Atuagagdliutit - 11.11.1976, Síða 15

radio og tv — radio tv-lo — radio og tv — radio tv-lo — radio og tv — radio tv-lo — radio og tv — radio tv-lo — radio og tv — radio
Ligeværdighed uden fornægtelse
Forfatterinden Charlotte Strand-
gård har lavet et TV-spil om
grønlændere i Danmark, som nu
også er blevet vist flere steder
her. Selve filmen er indspillet i
løbet af tre måneder. Men forud
for dette er der gået nogle måne-
ders omfattende research-arbejde.
Charlotte Strandgårds „tungu-
jortunik issigigssuaK" — „Den
blåøjede satan", fortæller konkret
om, hvad grønlænderen må kæm-
pe med, når han/hun er langt
væk fra kammerater, venner, be-
kendte, forældre, boplads- og by-
fæller.
For nogle, der har været for
lang tid i Danmark i forbindelse
med deres uddannelse, sker en
kolonisering af sindet. De kom-
mer ud i en identitetskrise, hvor
de med det ene ben står i den
danske livsform og med det andet
ben i den grønlandske — de kan
ikke finde ud af, om de skal
identificere sig som grønlændere
eller som danskere. De henven-
der sig på dansk til deres grøn-
landske venner, lever og taler på
dansk og opfører sig som danske,
men vil inderst inde alligevel
gerne være grønlændere, og er
det også. Når de bliver spurgt,
om de er danske eller grønlæn-
dere, svarer de, at de er grønlæn-
dere. Men deres vaner, skikke,
handlemåder og ikke mindst tæn-
kemåder viser, hvor koloniseret
deres sind er.
Så er der andre, der i samme
situation prøver at være deres
grønlandske identitet bekendt og
bevidst. De prøver at følge med
i, hvad der sker i deres hjem-
land. De snakker sammen på
grønlandsk, prøver at gøre op-
mærksomme på overfor deres for-
danskede kammerater, at de er
grønlændere, at deres kulturelle
arv, historie, herkomst og sprog
er anderledes end danskernes.
Når de henvender sig til andre
grønlændere, henvender de sig på
grønlandsk. Når de møder deres
kammerater, der henvender sig på
dansk til dem, siger de: Tal et
sprog, jeg kan forstå. De elsker
de grønlandske sange. De elsker
at synge de sange, der utvetydigt
fortæller om deres skønne land,
forfædres kunnen, livsvisdom og
kulturel baggrund. De synger om,
at grønlænderen skal fatte mod,
stå op og sige: Vi vil klare os
selv. Vi vil gerne være mere
medbestemmende i vore egne an-
liggender. Vi vil være ligeværdige
uden at destruere vor grønlandske
identitet — uden at fornægte vort
sprog, vor kulturarv og vort folks
historie. Vi vil gerne være lige-
værdige — uden dermed at blive
gjort til danskere.
Så er der andre, der i den grad
ikke kan finde ud af deres iden-
titet, at de bare prøver at drikke
sig ud af problemerne og ikke
tager dem op til personlig vur-
dering og behandling. De er usik-
re og stiver sig af med store ord.
De mangler et konkret grundlag
at starte på og roder rundt i be-
greberne uden at forstå eller ville
forstå problemernes kerne. De er
i menneskelig krise, som de endnu
ikke ved, hvordan de kommer
over. Men for de fleste af dem
vil der også komme en dag, hvor
de pludselig opdager eller ser,
hvordan de kan komme ud af
uføret. Der er altid håb for men-
nesker, så længe de har medmen-
nesker, der er parate til at forstå
dem og hjælpe dem.
Det formåede udsendelsen at
give et billede af. Dette skyldes
i høj grad, at Charlotte Strand-
gård har samarbejdet om udsen-
delsen med grønlændere i Dan-
mark, der til daglig lever under
de forhold, som blev vist i udsen-
delsen.
Kristian Poulsen
naligTssuseKarneK
akeKartariaxångilaK
atuagkiortoK Charlotte Strand-
gaard kalåtdlit Danmarkimitut
pivdlugit TV-kut isisgingnågag-
ssaliorsimavoK. filme tåuna Kåu-
matit pingasut ingerdlaneråne sa-
nancKarsimavoK. tamånale piti-
nago Kåumaterpåluit påsiniainer-
nut misigssuinernutdlo atorsima-
vai.
Charlotte Strandgårdip issi-
gingnågagssiåne ateKartume „tu-
ngujortunik issiligssuaK" — „Den
blåøjede satan" ersseridgsumik
takutineKarput kalåtdlip kåmalå-
timinit, ikingutiminit, ilisarisima-
ssaminit, angajorKåminit nunar-
Katiminitdlo ungaseidssume inig-
ssisimanermine sorssugfigissaria-
Kartagai.
inuit ilait atuarnermingne sivi-
suvatdlårtumik Danmarkimlsi-
magångamik erKarsartarnerat av-
dlångordluinartarpoK — „nuna-
siarineKalerdlune". kikussusertik
nalulerlarpait — nisumik igdlua-
nik Kavdlunåt inoriausiånilersi-
massarput igdluanigdlo kalåtdlit
inoriausiånitardlutik — naluler-
simassarpait Kavdlunåjuneråsa-
nerdlutik kalåliuneråsanerdlutig-
dlunit. ikingutimingnut kalåliu-
ssunut sågfigingnigkångamik Kav-
dlunåtut OKalugtarput, Kavdlu-
nåtut inulersimassarput, Kav-
dlunåtut OKalulerdlutik Kavdlu-
nåtutdlo pissusilersulerdlutik —
ilorpiamingnile kalåliorusugtarput
— åmalume tarKamane kalåliu-
put. Kavdlunåjunerdlutik kalåliu-
nerdlutigdlunit aperineKarånga-
mik OKartarput kalåliuvdlutik.
taimåikaluartordle uvdluinarne
pissusisa avåmut takutitaisa, Ka-
noK ilissukut ilioriausisa — ming-
nerungitsumigdlo erKarsariausisa
takutitarpåt erKarsartarnerat Ka-
noK avdlångortigisimassoK — er-
Karsariausial Kanos angnertutigi-
ssumik nunasiaKartumit sunerne-
Kardlune „nunasiarineKalersima-
ssok".
åmale avdlatcarpoK nunaming-
nit ungasigkaluaicalutik kalåliu-
nermingnik atarsingningniardlu-
tigdlo navsuerutigingnigtunik.
tåuko nunamingne KanoK pisso-
Karneranik malingnauniarput. ka-
lål.dlis.ut OKalcKatiglgtarput — kå-
malåtitik Kavdulnångorsimavat-
dlårtut OKalugfigissarpait kalåliu-
ssut, kulturikut kingornussarsiait,
oicalugtuarissaunerat, sumingå-
nérnerat OKausilo Kavdlunåt pinit
avdlaussut. kalåtdlinut avdlanut
sågfigingnigkångamik kalåtdlisut
OKalugdlutik sågfigingnigtarput.
kåmalåtitik ingminermingnut
Kavdlunåtut OKalugdlutik sågfi-
gingnigtut osarfigissarpait: påsi-
sinaussavnik osalugfiginianga.
kalåtdlit erinarssutait asavait. e-
rinarssusavdlugit nuånarissarto-
rujugssuvait erinarssutit nuna-
mingnik pmesissumik paitsugag-
ssaunatik osalugtuartut, OKause-
sartut sujuaussat piginauneri-
nik, inunermik påsingnigsimane-
rinik kulturimikutdlo tungavigi-
ssåinik oKalugtuartut. erinarssor-
tarput saperatik isumaKalerusug-
dlutik. nangmingnes nunamingne
angnertunerussumik osausigssa-
Kalerumåput. naligigsitaulerumå-
put kalåliussusertik akiginago —
akiginagit osautsitik, kulturikut
kingornussarsiatik inuiagtutdlo
oKalugtuarissaunertik. naligigsi-
taujumavugut — kisiånile tama-
tumuna Kavdlunångortitaunata.
avdlasarportaordle kikussutsi-
mingnik ima påtsivérusimårtitsi-
tigissunik ajornartorsiutitik Kå-
ngerniaraluardlugit imlnalersima-
ssunik ingmingnut nalilerniarna-
git piorsarniarnagitdlo taimaitit-
sinalersimassunik. tåuko nalorni-
ssorujuassuput nalorninermingni-
lo nakussagsarniardlutik osaut-
sit tusarnersorssuit atortarpait.
ingerdlarseriarnigssamingnut pi-
viussumik tungavigssasångitdlat,
påtsivérusimårtualersimåput, ajor
nartorsiutit autdlåviat sunauner-
sok påsingilåt imalunit påsiumå-
ngilåt. inugtut ajornartorsiorput
sule Kanos ilivdlutik anigusaner-
dlugo nalussamingne. åmale tåu-
kununga uvdlos tåkukumårpoK
takuvfigssåt ajornartorsiorner-
mingnit Kanos ilivdlutik anigui-
nigssamingnik. inungnut neriung-
neKartuartarpoK inoKateKartitdlu-
ne påsingnigkumassunik ikiuiu-
massunigdlo.
autdlakåtitap tamåko takutipai.
tamåna angnertumik patsiseKaru-
narpoK Charlotte Strandgaard ka-
låtdlinik Danmarkimitunik uv-
dluinarne inunermingne ajornar-
torsiutinik ersartorneKartunik
autdlakåtitame takutineKartunik
atuissunik suleKateKarsimangmat.
Kristian Poulsen.
Spørg Deres 1 nabo... hvorfor han valgte Philips farve-TV

TEAC A-170 Dolby cosselle deck.
TEAC
The leader, always has been.
TELK 213^7
GRØNLANDS
RADIO
CENTER
BOX 119
3900 GODTHÅB
Box 105 . 3900 Godthåb . Tlf. 2 10 92
CF170 L pris kr....... 790,-
For lysnet og batteri. FM, MB og LB. SONY-O-Matic regulerer automatisk
indspillestyrken. Indbygget højfølsom kondensatormikrofon. Automatisk
stop ved båndudløb afbryder også radioen.
CF 420 L priskr....... 1295.-
For lysnet og batteri. FM, KB, MB og LB. SONY-O-Matic. Indbygget
højfølsom kondensatormikrofon. Båndtæller, VU-meter, indbygget lys.
CFtøOL Priskr........ 1320,-
FM, KB, MB og LB. SONY-O-Matic. Indbygget højfølsom kondensator-
mikrofon. Båndtæller, VU-meter, pauseknap og DIN-stik.
15