Atuagagdliutit - 04.11.1976, Síða 6

Ændrede regler om:
Adoption, forældre-
myndighed og samkvemsret
af fuldmægtig E. S. Henningsen, landshøvdinge
embedet
Der er sket nogle ændring i adop-
tionsloven, og de er trådt i kraft
i Grønland 1. marts 1976.
Nogle af ændringerne har kun
betydning for myndighederne,
der skal bruge andre blanketter
og lignende, og jeg skal kun kort
gennemgå de af ændringerne, der
har betydning for publikum.
Hidtil har det været sådan, at
samtykke til adoption frit kunne
tilbagekaldes, lige indtil adopti-
onsbevillingen var udfærdiget.
Dette ændres nu. Hvis der én
gang er givet gyldigt samtykke til
en adoption, og samtykket tilba-
gekaldes, kan der alligevel gives
bevilling, såfremt tilbagekaldel-
sen under særlig hensyntagen til
barnets tarv ikke er rimeligt be-
grundet.
Endvidere kan der i særlig til-
fælde gives adoptionsbevilling,
såfremt hensynet til barnets tarv
afgørende tilsiger det.
Disse regler kan jo nok umid-
delbart forekomme foruroligende
for nogen. Det er dog givet, at de
vil blive administreret med me-
gen varsomhed. Reglen om, at der
kan gives bevilling, selvom sam-
tykke er tilbagekaldt, må især
tænkes anvendt i tilfælde, hvor
barnet har opholdt sig gennem
nogen tid i et hjem med adoption
for øje. Reglen om, at der kan gi-
ves adoption helt uden samtykke
kan kun forventes anvendt i rene
undtagelsestilfælde. Der er især
tænkt på børn, der er anbragt
undenfor hjemmet gennem lang
tid, og som forældrene — også
gennem lang tid — ikke har vist
interesse for.
I forbindelse med ændringerne
i lovgivningen har man styrket
retsstillingen for fædrene til børn,
født udenfor ægteskab. Tidligere
var det sådan, at ganske vist skul-
le man spørge fædrene, men man
gav adoptionsbevilling hvad en-
ten de sagde ja eller nej. Der vil
nu blive taget mere hensyn til,
hvad de mener. Det gælder dog
kun fædre, der har levet i et æg-
teskabslignende forhold til mode-
ren gennem en vis tid og har haft
kontakt med barnet.
Fædrene har også fået mulig-
hed for at søge forældermyndig-
heden overført til sig, hvis mode-
ren giver samtykke til bortadop-
tion af barnet til andre end sted-
faderen. Også dete får alene reel
betydning for fædre, der har haft
kontakt med barnet. Der er ikke
tale om nogen automatisk ret for
fædrene. Det vil nok være mest
indiceret i de tilfælde, hvor mo-
deren giver samtykke til anonym
200 sømil
I sin åbningstale til det nye fol-
ketingsår kundgjorde statsmini-
ster Anker Jørgensen blandt an-
det, at regeringen ville stille lov-
forslag om indførelse af 200 sø-
mils økonomiske zoner for alle
danske farvande til ikrafttræden
pr. 1. jan. 1977 — dog kun for
visse dele — men herunder de
grønlandske farvande.
Fra grønlandsk side må man
hilse et sådant forslag med til-
fredshed, idet, det er på linie med
hvad den grønlandske befolkning
ønsker, udtrykt gennem deres po-
litikere.
En 200 sømils grænse løser
imidlertid ikke de grønlandske fi-
skeriproblemer i sig selv — og
skal indførelsen af en sådan
grænse være til gavn for de grøn-
landske fiskere må fiskeristruk-
turen og den til dette område hø-
rende fiskeri-inspektion radikalt
ændres.
På de sidste to samlinger i Hav-
retskonferencen drøftede man det
forelagte udkast af regler på ikke
mindre end 423 punkter, hvoraf
der ikke kunne opnås nogen sær-
lig enighed blandt repræsentan-
terne fra ca. 150 deltagende sta-
ter. Dog syntes enkelte punkter
at kunne opnå så stor majoritet
at de fremover vil kunne få in-
ternational betydning. Blandt dis-
se punkter, er det især spørgs-
målet om udnyttelsen af de re-
sourser, som en kyststat vil få,
ved en opdeling i økonomiske zo-
ner, — når denne kyststat ikke
selv er i stand til at udnytte disse
resourser fuldt ud — som vil få
betydning for Grønland. I sådan-
ne tilfælde kan man, gennem for-
handlinger i de internationale
kommissioner (f. eks. ICNAF) på
det nærmeste blive tvunget til at
skulle afgive det man ikke selv
kan fiske til andre nationer efter
et nærmere aftalt fordelingsprin-
cip.
Og hvad gavn har vi så af en
200 sømils grænse?
Det må altså være i Grønlands
absolutte interesse at landet til-
føres en langt større del af de
resourser der er i deres farvande.
Men hvordan kan dette gøres
— og gøres i en fart?
Fra den sidste tids referater af
landsrådsdebatterne har vi jo hørt
ordet rigsfællesskab adskillige
gange, — så hvorfor ikke benytte
os af dette rigsfællesskab.
I den sydlige del af riget (Dan-
mark) ligger en meget stor, effek-
tiv og moderne fiskerflåde — hvis
muligheder for fuld udnyttelse er
begrænset, og måske vil blive
mere begrænset i fremtiden, — af
de internationalt fastsatte kvote-
ringer, — medens der i den nord-
lige del af riget (Grønland) har
uudnyttede kvoter som man ikke
selv er i stand til at udnytte, samt
tillige hyner-moderne industrian-
læg og villig ledig arbejdskraft.
bortadoption, men næppe i de til-
fælde, der er meget udbredt i
Grønland, hvor der gives sam-
tykke til bortadoption til slægt-
ninge, der bor samme sted som
moderen, og hvor hun derfor kan
påregne at bevare en kontakt
med barnet.
Faderen til et barn udenfor
ægteskab kan efter lovændringen
få samkvemsret med barnet, så-
fremt det er foreneligt med bar-
Løsningen må ligge i at kom-
binere disse to konstateringer.
Men hvad afholder så de danske
kuttere fra at udnytte disse mu-
ligheder?
Flere ting som let burde kunne
afhjælpes. For det første tilgår
der ikke danske fiskere nogen, —
eller ihvertfald meget sparsomme,
tilgængelige oplysninger om det
grønlandske fiskeri og dets mu-
ligheder når det bliver drevet som
havgående fiskeri. For det andet
ved man så godt som intet om på
hvilke betingelser man her kan
afsætte sine fangster og hvilke
servicefunktioner man har i land,
dersom man ville henlægge sit
fiskeri til de grønlandske farvan-
de, — og sidst men ikke mindst —
— må de grønlandske indhand-
lingspriser — med rimeligt hen-
syn til de internationalt gælden-
de markedspriser på fragtrater —
enten hæves til et acceptabelt ni-
veau — eller man må supven-
sionere fangsterne.
Først så får man den ønskede
ny-udvikling i det grønlandske
fiskerierhverv.
De danske fiskere er absolut
ikke betænkelige når det gælder
ny udvikling af et fiskeri, igen-
nem mange generationer har de
Trafikforholdene i ManitsoK kom-
mune er alt andet end gode —
både hvad angår transport af pas-
sagerer og gods.
Det konkluderede ManitsoK
kommunalbestyrelse under en
drøftelse af trafikforholdene i
kommunen på baggrund af et for-
slag fra kommunalbestyrelses-
medlem Ludvig Augustussen,
Kangåmiut, om, at kystskibene
bør anløbe Kangåmiut.
Kommunalbestyrelsen vedtog at
nedsætte en arbejdsgruppe, der
nærmere skal undersøge, hvad der
kan gøres for at forbedre trafik-
forholdene i kommunen.
Kommunalbestyrelsen havde
bedt KGH om et svar på Ludvig
Augustussens forslag. KGH havde
svaret, at man af hensyn til kyst-
skibenes fartplan og betjeningen
af kysten i øvrigt ikke kan imøde-
komme ønsket.
I kommunalbestyrelsen blev det
påpeget, at kystskibene anløber
Påmiut-bygden Arsuk. Det blev
også påpeget, at Kangåmiut er
Grønlands største bygd og ligger
så tæt på kystskibenes sejlruter,
at det ikke kan give større af-
bræk i sejlplanerne, at f. eks. det
ene skib anløber bygden. Det ville
nets tarv, og særlige omstændig-
heder, herunder især faderens
hidtidige forbindelse med barnet,
taler herfor. Der er også her tale
om de ægteskabslignende forhold.
Adoptionssager behandles som
hidtil af landshøvdingen. Bevil-
lingerne bliver ikke så flotte som
hidtil, hvor de blev udfærdiget
med „VI MANGLER DEN AN-
DEN o.s.v. Nu bliver de udfærdi-
get af landshøvdingen på eget pa-
pir.
Sager om adoption, når sam-
tykke nægtes eller tilbagekaldes,
kan i et vist omfang indbringes
for domstolene, hvis man ikke er
tilfreds med landshøvdingens af-
gørelse.
Sager om overførelse af foræl-
dremyndigheden og om sam-
kvemsret henhører under dom-
stolene.
ligget blandt de dygtigste i ver-
den og vi taber absolut intet, sna-
rere tværtimod, ved at gå i sam-
arbejde med dem.
Døren er åbnet — kontakten er
etableret for et nyt samarbejde
mellem KNAPP og de danske fi-
skeriorganisationer — det er blot
at sætte sig sammen og frem-
komme med forslag der kan opnå
så stor politisk tilslutning at de
kan realiseres.
Tilføres Grønland størstedelen
af de tilladte kvoter indenfor den
kommende 200 sømils grænse —
til at begynde med fanget af for-
trinsvis danske kuttere — har man
en reel chance for at få at vide
hvilke fiskearter og hvor mange
der fiskes, — men må man afgive
de overskudstildelinger man ikke
selv kan fiske til andre nationer,
slipper man samtidig hermed en-
hver mulighed for at udøve kon-
trollen.
Det er mit håb at denne artikel
må give anledning til debat om
problemet — men det er lige så
meget mit håb at den må sætte
gang i den nødvendige forhand-
lingsrække.
faas.
også forbedre befordringen af
gods og passagerer til syddistrik-
terne.
Det er skibet „Søkongen“, der i
dag betjener ManitsoK kommune.
Men i kommunalbestyrelsen an-
førtes det, at „Søkongen" har for
lille kapacitet til en kommune af
ManitsoKs størrelse, og at den i
øvrigt tit er ude af drift. Det blev
også anført, at „Søkongen“s bil-
letpriser er dyrere end kystskibe-
nes set i forhold til sejlkilometer.
Det blev foreslået, at man skal
forelægge sagen om kystskibenes
anløb af Kangåmiut for landsrå-
det med anmodning om støtte,
samt at anmode om, at planerne
for helikopter-forbindelser til
bygderne — herunder helistop i
Kangåmiut — fremskyndes mest
muligt. Desuden blev man enige
om at anmode KGH om hurtigst
muligt at søge en løsning på tra-
fikproblemerne i kommunen —
f. eks. skulle det være muligt at
udvide „Søkongen“s sejlplan med
en ekstra ugentlig tur til Kangå-
miut.
Den nedsatte arbejdsgruppe
skal nu arbejde videre med sagen
og lave et oplæg til kommunalbe-
styrelsen.
Det er ikke kun almindelige, dødelige rejsende, der opfatter Sdr.
Strømfjord som et „trafikkens helvede11. I en Anders-And-bog
bliver Joachim von And og Anders And smidt ud af en passager-
maskine under mellemlanding i Sdr. Strømfjord. Her er den
anders-andske opfattelse af stedet . . .
inuit nalinglnaussut kisimik angalatitdlutik Kangerdlugssua« „anga-
lanerup tornårssiviatut" misigissarsimångilåt. Anders And pivdlugo
atuagkame Joachim von And åma Anders And tingmissartup ilau-
ssartautip Kangerdlugssuarmut avKusårnerane anisitåuput. åjunalo
Anders And-lkut Kangerdlugssua« pivdlugo isumåt . . .
— men hvad så?
Dårlige trafik-
forhold i ManitsoK
6