Atuagagdliutit - 22.09.1977, Síða 20

Færøernes bygdepolitik:
Færøernes vejnet
er næsten
udbygget
Færøerne har fået veje. I år bli-
ver landsstyret færdigt med ud-
bygningen af et vejnet, der skal
give forbindelse til alle beboede
steder på de større øer. Derefter
mangler der kun biveje til en-
kelte afsides bygder med 3—4 fa-
milier. Men de skal bygges i den
kommende tid.
Vejbyggeriet er et led i Fær-
øernes bygdepolitik. Der skal ska-
bes forbindelse til alle beboede
steder, så folk har mulighed for
at blive boende.
Et af de vigtigste led er en vej-
tunnel på 2V2 kilometer, der blev
indviet i august. Den skaber for-
bindelse mellem de to største øer,
Streymoy og Eysturoy, hvor 60
pct. af befolkningen bor. Der er
i forvejen en bro, men man måtte
også bore hul gennem et fjeld
for at få forbindelse.
På de to øer er der 250 km vej,
og der er nu 400 km vej på Fær-
øerne ialt. De er betalt af lands-
styret og har kostet flere hundre-
de millioner kroner.
Det meste af vejnettet er ud-
bygget gennem den sidste snes år,
efter at vejvæsenet var overtaget
af hjemmestyret. Der var et vej-
net i forvejen, men statsadmini-
strationen var ikke indstillet på,
at der skulle anlægges veje til
bygder med 100 eller 50 menne-
sker, i et land der består af fjelde.
Hver femte har bil
Mange af vejen snor sig op og
ned ad fjeldene. Hovedvejen på
Streymoy når op i 600 meters
højde ved Torshavn. Der er ialt
5 tunneller, tre broer og en dæm-
ning, men meget af trafikken
mellem øerne foregår stadig med
ruteskibe og bilfærger. Der er lige
ved 8000 biler på Færøerne idag.
Det er en bil for hver 5 færinger.
Samtidig er der sket en stor
udbygning af elforsyningen. Den
varetages af de færøske kommu-
ners forening. Havnene er udbyg-
get. De drives af kommunerne
med støtte fra landsstyret. Og fra
nytår vil der være automattele-
foner overalt på Færøerne, så
man kan dreje sig frem til alle
telefoner på øerne — og i Køben-
havn.
KN.
Produkthandel
VI OPKØBER SKROT FRA HELE GRØNLAND
Aluminium, kobber, messing, rødgods, bly, zink, rustfrit stål,
akkumulatorer, kabler m. v.
Send skrottet til vor adresse i Godthåb. Afregning straks
ved modtagelsen.
GROntlMDS
ItlETHLKOB
GREENLAND METAL SCRAP
Postbox 266 . 3900 Godthåb . Tlf. 218 33
mérKanut ikiortit
mérKanut ikiortit (barnemedhjælperil) mardluk ikiortitut
mérKanik pårssissugssatut iliniarsimassut mérKanik paor-
Kingnigfiup „TingmiårKat" mérKanut ingmikårtortaKarfianut
piårtumik pigssarsiariniarneKarput,
pigssarsiariniarneKartup åipå barnemedhjælperimut ukioK
atausex assistentiussugssatut tiguneKarsimassumut kingorår-
sissutiniarneKarpoK.
åipå barnemedhjælperitut aulajangersimassumik atorfinig-
tiniarneKarpoK.
mérKanik paorKingnigfik „TingmiårKat" mardlungnik ing-
mikortortaKarpoK, åipå vuggestue mérårKanut 35-nut inig-
ssaKardlune, åipålo børnehave mérKanut 60-inut inigssaKar-
dlune.
paorKingnigfiup akuerineKartumik sulissorai pissortaussoK
atauseK. tåussuma sivnissugssai mardluk. assistentit tatdli-
mat, barnemedhjælperit arfineK mardluk ikiortitdlo Kulit.
akigssarsiaKartitsineKåsaoK Kalåtdlit-nunåne barnemed-
hjælperit pivdlugit regulative maligdlugo.
KinuteKaut scraerumérsimanermut ugpernarsautit' oKause-
Kautitdlo kopivinik kisalo sujusingnerussukut sunik suliaicar-
simanermut påsissutigssanik ilavdlugo kingusingnerpåmik 8.
oktober 1977 nagsiuterKuneKarpcK unga:
BESTYRELSEN FOR BØRNEGÅRDEN „TingmiårKat“
Boks 353 . 3900 Godthåb
måna Savalingmiune 400 km-inik avKusineKalerpoK. — Der er nu ialt 400 km vej på Færøerne.
Landsstyret har inspektionsskib
Færøernes bygdepolitik
Færøernes landsstyre har anskaf-
fet et mindre skib, der er sat ind
i fiskeriinspektions- og bjerg-
ningstjeneste i de færøske far-
vande. Det er gråmalet og kan
minde om et lille krigsskib, men
er dog kun bevæbnet med vand-
kanoner. Samtidig er en lille in-
spektionskutter, man havde i for-
vejen, også malet grå. Der er og-
så oprettet en færøsk vagt- og
bjergningstjeneste, der hører un-
der landsstyret og ledes af en fæ-
ring, der har været orlogskaptajn
i det danske søværn.
Landsstyremand Petur Reinert
forsikrer, at det ny skib ikke er
noget krigsskib. Det er anskaf-
fet, fordi det i lang tid har væ-
ret et udbredt ønske at tage del
i inspektionstjenesten for at sik-
re, at reglerne bliver overholdt.
— Men inspektionstjeneste
plejer at høre under søværnet og
dermed under staten?
— Ifølge en overenskomst mel-
lem Danmark og England fra 1901
skal inspektion udføres af krigs-
skibe. Men efter en ny interna-
tional konvention, der er vedta-
get i 1967, og endnu ikke er trådt
i kraft, kan inspektion også ud-
føres af ikke-krigsskibe.
Landsstyret har forhandlet med
den danske regering om at over-
føre en del af statens politimyn-
dighed til det ny inspektionsskib,
men det var ikke sket, da skibet
begyndte sine opgaver i efter-
året.
KN.
åssip KerKane tungmeraKne ilordliuvdlune K'aKortume talerKavoK angatdlatlnguaK. imåne ånåussiniutig-
ssatut nautsorssussauvoK Tunugdliartarfingme Narssarssup mitarfiata avatåne tingmissartumik nåkartoKå-
sagaluarpat. NarssarssuaK uvc'lut tamangajaisa tikineKartarpoK tingmissartunit ungasiliartautinit 130 anguv-
dlugit ilaussoKartartunit. angatdlat tåuna tingmissartunik tikitoKalersitdlugo tingmissoKalersitdlugulo sit-
dlimångisåinarpoK. amerdlanerpåmik arfinilingnik ilaussoKarsi'nauvoK — agdlagpara arfinigdlit. ilumut inu-
it 130-t inunerat ånaineKarérpat aitsåt pissutsit iluarsineKåsåpat? (oKausertai åssilo: P. Ostermann, K’a-
ortoK).
Midt i billedet ligger inderst ved tidevandstrappen i K’aKortox en lille båd. Den er beregnet til rednings-
tjeneste til søs i tilfælde af flystyrt i Skovfjorden ud for lufthavnen i NarssarssuaK, der næsten dagligt be-
flyves med langdistance-fly med op til 130 passagerer. Båden holder aldrig stand-by ved flyafgang eller
-ankomst. Den kan højest tage 6 passagerer — skriver seks passagerer. Skal man virkelig først miste 130
menneskeliv, før forholdene bliver ført up-to-date? (Tekst og foto: P. Ostermann, K’aKortoK).
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
... det betaler sig
20