Atuagagdliutit - 16.03.1978, Blaðsíða 21

Vi må selv lave
propaganda
hvis vi vil vælges
— siger formanden for Kvindeforeningen i Marrit-
sok, lærer Marie Heilmann
Treds kvindeår og tilstræbt lige-
stilling sidder der stadig meget få
kvinder i kommunalbestyrelserne
i Grønland. Burde kvinderne ikke
mere direkte være med til at præ-
ge samfundet i de kompetente
råd?
AG spurgte medlem af kommu-
nalbestyrelsen og formand for
Kvindeforeningen i Manitsok, læ-
rer Marie Heilmann, om dette.
— Vi arbejder meget på at få
flere kvinder ind i kommunalbe-
styrelser, men det er lige som om
kvinderne stadig holder sig tilba-
ge, når der skal snakkes politik.
Kort efter landsmødet sidste som-
mer på Kvindehøjskclen i Sisi-
miut udsendte vi en opfordring til
kvinderne om at sørge for, at
kvindeforeningerne til næste, valg
får opstillet kandidater — og i
god tid før valget, så de kan nå
at føre valgpropaganda.
Og da der var valg til bygderå-
dene, var der da også i Kangamiut
en mandlig og en kvindelig kan-
didat, der havde lige mange stem-
mer. Det blev afgjort ved lod-
trækning, og kvinden tabte. Ellers
ville der nu have været en kvinde
med i bygderådet.
— Taler du som kvinde specielt
kvindernes sag i kommunalbesty-
relsen?
— Jeg interesserer mig ikke
kun for såkaldte kvindeproblemer,
men for samfundsproblemer i det
hele taget. Men det er meget vig-
tigt, at der er kvinder med, også
i teknisk udvalg, f.eks.
STARTEDE KVINDEFORENINGEN
Marie Heilmann vår med til at
starte Kvindeforeningen i Manit-
sok i 1949. Ni kvinder blev enige
om at starte foreningen, og man
sendte så brev ud til alle kvinder
i byen om at være med. Der meld-
te sig 23, og sådan startede for-
eningen. Så er det gået op og ned
med medlemstallet, og i øjeblik-
ket er der kun 34 medlemmer.
— Hvorfor?
— Det er meget svært at samle
kvinderne nu, siger Marie Heil-
mann. Mange kvinder arbejder
ude og har derved dobbeltarbejde.
Der er jo også TV og andre til-
bud, så det kan være svært at
samle folk. Men vi holder ugent-
Marie Heilmann, kommunalbesty-
relsesmedlem, lærer og formand
for Kvindeforeningen i ManitsoK.
(Foto: LIL).
Marie Heilmann, kommunalbesty-
relsimut ilaussortaK, illniartitsissoK
Manitsumilo arnat pexatigtgfiåne
sujuligtaissoK. — (åss.: LIL).
lige møder, vi har hyggeaftener,
hvor vi lærer hinanden forskellige
slags håndarbejder. Og vi har di-
skussionsaftener, hvor vi får for-
skellige til at komme med et op-
læg.
Distriktslægen har været her og
talt om det man kalder alminde-
lige sygdomme og vi har snakket
om forsikringsspørgsmål, som det
kan være meget gavnligt for kvin-
der også at vide noget om. Sådan
har vi haft forskellige emner i
vinterens løb.
SAMME PLIGTER FOR
PIGER OG DRENGE
— Vi har også lavet madlavnings-
kurser, som både er for mænd og
kvinder. For vi går helt ind for,
at man deler arbejdet derhjemme
og lærer både piger og drenge at
hjælpe med det huslige arbejde.
— Og så har vi haft stor succes
med skindsyningskursus, som vi
har arrangeret i samarbejde med
aftenskolen. Kvindeforeningen
havde indkøbt skindet, som ele-
verne så købte af os. Det kom
der mange dejlige skindarbejder
ud af, og vi vil gerne have, at
vore håndarbejdstraditioner bli-
ver ført videre.
— Kvindeforeningerne er ikke
politiske, men derfor ser vi allige-
vel gerne, at mange flere kvinder
går ind i politik og er med til at
forme samfundet — også udadtil,
siger Marie Heilmann. rnh
Generalforsamling
i Inuit Ataqatigiit
i K'aKortoK
K’aKortOK-afdelingen af den po-
litiske bevægelse Inuit Ataqati-
giit har for nylig holdt general-
forsamling. Formålsparagraffen,
som stort set er magen til de an-
dre afdelingers, blev vedtaget.
Det understreges bl. a., at den
nuværende politiske udvikling,
som bliver styret fra Danmark,
har medført enorme kulturelle og
sociale problemer. Inuit Ataqati-
giit vil derfor bane en vej for
løsrivelse af disse igennem, at
den oprindelige befolkning alene
i fællesskab har ejendomsretten
til landet. Inuit Ataqatigiit vil i
øvrigt støtte alle bestræbelser på
at danne en inuitføderation.
Det nævnes også, at arbejdsløs-
hed samt samfundsmæssige pro-
blemer bliver større og større.
Stats- og privatejede virksomhe-
ders fordeling og brug af over-
skud har arbejderne, som bliver
brugt som billig arbejdskraft, in-
gen indflydelse i — og denne sty-
reform skaber social uligevægt.
Derfor skal alle produktionsmid-
ler og selskaber stiftet i profit-
øjemed overdrages til det grøn-
landske samfund, så den af arbej-
derne skabte merværdi skal for-
deles retfærdigt.
Til den centrale organ i Inuit
Ataqatigiit i iK’aKortoK vælges
Hjalmar Dahl, Søren Lynge, Hans
Kristian Kanuthsen og Johanne
Petrussen.
Farlig leg
To drenge i NarssaK blev for ny-
lig alvorligt kvæstet under leg
med nogle sprængkapsler, de hav-
de fundet i et gammelt skur.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
Kalåtdlit-nunåliartartutoKaK åssillssanik kigartuissartoK Eigil Knuth, ukioK måna augustime 75-inik ukio-
KalersugssaK, Københavnime sap. akunerine ardlalialungne sarKumersitsisimavoK Kissungnik inussalianik,
Angmagssalingme 1936-me 1937-milo titartarsimassaminik. sarKumersitsineK, åma Kalipagkanik indssalia-
nigdlo ilalik Boels Gårdime Nyhavnime pisimavoK. Tunumingånérsut inuit Kiperugkat amerdlåput kater-
ssugautitdlo KaKutigortOvdlutik, erKarsautigineKarpordlo KanoK ilivdlugit atautsimortmarneKarsinaunersut
sarKuminarnerutitdlugit. Eigil Knuth OKalugtuarpoK, Angmagssalingmit Kiperugkane tamaisa gipsimit ase-
rujåinerussumik atortulerdlune sanarusugkine, sordlo bronzemik imalunit ujarKamik. kuerKingnigssåtdle
akisusaoK. såmigdlerpåK Eigil Knuth Knud Rasmussenip åssingata ilåtigut NQngme landsrådip atautsi-
mltarfianitup saniane. såmigdlerme atåne inussaliax IsortormioK Tumidia, 18-inik ukiulik, saniane Sabi-
na, 64-inik ukiulik, mardluvdlutik Angmagssalingme (lasilaK) 1936—1937 ilusilersorneKarsimassut. Sabinap
kuisingfkatdlardlarame arxa tåssa TikertoK, Eigil Knuth oxalugtuarpoK.
Den gamle grønlandsfarer og billedhugger Eigil Knuth, der fylder 75 år i august i år, har i nogle uger
i København udstillet portrætskulpturer, som han modellerede i Angmagssalik i 1936—1937. Udstillingen,
der også omfatter malerier og statuetter, har haft til huse i Boels Gård i Nyhavn. De østgrønlandske
portrætskulpturer er en stor og enestående samling, og der er overvejelser om, hvordan den kan holdes
samlet som en mere permanent udstilling. Eigil Knuth fortæller, at man gerne ville fremstille alle skulp-
turerne fra Angmagssalik i mere bestandige materialer end gips, f.eks. bronze eller stentøj. Men omstøb-
ning er kostbar. Øverst til venstre Eigil Knuth ved siden af skulpturen af Knud Rasmussen, som bl.a.
findes i landsrådets mødesal i Nuuk. Nederst til venstre skulpturen af Tumidia fra Isortox, 18 år, ved
siden af Sabina, 64 år, begge modelleret i Angmagssalik (Tasilax) i 1936—1937. Sabinas „hedenske"
navn var TikertoK — d.v.s. „hende med den lange pegefinger", oplyser Eigil Knuth.
21