Atuagagdliutit - 11.11.1976, Page 26

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
nutåK takuvsunarpoK
AG nr. 34-unguatsiartume Jørgen
C. F. Olsenip agdlagå nuånåruti-
gåra, uvangåtaoK agdlagtausitå-
riniagaK atulisagpat sujorassut
ilagingmånga, tamånalo pivdlugo
agdlagaKarérnikugama angnertu-
nerussumik agdlagaKarniångila-
nga.
agdlagtausitågssamut akerdliu-
gama pissutigingilara nutåliaune-
ra. nutåliat kussanartut sujunig-
ssaKartutdlo uvangåtaoK iluati-
geKaka, nutåliatdle taima soku-
tåungitsigissut takuvsunartutdlo
akerdleråka. agdlagtausitåK tai-
matut issigåra. pisorirat kussa-
nartut isumatutdlo erdligenaka,
agdlagtausitoKardlo taimatut issi-
gissama ilagåt. mana OKarsinau-
vunga agdlagtausitågssamut aker-
dliunera avdiangungitsoK. agdlag-
tausitårme atuarniartaraluarpara,
misigissarpungale ivtoKilerdlu-
nga. ilame erssenteKaoK, sordlo:
ana-ana ata-ata, Nu-uk, avdlar-
pagssuitdlo.
kussanarnerusagaluarpordle
sukåssut sivitsutdlo atuinarunik.
isumaKångilangalo agdlagtausi-
tåp inuit agdlagsinåungitsut ag-
dlagtalersisagai.
Peter Felimonsen OKarfiglnaru-
mavara: isumaKaxinak Såmualip
Tysklandimit aggerame oKautsi-
vut aitsåt ilinialersimagai. taimåi-
ngilaK, méraunerminitdle OKaut-
sivut uissutarigai. angutå Kon-
rad Agdluitsume ajoKersuissu-
AG-me agdlautigissaussartut ma-
lingnauvigissardlugit isumaKarsi-
magaluarpunga agdlagaKarnaga
atuåinartarumavdlugit. kisiåne
Jørgen Olsenip landsrådime suju-
nersutå itigartineKarmat misi-
gaunga agdlagtariaKalerdlunga.
Jørgen Olsenip landsrådime
sarKuminermine OKausé erssari-
ngårmata isumaKarsimagaluarpu-
nga landsrådime tamarme isuma-
KatigineKåsassut. kisiåne taimåi-
ngilaK, ajoraluartumik påsinena-
ratik iginarneKarput. Jørgen Ol-
senip ånåuniaraluarpai oKautsivta
nakåKutai uvavtinut kalåtdlinut
pingårutenaKissut agdlagtausivti-
nituåinaraluartut.
landsrådip agdlagtautsimut nu-
tåmut akuerssinerminut perKuti-
gisimanerdlugo ima Kavdlunå-
tupingnångilarme silarssuarme
sumilunit suna tamarme nutåliå-
ngortiniarneKarmat, sordlo åsser-
sutigeriartigo: maskinat, igdlut,
peKutit, atissat, nerissagssat, inuit
OKautsitdlo. åma uvanga Atua-
gagdliutit atuartaravkit, Kujanar-
taKaordlo, kalåtdlisume atuaga-
tuarissaravkit. ardlaleriardlunga
(atuartartut agdlagåine) atuartar-
påka kalåleKativut agdlagtautsi-
mik nutåmik igdlersuissut agssor-
tuissutdlo.
pissariaKavingnerdlunime ka-
låtdlinut Atuagagdliutinik atuar-
tartunut Atuagagdliutit Kalåtdlit-
nunåta inuinut agdlagtauseK nu-
tåK atordlugo naKineKartalisåpat?
AG-me nr. 34-me Jørgen C. F.
Olsenip agdlagarisimassåta ilaler-
neKarnigsså, agsut kigsautiginar-
poK, pissariaKångilarme nunap
inuisa OKausé agdlagtausiatdlo av-
dlångortiniarneKalisagpata.
game taimåitumik oKautsivut ima
sungiusimatigai agdlåt méraKati-
minit kalåtdlinit påsivdluarneru-
simavdlugit. taimåitumik agdlaut-
simik isumatumik kussanartu-
migdlo tunisimavåtigut. sordlo
Jonathan Petersenip Nikolaj Ro-
singivdlo avdlarpagssuitdlo
OKautsivta agdlautsime inigssiti-
tersimanerat pårivdluarsimagait.
taimåitumik agdlausitoKarput
atorumavara susa kukulårtåsaga-
luaruma, kukulårtarningup OKa-
lugtarnerput aserornaviångikå.
isumaKångilangalo agdlagtausi-
tåriniagkap agdlangneK ajortut
agdlagtalersisagai.
agdlagtausitåriniagaK oKautsiv-
tinik ånåussinane avdlångortit-
sissugssåusaoK. a-t i-t-dlo, u-t
s-itdlo avdlatdlo sanilerit sivit-
sutiligtut issigisinåunginavkit ku-
iarnångeKaoK agdlagtausitåK OKa-
lugtitsilerumårtoK: „asasara tau-
suma pisåsane pisavå. uvagulo
ilulo iloripugut...“ avdlarpag-
ssuitdlo.
Kavdlunåtdle agdlagtausiat er-
Karsautigisagåine agdlagtausitor-
Kavtinit sule uparuagagssarKing-
nerussutut issigissarpara. Kav-
dlunåtut OKalugtut kalåtdlitdlu-
me Kavdlunåtut OKalugtut tusåri-
ardlugit Kavdlunåtut agdlangnere
navssåreriardlugit nanissarpåka
naKinerit uniordlugit, sordlo: le-
gestue taissaråt lågistue, pige tai-
ssaråt p—ja. assistent-åsistant.
ngcrtigisimassugut Kavdlunåtut
kalåtdlisut CKalungnialerKåtut o-
Kalugtalisassugut. agdlagtauser-
me nutåK atuarniarssarigångavko
taima påsissaravko. Kujanartumik
AG-p naKineKartarnera 1977-ime
avdlångusångikatdlartoK OKauti-
gineKarpoK. sule malingnaulårsi-
nauvugut. 1977-ime autdlarner-
dlune AG naKineKartalisagaluar-
pat agdlagtauseK nutåK atordlugo
imatut issigilisagaluarpara: ilini-
artitsissut mérKatdlo avisiat. tai-
måitumik Atuagagdliutauginåsa-
gune kikunitdlunit tamanit atu-
arneKarsinaussoK ukiunilunit ku-
line sule agdlagtausitoKaK ator-
dlugo ingerdlarKigtariaKarpoK. i-
nuvdluarKussivdlunga.
Jakob Angubisen,
Hunde-Ejlande.
Peter Filemonsen-iå kingugdli-
arssuinukua nangmingneK OKaut-
sitik agdlagtausitoKartigdlo erdli-
ginerpaussamigtut tåmatsailiu-
gagssarigait.
méraK iliniartitsissordlunit pi-
ssutineKarsinåungilaK, inumuna
nangmineK pissussutigissarå su-
nalunit erKutaK inerigaK Kujaru-
tinalerångamiuk, agdlausitoKar-
dlo erKuvigsumik ilikarsinausi-
mångikångamiuk.
sunalunlme iliniagagssaK nutåK
sangmivdlugo agsut nuånertar-
poK, inuvdle nangmineK OKautsi-
ne maligdlugit agdlagtausia pisor-
Katut nutåungilissutut issigine-
KarsinåungilaK, kalåtdlime tamar-
mik agdlagtauseK nutåK atordlu-
go agdlagtalisagaluarunik åma
kukussumik a£dlagtalisangmata.
ikingutingnersumik
inuvdluarKussivdlunga
Sara Jåma.
nøjle-nojle. dejlig-dåglig. avdlar-
pagssuitdlo.
aitsåt tåssa iluarsiniagagssau-
galuit! rådiukut autdlakåtitane o-
Kalugtarnerit piumassåinaving-
mingnik ingerdlassalerput. mé-
rarpagssuit tusarnårtartut tuså-
ssamingnik issuaiumatorujugssu-
pissariaKartisimavara uvanga tu-
ngivnit Kalåtdlit-nunåne provsti-
ussok aperKuteKarfiginiardlugo
agdlagkatigut ukununa. aperKu-
tiginiarpara måne Danmarkime
kalåtdlisut nålagiartarneK akug-
tuvatdlårnerssua KanoK ilivdlugo
årKingneKarsinaunersoK. akissu-
tigssaK sujumut ilisimarértaria-
KarpoK palasit amigautigineKar-
tut. måne Jyllandip Kiterpasig-
suane najugaKartussugut ukiu-
mut mardlugsoriåinardluta nåla-
giartineKartarpugut, tamånalo
kalåliuvdlune ingassagissagssåu-
ngeKaoK!
nalungilara kalåleK palase
atorfinigtineKartartoK kalåleKati-
gissaminut Danmarkime najuga-
Kartussunut palasiussugssatut. su-
na pivdlugo Københavnime naju-
gagssineKartarpa? kalåtdlinut pa-
lasiussoK ukiune aggersune atau-
stnautineKartuåsagpat sok Dan-
markip KerKane inigssineKarniå-
ngila? tauva angalanigssamine
autdlåvik atausiungajagdluinar-
Jeg finder det nødvendigt at rette
en forespørgsel til landsprovsten
1 Grønland gennem dette åbne
brev. Mit spørgsmål er, hvorledes
man kan blive i stand til at holde
flere grønlandsksprogede guds-
tjenester i Danmark, idet det sker
alt for sjældent i dag. Jeg kan
regne ud, at svaret vil blive, at
man mangler flere præster. Vi,
som bor langt inde i Jylland, har
kun mulighed for at gå til grøn-
landsk gudstjeneste højst et par
gange om året, og det er jo ikke
meget for en grønlænder.
Jeg ved, at man ansætter en
grønlandsk præst med den opgave
at tage sig af den grønlandske
menighed i Danmark. Men hvor-
for skal vedkommende absolut
være bosiddende i København?
Såfremt der også i de kommende
år kun kan være en grønlandsk
præst ansat i Danmark, kan han
da ikke bo noget mere centralt i
forhold til hele landet? Selvom
man må erkende, at København
ssarput, åmåtaoK rådiiikut tuså-
ssatik taima pivait. ila nangiar-
naKaoK.
agdlagagssarujugssuit atome-
Karsinaugaluarput agdlagtausito-
KaK agdlagtausitåriniagardlo oKa-
luserisagåine, maunale kikut ag-
dlagtausitorKamik nuånaringnig-
dlutigdlo igdlersuissut tamaisa
nasaerfigåka kalåliussutsivtinik
kivfartussivdluarpuse! KujanaK.
Apollo Tobiassen, Nuk.
toK autdlåvigissalisagaluarpå
Københavnimingikune. aperKu-
tautinago Københavne sut tamar-
mik autdlåvigingmåssuk, måna
Kalåtdlit-nunåne ilagit Kutdler-
sait KanoK iliuseKartariaKalerput.
pissutigalugutaoK ukiune agger-
sune måne Danmarkime kalåtdlit
ikiliartornaviångingmata. nalu-
ngikaluarpara sapåme ardlånut
sanguatdlagkåine oKalugfingmut
isertariaKarmat. kisiånile kalåli-
ussuserput puigortutut ilersar-
parput atautsimut ilagigtut nåpe-
Katigigtarnerput akugtuvatdlå-
Kingmat, tamånalo sukumissumik
kinguarsarnago misigssuivfigissa-
riaKarpoK.
nuånårutigisavara Kalåtdlit-
nunånut provstiussup aperKutiga
akisinåusagpago. taima nåikalu-
amik sukumissumik aperKutigdli-
lårpunga.
inugsiarnersumik inuvdluarKu-
ssivdlunga.
Brabrand d. 11. oktober 1976
Karl Abrahamsen
er samlingspunkt for mange ting,
mener jeg bestemt, at den grøn-
landske kirkes øverste myndighe-
der nu må gøre et eller andet for
at forbedre det her rejste pro-
blem. Bl. a. fordi man ikke kan
regne med, at der vil være færre
grønlændere i Danmark i fremti-
den.
Naturligvis ved jeg, at jeg me-
get hurtigt kan finde en eller an-
den kirke i nærheden af, hvor jeg
bor, og så bare gå ind og være
med i en dansk gudstjeneste. Men
vi ligesom begynder at glemme
vores grønlandske identitet, når
der er for lang tid mellem de
grønlandske gudstjenester. Derfor
må man behandle spørgsmålet her
som en hastesag.
Jeg vil være meget glad, hvis
landsprovsten kan svare på dette
mit korte, men grundige spørgs-
mål.
Brabrand d. 11.10.76.
Venlig hilsen.
Karl Abrahamsen.
Atuagagdliutit kigsautigåt atu-
artartut agdlagarissait amerdla-
sut sapåtit akunere tamaisa
sarKumiutarumavdlugit. tai-
måitumik Kinutigårput naitsu-
kutdlangnik agdlagtarauvdlu-
git. ilångutagssiat onautsit 200
sivnersimagpatigit amerdla-
nertigut årKigssuissoaarfiup
nailisartariakartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilånguneK ajorpavut,
kisiånile ingmikut pissutigssa-
Karsimagpat atermut taorsiut-
dlugo ingmikut ilisarnauslnar-
sinaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk unga: Atuagagdliu-
tit, postbox 39, 3900 Godthåb.
sigssarsiortut
pissagssåinik
arsårineK
taimatut KuleKutserdlugo ag-
dlangnivnut pissutigåra komrnu-
nit pissagssamingnik nåmagtitsi-
sinaugaluartut pissagssat kikunit-
dlunit pissarineKarsfnautitauler-
neratigut periarfigssaerutitine-
Karnerat kommunit avdlåtaoK
iluaringisagåt Kularutiginginavko.
pissagssanik ingmikortitsissarne-
rup isumå unauniarunaraluarpoK:
kapisigdlit kingusigsukut kanger-
dlungnut ångutarmata angatdla-
téragdlit pigssarseKataunigssåt a-
nguniardlugo ingmikortitsineKar-
tardlune. kisiåne avatåsiortut su-
junersuteKarneratigut nåmagtitsi-
sinaujungnaertutut erKartuneKar-
pugut kapisigdlit tåkuterugtortut,
tåssame måne Sisimiune sigssar-
siortut pissaKardluartalermata nå-
magtitsinigssåt Kularnångikaluar-
mat. kisalo taimatut kivkagagssa-
mingnik utarKikatajårnerisa ki-
ngunerisagunavigpå åipågumut
ingmikortitagssat ikilisineKarne-
rat, naugdlo kommunit ardlaKar-
tut ukiaK måna nåmagtitsislnauv-
dluarunaraluartut sujusinårtumik
aula j anginerup sujunertarivigsi-
magunavigpå sigssarsiortunut pi-
ssagssaritineKartartut ikilisiniar-
neKarnerat.
taimailivdlune ministere aulaja-
ngisineKarpoK kisitsisinik tikuar-
tutinardlugo sigssarsiortut pissa-
Kardluartalernerat nalungmago
tungaviginago. oKautigineKartar-
poK angisunik angatdlatigdlt a-
jornartorsiutinik akiugagssaKar-
tut. imaKa mikissunik angatdla-
tigdlit ajomartorsiuteKångina-
mik?
AkisoK Olsen
Sisimiut 14/10-1976.
Hans Egede
igdlersorpå
Hans Egedep erKåissutigssåta mi-
tatigissaussarnera uvanga agsut
såkortumik akerdlilersorpara.
1) ima tugsiartarpugut:
Hans Egede KujanartoK
anca nersornaKissoK
pivdluarfingmilerérsoK
erKaimaniartigo.
2) ivna Nungmut tikiutOK
OKariartordlune
pavane ånagfeKarpoK
kalugssarniaritse!
Hans Egedep erKåissutigssånik ig-
dlersuissut sivnerdlugit
Erine Jakobsen.
OKalungnialerKårtut
kingugdliarssuit
tåmatsailiugagssait
provstimut
agdlagkat
angmassut
Åbent brev til
landsprovsten
26