Atuagagdliutit - 04.09.1975, Blaðsíða 20

Planer om at
udbygge det
grønlandske
landsmuseum
Af formanden for landsmuseet, viceskoleinspektør
Isak Heilmann, Godthåb
Som det formentlig er mange be-
kendt, ligger der i Godthåb et
museum, som kaldes Landsmu-
seet, beliggende i det skønne, fre-
dede område i Ny Herrnhut-da-
len. Man kan næppe ønske sig en
bedre ramme om Landsmuseets
daglige virksomhed end det smuk-
ke historiske Ny Herrnhuthus fra
1730-erne.
Baggrunden af oprettelsen af et
museum var oprindeligt ønsket
om i Grønland at bevare de man-
ge kulturminder, ligesom man fra
Nationalmuseets side ved regel-
mæssige undersøgelser-har søgt at
klarlægge Grønlands tidligere hi-
storie og at sikre minder og rui-
ner gennem fredninger.
Starten
Allerede i 1913 blev der i Syd-
grønlands Landsråd forelagt et
forslag om oprettelsen af et sær-
ligt grønlandsk museum. Den e-
gentlige opbevaring og udstilling
af genstande blev skabt efter op-
rettelsen af et foreløbigt lands-
museum i Ny Herrnhuthus i 1955
ved landskassens tilskud på 10.-
000 kr. Det viste sig ret hurtigt
at være behov og muligheder for
et sådant kulturhistorisk museum.
I 1967 blev det godkendt som til-
skudsberettiget lokalmuseum og
står nu under tilsyn af Statens
Lokalmuseumstilsyn. 1. april 1972
blev det anerkendt som lands-
delsmuseum.
Betydelige krav til museet
Hvad vil det sige at være lands-
delsmuseum? Hvilke regler for
museets virksomhed er der på-
lagt museet udefra gennem lov-
givning, lovbekendtgørelser og
administrative regler m.m.?
Der stilles betydelige krav til et
landsdelsmuseum. Jeg skal her
nævne 4 meget vigtige betingel-
ser, der skal opfyldes for at kunne
få det statstilskud, der berettiger
et landsdelsmuseum.
1. Museet skal have en høj mu-
seumsteknisk kvalitet. — Alle
museets samlinger skal være re-
gistreret, beskrevet og konserve-
ret. Beskrivelsen af hver enkelt
genstand skal indføres med op-
lysninger om erhvervelsesmåden
og — dato, alder, hjemsted og
brug i en inventarprotokol og et
kartotek. Samlinger skal være an-
bragt på betryggende måde. End-
videre skal landsdelsmuseet gen-
nem årsberetninger og artikler
give offentligheden oplysninger
om museets indhold og virksom-
hed. Der skal foranstaltes fore-
drag og omvisninger og skal in-
struere skolerne om, hvorledes
samlingerne kan udnyttes i un-
dervisningen.
2. Museet skal have fagligt ud-
dannet helbeskæftiget personale.
Lederen skal have en højere ud-
dannelse samt kendskab til såvel
praktisk som teoretisk museums-
arbejde.
3. Museet skal føre tilsyn med
andre statsunderstøttede lokal-
museer indenfor landsdelsområdet
og efter ønske fra sådanne muse-
er yde disse konsulenthjælp. Kon-
sulenthjælp omfatter rådgivning
for de enkelte museumsledelser
med hensyn til spørgsmål om mu-
seumsteknik (herunder udgrav-
ninger), økonomi og administra-
tion samt ved organisering af
folkeoplysende arbejde.
4. Museet skal have en muse-
umspædagog. Det er museumspæ-
dagogens opgave i nært samar-
bejde med museets øvrige med-
arbejdere at formidle museets
samlinger, dels over for skolerne,
dels over for det øvrige publikum.
Der er næppe tvivl om, at en af
museets hovedopgaver i vor tid
er at yde nødvendig bistand til
skolernes undervisning i historie
Isak Heilmann ved landsmuseet i Godthåb
Den tidligere materialebutik i Godthåb er nu ved at blive indrettet til forlagshus. Det er Det grønland-
ske Forlag, som har fået overdraget bygningen, og forlaget håber at kunne flytte ind omkring 1. okto-
ber. Bygningen husede indtil 1. december 1973 Grønlands første butik, for øvrigt den eneste butik i
Grønland, som man med sikkerhed ved, at kong Christian X har 'handlet i. Da butikken blev nedlagt
søgte forlaget at få huset overdraget, men forskellige forviklinger er grunden til, at det først er sket
for ganske kort tid siden.
sujornagut atortugssaerniarfiugaluaK NGngme måna naKiterisitsissarfiup atulilerpå ilua årKigssOtdlugo.
tåssa Det grønlandske Forlag, tåussumlnga tigusisimavoK, forlagilo neriugpoK 1. oktober erKåne iser-
terslnauvdlune. igdlo 1. december 1973 tikitdlugo tåssausimagaluarpoK Kalåtdlit-nunåne niuvertarfit
sujugdlersåt, ilisimaneKartutdlume maligdlugit kungip Christiåt X-ata niuverniarfituarssuarisimavå. niu-
vertarfik atorungnaermat forlagip piniarsimagaluarpå, kisiåne akornutigssat åssigfngitsut plssutauvdlu-
tik Kanigtukut aitsåt akuerineKarsimavoK.
og orientering. Etablering af nye
og pædagogisk egnede opstillin-
ger af museets samlinger er en
væsentlig forudsætning for muse-
ets samarbejde med skolerne.
Ikke noget at prale af
Så er det nærliggende at spørge:
Har Landsmuseet opfyldt disse
nødvendige krav for at kunne
fungere efter hensigten?
Med hensyn til Landsmuseets
museumstekniske kvalitet er det
ikke meget at prale af. Registre-
ring og konservering af samlin-
gen og den permanente udstillings
kvalitet er ikke af den standard,
der kan anses som acceptabel for
et landsdelsmuseum. — Plads-
mangelen er et udpræget pro-
blem. Landsmuseet kan ikke læn-
gere huse sin efterhånden store
samling i den nuværende muse-
umsbygning alene, og slet ikke
når der også bør forefindes ma-
gasinrum, arkiv, film- og lydar-
kiv, bibliotek, undervisningsloka-
le, konserveringslokale, kontor og
ikke mindst udstillingslokaler.
Bestyrelsen arbejder derfor støt-
tet af Ministeriet for Grønland,
Statens Lokalmuseumstilsyn og
Nationalmuseet i øjeblikket for
at få udvidelse. Bestyrelsen har
sendt en henvendelse til Godthåb
Kommunalbestyrelse med en fore-
spørgsel om de bevaringsværdige
bygninger, de gamle stenpakhuse
i den gamle kolonihavn kan stil-
les til rådighed som udstillings-
lokaler for Landsmuseet.
Uholdbar situation
Den nuværende museumsleder er
statstjenestemand og har et an-
det heltidsarbejde. Man kan så-
ledes ikke forvente, at han skal
kunne påtage sig en tilfredsstil-
lende museumsledelse. — Det er
blevet en uholdbar situation for
museet med så mangfoldige akti-
vitetsmuligheder uden heltidsle-
der, da der er blevet gjort for lidt
for at opfylde en række krav, der
normalt stilles til et landsdels-
museum. Nu er tiden inde til at
ændre den nuværende ledelses-
form. Det er et økonomisk spørgs-
mål at tage et sådant skridt. Men
jeg er overbevist om, at museets
økonomiske forhold kan bære
dette, når alle tilskudsberettigede
instanser bliver udnyttet fornuf-
tigt i det kommende år.
Samarbejde med andre museer i
Grønland
Ved valget af museumsleder vil
det være naturligt at lægge størst
vægt på evne og vilje til samar-
bejde og erfaring inden for mu-
seumsarbejdet samt mulighed for
at løse museets opgave: Gennem
udstillinger og oplysende virk-
somhed at skabe kontakt med den
grønlandske befolkning.
For tiden er der i Grønland
intet museum udover Landsmu-
seet, der har opnået statsaner-
kendelse som tilskudsberettiget
lokalmuseum. Men jeg er vidende
om, at der rundt omkring ved by-
erne er oprettet flere ikke-stats-
anerkendte museer, der ligger
inde med ikke ubetydelige kul-
turhistoriske værdier. Jeg har den
opfattelse, at der er et gevaldigt
behov for opmuntring og faglig
hjælp til disse museers bestyrel-
ser. Der kan etableres et frugt-
bart samarbejde mellem disse
museer og Landsmuseet. Lands-
museets leder vil kunne yde disse
den nødvendige konsulenthjælp.
Jeg har derfor i samarbejde med
Statens Lokalmuseumstilsyn pla-
ner om i første omgang at rette
henvendelse i løbet af efteråret
til alle kommunalbestyrelser i
Grønland for at få overblik over,
hvad der findes af lokalmuseer i
Grønland og hvad disse inde-
holder.
Museumspædagog
Det ligger også tungt m.h.t.
Landsmuseets andet faglige per-
sonale: Museumspædagog, hvis
ansættelse er et af kravene til
landsdelsmuseet. Jeg ved, at sko-
ledirektøren er velvilligt indstil-
let overfor at give en lærer re-
duktionstimer, beregnet til mu-
seumspædagogarbejde. Der blev
stillet store forhåbninger fra be-
styrelsens side til det første for-
søg, fordi det må jo erkendes, at
der bør sættes flere aktiviteter i
gang. Men initiativet blev mis-
lykket p.g.a. samarbejdsvanske-
ligheder.
Museets oplysningsvirksomhed
indgår under museumspædago-
gens arbejde. Alene det forhold,
at så forholdsvis lille del af Grøn-
lands befolkning vil have lejlig-
hed til at „gå på museum" *
Godthåb, vil betyde, at museet i
stedet for må komme til befolk-
ningen. Vandreudstillinger vil væ-
re en god og naturlig løsning-
Museumspædagogen vil kunne
arrangere instruktive udstillinger,
der let lader sig pakke i kasser
og som ledsages af fotografier,
tegninger, forklarende tekster
samt om muligt lydbånd og film-
Disse vandreudstillinger vil kun-
ne gå fra sted til sted langs kys-
ten. Desuden skal enhver skole
eller forening kunne rekvirere en
„standard-udstilling" i forbindelse
med f.eks. emneundervisning el-
ler studiekredsarbejde.
Meningsløst at ignorere goodwill
Jeg ved, at Nationalmuseet er
rede til at støtte Landsmuseet på
alle områder, ligesom man er vil-
lig til at supplere Landsmuseets
samlinger ved deponering af ikke
ubetydelige uddrag af sin store
grønlandske samling, når først de
nødvendige betingelser er op-
fyldt: At Landsmuseet får en hel-
dagsleder og får mere plads til
f.eks. udstillinger. — Mens andre
nationer benytter sig af ubehage-
lige retssager for at få deres na-
tionale værdier tilbage, får vi til-
budt at modtage vore kulturelle
værdier uden at bede om dem-
Det ville være meningsløst at ig-
norere denne goodwill, når den ci
der‘ Isak Heilmann
20