Atuagagdliutit - 20.11.1975, Blaðsíða 12

Mange uafklarede forhold
omkring Kvanefjeldets uran
— men uranen ligger der, ca. 16.000 tons, nok til
at forsyne Danmark med energi i en meget lang år-
række
Atomdebatten går livligt i Dan-
mark. Flere fremtrædende poli-
tikere kræver, at Danmark tager
stilling til atomkraft inden ud-
gangen af 1976. Hvis Folketinget
siger ja til atomkraft, melder
straks næste spørgsmål sig: Skal
danske atomkraftværker køre
med letvandsreaktorer eller tungt-
vandsreaktorer? Vælger man
tungtvandsreaktoren, kan uranen
i Kvanefjeldet forsyne Danmark
med energi i mange, mange år.
Derimod kan den grønlandske
uran ikke umiddelbart anvendes
i letvandsreaktorerne. Den skal
først renses i store fabriksanlæg,
såkaldte berigningsanlæg, før den
kan bruges.
TIL
AG’s ANNONCØRER
Annoncer til julenummeret
skal være AG ihænde senest
den 20. november 1975.
Venlig hilsen
AG
En del politikere er stemt for,
at Danmark bygger atomkraft-
værker, og at man anvender
tungtvandsreaktoren, fordi den
grønlandske uran kan bruges som
brændsel. Men de danske elvær-
ker går ind for letvandsreakto-
rerne, fordi de er gennemprøvet
bl. a. i USA, Sverige og England
i adskillige år, mens kun en en-
kelt tungtvandsreaktor, den cana-
diske CANDU, kan komme på
tale. Og den har man ikke så
mange erfaringer med.
GGU
FABRIK TIL 200-250 MILL. KR.
Man kan naturligvis vælge at
bryde uranen i Kvanefjeldet, sen-
de den til berigelsesanlæg i USA,
Sovjet eller de enkelte andre lan-
de, hvor man har sådanne anlæg.
Men berigelsesprocessen er uhyre
kostbar. Hvis de pågældende lan-
de overhovedet vil påtage sig så-
danne ordrer. Flere danske aviser
har oplyst, at der i øjeblikket er
tre års ventetid på levering af
beriget uran.
Hvis Danmark indfører atom-
kraft, og hvis den grønlandske
uran skal bruges som brændsel i
naturlig eller beriget form, så
kræver det bygning af en uran-
fabrik ved Kvanefjeldet for 200-
300 millioner kroner, og en ar-
bejdsstyrke på mindst 100 mand.
En sådan fabrik kan allertidligst
starte prodkutionen i begyndel-
sen af 1980’erne, men så skal be-
slutningen træffes hurtigt.
DER SKAL BRYDES 48 MILL
TONS MALM
Hvor meget uran er der i Kvane-
fjeldet?
Statsgeolog Bjarne Leth Niel-
sen, GGU, leder uranefterforsk-
ningen i Grønland, og han har
været primus motor i arbejdet
med at beregne uarnmængderne
i Kvanefjeldet. Han siger:
— Atomenergikommissionen be-
gyndte undersøgelserne i Kvane-
fjeldet 1955. I 1958 foretoges de
første kerneboringer. Gradvist
kom GGU ind i efterforskningen,
og der blev boret i 1962 og 1969.
På grundlag af boringerne kunne
vi bestemme lødigheden og mæng-
den af Kvanefjeldsforekomsterne
til en såkaldt „sikker reserve" på
6000 tons uran og en „sandsynlig
reserve" på 10.000 tons — i alt
ca. 16.000 tons uran med en gen-
nemsnitslødighed på 300 gram
uran pr. tons malm. Der skal med
andre ord brydes ca. 48 miil.
tons malm i Kvanefjeldet for at
udvinde de ca. 16.000 tons uran.
NYE BORINGER I DET
NORDLIGE KVANEFJELD
Bjarne Leth Nielsen tilføjer: —
Den nævnte lødighed er på græn-
sen af det økonomisk rentable i
dag. Under alle omstændigheder
kan den grønlandske uran ikke
udvindes rentabelt med traditio-
nelle udskilningsmetoder.
— Vi har opstillet en økono-
misk model for en minedrift ved
Kvanefjeldet, som viser, at det vil
være gunstigt at finde yderligere
uranmængder, før man evt. star-
ter op. Vi håber derfor at kunne
foretage nye boringer i den nord-
lige del af området. I dag er der
ca. 40 borehuller på 2-400 meters
dybde. Planen for 1976 er yder-
ligere 5000 boremeter.
SPØRGSMÅLET OM ATOMKRAFT
I DANMARK SKAL AFKLARES
— Beslutningen om at udvinde
uranen i Grønland skal bl. a. ske
på grundlag af en vurdering af
markedssituationen for uran,
fortsætter Bjarne Leth Nielsen.
Men beslutter man sig for at gå
igang, så er det vigtigt at starte
så tidligt som muligt. Inden for
EF-området findes foruden i
Grønland uranforekomster i Fran-
krig. EF-Euratom-aftalerne arti-
kel 70 udtrykker, at medlemslan-
dene i EF er forpligtet til uran-
Statsgeolog Bjarne Leth Nielsen.
GGU, har ledet beregningen si
uranmængderne i Kvanefjeldet.
Statsgeolog Bjarne Leth Nielsen,
GGU, sujulerssuissQvoK Kuånei"
ssuarne uranip angnertåssusiata
nauts'orssorneranut.
eftersøgning inden for egne land-
områder, hvis de vil have del *
den „pulje" af uran, som måtte
dannes i EF.
Bjarne Leth Nielsen slutter: —
GGU undersøger uranen i Grøn-
land på linie med andre økono-
misk værdifulde stoffer. Men så-
længe, det er usikkert, om vi skal
have atomkraft i Danmark, så-
længe vil statens politik med hen-
syn til uranforekomsten i Kvane-
fjeldet formodentlig også være
uafklaret.
H.
Næste uge: Metallerne i Grønland.
PERSISKE TÆPPER
EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING
Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper i Fri-
havnen giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe
til en rimelig pris, da varerne er fri for told og moms — vi sender
gerne udvalg.
Skriv blot til os i hvilken retning
Deres ønsker går med hensyn til pris-
lag, størrelse og farver.
GOTHERS
GADE 43
1123
Københ. K.
Tlf. By 5061
GOTHA TÆPPER A/s
FINERE PERSISKE TÆPPER EN GROS OG DETAIL
GULDBARRE
- sin vægt værd
- OKimåissutsimisutdle nalitutigissoK
Her er en boremaskine i funktion på Kvanefjeldet. Billedet er fra 1969, og boringen er forestået af det sven-
ske firma „Terratest".
auna Kivdlerut sulerugtortoK Kuånerssuarne. åssiliaK 1969-imérsQvoK, Kivdlerinerdlo suliarinekarpok svenskil
firmånit „Terratest“-imit.
GR0IHM1DS
greenland metal scrap
Vi opkøber metalaffald fra hele Grønland. — Højeste priser
på aluminium, bly, kobber, messing, rutfrit stål, rødgods,
yellow og zink.
Afregning straks ved modtagelsen.
Send metallet til Grønlands Metalkøb, postbox 266, 3900
Godthåb, telf. 2 18 33.
LAGERBYGNING
TIL SALG
Lagerbygning, opført i træ, be-
liggende i Sukkertoppen til
salg.
Bruttoetageareal ca. 160 m2
Nærmere oplysning ved hen-
vendelse til
Advokat Anners P. Dahl
Box 36, 3900 Godthåb
tlf. 2 31 70 — kontortid 9-16
12