Lån ydet i henhold til kapitel V a
sikres ved panteret i det pågældende hus.
Stk. 8. Boligstøtteudvalget er ikke på lån-
tagers begæring pligtig til at overtage et hus,
hvortil der er ydet lån i henhold til kapitel
V a.
Stk. 9. Reglerne i § 1, 2, 4, 5, 8, 9, 13, stk.
3 og § 18 finder i øvrigt anvendelse.
§ 2.
Efter § 2 i bekendtgørelse nr. 53 af 28. februar
1959 om støtte til boligbyggeri indsættes:
„stk. 2. Kravet om dansk indfødsret i stk. 1
fraviges over for personer, der omfattes af de
europæiske Fællesskabers retsforskrifter ved-
rørende arbejdskraftens frie bevægelighed
samt vedrørende etableringsretten og tjene-
steydelser".
§ 3.
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1.
september 1975.
Ministeriet for Grønland,
den 12. august 1975.
Jørgen Peder Hansen
/Otto Jensen
Grønlænder
i Danmark
Frysesehusarbejder Jens Ostermann fortæller løst
og fast om en grønlænders liv i Danmark
Rejekuttere tuniniagaK
GR 1-79 „Marie N“ Sydprøven, K’aicortup amutsivianitoK pi-
gineKardlunilo Erhvervsstøtteudvalgimit, matumuna tuniniar-
neKarpoK periarfigssanardlune pisiarinerane iluarsarnigsså-
nutdlo erhvervsstøttimit taorsigagssarsinigssamut.
angatdlåmut påsissutigssat:
sanåK 1963-ime Esbjergime.
BRT: 15,94. NTR: 4,79, 80 HK Hundested motor, type F/L,
ukiua 1963, mångertuminernit sanåK.
angatdlatip pårineKarsimanera ajorpoK, taimåitumik tamar-
me iluarsartariaKardlune.
soKutigingnigtut 1. oktober 1975 tikitdlugo igdlonarfingme
kæmnere avKutigalugo pisiariniarsinauvåt imaKalo Kinute-
Kardlutik pisiarinigssånut iluarsarnigssånutdlo taorsigagssar-
siniardlutik.
Her er 10 af de 11 jordemødre, sammen med de læger, der underviste på kurset,
åjuko ernisugsiortut 10 kursusertut 11 -nit, nakorsat kursusime iliniartitsissutik ilagalugit.