Atuagagdliutit - 01.12.1977, Blaðsíða 26

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Hvad er ufordragelighed?
Man hører, at en del af de grøn-
lændere, som er rejst til Danmark
for at „få lidt varme" har star-
tet en Atåssut-afdeling — for at
modarbejde ufordrageligheden
her i vort land, siger de.
Vi, som bor her side om side
med danskerne, hører altså på
denne måde udefra om, at her
er ufordragelighed. Imidlertid er
sandheden den, at vi er for luk-
kede overfor hinanden. Denne
uskik er fra gammel tid prakti-
seret mellem grønlændere og dan-
ske. Måske skyldes det også, at
vi grønlændere ikke lugter så
godt på grund af vores hang til
at nyde „lugtende" grønlandsk
mad?
Hvis der virkelig er nogen, der
er ængstelige med hensyn til
ufordragelighed, har jeg kun een
henstilling: Lad forholdene blive
drøftet åbent — jeg gentager:
Åbent — helt åbent, og tag grøn-
lændernes og danskernes interes-
ser som udgangspunkt.
Vort lands klima, som har en
stor indvirkning på vores livsfø-
relse, og som er meget anderledes
end Danmarks klima, kan ikke
europæiseres. Den udvikling, der
har teknikere som førere, har
nået os. Derfor er det helt nød-
vendigt at anstrenge sig for at
etablere en teknisk udvikling,
som er tilpasset livet i dette kol-
de, ugæstmilde land, og ikke bare
importere den danske og euro-
pæiske livsførelse uden at tilpas-
se den, for ellers vil vort land
gennem pengetilskud udefra blive
et paradis for profitjægere.
I dag er det på vej til at blive
sådan, at europæere, som har er-
faring i pengeindtjening, er for-
rest her i landet. På den måde
er det grønlandske folk på vej
til at blive smidt ud fra Edens
have i deres respektive distrikter
— bortset fra fanger- og fårehol-
der-distrikterne.
Det er sandt, at der findes dyg-
tige fiskere blandt grønlænderne,
og at der er enkelte grønlandske
arbejdsgivere, der kører fint. Men
hvem, der er stærkest i konkur-
rencen, er altfor tydeligt. Det er
sandt, at hvem scm helst må have
lov til at få mulighed for at få
overskud gennem sit arbejde. Men
hvis man skal tænke på de fak-
tiske forhold, er det altfor tyde-
ligt, hvem der kommer foran ved
de to vidt forskellige kulturers
sammenstød.
Grønlænderne bliver i deres
land, men de, der kommer ude-
Forslag om tilskud
til livsfornødenheder
Mandag den 7. 11. 1977 blev der i
Radioavisen givet meddelelse om
K.G.H.s prisforhøjelser på en
række varegrupper, heriblandt
nævntes mælkepulver og kaffe.
Jeg vil gerne officielt stille det
spørgsmål, om man ikke i stedet
kunne forhøje priserne på spiritus
for at modvirke prisforhøjelser på
især mælkeprodukter, men også
på kaffe og afholdsdrikke? Man
kunne måske tænke sig en eller
anden form for tilskudsordning
taget fra spiritusafgifterne, så
livsfornødne varegrupper kunne
blive billigere.
Man bør i øvrigt hilse Siumuts
forslag velkommen om folkeaf-
stemning vedrørende afskaffelse
af spiritus i Grønland. Det var
ikke blot et modigt forslag, men
måske var det også det bedste,
der i flere år er blevet fremsat
i landsrådet. Desuden er det glæ-
deligt, at så mange landsråds-
medlemmer slutter op bag forsla-
get.
Betænkelighederne omkring det
formodede underskud, der vil
fremkomme i landskassen ved et
eventuelt bortfald af spiritusaf-
gifterne er efter min mening
grundløse. Jeg kunne nemlig tæn-
ke mig, at investeringslysten, om-
sætningen, antallet af effektive
arbejdstimer og et fornuftigt pen-
geforbrug til fordel for børnene
vil forøges foruden, at mange fa-
milietragedier vil blive undgået.
Et sundere folk vil blive resul-
tatet, og dermed vil hele hjemme-
styret få et realistisk grundlag og
blive uvurderligt styrket, når det
om få år indføres, dersom det
grønlandske folk vælger at frigøre
sig af spiritussens forbandede
lænker. Siumuts forslag fortjener
al mulig ros og støtte.
Venligst
Jørn O. H. Bark
Agto
Har landsråds-
formanden glemt
at vi var enige?
På et møde mellem undertegnede
og landsrådsformand Lars Chem-
nitz fredag den 14. oktober i Kø-
benhavn, oplyste Lars Chemnitz,
at der ved de samtaler han havde
haft med Greenex A/S i forbin-
delse med indførelsen af ligeløn i
Marmorilik ikke overfor ham var
blevet oplyst noget om de særlige
krav, Greenex havde for at forny
overenskomsten for GAS med-
lemmer i Marmorilik.
Lars Chemnitz gav endvidere
udtryk for, at han var enig med
GAS i, at man skulle afvise kra-
vene om indførelse af hovedafta-
len, arbejdsretsloven og foligslo-
ven. Om den henvendelse, Dansk
Arbejdsgiverforening ønskede
GAS og FADVIG skulle rette til
landsrådet og regeringen for at
få disse ting indført i Grønland,
sagde han, at det ville kunne gri-
be ind i det forberedende arbejde
i hjemmestyrekommissionen og
dermed være uacceptabelt.
Lars Chemnitz sagde endvidere
ved den lejlighed, at han var enig
i, at GAS og Greenex senere kun-
ne tage skridt til at forhandle en
særlig hovedaftale, men at dette
ikke skulle være en betingelse for
at underskrive en ny overens-
komst.
Det har derfor forbavset mig, at
Lars Chemnitz ikke senere i for-
bindelse med konflikten offentligt
har givet udtryk for den enighed,
der var tilstede i hvert fald den
14. oktober.
Jens Lyberth
overenskomstkonsulent
Annoncér
GRØNLANDSPOSTEN
inumarigsarKigit
>
frisk
op igen
med
niorKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt fra Carlsberg
fra, har et land at tage hjem til.
Og endda ikke alene dem, men
også mere materielt velstående
grønlændere flytter til Danmark
og begynder at forklare om Grøn-
land derfra som martyrer. Det vil
måske være bedre, hvis de bare
meldte sig ind i pensionisternes
parti i Danmark, hvor de bor,
og på den måde hjælpe partiet
til at få medlemmer i folketinget.
Vi, som plejer at stemme på
Siumut, er ikke bange for at kom-
me med kritik af partiet. F. eks.
er vi flere, der ikke er enige med
den berømte forside-tegning, for
det første fordi vi er imod vold,
for det andet fordi politikerne er
øverste dommere for folket og
skal arbejde politisk ansvarsbe-
vidst og ikke som kunstnere. Des-
uagtet er vi klar over, at den
politik, som bedst kan forsvare
vort land, er Siumuts. Hvilken
som helst grønlænder må erken-
de, at det er Siumut, som indfø-
rer hjemmestyret her i landet, og
at Siumut bør støttes. Jeg mener,
at Siumut må have mindst endnu
to medlemmer i landsrådsgrup-
pen.
Det vil være umuligt for Atå-
ssut-folkene at forstå hinanden al
den stund man prøver at indføre
erhvervsforbud mod folk, der har
en bestemt politisk overbevisning.
Man kan ikke lade være med
at tænke på begivenhederne i
Vesttyskland i disse dage. Det kan
godt være, at et af mine børn
Gronlandsposten onsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. livis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
linder mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsnostcn, postbox 39, 3900
Godthåb.
efter min mening har for yder-
ligtgående politiske meninger.
Hvis det er tilfældet, så er der
for mig ikke andet at gøre end
at høre på ham og prøve at for-
stå ham for at hjælpe ham. Hvis
jeg uden at ville høre på ham,
svarer igen, kan han blive gen-
stridig, og dette kan resultere i
noget sørgeligt. Derfor er det me-
get vigtigt, at vi er helt åbne
overfor hinanden, uden at spørge
om, hvor vi står politisk.
Samuel Hard, Nuuk.
Greenex fyrede
ytringsfriheden
Grønlands Arbejder Sammenslut-
nings konflikt med det canadisk
ejede mineselskab Greenex har
været interessant på flere måder
— ikke mindst for pressen. Gree-
nex har nemlig under denne kon-
flikt vist, at selskabet er parat til
at fyre ytringsfriheden, hvis det
passer ind i selskabets interesser.
Journalister i Godthåb har un-
der hele konflikten haft store van-
skeligheder med at dække sagens
forløb i Mamorilik, fordi mine-
selskabets ledelse har vanskelig-
gjort pressens arbejde.
1. Greenex nægtede på et tids-
punkt landingstilladelse i Mamo-
rilik til en helikopter med Grøn-
lands Arbejder Sammenslutnings
formand og en dansk journalist.
Bjergværkschef Arne Gottlieb
forklarede over for undertegnede,
at „Greenex jo havde sit årlige
pressearrangement", og det måtte
være nok. Greenex havde ingen
interesse i at få en journalist på
besøg i minebyen midt under kon-
flikten.
2. Det har ved flere lejligheder
været vanskeligt at komme i tele-
fonkontakt med faglige tillids-
mænd i minebyen. Under kon-
flikten var det i en spændt
situation omkring den 20. oktober
bjergværkschef Arne Gottlieb, der
kom til telefonen, da en grøn-
landsk journalist klart og tyde-
ligt havde spurgt efter den
grønlandske tillidsmand Hans
Løvstrøm. „Løvstrøm er ikke til
stede," sagde Gottlieb, en besked
som vi også fik ved en eller to an-
dre lejligheder,, Hans Løvstrøm
har senere udtalt, at folkene (te-
lefonfolkene) på Greenex-kontoret
i Marmorilik „meddelte, at jeg ik-
ke var til stede. De sagde f.eks., at
jeg sov, eller at jeg var så langt
væk, at de ikke kunne få fat i
mig. Det skete til trods for at der
er en telefon lige uden for min
dør".
3. Tillidsmand Hans Løvstrøm
har også udtalt, at han på et tids-
punkt „fik indtrykket af, at de
(Greenex-kontoret) aflyttede vore
telefonsamtaler". En dansk tillids-
mand sagde under de danske
minearbejderes strejke tidligere
på året til undertegnede, at han
var ret sikker på, telefonen blev
aflyttet. I samme øjeblik blev te-
lefonforbindelsen Godthåb-Ma-
morilik afbrudt! Også under den-
ne konflikt var det generelt uhyre
svært at komme i kontakt med de
strejkende tillidsmænd/talsmænd.
4. Bjergværkschef Arne Gott-
lieb hævdede på et tidspunkt at
Grønlands Arbejder Sammenslut-
nings formand over for ham
skulle have indrømmet, at han,
forbundsformanden, med vilje
skulle have fremsat fejlagtige op-
lysninger over for nogle journali-
ster om en bestemt konfliktsitua-
tion. Forbundsformanden kunne
senere med en båndoptagelse over
for en journalist dokumentere, at
han intet havde „indrømmet".
5. En G.A.S.-medarbejder har
senere oplyst, at en Greenex-
medarbejder helt fejlagtigt med-
delte Ritzaus Bureau, at parterne
var blevet enige om et forhand-
lingsmøde 17. oktober kl. 13. Par-
terne havde overhovedet ikke talt
om et sådant møde.
Konklusion: Greenex forsøger
åbenbart bevidst at umuliggøre
pressens forsøg på en fair dæk-
ning af konfliktsituationer i Ma-
morilik. Mineselskabet er parat til
at fyre ytringsfriheden når som
helst. Man kan også som journa-
list være tilbøjelig til at give
tillidsmand Hans Løvstrøm med-
hold, når han om konflikten siger:
—Greenex holdt sig ikke til-
bage for at bruge løgn.
Finn Bønnelykke
journalist
26