Atuagagdliutit - 22.09.1977, Qupperneq 9
landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . landsrådet . landsrådemit . lands
Otto Steenholdt-ip
avfsiliortunik nåku-
tigdlfneK isumaKatigå
Dansk Journalistforbundip sujuligtaissua såkortumik
akissoK.
landsrådime inatsissartunilo ilau-
ssortaK Otto Steenholdt lands-
rådip angmainerminut atatitdlu-
go oKatdlinerane OKauseKarpoK
Kalåtdlit-nunåne avlsiliortut a-
tcrfinigtineKarneråne politikimut
sordlermut atassunerat atassu-
ngineratdlo najorKutarineKarta-
lerKuvdlugo.
(Berufsverbot = politikimut
sumut atassuneK najorKutaralugo
atcrfiningnigssamut itigartitau-
ssarneK soraersitaussarnerdlo).
ilaussortaKataisa avdlat isumai
tapersingilåt, kisiånile Siumume
ilausscrtat mardluk akerdlilerpåt.
Dansk Journalistforbundivdlo su-
juligtaissuata, Carl John Niel-
senip, Otto Steenholdtip OKausé
såkortumik akerdlerai.
Otto Steenholdt OKarpoK, avi-
siliortut (tusagagssiortut), lands-
rådip atatusimitarfiane najutut
tåssaussut „avåmut atuagagssiati-
gut radiukutdlo nalunaeruteKa-
rérsimassut politikimut sumut
sangmivilingmut atassuvdlutik".
tamåna erecortungilaK — avi-
siliortume najutut pingasussut i-
låt atauseK kisime tamanut tusa-
gagssamik oKarsimavoK sumut a-
tassuvdlune.
taimatut kukussumik tungave-
Kardlune Otto Steenholdt nangig-
Pok: — kukussusaoK sulivfeKar-
fit tåukua, AG Kalåtdlit-nunåta-
lo Radioa, kisimik maunga ag-
gersitsisinåusagpata landsrådiv-
dlo atautsimlneranit tusagagssiu-
ivdlutik. landsrådime pingasu-
ngcrdlune avgorneKarsimavoK, ;-
sumaKarpungalo AG radiolo ig-
dluinarsiorttu inuit tåukua ag-
gertisavdlugit. isumaKarpoK
lnadsrådip sulivfeKarfit tåukua
mardluk kajumigsåsagai aggersit-
serKuvdlugit inungnik „nalungi-
sanik landsrådime gruppinik ta-
manik issuaisinaussunik". åma o-
KarpoK, sinerissame åma taimåi-
tariaKartoK — tåssa ardlåinånut-
dlunit ataniångitsut politikimut
tungassumik atautsiminernik tu-
sagagssiuiartcrtitdlugit.
— erKortungitdluinåsaoK ra-
diup AG-vdlo atusagpatigit inuit,
politikime suliairartut tusagag-
ssiortigisavdlugit nutårsiagssanik,
OKarpoK. taimatut isumaKarner-
minut perKutiginerarpå, tusagag-
ssicrfit tåukua nalunaersimanerat
ardlåinånutdlunit atassunatik.
Jonathan Motzfeldtip Severin
Johansenivdlo, tamarmik Siu-
mormiut, taima isumaKarneK a-
kerdleråt.
Jonathan Motzfeldt ilåtigut o-
KarpoK: — avlsiliortut atorfinig-
t.itaunermikut åmalo tusagagssi-
ornerme maligtarissagssamikut
nalungilåt sumut kigdlisavdlutik.
Jonathan Motzfeldt.
avisilicrtunut nangminernut au-
lajangigagssautikumavarput ta-
matigortumik nutårsiagssanartit-
sinerme isumanigdlo måne Issu-
aissarnermingne KanoK pissarnig-
ssåt.
Severin Johansen OKarpoK: —
Kularingitdluinarpara avlsiliortut
sulisitsissumingnut ilumortussut,
åmalo sulisitsissuisa tatigigait er-
Kigsivdlutigdlo landsrådip ataut-
simltarfiliartisinauvdlugit.
Otto Steenholdt akivoK, Kulari-
ngitdluinarine taimane avlsilior-
tut tåukua atorfinigtlneKaramik i-
lisimatineKarsimåsassut, isuma
maligdlugo ingerdlajumanerusso-
KartoK. nangigpordlo: — taimåi-
tumik isumaKarpunga erKortu-
ngitsoK, inuit tåukua avåmut o-
Kåsagpata gruppimut sordlermut
atassuvdlutik. avdlatut ajornar-
tumik sulivfeKarfingnut téukunu-
nga sågfigingnissuteKartariaKar-
pugut.
erKcrtoK unauvoK, mardlulna-
vlt Kalåtdlit-nunåne avlsiliortut
akornåne tamanut tusagagssamik.
politikime sumut atanermingnik
OKauseKarsimåput — tåukulo
mardluk taimaisiorsimåput agdlåt
atorfinigtineKarnertik sujorKuti-
ngåtsiardlugo.
Otto Steenholdtip oKautsine
naggaserpai: — landsrådip inuit
atausiékåt torKartugagssarlngilai,
kisiåne sulivfeKarfit atorfinigtit-
sissartut, åtavigisavavut. imaKa
taimailivdluta ilai iluarsislnauva-
vut.
Kavdlunåt avlsiliortut kåtuvfia-
ta Kalåtdlit-nunåne avlsiliortut
peKatigigfiata ingmikortuvfigi-
ssåta sujuligtaissua, Carl John
Nielsen Otto Steenholdtip oKausi-
nut ima OKauseKarpoK: — isuma
ajordluinarpoK, uvagutdlo ernl-
nardluinaK akuliutisaugut, Steen-
holdtip sujunersutå taperserneKå-
sagaluarpat, nauk ugperiuminåi-
tikaluardlugo. kisiånile isumap
taimåitup plngorsinaunerinålunit
nangminérdlune soruname tonug-
sisimajungnaernarpoK. Dan-
markime soruname ajornartorsiu-
tip taimåitup agtupitdlangnigssåi-
nålunit akuerssårneKarsinåungi-
vigpoK. politikime atorfit Kutdlit
ilarparujugssue avisiliortunik i-
nugtaKarput, sordlo inatsissartu-
ne, sorunalume årdleringitdlul-
nardlune nangminérdlune politi-
kime isumagissaK oKautigissaria-
KarpoK, taimailiornikut avisilior-
tutut inardligagssåungissuseK na-
vianartorsiorllnago. pissusigssa-
misordluinarpoKj avlsiliortut av-
dlatutdle politikimut tungassune
oKatdliseKatausinaunigssåt, Dansk
Journalistforbundime sujuligtai-
ssup, Carl John Nielsenip, ersser-
Kigsarpå.
Otto Steenholdtip berufsverbot-
imik igdlersuivdlune OKauseKar-
nera pivoK ukiup åipå agfaK Ka-
ngiutordlo, AG-me sujulerssui-
ssut, landsrådip sujuligtaissuanik
Lars Chemnitzimik sujuligtai-
ssugdlit, OKatdlinerånit onatdlisi-
galugo AG-me suleKataussut a-
kornuserneKarsinaunersut avlsine
avdiane suleKataunigssamut —
tamatumane taimågdlåt erKarsau-
tigineKardlune politikime atua-
gagssiame Siumut-me sulineK —
sungivfingme. sujulerssuissut su-
liaK unigtipåt, Kalåtdlit-nunåne
avlsiliortut peKatiglgfiat CKause-
Karårsordlo, AG-me sujulerssui-
ssut sulissut sungivfingme suliait
akuliuvfigisinåungikait.
åma sujusingnerussukut avdla-
tigut avlsiliortut akornuserniar-
neKaraluartarsiméput atuagagssi-
amik Siumut-mik agtuerKunagit.
b.
Otto Steenholdt går
ind for berufsverbot
Skarp reaktion fra formanden for Dansk Journalist-
forbund.
Landsråds- og folketingsmedlem
Otto Steenholdt talte under lands-
rådets åbningsdebat for indførel-
se af det såkaldte berufsverbot
for journalister i Grønland.
(Berufsverbot = at man næg-
tes ansættelse eller afskediges på
grund af sit politiske tilhørsfor-
hold).
Ingen af de øvrige medlemmer
bakkede ham op i hans syns-
punkter, men to Siumut-medlem-
mer tog afstand fra dem. Endvi-
dere har formanden for Dansk
Journalistforbund, Cart John
Nielsen, vendt sig skarpt imod
Otto Steenholdts udtalelser.
Otto Steenholdt sagde, at de
pressefolk, der var til stede i
landsrådssalen, er „vi vidende om
udadtil i blade og i radioen har
givet udtryk for, til hvilken poli-
tisk gruppe, de hører."
Dette var ikke korrekt — kun
én af de tilstedeværende tre jour-
nalister har offentligt givet ud-
tryk for, til hvilken gruppe ved-
kommende hører.
På dette forkerte grundlag fort-
satte Otto Steenholdt: — Det må
da være forkert, at disse institu-
tioner, AG og Grønlands Radio,
alene kan sende sådanne folk her-
til og dække landsrådsdebatter-
ne. Der er tre grupperinger i
landsrådet, og jeg synes, det er
ensrettet af AG og radioen at
sende disse folk. Han mente,
landsrådet skulle opfordre disse
to medier til at sende folk, „om
hvem man ved, at de vil være i
stand til at dække alle grupperne
i landsrådet". Han sagde videre,
at det samme måtte gælde ude på
kysten — altså at man kun må
sende såkaldt neutrale til at dæk-
ke politiske møder.
— Det må da være fuldstændig
forkert, at radioen eller AG be-
nytter personer, som arbejder i
politik, til at sende nyheder, sag-
de han. Hans begrundelse for
disse meninger var, at de to me-
dier har meddelt, at de er fuld-
stændig uafhængige.
Jonathan Motzfeldt og Severin
Johansen, begge Siumut, gik
imod disse synspunkter.
Jonathan Motzfeldt sagde bl.a.:
— Journalisterne ved gennem de-
res ansættelse og gennem deres
procedureregler, hvor de skal sæt-
te grænsen. Vi vil gerne overlade
til journalisterne selv at fortsæt-
te med deres alsidighedsdækning
af nyhederne og synspunkterne
heroppe.
Severin Johansen sagde: — Jeg
er fuldstændig overbevist om, at
pressefolkene er loyale overfor
deres arbejdsgivere, og at deres
arbejdsgivere stoler på dem og
roligt kan sende dem til lands-
rådssalen.
Otto Steenholdt svarede, at han
ikke var i tvivl om, at dengang
disse journalister blev ansat, hav-
de de fået besked på, hvilken li-
nie man foretrækker. Han fort-
satte: — Derfor synes jeg, det er
forkert, at disse personer kan sige
udadtil, til hvilken gruppe, de hø-
rer. Vi er nødt til at sende en
henvendelse til disse institutioner.
Fakta er, at kun to — TO —
af journalisterne i Grønland of-
fentligt har meddelt deres politi-
ske ståsted — og begge havde
gjort dette endog et godt stykke
tid før deres ansættelse!
Otto Steenholdt sluttede sit ind-
læg med at sige: — Det er ikke
landsrådets opgave at påpege en-
keltpersoner, men vi skal hen-
vende os til disse ansættende in-
stitutioner. Det er på den måde,
vi måske kan rette på nogle af
dem.
Formanden for Dansk Journa-
listforbund, som Grønlands Pres-
seforening er en underafdeling af,
Carl John Nielsen, kommenterede
Otto Steenholdts udtalelser såle-
des: — Tanken virker helt for-
rykt, og vi vil umiddelbart skride
ind, hvis Steenholdts forslag skul-
le komme til at nyde fremme,
hvad vi har meget svært ved at
tro. Men alene det, at tanken kan
oostå, er selvfølgelig foruroligen-
de. I Danmark ville det naturlig-
vis være helt uacceptabelt alene
at strejfe dette problem. I en
lang række tilfælde findes jour-
nalister på fremtrædende politi-
ske poster, f.eks. i folketinget, og
man må selvfølgelig uden betæn-
kelighed kunne give udtryk for
at have en personlig politisk op-
fattelse, uden herved at sætte sin
journalistiske integritet over styr.
Det er da helt naturligt, at jour-
nalister på linie med andre må
kunne deltage i den politiske de-
bat, understreger formanden for
Dansk Journalistforbund, Carl
John Nielsen.
Otto Steenholdts udtalelser til
fordel for berufsverbot kommer
halvandet år efter, at bestyrelsen
for AG, hvis formand er lands-
rådsformand Lars Chemnitz, de-
batterede, hvorvidt man kunne
forhindre medarbejdere ved AG i
at arbejde på andre blade — her
var kun tænkt på det politiske
blad Siumut — i deres fritid. Be-
styrelsen lod sagen falde, efter at
Grønlands Presseforening havde
udtalt, at AG-bestyrelsen ikke
kan blande sig i medarbejdernes
fritidsbeskæftigelse.
Der har i øvrigt også tidligere
været gjort andre forsøg på at
forhindre journalister i at have
noget at gøre med bladet Siumut.
b.
Detentioner i bygderne
Efter forslag af Nikolaj Karlsen
henstillede landsrådet over for
politimesteren, at der fortsættes
med hidtidige bestræbelser for at
etablere detentioner på større
bygder. Der er opnået principiel
tilslutning til oprettelse af deten-
tioner på følgende steder: Igdlor-
Kortut, Agdluitsup-på Kulusuk,
Kungmiut og NarssarssuaK. En
detention med to celler som en
tilbygning til sygeplejestationen i
Kungmiut vil koste 200.000 kr.
Politimesteren mener, at der er
grundlag for etablering af deten-
tioner i K’ånåK, NapassoK og
Kangåmiut.
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses' i
næsten alle grønlandske
hjem
9