Atuagagdliutit - 11.11.1976, Page 13

Ålandime nangminerssorneK — Ålandime nangminerssorneK — Ålandime nangminerssorneK — Ålandime nangminerssorneK — Åla
Ålands selvstyre - Ålands selvstyre - Ålands selvstyre - Ålands selvstyre - Ålands selvstyre - Ålands selvstyre - Ålands selvstyre

- nangminerssornerulerneK
Ålandimisut åncigsiuk!
ALAND
Jens Brøndenimit
Ålandip kigsautigå kigdlilingmik aningaussatigut
nangminérnerunigssaK, „landsrådip sujuligtaissua
Folke Woivalin oKarpoK
sunuko Ålandime nangminerssor-
nerup pitsåungeKutigigai?
AG-p landstingip talmandia,
Folke Waivalin — Ålandime
landsrådip sujuligtaissuatut taine-
KarsinaussoK — pulaorsimavå. o-
KarpoK soruname sujunertaKar-
patdlangitsoK inussardlusoK Kitig-
titagaK, tåssalo nuna avdlamit nå-
lagkersorneKartuviussoK, nåla-
gauvfigissussåsavdlugo. taimaig-
påme nangminerssorneruneK asu-
le sagdloKitautåusacK, OKarpoK.
Ålandimime åma taimåingilaK,
kisiånile amigautigineKarput ma-
leruagagssat nalunaitdluartut o-
Kartutdlo sutigut nangminerssor-
neruneK oKartugssaunersoK KaKU-
gulo nålagauvfik oKartugssaune-
runersoK. — ilåtigut Åland Fin-
landilo OKartugssaunerup tungå-
tigut saKitsåutarsimåput nauk
taima pissoKartarnera KaKutigo-
raluartoK, sujuligtaissoK OKarpoK.
— kisiånile téssa amigautigårput
ersserKigdluartumik ilisimåsav-
dlugo suna Ålandip sussagssari-
vingnerå sunalo Finlandip OKar-
tugssauvfiginerå.
avdlamik præsidentena-
lersinauvoK
månamut angnernertunerussumik
ajornartorsiuteKarsimånginera-
nut patsisauvoK Finlandip præsi-
dentia Urho Kekkonnen Ålandip
tungånut akuerssårdluinartusi-
mangmat, Folke Woivalin OKar-
Pok, ilame agsorujugssuaK akuer-
ssårtumik taissariaKardlune. ki-
siénile tamåna namaginåsångilar-
put. utertorfigiteratåinauvugut.
avdlamingme præsidenteKalersi-
nauvoK avdlardluinarnik anguni-
agaKarusugtumik — imaKa Å-
landip oKartugssaunerata ming-
nerpaulernigssånik kigsautenartu-
mik.
— taimaingmat nangminerssor-
neruneK pivdlugo inatsisip avdlå-
ngortineKarnigsså sulissutigårput.
avdlångortitsinerme nålagauvfiup
Ålandivdlo akornåne OKartug-
ssaunerup sumut kigdleKarnera
ersserKigsarneKartugssåusaoK,
Folke Woivalin OKarpoK.
aningaussatigut nilerutit
— kisiåne aningaussatigut nang-
minérnerulernigssarput kigsauti-
gårput. Ålandip Finlandimut ani-
ngaussatigut Kilerssorsimanera
avdlångortineK ajornarpatdlår-
poK. — soruname Finlandime kig-
sautigineKångilaK Ålandimit ilua-
nårutaussartut. taimaittnarnigssåt,
Folke Woivalin OKarpoK.
finlandimiut niuvernermut tu-
ngassumik umiarssuautaisa 35
procentiat ålandimiunit pigine-
KarpoK, avatåsiutinik aulisariu-
taisa 50 procentiat ålandimiut pi-
gåt, takornariartitsissarnermit i-
sertitat Finlandime tamarme iser-
tineKartartut 30 procenté Ålandi-
me isertarput, åmalo uvanitsunit
niorKutigssiat 25 procentiat agur-
kinitdlo niorKutigssiat 40 procen-
tiat (tåuko tamarmik Ålandimut
pingåruteKardluartuput — år-
Kigss.) Ålandimérsuput.
nauk Ålandip Finlandimut atå-
ssuteKarnera pitsaussugaluartoK,
tamarmik pitsaussunera isumaKa-
tigissaringilåt, Folke Woivalin o-
KarpoK. — aningaussatigut atå-
ssuteKarnerme tungaviussut av-
dlångortiniarpavut, nauk nalungi-
kaluardlugo ajornakusortusassoK.
aningaussat tungaisigut nangmi-
nerssulivingnigssarput sulissuti-
gingilarput, pissutigalugo piviu-
ssungortineK ajornakusortorujug-
ssugssaungmat tungavigssarsiu-
minaitdlunilo. sulissutiginarpar-
put angnerussumik aningaussati-
gut nangminérnerulernigssarput.
OKartugssauvfigeKa-
tigingneK
AG: inugtaussut atausiåkåt nang-
minerssornerunerme suniuteKaKa-
tausinåupat?
— nunarput mikissungungmat
inuit tamarmik ingmingnut ilisa-
risimassuput. taimaingmat oKar-
tugssauvfigeKatigingneKardluar-
tuvoK. ilame nålagkersueriauseK
angutdlarusungnavigsoK atorpar-
put, tåssa kinalunit Kutdlerpånut
ornigusinauvoK torKåinartumigdlo
suniuteKardlune.
ikigtungugavta åma partilersor-
tariaKångilagut partit avdlat pi-
ssarneråtut ånrigssugaussunik.
uvdlumikut politikikut ingmikor-
toKatigikutåt sordlitdlunit poli-
tikerip torKåmavigissarsinauvai.
Sverigemut atalerning-
nigssan?
AG: — Åland Sverigemut sule a-
talerKigkusugpa?
— nåme. 1917-ime 96 procent
Sverigemut atalerKigkusugsimå-
put, uvdlumikutdle 96 procent uv-
dlumikutut ingerdlanermut isu-
maKatåuput, tåssa Finland nåla-
gauvfeKatigalugo nunap ilåtut
ingminut aKutarissutut inigssisi-
mavdlutik. inuit ikigtunguåinait
sule Sverigemut atalerKigkusug-
put.
AG: Kalåtdlit-nunanut pitsau-
ssumik isumiussagssaKarpit?
— åp, nangminerssorneruneK
sapingisamik Ålandimisut pissu-
silik pigssarsiariniarsiuk. inuiang-
ne ikingneriissuteKartut ajornar-
orsiutåinik iluarsissutigissartag-
katut pitsauvdluinartuvoK, talman
Folke Woivalin naggasivoK.
— Se at få et hjemmestyre
som det vi har på Åland!
„landsrådip sujuligtaissua" Folke Woivalin, AG-p Ålandime pulaorsima-
sså: — aningaussatigut nangminérnerulersariaKarpugut!
„Landsrådsformand" Folke Woivalin, som AG besøgte på Åland: — Vi
må have større økonomisk frihed!
Hvilke ulemper er der så ved det
ålandske hjemmestyre?
AG har besøgt landstingets
talmand, Folke Woivalin — en
slags ålandsk landsrådsformand.
Han siger, at der jo ikke er me-
get ved at styre en marionet —
altså styre et land, som i virke-
ligheden styres af et andet. Så
er hjemmestyret nemlig en narre-
sut, siger han.
Sådan er det heller ikke på
Åland, men der mangler klare
regler for, på hvilke områder
hjemmestyret har kompetence, og
på hvilke områder staten har. —
Der har været tilfælde af kom-
petencestrid mellem Finland og
Åland, selv om det ikke er man-
ge, siger formanden. — Men vi
savner altså en helt klar af-
grænsning af, hvad der er i
Ålands regi, og hvad der er i
statens.
DER KAN KOMME
EN ANDEN PRÆSIDENT
Når der ikke har været alvorlige
problemer hidtil, siger Folke Woi-
valin — så er det fordi den fin-
ske præsident Urho Kekkonen
har været positiv — endda meget
positiv overfor Åland. Men det
skal vi ikke stille os tilfreds med.
Det kan give bagslag. For der kan
jo komme en præsident med helt
andre ambitioner — én, der må-
ske vil begrænse Ålands kompe-
tence mest muligt.
— Derfor arbejder vi for en
revision af hjemmestyreloven. Re-
visionen skal trække de nødven-
dige helt klare linier op mellem
Ålands og rigets kompetence, si-
ger Folke Woivalin.
ØKONOMISKE BINDINGER
— Men det er også vort ønske at
få større økonomisk uafhængig-
hed. Ålands økonomiske bindin-
ger til Finland er alt for katego-
risk begrænsede.
— I Finland er man naturligvis
ikke interesseret i at give afkald
på de åbenbare økonomiske for-
dele, man har af Åland, sager
Folke Woivalin. — 35 pct. af den
samlede finske handelsflåde er
ålandsk, 50 pct. af den havgående
fiskerflåde er ålandsk, 30 pct. af
turistvalutaen til Finland er
ålandsk, og 25 pct. af løgproduk-
tionen og 40 pct. af agurkerne
(begge betydningsfulde land-
brugsprodukter for Åland — red.)
er ålandsk.
— Selvom Ålands forhold til
Finland er godt, så er der altså
ikke udelt tilfredshed, siger Folke
Woivalin. — Vi ønsker de økono-
miske relationer ændret, selvom
vi udmærket ved, at det bliver
meget vanskeligt. Vi arbejder ikke
på fuldstændig økonomisk uaf-
hængighed, for det kan blive et
risikabelt lotterispil og desuden
praktisk meget vanskeligt. Vi ar-
bejder kun for — indenfor visse
rammer — at få større økonomisk
frihed.
NÆRDEMOKRATI
AG: — Har den enkelte borger
indflydelse på hjemmestyret?
— Det her er jo et lille sam-
fund, hvor alle kender alle. Der-
for er det en sikker form for nær-
demokrati, vi repræsenterer. Vi
har faktisk sikret os idealet af en
styreform: den enkelte kan gå lige
til toppen og få direkte indflydel-
se.
Når vi er få mennesker bliver
der heller ikke tale om nogen
egentlig partidannelse. De grup-
peringer, der fungerer politisk i
dag, giver frit slag til den en-
kelte politiker.
TILBAGE TIL SVERIGE?
AG: — Vil Åland stadig tilbage
til Sverige?
— Nej. I 1917 ville 96 pct. af
ålændingene tilbage til Sverige,
men i dag vil 96 pct. beholde den
nuværende status som hjemme-
styret landsdel i rigsfællesskab
med Finland. Kun ganske få men-
nesker vil stadig genforenes med
Sverige.
AG: — Et godt råd til Grøn-
land?
— Ja, se at få et hjemmestyre,
der ligner Ålands mest muligt.
Det er nemlig et ideelt redskab
til at løse minoriteternes proble-
mer med, slutter talman Folke
Woivalin.
13