Atuagagdliutit - 11.11.1976, Qupperneq 16

radio og tv — radio tv-lo — radio og tv — radio tv-lo — radio og tv — radio tv-lo — radio og tv — radio tv-lo — radio og tv — radio tv-lo
Vi må blive herrer
i vort eget hus
Else Lidegaard fra TV’s kulturaf-
deling har bedt Kuna Damgaard
og AKigssiaK Møller om i hver sin
udsendelse at give udtryk for,
hvad de synes, det er vigtigst at
fortælle danskerne om Grønland
lige nu.
Det blev til udsendelserne: Vo-
res „skikke og væsen" — „tékor-
put pissuserputdlo og „malendar-
naKaoK" — „Nu er det tid". De
er blevet vist i dansk TV for
nylig og i flere TV-net her i lan-
det.
Kuna Damgaards udsendelse
koncentrerede sig om skolen,
sproget og bygde- og bylivet, me-
dens AKigssiaK Møller tog proble-
matikken omkring indførelses af
hjemmestyret, erhvervsmulighe-
derne og fremtiden op.
Kuna Damgaard vil i sin ud-
sendelse — Vores „skikke og væ-
sen" — vise den kolonisering af
sindet, der sker i selve Grønland.
Op til 80 procent af lærerne i
Grønland er danske. De taler ude-
lukkende dansk. Deres kulturelle
baggrund er dansk. Deres livs-
form er dansk. Deres tænkemåde
er dansk. De vurderer alt efter
dansk alen. Ved at påvirke børn
og unge hver evig eneste dag med
det, de bringer med sig hjemme-
fra, koloniserer de barnets sind.
Børnene skal lære dansk. De
skal synge danske sange. De skal
lege danske lege. I timerne for-
tælles der om trolde og nisser. Om
korn, skove og brakmark. I hi-
storietimerne lærer børnene om
vikingerne, de utallige europæiske
krige, om Christian firtal og Tor-
denskjolds soldater. I sandhed en
åndelig voldtægt.
I Skolen lærer børnene om ak-
tier, obligationer, værdipapirer.
Hvordan man får fed arbejdsfri
'indtægt. Penge, penge og atter
penge. Hvordan man lettest og
„smartest" rager til sig. Har du
penge, er du god nok, uanset
hvordan du bærer dig ad med at
få dem. Du skal blive til noget.
Du skal have en fin titel. Andre
skal kunne se, at du er noget. Ja,
på overfladen!
Men hvordan du rent menne-
skeligt har det? Hvordan du kom-
mer ud af del med andre menne-
sker? Det er dit eget problem! Vi
blander os ikke i dit privatliv! Det
er jo ikke vort problem, hvis du
har skidt med dig selv og andre.
Det er dit personlige problem!
Hvad rager det os? Ikke sandt?
SVARET
I AKigssiaK Møllers udsendelse —
„malerKiarnaKaoK" — „Nu er det
tid" ser man reaktionen mod den-
ne kolonisering af såvel landet
som sindet, der har fundet sted.
De unge er begyndt at formulere
sig — også politisk. Der er ved at
komme en politisk bevidsthed i
den grønlandske befolkning. De
unge siger, at vi må stoppe op og
diskutere tingene ud fra vore egne
forudsætninger og realiteter. For
at stoppe op og råde bod på sin-
dets kolonisering, må vi have
mere medbestemmelse i vore
egne anliggender gennem et
hjemmestyre.
Vi må til at lære at bygge vort
eget hus. Og det må vi gøre selv.
Men for at lære det, skal vi også
lære at save. Men det kan ikke
nytte noget, at vi bare tager en
sav. For hvad nytter det, at vi
saver så dårligt, at huset bliver
utæt og ikke til at bo i. Vi skal
lære at save gennem linier, så
huset bliver tæt og godt at bo i.
Gennem hjemmestyre skal vi
lære at styre os selv. Lære at
begå fejl, som vi kan lære af.
Lære at tage ansvar for de be-
slutninger, vi selv træffer. Når
noget mislykkes, skal vi ikke kun-
ne sige: Jamen, det var ikke vo-
res skyld, det var de andres.
Vi skal væk fra barnepigemen-
taliteten og lære at blive myndige
i vort eget hus. Eller som en dan-
sker, der var med i udsendelsen
udtrykte det: Det kan jo ikke nyt-
te noget, at man vil have brød fra
USA, når man er i Jerusalem.
Man må stikke fingeren i jorden
og spørge: Hvad kan vi få?
Deltagerne i AKigssiaK Møllers
udsendelse kommer klart frem
med et svar til dette spørgsmål.
Vi vil have et hjemmestyre på
grønlandske betingelser, forud-
sætninger og realiteter.
Vi kan ikke blive ved med at
Indføre luksusvarer. Det har lan-
det ikke råd til. Ti forskellige
slags æbler i butikkerne, 8 for-
skellige mærker tandpasta, 12 for-
skellige slags sæbe, 5 forskellige
mærker ost, masser af kyllinge-
mix, bjerge af okse- og svinekød,
mens landets egne kødprodukter
ikke kan købes alle steder, og
mængder af sælkød smides væk
nogen steder. Der må da være
mening i galskaben!
De to udsendelser givér et klart
indtryk af, at de er lavet af folk,
der ved, hvad de snakker om. Vi
må have flere udsendelser om
Grønland og grønlændere — lavet
af grønlændere.
For de udelukkende grøn-
landSk-sprogedes skyld er det øn-
skeligt, at man tekster båndene
på grønlandsk. Måske kan de også
overføres til filmbånd, der kan
vises i biograferne — således at
de flest mulige mennesker i Grøn-
land får mulighed for at se dem.
Kristian Poulsen.
— unigkatdlardluta pissutsit uvagut autdlåvivtinit uvavtlnutdlo piviussQ-
ssunit autdlartitdluta oKalOserissariaKalerpavut.
— Vi må stoppe op og diskutere tingene ud fra vore egne forudsæt-
ninger og realiteter.
uvagut igdluvtine nangmineK
oxartugssaulertariaKarpugut
AG-me annonce
akeKarpoK kr. 750, -
Kalipautilik
3ma kr. 1,75 mm-mut
Else Lidegaardip TV-p kulturi-
kut ingmikortortaKarfianérsup
Kuna Damgaard AKigssiaK Møl-
lerilo Kinuvigisimavai autdlakåti-
tagssamingne tamarmik ingmikut
takutiniai'Kuvdlugit uvdlumikut
nunavtinit sut Kavdlunånut oxa-
lugtuarisavdlugit pingårneruner-
sut.
taimalo autdlakåtitagssat mar-
dluk inerneKarput tåssaussut: —
„tåkorput pissuserputdlo" — Vo-
res „skikke og væsen" åmalo „ma-
leiKiarnaKacK" — „Nu er det tid",
tåuko xavdlunåt nunåne TV-kut
Kanigtukut takutineicarput åmalo
nunavtine TV-Karfingne ardla-
lingne takutineKarérsimalerput.
Kuna Damgaaidip autdlakåti-
tamine erKartorneruvai atuarfe-
KarneK, OKautsivut, nunaKarfing-
miut igdloKarfingmiutdlo inunere
— AKigssiaK Møllerivdle nangmi-
nersscrnerulernigssap erKuneKar-
neratigut erKuniarneKarnerati-
gutdlc ajornartorsiutit ajornar-
tcrsiutigssatdlo, inutigssarsiorni-
kut periarfigssat åmalo sujunig-
ssavtinut tungassut sangmineruv-
dlugit.
Kuna Damgaardip autdlakåtita-
migut „tåkorput pissuserputdlo"-
kul takutiniarpå inuit avatånit
sunerneKarnermikut erxarsariau-
sisa avdlångcrtarnerat — erKar-
sariautsip „nunasiarineKalersar-
nera" nangmineK nunavtine pi-
ssoir. nunavtine iliniartitsissut 80
prccenté anguvdlugit Kavdlunå-
juput. tåuko KavdlunåtuinaK oKa-
lugtuput. kulturikut tungavigissåt
tåssauvoK xavdlunåt kulturikut
tungaviat. Kavdlunåtut inussause-
Karput. Kavdlunåtut erKarsariau-
seKarput. naliliniarnitik tamaisa
iravdlunåt nalilissarnerånik tu-
ngaveKardlutik nalilersortarpait.
mérKat inusugtutdlc aggerfing-
mingningånérsunik nagsataming-
nik uvdlut tamardluinaisa suner-
tuarnerisigut mérKat erearsartar-
nerat „nunasiarilersarpåt".
mérKat Kavdlunåtut iliniåsåput.
Kavdlunåtut erinarssortåsåput.
Kavdlunåtut pinguartåsåput. atu-
arnerme torugdlernik nisiarKa-
nigdlo OKalugtuarfigineKåsåput.
karrinik, orpigpagssuarnik nar-
ssautinigdlo Kasuersårtitanik. j-
nuiait CKalugtuarissaunerånik ili-
niartineKarunik iliniåsavait vi-
kingit, europamiut sorssungner-
pagssue, Christiåt sisamåt Tor-
denskjoldivdlc såkutue. ilumut ta-
måna tåssauvoK anersåkut pingit-
sailineKarneK.
atuarfingme mérKat iliniartine-
irartarput aktienik, obligationi-
nik påpiaranigdlo nalilingnik. Ka-
noK ilivdlune sulinguarane ani-
ngaussarpagssuånagtoKarsinau-
nersoK. aningaussat, aningaussat
— tamatigut aningaussat erKar-
torneKartuarput. KanoK ilivdlune
ajornånginerpåmik „torratdla-
taunerpåmigdlo" ingminuinaK er-
icarsautigalune perpagssuaKaler-
toKarsinaunersoK. aningaussaute-
Karuvit inutsialåsautit — aperKu-
tiginago KancK ilivdlut.it pigssar-
liarisimaneritit. angisorssuångor-
tariaKarputime. pitsagssuarmik
taiguteKalertariaKarputit. avdlat
takusinaussariaKarpåt angisu-
ngorsimassutit. åp, Kagdlikut!
kisiånile inugtut KanoK inersu-
tit? incKatingnut KanoK pissuse-
Kørnersutit? tamåna ivdlit kisivit
ajornartorsiutigisavat! ivdlit
nangminérdlutit inuningnut aku-
liuneK ajorpugut! uvagume ajor-
nartorsiutigingilarput avdlanut
ingminutdlo ajussårnartunik ajor-
nartorsiuteKaruvit. ivdlit nangmi-
nerpiaK tamåna ajcrnartorsiuti-
gåt! uvagut susagavtigo? ilå?
akissut
AKigssiaK Møllerip autdlakåtitag-
ssiåne ateKartume „malerKiarna-
KaoK" — „Nu er det tid" nuna-
mik erKarsartautsinigdlo taimatut
nunasiaKarniarnerup akissuteKar-
figineKarnera takuvarput. inusug-
tut oKalulersimåput — åma nå-
lagkersuinermut tungassunik. i-
nuiait kalåtdlit politikikut eKiler-
simåput. inusugtut OKarput unig-
katdlardluta pissutsit uvagut aut-
dlåvivtinit uvavtinutdlo piviussu-
ssunit autdlartitdluta OKaluseri-
ssariaxalerivut. unigkatdlarniar-
dluta erKarsartarnivtalo nunasia-
riniarneKarnera iluarsiniardlugo
uvavtinut tungassut nangminer-
sscrnerulerneK avicutigalugo o-
KartugssauvfiginerulertariaKar-
pavut.
igdlugssavta sananigsså nang-
mineK iliniartariaKalerparput.
aitsåt tamåna nangminérdluta i-
likarsinauvarput. igdluliornig-
sardlo ilikåsaguvtigo pilagtorneK
iliniartariaKarparput. iluaKutau-
naviångilardle pilagtut tiguinar-
dlugo. sumume iluaKutåusava ima
pilagtornerdlugtigiguvta igdlug-
ssarput suvernermik inigineKarsi-
nåusångigpat. iliniésavarput ti-
tarnerit erKordlugit pilagtortar-
nigssarput — igdlorput najugariu-
minartusagpat. nangminerssorne-
lulernikut nangmineK aKiinig-
ssarput iliniåsavarput. nangmi-
nérdluta kukussarnigssavut ilini-
arfigisavavut. iliniésavarput aula-
jangernerit nangmineK aulaja-
ngernerissavut akissugssauvfigi-
sagavtigit. ajortoruvta OKarsinåu-
séngilagut: ilame uvagut pissu-
ngilagut — avdlanuko pissussut.
mérarsiarineKartutut erxarsau-
tigineKartarnerput erKarsarfigi-
ssarnerputdlo KångertariaKaler-
parput nangminerdlo igdluvtine
OKartugssauvfigissariaKalerpu-
gut. imalunit Kavdlunåp autdla-
kåtitagssiame ilaussup OKarnera-
tut: iluaKutaunaviångilarme Je-
rusalåmitdlune igfianik USA-
mérsunik piniåinaraluaråine. pi-
ssusiviussut KiviartariaKarput —
tauvalo aperalune: suna pisinau-
varput?
AKigssiaK Møllerip autdlakåti-
tåne ilaussut aperKumut tamatu-
munga ersserKigsumik akissute-
Karput. nangminerssornerulerta-
riaxarpugut kalåtdlit piumassari-
ssait, tungavigissait, uvdlumikut-
dlo inunermingne tungavigissait
piviussussut tungavigalugit.
niorKutigssiat pissariaKardluå-
ngitsut erxussuinarsinaujung-
naerpavut. nuna taimåitunut a-
kigssaKångilaK. niuvertarfingne
ibilit assigmgitsut Kulit, kigutit
KaKorsautait åssigTngitsut arfi-
neK-pingasut, KaKorsautit åssigi-
ngitsut arKaneK-mardluk, imug-
ssuit åssigingitsut tatdlimat, ku-
kukuarxat perdlukorpagssue, ner-
ssussuit pulukitdlo neKait kuer-
ssat — nauk nunap nangmineK
neKautai nuname tamarmilunit
pisiarineKarsinaungitsut, nauk
nunap ilåne puissit neKerpagssue
erKarneKartartut. uiverneK tamå-
na ila isumaKartariaKalerpoK!
autdlakåtitagssiat tåuko mar-
dluk erssersipåt inungnit OKalu-
serissamingnik ilisimåringnigtunit
sananeKarsimanertik nunavtinik
inuinigdlo autdlakåtitagssiat a-
merdlanerussut suliarineKartaria-
irarput — kalåtdlinit nangminer-
nit suliaussut.
kalåtdlisuinaK OKauseKartut er-
Karsautigalugit kigsautiginarpox
filmit kalåtdlisut OKausertalersor-
neKarnigssait. imaKalo filminut
nunaKarfingne igdloKarfingnilo
katerssortarfingne takutineKar-
tartunut nugtineKarsinéuput —
taimailivdlune nunavtine najuga-
Kartunit amerdlanerpånit takune-
KarsinaorKuvdlugit.
Kristian Poulsen.
16