Atuagagdliutit - 16.03.1978, Blaðsíða 12

K’aumarujQp xåxåne xårusuk xåxap iluane xlngortusigalugtufnarpox. titartagkap takutlpå Kårusuit xulåinit issigalugit sumungnarnerat. såmiup tungånut piaiviussox, sisamanik texerxug-
dlit takutitsissuput xeråtarxutinik, ptainex inerpat xåxax nåkåutorxunago unmgåinartugssanik. talerpigdlex atåssusTvfiuvox ukiox måna piaiviulersugssamut.
Gruberne i Den Sorte Engel strækker sig dybere og dybere ind i bjerget. Siktsen viser grube-systemet set fra oven. Til venstre det egentlige brydningsområde, hvor de firkantede sig-
naturer markerer malmsøjlerne, der bliver stående efter brydningen for forhindre sammenskred i bjerget. Til høje forbindelsestunnellen frem mod dets åkaldte „cover-område", hvor
malmbrydningen begynder i år.
Dalende zink-priser
reducerer overskud
på bjergværksdriften
Å/S Greenex’ overskud i 1977 blev på 33 mili. kr.
mod 97 miil. kr. året for. Omsætningen dalede med
knap 20 pct.
1977 fremstilles i A/S Greenex’
årsberetning som et dårligt år,
hvad angår det økonomiske ud-
bytte. Omsætningen blev 387
mili. kr. mod 478 miil. kr. i 1976.
Årsresultatet for 1977 opgør
Greenex til 33 mili. kr. mod 97
miil. kr. i 1976.
Som hovedårsag for det ringe-
re økonomiske udbytte angiver
Greenex dalende zink-priser. I
løbet af 1977 faldt zink-prisen
på metalbørsen i London fra ca.
4 kr. pr. kilo til ca. 3 kr. pr. kilo.
Årsagen er den almindelige af-
matning i den internationale øko-
nomi, som har medført lavere ef-
terspørgsel på zink. Værdien af
solgt zink faldt fra 403 miil. kr.
i 1976 til kun 263 miil. kr. i 1977.
BLY-PRISERNE STEG
Bly-priserne er derimod steget
ligesåmeget, som zink-priserne
faldt, nemlig fra ca. 3 kr. pr. kilo
i 1976 til ca. 4 kr. pr. kilo i 1977.
Det skyldes bl. a. efterspørgsel
fra Østeuropa og den kolde vin-
ter i Nordamerika, som medførte
øget efterspørgsel på batterier.
De stigende bly-priser kan
imidlertid ikke rette op på det
økonomiske slutresultat, fordi
malmen i Den Sorte Engel inde-
holder tre gange så lidt bly som
zink. Alligevel steg værdien af
blysalget fra 75 mili. kr. i 1976
til 124 mili. kr. i 1977.
15 •/• GRØNLÆNDERE
I 1977 beskæftigede Greenex i
gennemsnit 324 medarbejdere,
hvoraf de 290 var ansat ved
bjergværket og resten i Køben-
havn. Medarbejderstaben fordeler
sig med 75 pct. danskere, 15 pct.
grønlændere og 10 pct. svenskere
og nordmænd. Personaleudskift-
ningen i 1977 har været høj —
helt oppe på 57 pct., bl. a. som
følge af de mange afskedigelser
af udsendt arbejdskraft efter
konflikten i juni.
ANTALLET AF GRØNLÆNDERE
DALER
Om anvendelsen af grønlandsk
arbejdskraft hedder det i årsbe-
retningen: — I 1977 indførte
Greenex fuld ligestilling — og
dermed ligeløn — for de grøn-
landske ansatte. Det er selska-
bets håb, at den nye, højere be-
gyndelsesløn, kan tiltrække den
grønlandske arbejdskraft, der har
kvalifikationer, svarende til dan-
GRØNLANDSPOSTEN
• to-sproget
ske industriarbejderes, således at
en stigning i antallet af beskæf-
tigede grønlændere kan opnås.
Der har været beskæftiget op
til 65 grønlændere, men trods
kraftige anstrengelser fra Green-
ex’ side er antallet igen faldet
til 50 ved årets slutning, hedder
det i årsberetningen fra Greenex.
MALM TIL SEKS ARS BRYDNING
Efterforskningen efter nye malm-
områder, der kan brydes, har gi-
vet det resultat, at der endnu er
malm til seks års brydning. Ef-
terforskningen fortsætter. Hidtil
har den foregået i de lettest til-
gængelige områder, men i frem-
tiden vil Greenex i stigende om-
Savalingmiune lagtingimut ilau-
ssortap Erlendur Paturssonip nu-
nat avangnardlit ingmikut ataut-
simltartuisa Kanigtukut Oslome
atautsimineråne Kavdlunåt-nunåt
pissutipå Kalåtdlit-nunånik nu-
nasiaxartutut ingerdlatsissutit-
dlugo.
Patursscnip Savalingmiune ku-
ngitsuniat partiat sivnissuvfigå,
tåunalo ilåtigut ima OKarpoK:
— Kalåtdlit-nunåne Kinersi-
ssartut kigsautigissait agssortor-
dlugit Kavdlunåt-nunåta Kalåt-
dlit-nunåt pingitsailivdlugo EF-
imut ilaussortångortipå. inuit
nangmingneK aulajangersinåussu-
sexarnerat aulajangisinåussuse-
Karneratdlo Kavdlunåt-nunane
tåssa taimatut issigineKarpoK.
— Kavdlunåt-nunåta Kalåtdlit-
nunåt tigussarå kulturiminigdlo
tunivdlugo ukuninga: kivfåungi-
ssuseKångineK, kigdlilersuivfigi-
neKarneK, silaKångitsoK kinguåg-
ssiutitigutdlc nåpautit, Savaling-
miut åma taimatut pineKarsimå-
put. akiusinåussuseKarnerdle ku-
janartumik Savalingmiune angi-
neruvoK. savalingmicrmiut kiv-
fåungissuseKarnermik kigsautigi-
ssånik åmalo pissagssarissånik tu-
ninagit tamatumunga taorsiutdlu-
go Savalingmiut nangminerssor-
nerunermik årKigssussivfigine-
xarput nunatdlo avangnardlit a-
tautsimitartuine xavdlunål ilau-
sscrlautitaKarnerånut peKatauti-
neKardlutik. nunat avangnardlit
tamarmik inuisa atautsimitartune
fang søge malm i vanskeligt til-
gængelige områder.
I 1977 blev boret flere over-
fladehuller gennem indlandsisen
øst for Den Sorte Engel, og efter-
forskningen i selve gruben er nu
koncentreret ca. 3 kilometer fra
grubens indgange.
Fra bjergets top blev i 1977
boret 22 huller for at undersøge
malmforekomsterne i områdets
østlige del. Boringerne, der ko-
stede ca. 7 mili. kr., ramte malm
i tre forskellige områder. Men
den endelige vurdering af de nye
områders omfang og muligheder
kan først ske efter nye boringer
i år.
-h.
tåukunane nangminerssortumik
ilaussortautitaKånginerat tunga-
viussukut kukuneruvoK. nunatdlo
avangnardlit inuinik oKarama Sa-
valingmiut Kalåtdlit-nunåtdlo
ilångutdlugit erxarsautigåka, Pa-
tursson nalunaerpox.
taimailinermine nunanut av-
dlanut ministerimit K. B. Ander-
senimit socialdemokratimitdlo
Bernhardt Tastesenimit akerdli-
lerneKarpoK. Tastesenip inersu-
ssutigå ministeriunerup Anker
Jørgensenip oxausé, oKarmat
nangminerssornerulernerup er-
Kunexarnerata kingornagut
inungnik taissisitsinikut sujunig-
ssame Kalåtdlit-nunåta EF-imut
xanoK atåssuteKarnigsså kalåtdlit
nangmingneK isumerfigisagåt.
islandimiup, ministeriusima-
ssup Magnus Kjartanssonip, Pa-
turssonip Kavdlunåt-nunånik ag-
ssuaringningnera isumaKatauvfi-
gå. — kukuneruvoK Kalåtdlit-nu-
nåt Kavdlunåt-nunåta ilåtut av-
dlatutdle pineKartugssatut erKar-
tusavdlugo, OKarpoK. nunasialig-
tut iliorneK 1953-ime autdlartit-
dluarpoK, kalåtdlit piniartut
kivfåungissuseKartut pingltsailiv-
dlugit igdloKarfingnut nugterti-
neKalermata. tåssa ilumut nuna-
sialigtut ingerdlatsineK. tamåna
ilåtigut Kavdlunåt kalåtdlitdlo
sulissartut åssigingmik suliaKar-
tut akigssarsiaisa åssigingissusi-
sigut takuneKarsinauvoK, Kjar-
tansson OKarpoK.
-h.
Knud Rasmussenip Højskolia
iliniartugssarsiorpoK
Knud Rasmussenip Højskoliane ukiunerane 1978/79-ime atua-
Kataujumassunik KinuteKartoKarsinauvoK. atuarneK ingerdlå-
saoK 1. november—15. maj.
1. juli 1977 Knud Rasmussenip Højskolia ,Arnat Iliniarfiat“-
mik ilaneKarpoK, pingårnerutitdlugo Kangamit kalåtdlit ar-
nartaisa suliarissartagait iliniartitsissutåusassut. højskolime
1978/79-ime iliniartungomiartut KinuteKautimingne nalunae-
rutigisavåt iliniartitaunigssartik ineKarnigssartigdlo „Arnat
Iliniarfiat“-nitikumanerdlugo højskolimitikumåsanerdlugulu-
nit.
atuarnermut akiliutigssaK 1. september 1978 nagdlertinago
akilerneKartugssax 700,- kruniuvoK.
atuaKataujumassut 15. august 1978 nagdlertinago nalunae-
rérsimåsåput.
atuaKataujumavdlutik nalunaertut 15. maj 1979 nagdlertinago
18-inik ukioKalerérsimåsåput. ukiut Kumut kigdleKångitdlat.
nalunaerfigssaK tåssauvoK:
Knud Rasmussenip Højskolia
Postboks 82 . 3911 Sisimiut . Telefon 1 40 32
KinuteKardlune imersugagssat suliagssaKartitsiniarnerme ag-
dlagfingmit pineKarsinåuput.
Danmark nuna-
siaKarniarpoK
12