Atuagagdliutit - 22.09.1977, Blaðsíða 13

arnat politikilo
aperssuineK Cecilie Lundimik — arnat peKatiging-
ne ukiorpagssuarne ilaussortatut suliniaKatausima-
ssok månåkutdlo Sisimiune arnat atuarfigtåvåne pi-
ssortångortoK.
ukiorpagssuångortune arnane pe-
Katigingne ilaussortatut sulinia-
KatausimassoK aussaK afdelings-
lederingortineKarpoK atuarfigtå-
me „Arnat Iliniarfiat“-ne Sisimi-
unitume — tåssa Cecilie Lund.
arnat peKatigigfé sujunertari-
ssamigtut aulajangersagåne suju-
nertarissaK mardloKiussauvoK —
tåssa kulturitOKaK åtåniåsavdlu-
go, åmalo issit avåmut inuiaKa-
tigit tungånut sangmitisavdlugit.
suna pingårnerutineKåsava?
Cecilie Lund: anguniagagssatut
paragrafime agdlagsimavoK:
„peKatigigfiup sujunertarå ka-
låtdlit arnat katerssorniåsavdlu-
git ikioKatigingnikut ilaKutaring-
nut tungassunik pikorigsarnigsså-
nut åmalo soKutigissaKalersitsini-
Jens Lennert, sujornagut Ka-
låtdlit-nunåne timerssoKati-
git kåtuvfiata Nungme ag-
dlagfiane pissortausimassoK
kingornalo Odenseme Ka-
låtdlit-igdluåne sujuligtaissu-
simassoK, månåkut Ausiang-
ne igdlorssuarme timerssor-
tarfigtåme ingerdlatsissu-
ngorpoK. — (åss.: Niels1 Ver-
ner Nielsen).
Jens Lennert, tidligere leder
af Grønlands Idræts For-
bunds kontor i Nuuk og se-
nest forstander for Grønlæn-
derhuset i Odense, er nu
blevet bestyrer af den nye
hal i Ausiait. — (Foto: Niels
Verner Nielsen).
åsavdlune ingerdlatsinerme ilini-
artitaunermutdlo tungassune".
tamåna isumaicarpoK, kulturi-
torKavtinik pigingningnigssavtl-
nik, inusugtut iriortorsimassånik,
utoricaunerussutdle utorKaitdlo
mérauvdlutik angumerisimasså-
nik; — kisiånile åma inusugtut
iliniartisavdlugit inuiaKatigingne
nutåne inunigssamut, uvdlumikut
atugarissavtitut. tamåko tamaisa
ilångutagssaråvut ajungitsumut-,
dlo ingerdlaniåsavdluta Kanga-yi
nitsat nutåtdlo tungavigalutigit.
sok isumaKarpit Kanganitsat
taima pingåruteKartigissut. agdlåt
sule atatlniåsavdlugit?
Cecilie Lund: nalungilarpume
inuiaKatigit avdlat uvaguvtitutdle
atugaKarsimassut. uvagut kingug-
dliuinarpugut, taima kingusigtigi-
ssumik autdlartikavta. atuarsi-
massavutdlo takusimassavutdlo
inuiaKatigit avdlat KanoK itune-
rinik, maligdlugit, isumaKarpunga
silarssuarme måne inuiaKatigéKå-
ngitsoK sujumukartunik sujuai-
ssamik kulturiånik pingårtitsina-
tik.
inuiaKatigit avdlat OKångisåi-
narput: „nåmik, sujuaissavta kul-
turiat pigisångilarput, sumut a-
tusagavtigo". tåssa sujuaissamik
kulturitoKåt atarKivåt mérKatdlo
inusugtutdlo påsitiniardlugit, Ka-
noK pissuseKarsimanermik åmalo
sok Kanganitsat pigissariaKartul.
isumaKarputitdle åma, arnat i-
nugtaoKatigingnik nutånik soku-
tigissaKåsassut?
Cecilie Lund: åp, soruname, mi-
serratigisinåungilara. angutit ki-
simik scKutigissaKåsagpata tauva
ukiut 25-t Kångiugpata ilisaugut?
imaKa inusugkatdlaravta nivi-
arsiarKat nukagpiarKatdlo åssigl-
ngitsumik pineKartarput. nangmi-
nérdluta taimåinera malugerérsi-
mavarput. tauvame sok kukune-
rit tamåko uvagut uvdlumikut
kukunererKisavavut OKardluta:
„nåmik, una arnaugame atorsi-
néungilaKl" nåmik, arnat angu-
titdlo ikioKatiglsåput, kisiånile
nangminérdlutik soKutigissatik
pigisinaussariaKarpåt, imaKa å-
ssigingikaluarpatalunit. ingmivti-
nume pingitsorsinåungilagut. su-
jumukåsaguvta ikioKatigigtaria-
Karpugut.
mana landsrådime
Siumormiut 8-ngortut
partip Siumup landsrådime ilau-
ssortai nutåmik ilasimåput. tåssa
landsrådime ilaussortaK Severin
Johansen, UmånaK. taimailivdlu-
tik Siumup ilaussortai arfineK pi-
ngasulerput landsrådime 17-inik
ilaussortalingme.
Siumup ilaussortai Severin
Johansenip saniatigut ukuput:
Jonathan Motzfeldt (sujuligtai-
ssuat), OdåK Olsen, Henrik Niel-
sen, Bent Frederiksen, Asiajuk
Sadorana, Anders Andreassen å-
ma Knud Kristiansen.
Atåssut landsrådime sisamanik
ilaussortaKarpoK: landsrådip su-
juligtaissua Lars Chemnitz, Otto
Steenholdt, Niels Carlo Heilmann
åma Emil Arité. rådip ilaussortai-
sa sivnere åtavitsuput.
Siumumut ilaussortångornermi-
nut perKutimisut Severin Johan-
senip OKautigå, perKigsårtumik
erKarsautigerérdlugo isumaKar-
dluinalersimanine, Siumup politi-
kianut ima Kanigtigalune, nang-
mineK politikimik erKarsartautsi-
me åssigigå. — tamatumane er-
Karsautigineruvara Siumup måna-
mut politike ingerdlåsså EF-imut
tungassumik aperKume åmalo uli-
asiorneK pivdlugo politike, isuma-
ga maligdlugo kikut tamarmik i-
luamik ilumordlutik inuiaKati-
mingne suliniartut tapersersorta-
riaKaråt, Severin Johansen er-
sserKigsaivoK, åmalo OKardlune:
— pissusigssamisordluinarsorå-
ra Siumumut ilaussortångornera,
pingårtumik sulissutigingnigtu-
mut tunissagssiornikut inutig-
ssarsiutinik sulissartunigdlo, pi-
ngårtumik ilångutdlugo erKarsau-
tigisagåine uvanga sivnigkåka
landsrådime tåssaunerungmata i-
nuit piniartunerussut sulissartu-
nerussutdlo.
arnat tamarmik politikimik so-
KutigissaKartupat?
åp, oKarsinauvunga arnarpag-
ssuaKartoK politikimik påsisima-
ssalingnik. taima OKarsinauvunga
nangmineK arnarparujugssuarnik
taiméitunik ilisarisimassaKarama.
ilumut, amerdlåput.
— arnat kommunalbestyrelsi-
nut landsrådimutdlo isertisåpat?
Cecilie Lund: åp, soruname.
åmame takussarérparput KanoK
arnat kommunalbestyrelsine ilau-
ssorlaussarsimassut sapertångitsi-
gissut. åma atausinéungitsumik
arnanik borgmestereKarpoK. ta-
kusimavarput KanoK sulisinau-
ssut. angutitutdle sapingitsigiput,
ajcrnerungitdlat. agsut kigsauti-
gigaluarpara arnat amerdlaneru-
ssut kommunalbestyrelsinut
landsrådimutdlo isernigssåt,
— arnat arnaunere pinardlugit
Kinertåsavavut?
Cecilie Lund: nåmik, nåmik,
taimaisiusångilagut. kigsautigiga-
luardlugo arnat amerdlanerussut
politikimik suliaKarnigssåt, tai-
måitoK kigsautigingilara arnaune-
re pinardlugit angutaunerilunit
pinardlugit torKartorneKartåsa-
ssut.
— isumaKarpit arnat nukigssa-
irartut politikime akuliutisavdlu-
tik?
Cecilie Lund: åp, taima isuma-
Karpunga. nauk arnanut politiki-
mik suliaKarneK nutåjugaluartOK,
isumaKarpunga nukivut nåmag-
tut. isumaKatigingilåka OKartar-
tut, arnaK kisimitdlune nukigtu-
naviångitsoK, landsrådimut isisa-
gune. isumaKarpunga, arnaK a-
tauslnardlunit landsrådimut ise-
raluarpat agsut iluaKutigisagalu-
ariput, nukigtusimagpat. taimåi-
lumik nåmagtuerérpugut. arnaK
atausituaK landsrådimlsimassoK
agscrssuaK nukigtusimavoK. tai-
neKartardlune landsrådip anguti-
tatuånik.
— atautsimltunitdlune sule ma-
lungnartarpoK arnat ikigtuarar-
ssuit nikuitdlutik OKauseKarniar-
tartut.
Cecilie Lund: åp, tamatumunga
OKautigisinauvara, tamatumunga
perKutaussoK sujornagut angutit
kisimik pissugssausorineKaralu-
arnerat. sule uvdlumikut arnai-
parujugssuit inuit katerssusima-
ssut akcrnåne igtortarput. isuma-
Kartaramik angutit ukiune taima
amerdlatigissune OKauseKartusi-
massut sok uvanga angutitut i-
saunga. isumaKarpungale arnat
politikikut anguniagaKartut a-
merdlanerulerpata, tauva arnat
amerdlanerussut katerssusima-
ssune CKauseKardlutik isuma-
mingnik sarKumersitsisrnauleru-
mårtut.
angutit arnatdlo akornagut
kugssiortoKåsava?
Cecilie Lund: nåmivik. taimai-
siortoKåsångilaK. ingmivtinut pi-
ngitsorsinåungilagut uvdluinarne
politikimilunit. ikioKatiglsaugut.
angutit arnatdlo tamarmik sule-
KatiglgtariaKarput. isumaKarpu-
nga suliaK arnanit angutinitdlo
suliarineKarsimassoK tamatigut
suliarivdluagaunerussartoK, sor-
dlo arnåinavit angutåinavitdlunit
suliånit pitsauneruvdlune. tamå-
na misigissarérparput. nalungi-
Cecilie Lund.
larput, arnat angutitdlo suleKati-
gigsimagångata tamatigut pitsau-
nerussarpoK.
— Danmarkime erKartorneKar-
torujugssuvoK arnat ingmikorti-
taunerat. isumaKarpit måne tai-
måitoKaKissoK?
Cecilie Lund: nåmik. — å, ar-
nat atausiåkåt taimatut nåmag-
torsissarput, kisiåne ikeKaut. nå-
mik uvagut Kavdlunåt arnartai-
sut nivdliåsångilagut, nalungila-
tit tamåkunatut rødstrømperinik
taigugkatut. isumaKarpunga tai-
maisiusångitsugut. suleKatiglsa-
gåine påseKatigigtariaKarpoK, su-
leKatigigdlunilo, tamåna pingit-
sorsinåungilarput.
G. V.
GRØNLANDSPOSTEN
• to-sproget

HANDELSKOSTSKOLE
Lærlingeskole*handelseksamen-fagprover-specialkurser
GRØNLANDSBANKEN
AKTIESELSKAB
MÅNEDSBALANCE PR. ULTIMO AUGUST MÅNED 1977
Debet
1. Kassebeholdning ......................
2. Tilgodehavender i Danmai^ks National-
bank ....................................
3. Tilgodehavender i indenlandske banker
og sparekasser .......................
4. Tilgodehavender i udenlandske.......penge-
institutter m. v.
5. Beholdning af obligationer ...........
6. Beholdning af aktier m. v.............
(Heraf egne aktier nom. 0,00 kr.)
7. Udlån:
7.1 Udlånskonti med adgang
til variabel udnyttelse .. 20.509.598
7.2 Veksler ................... 157.709
7.3 Byggelån .................. 287.005
7.4 Prioritetslån:
7.4.1 Uopsigelige
pante-
breve
med fast
rente ... 29.550
1.824.295
84.866
57.910.541
2.000.000
123.734.103
0
Kredit
1. Indlån:
1.1 På anfordring eller med
kortere opsigelsesvarsel
end 1 måned .............
1.2 Med opsigelsesvarsel på 1
måned til under 12 må-
neder ...................
1.3 Med opsigelsesvarsel på
12 måneder og derover
samt på særlige indlåns-
former .................
119.805.409
7.4.2 Andre
prioritets-
lån .....
7.5 Andre udlån .
12.071.981 12.101.531
....... 35.752.496
68.808.339
13.850.391
8. Garantidebitorer ....................
(Blandt deponerede sikkerheder under
7 og 8 udgør egne aktier nom. 0,00 kr.)
9. Faste ejendomme ....................... 8.442.739
10. Maskiner og inventar m. v................ 360.369
11. Andre debetposter ....................... 471.415
12. Omkostninger .......................... 3.662.682
Debet i alt ............................. 281.149.740 Kredit i alt
2. Gæld til Danmarks Nationalbank ........
3. Gæld til indenlandske banker og spare-
kasser .................................
4. Gæld til udenlandske pengeinstitutter
m. v....................................
5. Afgivne garantier .....................
6. Prioritetsgæld i faste ejendomme ......
7. Andre kreditposter ....................
8. Renter og provision (netto) ...........
9. Andre indtægter .......................
10. Ansvarlig indskudskapital .............
11. Egenkapital:
11.1 Aktiekapital/Indbetalt
garantikapital ........
11.2 Reserver .............
9.000.000
7.245.877
622.090
77.333
13.850.391
0
15.171.194
10.811.455
405.088
0
281.149.740
*) Heraf udenlandske mellemværender, der
indgår i opgørelsen af Danmarks inter-
nationale likviditet 951.950
Køb af fremmed valuta på termin: 0,00 kr.
Heraf indgår i balance 0,00 kr.
Køb af fonds på termin 0,00 kr.
Heraf indgår i balance 0,00 kr.
*) Heraf udenlandske mellemværender, der
indgår i opgørelsen af Danmarks inter-
nationale likviditet 825.516
Salg af fremmed valuta på termin 0,00 kr.
Heraf indgår i balance 0,00 kr.
Salg af fonds på termin 0,00 kr.
Heraf indgår i balance 0,00 kr.
GRØNLANDSBANKEN
— altid på pladsen
13