Atuagagdliutit - 01.12.1977, Síða 28

t
tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt

politi kererssuaK
erKainiarneKartOK
Erling Porsild død
Dr. phil. Erling Porsild er død,
76 år gammel. Han var født og
opvokset i Grønland. Hans fader
var den navnkundige magister
Morten Porsild, som i begyndel-
sen af dette århundrede oprette-
de den danske arktiske station i
Godhavn. Erling Porsild var mor-
bror til rektor Ingmar Egede.
Han studerede botanik hos sin
fader og var botanisk assistent på
den arktiske station i den første
halvdel af 20’erne. Så emigrerede
han til Canada, hvor han udførte
sin livsgerning.
Gennem årene har Erling Por-
sild gennemført utallige viden-
skabelige ekspeditioner i hele
nordkalotten. I midten af 30’eme
ledede han omfattende forsøg
med indførsel af tamrener til ark-
tisk Canada. Han har skrevet
mange bøger samt videnskabelige
og populære afhandlinger og ar-
tikler af botanisk og geografisk
indhold. Han var bl.a. medarbej-
der ved det store canadiske leksi-
kon.
Erling Porsild var en kapacitet
inden for sit fag. Han var den
bedst kendte arktiske botaniker i
verden i vor tid. Han var fra 1936
tilknyttet det canadiske national-
museums botaniske afdeling først
som kurator og siden 1945 til han
faldt for aldersgrænsen i 1967
som chefbotaniker.
Under krigen var Erling Porsild
canadisk konsul i Nuuk.
Julut.
Erling Porsild tOKUvoK
ir. phil. Erling Porsild toKuvoK
76-inik ukioKardlune. nunavtine
inungorpoK pingorsardlunilo. atå-
tagå „naussorsioK" tusåmaneica-
KissoK Morten Porsild, K’eicertar-
ssuarme naussorsiorfingmik piler-
sitsissoK 1900-p autdlartilårnera-
ne.Erling Porsild seminariap suju-
ligtaissuata Ingmar Egedep anga-
gå. atåtamine naussorsiornermik
iliniarpoK naussorsiorfingmilo
K’eKertarssuarme ikiortauvdlune
1920-kut KiterKutilerneråne. tau-
va Canadamut nunasivox nuna
tåuna inunermine sulivfigalugo.
ukiut ingerdlaneråne Erling
Porsild amerdlasorpagssuarnik
ilisimatutut påsissagssarsiortarsi-
mavoK nunarssup avangnårssua
tamåt nerngatdlagdlugo. 1930-kut
KiterKutilerneråne tugtunik nuju-
itsunik Canadap avangnånut er-
KussineK angnertorujugssuaK su-
julerssorpå. ardlaligpagssuarnik
atuagkiaKarpoK åmale ilisimatu-
sautinik inuinarnutdlo soKutigi-
narsagkanik agdlagarpagssuaKar-
dlune naussorsiornermut nunale-
rutinutdlo tungassunik. ilåtigut
suleKatausimavoK Canadame
leksikonit (ilisimassariaKartunik
tamanik atuagkiarssuit) angner-
ssåne.
Erling Porsild naussorsiutut kå-
kagtorssuvoK, issigtune naussor-
siutut silarssuarme tamarme ili—
simaneKarnerpausimavdlune na-
livtine. Canadame nålagauvfiup
katerssugausivigssuata naussorsi-
ornermut ingmikortortaKarfiane
1936-me atorfinigpoK sujugdler-
mik nåkutigdlissutut 1945-mitdlo
1967-imut soraerningornerme tu-
ngånut naussorsiut Kutdlersåtut.
sorssungnerup nalåne Erling
Porsild canadamiut konsuleråt
Nungme.
Julut
Kujéssut
novemberip 4-åne eminguavta
Frederik Rosingip ajunåmerane
misigingneKataussorpagsuamut å-
malo nunarKatigissavtinut erKai-
niainerme peKataussorpagssuar-
nut tugpatdlernartunut Kujåssu-
teKarpugul.
kisalo sinerissame ajunårnikut
Kimagausimassut tamaisa misige-
Katigingårpavut.
Kålérau Julialo,
ManitsoK.
Frederik Lyngemut, nunavtine
politikeriussarsimassut malung-
nauteKarnerpåt ilånut erKåissu-
tigssiaK måna nåparneKarpoK.
Frederik Lynge landsrådimut
ilaussortausimavoK ukiune 36-ne
1917-imit 1953-imut, ukioK tåuna
inatsisit tungaviussut avdlångor-
tineKarneratigut nunarput Dan-
markip nålagauvfianut ilångune-
Karmat, folketingimut KinigauvoK
Avangnånitdlo folketingime siv-
nissuvdlune 1957-ime ukiåkut to-
Kunine tikitdlugo. åmåtaordle u-
kiorpagssuarne kommunerådine
sysselrådinilo ilaussortaussarsi-
mavoK. Frederik Lynge KGH-me
etorfeKarsimavoK sulisimavdluni-
lo Ausiangne K’utdligssanilo, tå-
ssane ukiorpagssuarne niuvertuv-
dlune.
erKåissutigssiaK marmoriuvoK
broncemut kuissamik Kiperugar-
talik erKumitsulicrtup Hans
Lyngep sanåvanik. erKåissutig-
ssiaK inigssineKarpoK Ausiangne
Frederik Lyngeugalup igdluata,
måna katerssugausivigtut ånrig-
ssuneKarsimassup, silatåne, ulér-
sissuvoK erKainiarneKartup pania
fru Augustine Clasen, tamatuma-
nilo inugpagssuit peKatåuput. o-
Kalugtuput borgmester Knud Sø-
rensen, erKåissutigssamik kater-
ssuinerme komitip sujuligtaissua,
politiuneK Jørgen Søholm, ilaKu-
taritdlo sivnerdlugit Kujåssute-
KarpoK landsrådimut ilaussortau-
simassoK Hans Lynge.
Hans Lynge oKauseKartoK angume erKåissutigssåta ulérneKarnerane.
åssilissame erssfput Augustine Clasen ulérsissoK åma borgmester Knud
Sørensen.
Hans Lynge taler ved afsløringen af sin faders mindesmærke. På billedet
ses søsteren fru Augustine Clasen og borgmester Knud Sørensen.
(åss./Foto: Kristine Zeeb).
aningaussautit erniåinik
agdlagtuineK
G RØ N LAN DSB AN Kl M E
aningausseriviup novemberip 30-åne 1977 aningaussautit erniait bankbogimut agdlag-
torsimavai.
erniat bankboginut agdlangneKåsåput aningausserivingmut sågfigingningnikut imalunit
Den kongelige grønlandske Handelime bankbogip atulersi'neKarfigisimassåne.
Rentetilskrivning
■
i
GRØNLANDSBANKEN
Banken har pr. 30.11.1977 tilskrevet renter på indlånskonti.
Renten indføres i bankbøgerne ved henvendelse til Grønlandsbanken eller hos Den
kongelige grønlandske Handel på den plads, hvor kontoen er oprettet.
GRØNLANDSBANKEN A/S
— såkutdlOnit aningaussatigut sågfigineKarsinaussoK.
— i ethvert øknomisk anliggende.
Mindes-
mærke for
politiker
af format
Der er rejst en mindesten over
Frederik Lynge, en af de betyde-
ligste politikere, Grønland har
haft.
Frederik Lynge var landsråds-
medlem i 36 år fra 1917 til 1953.
Samme år, da Grønland ved
grundlovsændringen blev indlem-
met i det danske rige, valgtes han
ind i Folketinget og var nord-
kredsens repræsentant i tinget til
han døde i efteråret 1957. Han var
ligeledes mangeårigt medlem af
kommuneråd og sysselråd. Frede-
rik Lynge var ansat hos KGH og
virkede i Ausiait og K’utdligssat,
hvor han var handelschef gennem
en menneskealder.
Mindesmærket er af marmor
med et bronzerelief af kunstneren
Hans Lynge. Det er placeret i
Ausiait foran den afdøde politi-
kers gamle hus, som nu er ind-
rettet til bymuseum. Afsløringen
blev foretaget af hans datter, fru
Augustine Clasen i overværelse
af mange mennesker fra byen.
Der blev holdt taler af borgmester
Knud Sørensen, formanden for
indsamlingskomiteen, overbetjent
Jørgen Søholm og på familiens
vegne af tidligere landsrådsmed-
lem Hans Lynge.
Idrætshal i Narssax
Den meget smukke mærkat,
som er trykt herover, er re-
sultatet af en konkurrence,
som hal-komitéen i NarssaK
udskrev for nogen tid siden.
Mærkaten skal sælges til
fordel for halindsamlingen
i byen.
Konkurrencen blev vun-
det af teknisk assistent, ar-
kitekt Nya Sebulonsen.
Fulmægtig Mogens Møl-
ler Hansen, der er sekretær
for hal-komitéen, fortæller
til AG, at der er trykt
100.000 mærkater, og at de
skal sælges for en krone
stykket fem ad gangen.
Mærkatens format er til-
passet en tændstikæskes
størrelse, men den egner
sig også udmærket til at
klæbe på breve.
Mogens Møller Hansen er
helt sikker på, at man nok
skal få solgt alle mærkater,
og man overvejer allerede
nødvendigheden af et gen-
optryk.
Hal-komitéen har indtil
nu samlet 160.000 kr. ind,
og der er lang vej endnu.
Af de godt 10 mili. kr., som
en idrætshal koster i dag
skal man i NarssaK selv
skaffe ca. 2 miil. kr.
Hal-komitéens formand
er fabriksmester Ingvard
Høegh.
-den.
inerssuax Narssame
mærkåte kussanartoK måne taku-
neKarsinaussoK tåssa Narssame i-
nerssuaK timerssortarfigssaK piv-
dlugo komitip Kanigtukut unang-
misitsinerata kingunera. mærkåte
tuniniarneKåsaoK timerssortarfig-
ssamut iluaKutigssångordlugo.
unangmisitsinerme ajugaussoK
umingalo titartaissoK tåssa ig-
dlugssanik titartaissartoK Nya
Bebulonsen.
komitime agdlagtussoK fuld-
mægtig Mogens Møller Hansen
OKarpoK mærkåtit 100.000 naKi-
neKarsimassut, tatdlimåkutårdlu-
gitdlo 1 krunimik akilerdlugit tu-
nineKåsassut. mærkåte ikitsisit
puatut angissuseKarpoK, åmale
agdlagkanut nipititagssatut naler-
KutdluarpoK.
Mogens Møller Hansenip Kula-
ringitdluinarpå mærkåtit tamar-
mik tunineKamigssåt, amerdlane-
russunigdlo naKiterisitsinigssaK
måna isumaliorKutigineKarérpoK.
komitip månamut 100.000 kr.
katerssorérpai sulile aningaussar-
pagssuit isertitariaKåsåput. iner-
ssuaK timerssortarfigssaK 10 mili.
kr. migssiliordlugit akeKartug-
ssauvoK tåukunångalo 2 mili. kr.
narssarmiut nangmingneK kater-
ssortugssauvait.
komitip sujuligtaissorå fabriks-
mester Ingvard Høegh.
-den.
Ny sendetid
Den grønlandske radioavis ændrer
fra 2. januar 1978 sine sendetider
i Danmark fra 18.20-18.30 til 18.05-
18.15. Udsendelsen er meget popu-
lær både blandt danske og grøn-
lændere, og lyttertallet stiger
stadigt.
28