Atuagagdliutit - 11.11.1976, Blaðsíða 10

aulisarneK pivdlugo
nikatdlorsårmarane
suliniuteKartariaKarpoK
OKauseKaut Jørgen Holst Jørgensenimit
aulisarnikut kigdleKarfiup 200 sø-
milimut avasigdlisitaunigsåta i-
sumaKatigingmutigineKarnera nå-
magsingajalerpoK EF-ime amalo
nålagkersuissut akornåne. isuma-
Katigingniarnerit tamanut ang-
massumik erKartorneKarnerine
laineKartarpoK Kalåtdlit-nunål
ingmlkut isumaKatigissutigine-
KarniarumårtoK atautsimut issi-
galugo isumaKatigingniarnerit na-
magseriarpata.
ilimanarpcK 200 sømilip iluane
aulisarsinautitaunigssamut tunga-
ssumik isumaKatigissutauniartug-
ssame isumangnaerniarneKaru-
mårtoK kalåtdlit aulisariutaisa pi-
ssarisinaussamingnik tamåkerdlu-
git pissaKarsinautitaunigssåt. pi-
ssagssarititaujumårtut sivnere
tauva avguåuneKartugssåusåput
nunanut EF-imut atassunut åma-
lo nålagauvfingnut Kalåtdlit-nu-
nåta erKåne „sivisumik aulisar-
tarsimanerat“ nåmagtumik sivi-
sussuseKarnersoK nåpertordlugo.
aussaK norgemiut aulisarnermik
påsisimassaKardluartut månika-
mik ersserKigsumik oxautigåt
Norgep månamut aulisartarsima-
nine migdlisinago atatinarniarssa-
rilerssårå.
tamatumane atauseK nalorni-
ssutigineKartariaKångilaK: nunane
avdlamiut aulisartarnerata nangi-
neKarnigsså Kalåtdlit-nunane ig-
LÆKRE
MINIS
I POSER
anernerigsautit
igdlingnartut
pugssianitut
Assistent til incasso
En stilling som assistent ved Nuuk kommunes incassoafde-
'ling er ledig til besættelse snarest muligt eller efter nær-
mere aftale.
Arbejdsområdet vil omfatte selvstændig sagsbehandling
af incassosager, herunder rykning af debitorer, forberedelse
af sager for kredsretten, opfølgning af domme samt assistere
ved pantefogedvirksomhed.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst
af 12. september 1975 mellem Ministeriet for Grønland og
Grønlands Arbejdersammenslutning vedrørende handels- og
kontorpersonale i Grønland, som hører hjemme dér, eller
overenskomst af 28. marts 1974 mellem Ministeriet for Grøn-
land og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Dan-
mark, alt efter om den pågældende anses for hjemmehøren-
de eller ikke-hjemmehørende i Grønland.
Nærmere oplysninger vil kunne fås ved henvendelse til
økonomichef A. Rønlov, tlf. 2 12 77, lokal 55.
Ansøgning indeholdende oplysninger om tidligere uddan-
nelse og beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og
anbefalinger bedes fremsendt senest 22. november 1976 til:
NUUK KOMMUNALBESTYRELSE
Box 605
* 3900 Godthåb
dluatungåtigut piumassaKarKå-
ngivigdlune akuerineKåinartaria-
KångilaK. Kalåtdlit-nunånit igdlu-
atungiliutagssanik ersserKigsunik
piumassaKartariaKarpoK nåla-
gauvfit avdlamiut aulisarner-
mingnik ingerdlatserKinartugssat
tunganut.
ilimanardluinarpoK Norgep tai-
matut igdluatungilinigssamik su-
junertaKartumik isumaKatiging-
niarnerit autdlartineKarnigssåt
piarérsimavfigigå. norgemiut a-
ngalatitait taineKarérsut ardlale-
riardlutik oKartarput norgemiut
piarérsimassut ikiorsissarnigssa-
mut sujunersortaussarnigssamut-
dlo. soruname kalåtdlit tamåna
kigsautigigpåssuk.
taimatut tapersersuinigssamik
neKeroruteKarneK KNAPP-imit
KGH-mitdlunit akuerssårdlugo
tiguneKarsimangilaK. landsrådip
ukiaK måna atautsimlnerane han-
delsinspektør Åge Chemnitz,
KGH, oKarpcK Kalåtdlit-nunåta
kitåta sineriåne norgemiut iluag-
titsivdlutik aulisarnerånik OKa-
lungneK mianerssortumik tigune-
KartariaKartoK, åmame norgemiut
nålagauvfingmit tapivfigineKartu-
mik aulisartarmata.
kisiånile tamåna ilumuvigsune-
rarneKarsinåungitdlulnarpoK. Ka-
låtdlit-nunåta kitåta sineriåne
norgemiut aulisarnerat rejerniar-
nerinangajaviuvoK. Norgemilo nå-
lagauvfik Kalåtdlit-nunane rejer-
niarnermut korunimik atautsi-
migdlunit tapissuteKarneK ajor-
poK. (1976-imut aulisarnikut isu-
Forestillingen om, at de grønlandske fiskerierhverv er eet stort social-
iforetagende skal afløses af initiativ og optimisme...
nunavtfne aulisarnikut inQtigssarsiornerup inungnik ikiorsissarnertut isu-
maKarfigineKartarnera sulerusungnermik isumavdluarnermigdlo taorserne-
KåsaoK.
maKatigissut tungavigalugo).
KGH-mut påsiuminaitdluinara-
luarpatdlunit ilumortussoK navsu-
erutigissariaKarunarpoK Norge
nålagauvfitdlo avdlat Kalåtdlit-
nunåta ernåne iluanåruteKardlu-
tik aulisarnermik ingerdlatsisi-
naungmata. amalo nålagauvfit ta-
måko kalåtdlit pmgitsoratik ili-
niarfigisinåusangmatigik.
pfssutsit taimåinerat Kalåtdlit-
nunane aulisarsinautitaunigssa-
mik isumaKatigingningniarnigssa-
ne iluaKutiginiartariaKarpoK. ka-
låtdlit aulisartuisa piumassarissa-
riaKarpåt ilåtigut norgemiut auli-
sariausé, såkut aulisarnermingne
atugait, niorKutigssiagssanik su-
liaringnigtarnerat, nunanut av-
dlanut niuvertarnerat il. il. påsi-
ssaKarfigisavdlugit. taimatutdlo
„ilisimassaKåssuseK" kalåtdlinut
inoKatigingnut akeKartariaKångi-
laK.
soruna Kalåtdlit-nunånit piu-
massarineKarniångitsoK nunat av-
dlamiut aulisariutait kitåne ig-
dloKarfingnut tulåussissalisassut
niorKutigssiorfit pissariaKartitsi-
nerat nåpertordlugo? tamatumu-
name unigtaKåtångitsumik tu-
låussuinigssaK pilersineKåsagalu-
arpoK amalo sulivfigssaKartitsi-
niarnerme pissariaKartitsineK nå-
pertordlugo sulivfigssuit ilait ang-
nertusarneKarsinaugaluardlutik.
kalåtdlit aulisarnerata sujunig-
Liaicångivigsutut tårtuinartutdlo
KGH-mit nalunaerutitigut, grøn-
landsrådip misigssuinerisigut av-
dlatigutdlo iugdleriåginartumik
erKartorneKartuarnera navianar-
torujugssuvoK. Kalåtdlit-nunåta
erKåne imat aulisagarpagssuaKar-
put. erKarsartauseK akuerineKar-
sinåungitsoK tåssa agdlagfingmiut
angnerussumik mingnerussumig-
dlunit agssatik pårdlagdlugit så-
rugdlit uterKigkumårnerånik u-
tarKerussåginartut CKautsit uko
utertuarmatigik kalåtdlit aulisar-
nermik inutigssarsiuteKarnerat
téssauginartoK inungnik ikiui-
ssauseK akisoKissoK.
Den håbløse stemning
omkring fiskeriet må
erstattes af initiativer
Kommentar af Jørgen Holst Jørgensen
Forhandlingerne om 200 sømiles
fiskerigrænserne er ved at være
afsluttet i de store linier både på
EF- og regeringsplan. I officielle
referater fra forhandlingerne har
Grønland været omtalt som et af
de områder, der skal forhandles
særskilt, når hovedforhandlinger-
ne er overstået.
Det ligger i luften, at aftalen
om fiskerirettighederne inden for
Grønlands 200 sømilesgrænse først
og fremmest vil sikre, at det grøn-
landske fiskerierhverv får lov til
at fiske, hvad kapaciteten kan
klare. Resten af ressourcerne skal
så eventuelt tildeles øvrige EF-
lande eller/og nationer, hvis „hi-
storiske rettigheder" til fortsat fi-
skeri ved Grønland kan akcepte-
res.
Da en delegation af norske fi-
skerieksperter i sommer besøgte
Grønland, blev der givet klart ud-
tryk for, at i hvert fald Norge
vil forsøge at fastholde retten til
et fiskeri ved Grønland af nogen-
lunde samme omfang som i dag.
I samme problematik bør een
ting være sikker: Grønland skal
ikke betingelsesløst godkende en
videreførelse af det udenlandske
fiskeri. Grønland skal stille klare
og konkrete krav om modydelser
fra de nationer, som eventuelt
får lov til at fortsætte fiskeriet.
Der er meget, som tyder på, at
Norge er indforstået med et så-
dant udgangspunkt for forhand-
lingerne. Den førnævnte norske
delegation betonede flere gange,
at norsk fiskeri står parat til at
støtte og rådgive det grønlandske
fiskeri. Forudsat naturligvis, at
det grønlandske fiskeri ønsker en
sådan assistance.
Den fremstrakte hånd er hver-
ken modtaget af KNAPP eller
KGH. I landsrådets efterårssam-
ling sagde handelsinspektør Aage
Chemnitz, KGH, at man bør tage
oplysningerne om det norske fi-
skeris succes ved Vestgrønland
med det forbehold, „at norsk fi-
skeri jo også får statsstøtte".
Men det er i højeste grad en
sandhed med modifikationer.
Langt størstedelen af det norske
fiskeri ved Grønland er rejefi-
skeri. Og den norske stat yder
ikke en krone til rejefiskeri ved
Grønland. (Jvnfr. den norske „Fi-
skeriavtalen for 1976").
Hvor ufatteligt, det end måtte
forekomme for KGH, så må man
vist efterhånden erkende som fak-
tum, at Norge og en række an-
dre nationer forstår at fiske ren-
tabelt ved Grønland. Og at grøn-
landsk fiskeri må kunne lære no-
get af disse nationer.
Denne kendsgerning bør udnyt-
tes i forhandlingerne om fiskeri-
rettigheder ved Grønland. Det
grønlandske fiskerierhverv må
kræve indsigt i f. eks. det norske
fiskeris metoder, redskabsudsty-
ret, forarbejdningen af produk-
terne, markedsføringen, o. s. v.,
o. s. v. Og denne „know how“ må
ikke koste det grønlandske sam-
fund noget.
Hvorfor stiller Grønland ikke
også krav om, at udenlandske fi-
skefartøjer skal lande deres fang-
ster i vestgrønlandske byer i det
omfang, byernes produktionsan-
læg har brug for råstoffer? Her
er da en god mulighed for at sikre
stabile tilførsler og et grundlag
for eventuelt at udbygge en pro-
duktionsvirksomhed, hvis beskæf-
tigelsesmæssige forhold taler for
det.
Den håbløse, sorte stemning om-
kring det grønlandske fiskeri, som
næsten systematisk opbygges af
KGH-rapporter, analyser fra
Grønlandsrådet og andre institu-
tioner, er meget farlig. De grøn-
landske farvande er rige på res-
sourcer — siger bl. a. norske fi-
skerifolk. Det er en uakceptabel
tankegang, at det grønlandske fi-
skerierhverv gang på gang stemp-
les som en kostbar socialforan-
staltning af skrivebordsfolk, som
med mere eller mindre trillende
tommelfingre venter på, at tor-
sken skal vende tilbage.
10