Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 13.11.1975, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 13.11.1975, Blaðsíða 16
Store uranforekomster fif ret i Østgrønland Prøver fra Hudson Land-området indeholder op til 2000 gram uran pr. ton bjergmasse. Statsgeolog Bjarne Leth Nielsen fortæller om GGU's systemati- ske uranefterforskning i Grønland GGU's systematiske uranefter- forskning i Østgrønland har givet resultat. Ved Kap Franklin på Gauss Halvø i Hudson Land er fundet et område med høj radio- aktiv stråling. Flere prøver inde- holder op til 2000 gram uran pr. GGU8 ton granit. Gennemsnitskoncen- trationen af uran i bjergarterne her er på ca. 50 gram pr. ton. Til sammenligning er de gennem- snitlige uranmængder i Kvane- fjeldet 300 gram uran pr. ton, men visse steder i Kvanefjeldet er koncentrationen dog langt hø- jere. Det er lederen af GGU's uran- efterforskning i Grønland, stats- geolog cand. scient. Bjarne Leth Nielsen, der giver disse oplysnin- ger, som først nu offentliggøres. Bjarne Leth Nielsen tilføjer, at nu forestår det egentlige felt- arbejde i Østgrønland. VI LEDER IKKE I BLINDE Om den systematiske uranefter- forskning siger han: — I Grønland, så vel som andre steder, er der uran overalt, men i meget små mængder. I grøn- landsk granit findes gennemsnit- ligt 3—5 gram uran pr. ton. Vi kender de geologiske processer, der resulterer i større uran- koncentrationer. Derfor leder vi ikke i blinde efter den grønland- ske uran. — GGU's målsætning er en sy- stematisk undersøgelse af uranen overalt i Grønland. Beslutningen herom er truffet på internationalt plan i 1970—1971, da man kunne forudse den begyndende knaphed på uran. Normalt gives tilladelser til uranefterforskning ikke til private selskaber. Derfor beslut- tede den danske stat da også selv at forestå eftersøgningen i Grøn- land. TRE INTERESSANTE OMRÅDER I GRØNLAND Bjarne Leth Nielsen fortæller, at udgangspunktet for efterforsk- topof the stereo-line from TANDBERG TR 2075 Det er ikke krukkeri, at vi taler engelsk i overskriften. TR 2075 er Tandbergs svar på amerikanske ønsker om en stereo radio/forstærker i allerhøjeste klasse-et svar, der overgik de store forventninger. TR 2075 har verdens bedste data. Store ord? Forlang den yderst saglige brochure og døm selv. FM/AM stereo-radio og -forstærker på absolut højeste plan. r*"!f^if^Hf^tPi Hh-)Hp> r^h^ffr _nh.,~^*f KUPON Indsend venligst i frankeret kuvert til: MUSIKHUSET V JOHS. LUND. 3920 JULIANEHAB. Teleton 38133, telex 91112. Send specialbrochure for TANDBERG TR 2075. NAVN:___________________________________ ADRESSE: ningen var en analyse af, hvor i Grønland, der var bedst chancer for at finde store uranforekom- ster. — Jeg udarbejdede dengang en oversigt, hvori tre områder blev fremhævet: 1. Sydgrønland — nærmere be- stemt fra Nanortalik til nord for Ivigtut. 2. Området omkring Sdr. Strøm- fjord. 3. Den centrale del af Østgrøn- land. I Sydgrønland kendte vi Kvane- fjelds-uranforekomsten. I Ivig- tut-området vidste vi, at der stedvis var radioaktiv stråling, men hovedsagelig fra stoffet Tho- rium (radioaktiv stråling fore- kommer i forbindelse med stof- ferne uran, thorium og kalium). I Nanortalik-området registre- rede vi geologiske forhold, der til en vis grad opfylder betingelserne for urankoncentrationer. Og i Sdr. Strømfjord-området er der også potentielle muligheder for uran-mineraliseringer. SÅDAN STARTEDE URAN-EFTERFORSKNINGEN I Østgrønlands meget varierede geologi er der på samme måde områder med geologiske forud- sætninger for uran i større mæng- der, men her måtte vi tage hen- syn til, hvor det var muligt at arbejde. Da vi startede uran-efterforsk- ningen havde vi ikke stor eksper- tise i urangeologi i GGU, men GGU's gruppe af urangeologer begyndte at deltage i en række internationale symposier og kur- ser samtidig med, at vi indledte et meget udbytterigt samarbejde med atomstationen på Risø. Sam- arbejdet med Risø blev udbygget til direkte prospektering. Vi kun- ne trække på atomstationens eks- pertise bl.a. på det instrument- mæssige område og analysen af bjergarterne for uran samt data- behandlingen. GGU's urangruppe forestod prospekteringsplanlæg- ningen og udførelsen samt den geologiske fortolkning af resul- taterne. SAMARBEJDET MED RISØ I dag er vi tre geologer i GGU, som beskæftiger sig med uran- geologien i Grønland, oplyser Bjarne Leth Nielsen. I samarbej- det deltager også tre fysikere på Risø. Sidstnævnte gruppe har og- så manifesteret sig gennem mø- der i den internationale atom- energikommission — specielt på det måletekniske område. Efterforskningsstarten i Grøn- land var primitiv. I 1970 lagde vi ud i Østgrønland med luftbårne undersøgelser med gammaspek- trometre installeret i fly. Fra fly- ene målte vi radioaktiviteten fra fjeldene. For at lave målinger skal mange betingelser være op- fyldt. Der skal flyves langsomt i en højde af ca. 100 meter over jordoverfladen. Vi startede med en simpel form for data-registre- ring første år og fulgte disse må- linger op med et arbejde i felten det følgende år. På samme tid konstruerede teknikerne på Risø et nyt og mere avanecret gamma- spektrometer. TRE ÅRS SYSTEMATISKE MALINGER Området i Østgrønland strækker sig fra Scoresbysund til Bessels Fjord. Når man overflyver et så Statsgeolog Bjarne Leth Nielsen, GGU's kontaktmand til den inter- nationale atomenergikommission. stort område, ser man ikke fore- komsterne som sådan fra luften, men registrerer via instrumen- terne større del-områder med en radioaktivitet, der er højere end gennemsnittet. Efter tre års sy- stematiske målinger fra fly var, dette arbejde overstået, og vl havde i Østgrønland indkredset en række del-områder med for- stærket stråling — op til 4—\ gange gennemsnitsstrålingen. På dette tidspunkt tog vi fat på to nye efterforskningsmetoder, nemlig geokemisk prospektering og „detajlflyvning" over omra- derne med helikopter. I helikop- teren fandt vi hurtigt frem til de områder, der havde høj stråling' og ved de geokemiske under- søgelser af materiale fra omra- derne var vi i stand til at bekrasi' te flymålingerne og få nye vin> om uranets udbredelse. Geokem1' en er en meget væsentlig ar' bejdsform i undersøgelserne \ Østgrønland, hvor vi nu er nae til det egentlige feltarbejde. Denne systematiske indkredsning af urankoncentrationer i Øs grønland har som sagt givet re' sultat, fortsætter statsgeolog Bjarne Leth Nielsen. — Dels har vi fundet et område med nØJ gennemsnitsstråling samt de sag- lige bjergarter med kraftig strå- ling. Området ligger i Kap Frank- lin på Gauss Halvø i Hudson op til 2000 gram uran pr. tonj Gennemsnittet i bjergarterne dette område er 50 gram uran PAj ton. Vi skal nu finde ud af, °"[ der kan spores andre omrade med de høje koncentrationer a uran. Vi skal også nærmere hav fastlagt de geologiske processe < der har skabt koncentrationen- Til sammenligning er de gennen^ snitlige uranmængder i Kvan fjeldet 300 gram uran pr. t0 j men visse steder er der op 4500 gram uran pr. ton i Kvane fjeldet. j, Efterforskningen efter ur fortsætter. I år er flyveunde søgelserne i Sdr. Strømfj°r t området begyndt. Der synes være en del „anomalier" i ornI'.j, dets geologi, mener Bjarne Le Nielsen. Undersøgelserne i år drejet sig om strækningen ni lem Sdr. Strømfjord og Egede minde. Næste år gælder un *L søgelserne området mellem Go håb og Egedesminde. — De systematiske uran-und« søgelser i Sydgrønland indle formentlig i 1978 i området ni lem Nanortalik og Frederiksø Men udover disse store og s5,s,je matiske undersøgelser har , GGU's geologer geigertællere & på deres ekspeditioner, og de D ges regelmæssigt. Langtidsplanlægningen uraneftersøgningen i <-*røni<>' går frem til 1980. På dette " punkt vil det meste af Vestgr tot nlapd land være gennemsøgt fra (Næste uge: Uranen i Kvan det). fiy- H. e«e1' 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.