Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 20.11.1975, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 20.11.1975, Blaðsíða 12
Mange uafklarede forhold omkring Kvanefjeldets uran — men uranen ligger der, ca. 16.000 tons, nok til at forsyne Danmark med energi i en meget lang år- række Atomdebatten går livligt i Dan- mark. Flere fremtrædende poli- tikere kræver, at Danmark tager stilling til atomkraft inden ud- gangen af 1976. Hvis Folketinget siger ja til atomkraft, melder straks næste spørgsmål sig: Skal danske atomkraftværker køre med letvandsreaktorer eller tungt- vandsreaktorer? Vælger man tungtvandsreaktoren, kan uranen i Kvanefjeldet forsyne Danmark med energi i mange, mange år. Derimod kan den grønlandske uran ikke umiddelbart anvendes i letvandsreaktorerne. Den skal først renses i store fabriksanlæg, såkaldte berigningsanlæg, før den kan bruges. TIL AG's ANNONCØRER Annoncer til julenummeret skal være AG ihænde senest den 20. november 1975. Venlig hilsen AG En del politikere er stemt for, at Danmark bygger atomkraft- værker, og at man anvender tungtvandsreaktoren, fordi den grønlandske uran kan bruges som brændsel. Men de danske elvær- ker går ind for letvandsreakto- rerne, fordi de er gennemprøvet bl. a. i USA, Sverige og England i adskillige år, mens kun en en- kelt tungtvandsreaktor, djen cana- diske CANDU, kan komme på tale. Og den har man ikke så mange erfaringer med. GGU9 FABRIK TIL 200-250 MILL. KR. Man kan naturligvis vælge at bryde uranen i Kvanefjeldet, sen- de den til berigelsesanlæg i USA, Sovjet eller de enkelte andre lan- de, hvor man har sådanne anlæg. Men berigelsesprocessen er uhyre kostbar. Hvis de pågældende lan- de overhovedet vil påtage sig så- danne ordrer. Flere danske aviser har oplyst, at der i øjeblikket er tre års ventetid på levering af beriget uran. PERSISKE TÆPPER EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING Vort store lager af finere, hånriknyttede, orientalske tæpper i Fri- havnen giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe til en rimelig pris, da varerne er fri for told og moms — vi sender gerne udvalg. Skriv blot til os i hvilken retning Deres ønsker går med hensyn til pris- lag, størrelse og farver. GOTHERS GADE 43 1123 Kobenh. K. Tlf. By 5061 GOTHA TÆPPER a/s FINERE PERSISKE TÆPPER EN GROS OG DETA1L GULDBARRE - sin vægt værd OKimåissutsimisutdle nalitutigissoK Hvis Danmark indfører atom- kraft, og hvis den grønlandske uran skal bruges som brændsel i naturlig eller beriget form, så kræver det bygning af en uran- fabrik ved Kvanefjeldet for 200- 300 millioner kroner, og en ar- bejdsstyrke på mindst 100 mand. En sådan fabrik kan allertidligst starte prodkutionen i begyndel- sen af 1980'erne, men så skal be- slutningen træffes hurtigt. DER SKAL BRYDES 48 MILL. TONS MALM Hvor meget uran er der i Kvane- fjeldet? Statsgeolog Bjarne Leth Niel- sen, GGU, leder uranefterforsk- ningen i Grønland, og han har været primus motor i arbejdet med at beregne uarnmængderne i Kvanefjeldet. Han siger: — Atomenergikommissionen be- gyndte undersøgelserne i Kvane- fjeldet 1955. I 1958 foretoges de første kerneboringer. Gradvist kom GGU ind i efterforskningen, og der blev boret i 1962 og 1969. På grundlag af boringerne kunne vi bestemme lødigheden og mæng- den af Kvanefjeldsforekomsterne til en såkaldt „sikker reserve" på 6000 tons uran og en „sandsynlig reserve" på 10.000 tons — i alt ca. 16.000 tons uran med en gen- nemsnitslødighed på 300 gram uran pr. tons malm. Der skal med andre ord brydes ca. 48 mill. tons malm i Kvanefjeldet for at udvinde de ca. 16.000 tons uran. NYE BORINGER I DET NORDLIGE KVANEFJELD Bjarne Leth Nielsen tilføjer: — Den nævnte lødighed er på græn- sen af det økonomisk rentable i dag. Under alle omstændigheder kan den grønlandske uran ikke udvindes rentabelt med traditio- nelle udskilningsmetoder. — Vi har opstillet en økono- misk model for en minedrift ved Kvanefjeldet, som viser, at det vil være gunstigt at finde yderligere uranmængder, før man evt. star- ter op. Vi håber derfor at kunne foretage nye boringer i den nord- lige del af området. I dag er der ca. 40 borehuller på 2-400 meters dybde. Planen for 1976 er yder- ligere 5000 boremeter. SPØRGSMÅLET OM ATOMKRAFT I DANMARK SKAL AFKLARES — Beslutningen om at udvinde uranen i Grønland skal bl. a. ske på grundlag af en vurdering af markedssituationen for uran, fortsætter Bjarne Leth Nielsen. Men beslutter man sig for at gå igang, så er det vigtigt at starte så tidligt som muligt. Inden for EF-området findes foruden i Grønland uranforekomster i Fran- krig. EF-Euratom-aftalerne arti- kel 70 udtrykker, at medlemslan- dene i EF er forpligtet til uran- Statsgeolog Bjarne Leth Nielsen, GGU, har ledet beregningen a' uranmængderne i Kvanefjeldet. Statsgeolog Bjarne Leth Nielsen, GGU, sujulerssuissQvoK Kuåner- ssuarne uranip angnertussusiata nautsorssorneranut. eftersøgning inden for egne land- områder, hvis de vil have del i den „pulje" af uran, som måtte dannes i EF. Bjarne Leth Nielsen slutter: -| GGU undersøger uranen i Grøn- land på linie med andre økono- misk værdifulde stoffer. Men så- længe, det er usikkert, om vi skal have atomkraft i Danmark, så- længe vil statens politik med hen- syn til uranforekomsten i Kvane- fjeldet formodentlig også være uafklaret. H. Næste uge: Metallerne i Grønland. Her er en boremaskine i funktion på Kvanefjeldet. Billedet er fra 1969, og boringen er forestået af det sven- ske firma „Terratest". auna xivdlerut sulerugtortoK Kuånerssuarne. åssiliaK 1969-imérsQvoK, Kivdlerinerdlo suliarineKarpoK svensKU firmånit „Terratest"-imit. GRØIHM1D5 GREENLAND METAL SCRAP mETHLKØB Vi opkøber metalaffald fra hele Grønland. — Højeste priser på aluminium, bly, kobber, messing, rutfrit stål, rødgods, yellow og zink. Afregning straks ved modtagelsen. Send metallet til Grønlands Metalkøb, postbox 266, 3900 Godthåb, telf. 2 18 33. LAGERBYGNING TIL SALG Lagerbygning, opført i træ, be- liggende i Sukkertoppen til salg. Bruttoetageareal ca. 160 m2 Nærmere oplysning ved hen- vendelse til Advokat Anners P. Dahl Box 36, 3900 Godthåb tlf. 2 31 70 — kontortid 9-16 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.