Atuagagdliutit - 16.03.1978, Blaðsíða 4

Åbent brev til
Brigitte Bardot
Denne gang kan jeg ikke lade
være med at skrive til dig. Jeg
er abonnent på Billedbladet og
har i artikler og på billeder fulgt
dig gennem årene. Jeg så også
et fotografi af dig i BT 25. ja-
nuar, og nu sidst så jeg dig på
AGs forside i begyndelsen af fe-
bruar. Her forestillede du hoved-
figuren i vort sagn om Havets
Meder, der sørger for fangstdyr
til dem, der mangler. Den rolle
vil klæde dig, og jeg ser helt lyst
på fremtiden. Sagnet er overle-
veret fra vore forfædre og hand-
ler om den kære kvinde, der
hjalp grønlænderne med fangst-
dyr, når de havde besøgt hende
i havets dyb.
Jeg blev forbavset over, at du
gjorde verden opmærksom på
grønlændernes måde at slå ny-
fødte sæler ihjel på. For jeg troe-
de, du byggede din kritik på selv-
syn. Men det har du altså ikke
gjort, og alligevel har din kritik
nu ramt de grønlandske fangere
meget uheldigt.
Dit arbejde er ikke særlig
hårdt og fysisk krævende. Du
burde have tænkt på, at ikke alle
mennesker har det som du, og at
Der er købekraft
i Grønland — og
man finder frem
til den ved at
annoncere i
GRØNLANDSPOSTEN
nogle må gennemleve alvorlige
strabadser for bare at skaffe sig
cg deres kære det nødvendigste
til livets ophold.
Hvis nu du, søde Brigitte, skulle
komme ud for at mangle penge
til livsfornødenheder, så kan du
ved hjælp af din vidunderlige
skønhed skaffe dig det, du mang-
ler, fordi du lever i en verden,
der har råd til det. Men når grøn-
landske fangere ikke har flere
penge, så må de ud i naturen, på
jagt efter sæl og andre dyr, i 40
graders kulde, eller de må ro ud
på havet i en spinkel kajak, un-
der livsfarlige og kun vanskeligt
beregnelige forhold. For bare at
skaffe sig det nødvendige. Og
dette er kun muligt på grund af
en 1000 år gammel, suveræn
fangstkultur, som de elsker over
alt andet.
Mange, mange fangere har mi-
stet livet i de brusende bølger, i
forsøget på at forsørge deres kæ-
re familie og bopladsfæller. De-
res livløse, frosne kroppe, som
skyller i land eller langsomt syn-
ker i havets dyb vidner om det.
Og det er disse i forvejen meget
hårde livsvilkår, som du, søde
Brigitte, vil gøre endnu hårdere.
Hvad mon du ville tænke, hvis
du så en fanger, der som eneste
forsørger på et ensomt sted om-
kom under fangst? Hvad mon du
ville tænke, hvis du blev vidne
til, at børnene hjælpeløst forlad-
te måtte dø af sult?
Det er din kærlighed til dyr,
der har forringet afsætningsmu-
lighederne for grønlandske sæl-
skind så drastisk. Du har derved
hindret et meget stort antal
grønlændere i at tjene penge.
Grønlændernes livsfarlige fangst-
indsats bliver nu betalt meget
dårligere. Og deres ofre nytter
mindre. Disse dyr, som du elsker,
er skabt til at brødføde Jordens
vigtigste skabning. Og du, søde
Brigitte, gør forkert i at hindre
det.
Prøv at tage ud i den vidunder-
lige, storslåede natur — efter
grønlandsk skik og jagttradition.
Vore dygtige og betænksomme
fangere skal nok tage dig med.
Du kommer til at sove i telt, og
du skal have godt med varmt
undertøj på og klædes i sæl-
skindstøj, så du ikke kommer til
at fryse. Efter grønlandsk skik
vil vi hjælpe dig til at fange din
første sæl. Og når du har fanget
den, skal vi have kaffe og lidt
senere spise sælkød. Fangernes
koner vil vise dig, hvordan man
tilbereder et skind, og hvis du
er dygtig til det, kan du sælge
skindet til højeste pris. Eller du
kan beholde det og anbringe det
i din hyggelige lejlighed, så du
kan føle lykke, hver gang du kig-
ger på det.
C'est ainsi que nous traitons les bébé's phoques au Groenland
Kalåtdlit-nunåne puissérKat taima pissarpåt ...
Sådan behandler vi sælungerne her i Grønland ...
Derefter vil du være vore el-
skede grønlandske fangeres bed-
ste og ivrigste forsvarer. Og du
vil gøre god reklame for de grøn-
landske skind.
Og på den måde vil du leve
op til sagnet om Havets Moder.
Grønlænderne vil elske dig i ste-
det for at være sure på dig, som
de er i dag. Hvis du oplevede na-
turen og dens rigdomme, sådan
som jeg har fortalt, så vil du
blive klar over, hvorfor du er
skabt som menneske, Jordens
vigtigste skabning, og at andre
dyr er skabt for at du kan over-
leve. Kom cg besøg os. Vi skal
nok hjælpe dig.
Jeg sender dig venlige hilsener
og håber, du forstår mit brev og
sender mig et svar. Og når du
har svaret, og hvis du vil vide
mere, så vil jeg gerne fortælle
dig om mine sælfangster og bjør-
nejagter.
Handelsforvalter
Jørgen Nielsen,
TasiussaK,
3962 Upernavik.
Eleverne lærer at
bruge kvindekniven
Jeg er med på Monaco
uvangåtaoK Monaco-
tortunut ilaorusugpunga
Monaco er særlig let
Monaco kimikeKaoK
Monaco er cerutten med de
fine tobakker smukt afstemt så
smagen bliver særlig let.
Derfor er moderne cerutrygere
med på Monaco. Vær selv med.
Monaco sikåvarauvoK
tupartarigdluartoK ingmingnut
nalereusagkanik taimaingmat
kimiklpoK.
taimaingmat uvdlumikut
sikåvarKeritut Monaco-tortunut
ilaorusugput.
GR/kxm
Nu har „Arnat Iliniarfiat" været i
brug det første halve år. AG har
aflagt skolen et besøg for at høre,
hvordan det går, og se, hvorledes
hverdagslivet former sig der.
Vi traf eleverne samlede til ti-
me i skindsyning i den stue, der
er indrettet således, at eleverne
kan se, hvorledes der så ud i et
grønlandsk hjem tidligere.
Leder af „Arnat Iliniarfiat",
Cecilie Lund, fremviste de mange
små skindarbejder, som eleverne
lavede broderier på.
Mange små, farvede skindstrim-
ler lå på det lange bord, og ved
siden af lå et stort blåt skind
til at skære af.
— Cecilie, vil du fortælle, hvor-
ledes det skind er behandlet.
— Når man har taget skindet
af sælen, skal det vaskes med
sæbe. Det kommer an på, hvad et
skind skal bruges til, om det skal
være skind med hår eller uden
hår. Det uden hår bruges til ka-
mikker. Når alle hår er taget af
skindet, skal det vaskes igen, så
farves det med farve, f. eks. den
blå farve, og så kan den bruges
til kamikker.
— Hvad er det for et skind, I
arbejder med der?
— Det er et klapmydsskind.
— De små farvede strimler, I
bruger til broderierne, er det
skind behandlet på samme måde?
— Ja, det er bare andre farver.
Man kan købe disse farver i bu-
tikken.
— Vasker man skindet i far-
ven?
— Før i tiden vaskede man
skindet i farven, nu stryger man
farven på med en pensel, og så er
det parat til at skære ud.
— Eleverne bruger kvindekni-
ven. Kunne eleverne bruge den,
før de kom, eller er det her på
skolen, man har sagt til dem, at
de skal bruge den?
— Det er sådan, at man skal
bruge kvindekniven. Ellers kan
Eleverne arbejder koncentreret med det finere skindarbejde. (Foto:
C. Ulrich).
man ikke lave de ting, der skal
bruges til skindsyning. Den elev,
der har syet cigaretetuiet og sak-
seetuiet, og en elev fra østkysten,
har prøvet det før, men ikke så-
dan rigtigt.
— Er det sådan, at de har lært
det af deres mor eller bedstemor?
— Ja, det er det.
— Hvad synes eleverne om det?
— De er meget, meget glade for
det. Desværre har de kun tre ti-
mer i skindsyning om ugen. Det
er ikke ret meget.
— Regner du med, at det vil
være sådan, at de vil kunne lave
et par kamikker selvstændigt, når
de rejser herfra. Er det målet?
— Nej, målet er ikke, at de skal
lave kamikker; men de skal lære,
hvordan man behandler skindet,
hvordan man syr. Nogle af elever-
ne er meget dygtige, de vil kunne
lave kamikker; men vi mangler
skind. Vi har skind hængende, de
er blot ikke færdige endnu. Vi
kom ikke rigtig i gang med skind-
arbejdet så tidligt, som vi gerne
ville. Men jeg synes, eleverne har
været flittige og allerede er ble-
ve dygtige.
— Hvis du skal gøre op, hvor-
dan det er gået i den tid, „Arnat
Iliniarfiat" har været i gang, Ce-
cilie, vil du så sige, at det har
svaret til forventningerne?
— Det er jo en ny skole, som
vi har skullet starte her; men jeg
synes alligevel, at jeg må sige, at
det er gået godt. Eleverne har
været flinke. Vi har selvfølgelig
gjort en del erfaringer, som vi
vil drage nytte af til næste år.
Skoleårets afslutning er midt i
maj. I april måned vil vi lave en
udstilling af det, der er lavet i
årets løb af eleverne, og så vil de,
når de rejser, få deres arbejder
med hjem, slutter Cecilie Lund.
G. U.
4