Atuagagdliutit - 22.09.1977, Side 10

Bygden Rodebay
bliver 100 år
Bygden Rodebay blev grundlagt
som udsted for 100 år siden, nem-
lig den 22. september 1877. Dens
grønlandske navn „oitaitsut" som
betyder „skarve" hentyder til
disse fugle, som havde ynglet før
i tiden i de stejle fjelde bag ved
bygden.
Om begivenheden for 100 år si-
den fortalte stedets første ud-
stedsbestyrer, fanger Johan Rei-
mer (f. 1832, d. 1896) følgende i
Philips
silatusårneruvoK!
/j-WYKg—
RR 645. kassetteradio ukununga:
FM, MB, LB, KB åma 49 m bånd
åmalo kassettebåndoptagere,
atassumik mikrofonilik.
Kr. 1.450,-
cn
o
cc
CD
O
O
<1
cc
r 'i
j
9270 KLAR UP
En gros for Grønland
Atuagagdliutit 1879: „I fjor året
1877 så „landets herre" (inspek-
tøren o.a.) mig, hilste og sagde:
„Vil I ikke have et udhus i Rode-
bay?" Jeg sagde: „Jo, vi vil ger-
ne have et sådant, ja faktisk me-
get gerne have det, men vi har
ikke noget at få det fra". Inspek-
tøren sagde så igen til mig: „Hvis
du gerne vil, så er det muligt. Du
skal bygge det. Jeg skal sige til at
du skal blive givet materialer".
Da han sagde sådan til mig, sagde
jeg: „Ja, tak!" Og videre sagde
han: „Jeg skal give dig brædder,
så skal du bygge et udhus; du
skal anmode folkene deroppe at
nogle af fangerne skal hjælpe dig
til at bygge den; men det skal
ikke gå ud over deres fangst. De
skal lave det kun når det blæser,
og når det bliver færdigt skal
betalingen på 25 kroner deles ud
til dem der laver det". Og videre
sagde han: „Og hvis du selv vil,
så skal du forvalte et depot af
forskellige ting". Og andet end
et ja kan jeg ikke give ham. Vi
lavede det og gør det færdigt i
løbet af kort tid og vi delte så de
25 kroner".
Og lidt senere tilføjede han: „I
fjor året 1877 den 22. september
fik jeg varer, så folk kan begyn-
de at købe her".
Udover at stedet havde været
beboet fra gammel tid, fortæller
pastor og historiker H. Ostermann
følgende i bogen „Grønland — i
200-året for Hans Egedes landing:
„Fra før kolonisationens begyn-
delse plejede hollænderne at tage
havn i Rodebaysbugten, hvor de
holdt „marked" for de indfødte,
der skarevis strømmede hertil for
at handle, hvilket langt ned i ti-
den var en ubehagelig konkur-
rence for de danske etablissemen-
nunaKarfik OKaitsut — 1930-kut nalåniusimassoK åssilissaK. niuvertoruseKarfiup igdIQtaisa ilåt ås'silfssap Ker-
Kane alåkaumatsiarpoK — kalåtdlitdle igdlue silatimfkut ivssunik ujarKanigdlo Karmagauvdlutik — sordlo
taimane taimåitoK. (åsse Arktisk Institutimit pissauvoK).
Bygden Rodebay — fotograferet måske omkring 1930'erne. Et af handelens bygninger skimtes' lidt i midten
af billedet — hvorimod grønlændernes huse udvendig er muret med tørv og sten — som skik var dengang.
(Fotografiet er fra Arktisk Institut).
ter. Disse havde dog undertiden
held til delvis at afværge den,
hvori de endog kunne finde støt-
te hos grønlænderne. Således for-
tæller Niels Egede, hvorledes dis-
se engang „fikserede" hollænder-
ne ved at en af dem, iført euro-
pæisk dragt, viste sig bag en
klippeblok, hvorefter de andre
pegede på ham og påstod, at nu
kom „Nese" (N. Egede) med sine
folk. Dette havde til følge, at hol-
lænderne flygtede ud til deres
skib og lod handelsvarerne i stik-
ken — „hvilke de (grønlænderne)
MRR1BER 20
pfssutsinut mersernar-
tunut atugagssiauvoK
Mariner ajornartorsiuteKångit-
sumik ingerdlassugssiauvoK —
pissutsine perssuarsiornarner-
pånilunit.
agsut kubik-ilik 392 cm:i-ilik
kuglelejer, nikivftne hoved-
lejerinilo.
ingmikut benzinfilterilik imiaivi-
lingmik.
uliånik kåvititserKigtartoKarpoK
s'åkukitdlisimasinauvdlune nal.
akånerpagssuine.
Kajangnaitsumik sarpilik akseli-
ligdlo sisangnik mångertorner-
tångitsunik.
bronze imermut pumpe tamanut
atorpoK.
mångertornermut anode pingit-
sorsautauvoK.
ingerdlatigssartornera akisu-
ngitsuararssuaK.
er konstrueret til
barske forhold
Mariner er fremstillet til
problemfri drift — selv un-
der de mest krævende for-
hold.
Stort kubik indhold på 392 cm
Kuglelejer. Til transmission og ho-
vedlejer.
Extra benzinfilter med vandudskiller.
Olierecirkuleringssystem der tilla-
der kørsel ved lav fart time efter
time.
Kraftige propel- og drivaksler af
rustfrit stål.
Bronze vandpumpe som standard.
Anode til modvirkning af tæring.
Meget fin brændstoføkonomi.
Simpelthen Grønlands bedste til-
bud!
Men Mariner programmet omfatter
i øvrigt motorer til ethvert formål:
2, 3,5, 5, 8, 15, 25, 28, 40, 48,
60 og 85 HK modeller.
Rekvirer kataloger på grønlandsk
eller dansk hos Deres lokale Mari-
ner service station eller:
MRRlåER
OUTBOARDS
Komplet reservedelslager hos
de autoriserede Mariner service stationer!
Fabriksparken 23
2600 Glostrup
Tlf. (02) 45 11 22.
Telegramadresse: Motorketner.
— garanterer god service.
Sukkertoppen Auto
3912 Sukkertoppen
Godthåb Auto Service
3900 Godthåb
Mogens Auto Service
3920 Julianehåb
Hoisteinsborg Auto
& Maskinværksted
3911 Hoisteinsborg
Motordoktoren
3940 Frederikshåb
Umanak Vognmands-
forretning
3961 Umanak
Auto og Maskinværk-
sted
3952 Godhavn
Maskinværkstedet
3951 Christianshåb
Jakobshavn Marine
3952 Jakobshavn
Entreprenørselskabet
Egedesminde A/S
3950 Egedesminde
siden delte imellem sig og fornø-
jede sig ret derover, at de såle-
des kunne fiksere ham".
I det 18. århundrede overvin-
trede der ikke mange mennesker
ved Rodebay. 1767 omtaler Sver-
drup „nogle hedenske mordere"
som boende der. Stedet nævnes
også som beboet 1775. 1807 boede
her kun en ovenvintrende fami-
lie. Endnu 1850 var befolkningen
meget fåtallig. Men efter den tid
flyttede de i omegnen spredtbo-
ende og nogle folk fra Jakobs-
havn efterhånden sammen her.
Rodebay blev derfor heller ik-
ke fast handelsplads før langt ned
i tiden. 1781 foresloges Jakobs-
havns koloni flyttet hertil, men
det opgaves. Ca. 1790 oprettede
købmand Myhlenphort et grøn-
landsk garnfangerhus her, hvor
en af det danske mandskab fra
kolonien boede med sin familie
om vinteren og drev isgarnfangst.
Hermed fortsattes til henimod
midten af 19. århundrede. Da be-
folkningen blev større, fik ved-
kommende garnfanger fra 1842
udleveret nogle få handelsvarer,
hvormed han drev handel med
grønlænderne. Som rigtigt udsted
oprettedes pladsen 1877, da der
byggedes et spækhus og ansattes
en udligger, der belønnedes med
dusør og procenter".
Den første udligger var også
stedets første forstander, valgt i
1872 af stedets 3 huses beboere.
Otto Sandgreen
Støtte til GAS
Siumut-partiets hovedbestyrelse
og partiets landsrådsgruppe har
i en pressemeddelelse udtrykt sin
støtte til Grønlands Arbejder
Sammenslutning i organisatio-
nens forhandlinger med Grøn-
landsministeriet om en ny løn-
overenskomst.
Det hedder i pressemeddelelsen,
at et af Siumuts vigtigste formål
er at arbejde for en forbedring
af de materielt mindrebemidledes
levevilkår. På den baggrund fin-
der vi det påkrævet, hedder det
videre, at grønlandsministeriet
der trods fastholdelse af lønud-
jævningspolitikken er blevet
tvunget til en række lønindrøm-
melser overfor udsendte lønmod-
tagergrupper, som en konsekvens
heraf udviser betydelig imøde-
kommenhed overfor GAS’ krav.
Siumut anser det som en nød-
vendighed, at ministeriets løntil-
bud til GAS er betydelig bedre
end tilbudene til udsendte løn-
modtagerorganisationer, såfremt
lønudjævningspolitikkens inten-
tioner skal kunne føres ud i livet.
Og Siumut finder det absolut på-
krævet, at GAS-lønningerne for-
bedres med mindst 25 procent.
Det hedder videre: — Udsend-
te lønmodtagergrupper, hvis løn-
ninger ligger betydeligt højere
Annoncér
i
GRØN LAN DSP0STEN
end GAS-overenskomstlønninger-
ne, klager for tiden temmelig
højlydt over de høje leveomkost-
ningerne her i Grønland, til
trods for forskellige privilegier
f.eks. i form af lavere husleje.
Vi må i den forbindelse fastslå,
at GAS efter vor mening har
langt større grund til sådanne
beklagelser end alle andre løn-
modtagergrupper i Grønland.
Siumut-partiets hovedbestyrel-
se og partiets landsrådsgruppe
udtrykker til slut sin støtte til
GAS’ krav om ligeløn for grøn-
landske arbejdere i Mamorilik —
især fordi det drejer sig om et
profiterende selskab med meget
specielle og hårde arbejdsvilkår.
Kujéssirt/TAK
matumuna umåifiit pissumik mi-
jåssutigaka uvdlorsiornivne piv-
dluarKussuterpagssuit tatiging-
ningnermigdlo takutitsinerpag-
ssuit, sulivfiga suliniutikalo av-
dlat pivdlugit uvavnut Kimagsau-
tauvdluarKigtut. KujanarssuaK.
Jeg vil gerne hermed have lov til
at udtrykke min tak for de mange
lykønskninger og tillidserklærin-
ger jeg har modtaget i anledning
af min fødselsdag og jubilæum.
De har givet mig yderlige op-
muntring til fortsat at gøre, hvad
jeg kan, i mit daglige arbejde og
mine øvrige gøremål. Mange tak.
UvdloriånguaK Kristiansen.
10