Atuagagdliutit - 16.03.1978, Blaðsíða 10

Isbjørne-bestanden
i Thule-distriktet
undersøges i maj
Dr. phil. Chr. Vibe leder af en canadisk-norsk-dansk
ekspedition
Den 1. maj indledes årets isbjør-
ne-ekspedition i Grønland. Denne
gang gælder det isbjørnene i Thu-
le-distriktet. De foregående år har
undersøgelserne drejet sig om is-
bjørnene i det østgrønlandske om-
råde. Den forestående ekspedition
er et fælles canadisk-norsk-dansk
foretagende. Ekspeditionens leder
bliver den kendte isbjørne-eks-
pert, dr. phil. Chr. Vibe. Han op-
lyser til AG, at Thule-ekspeditio-
rien har to hovedformål: at un-
dersøge, hvor stor isbjørnebestan-
den er i distriktet og at fange og
mærke bjørne for at se, om nogle
af dem igen vender tilbage til Ca-
nada, eller om de forbliver i
Grønland.
Ekspeditionen vil vare to-tre
uger. Metoden er den velkendte:
isbjørneforskerne flyver med he-
likopter lavt hen over isen og
kigger efter bjørnespor i sneen.
Helikopteren følger sporet, til
man når isbjørnen. Fra helikop-
teren affyres et specielt projektil
med bedøvelsesmiddel mod bjør-
nen. Når bjørnen er slumret ind,
lander helikopteren, og bjørnen
mærkes i begge øren med røde
eller blå plasticmærker. Bjørnen
vågner langsomt op og vandrer
videre.
EN BJØRN EFTER IVARS SILIS
— Metoden er meget sikker både
for bjørnene og de folk, der mær-
ker dem, siger Chr. Vibe. I de
tre første østgrønlandske ekspe-
ditioner har vi mærket ialt 81
isbjørne. Vi har altid dyrlæge
med. Kun een af bjørnene våg-
nede ikke op igen. Dosis har væ-
ret for stor i forhold til dyrets
vægt. I et andet, enkelt tilfæl-
de, havde bjørnen ikke fået nok.
Da en af ekspeditionsdeltagerne,
Ivars Silis, gik hen mod den for
at mærke den, sprang bjørnen op
og fulgte ham hen mod helikop-
teren. Den standsede først, da den
blev betænkelig ved larmen og
vindpresset fra rotoren.
INGEN FANGSTLISTER I THULE
Chr. Vibe regner med, at man
kan mærke 10—20 bjørne i Thule-
distriktet på den forestående eks-
pedition. Der er usikkerhed om
antallet af isbjørne i området, bl.
a. fordi de lokale fangere ikke
nedlægger flere end 15—25 bjørne
årligt, og det dækker kun deres
eget livsvigtige behov for bjørne-
skind til beklædning. Der fore-
ligger desværre ikke fangstlister
fra Thule-distriktet.
BJØRNENES VANDRINGER
— Man ved, at en del af bjørnene
i Thule-distriktet kommer fra det
nordcanadiske område, bl. a. for-
di Thule-fangerne har registreret
flere isbjørne, der er mærket i
Canada, tilføjer Chr. Vibe. — Vi
har en teori om, at kulden tvin-
ger en del sæler og isbjørne fra
det nordligste Canada ud til
åbentvandsområdet ved Baffin-
bugten og derfra videre til Thule-
distriktet.
— Samtidig med undersøgelsen
i Thule gennemføres en lignende
undersøgelse i det canadiske om-
råde, så vi efterhånden kan få
klarhed om isbjørnenes vandring
i denne del af polaregnene. Eks-
peditionen til Thule vil både un-
dersøge forholdene i Melvillebug-
ten og nordpå i Kane Bassin og
Smith Sund, slutter dr. Chr. Vibe.
-h.
VRALTER J E55 EN
Hårdttræ — Trælast — Krydsfiner — Isole-
ringsplader — Plasticplader — Branddøre m.v.
mångertumernit — Kissuit åssigTngitsut —
krydsfinerit — pladerssuit plastikiussut —
ikuatdlalernigssamut matut avdlatdlo.
SDR RINGVEJ 27. 2600 GLOSTRUP TELEX 33224
ASSISTENT
til Grønlænderhuset i Odense
Den selvejende institution Grønlænderhuset i Odense søger
fra 1. juni 1978 eller tidligere en assistent, som skal indg^
i bistandsarbejdet på Fyn og vagtarbejdet i huset.
Assistenten må være dobbeltsproget og kendskab til pæda-
gogisk og sociale forhold vil være en fordel. Kørekort nød-
vendig.
Lønnen udgør p. t. pr. måned kr. 6039,29, svarende til løn-
ramme 8, skalatrin 13-17. Hertil kommer et særligt tillæg.
Der kan eventuelt anvises værelse med eget toilet og køkken-
adgang i selve institutionen, som fra 1. juni flyttes til Hunde-
rupvej i Odense.
Nærmere oplysninger kan fås hos forstander Finn Illum
Jørgensen, tlf. (09) 10 21 41.
Skriftlig ansøgning bedes sendt til forstander Finn Illum
Jørgensen, Grønlænderhuset i Odense, Vollsmose Allé 290,
5240 Odense NØ, senest den 1. april 1978.
nånunik ilisimassagssarsiornermit sujusingnerussukut pissumit åssillssap takutipå nanox sikorssuarmltoK.
Et billede fra en tidligere isbjørne-ekspedition, der viser en isbjørn i drivis. (åss./Foto: Chr. Vibe).
Helt ny undersøgelsesmetode:
Isbjørne skal have
halsbånd med radio
Metoden tages i brug ved „Isflage-ekspeditionen"
næste år mellem Svalbard og Nordøstgrønland
Næste år bliver der taget en helt
ny metode i brug ved udforsk-
ning af isbjørnenes færd på driv-
isen og de landfaste områder i
de nordlige polaregne. Isbjørnene
indfanges ved hjælp af bedøvel-
sesmiddel. De forsynes med et
specielt halsbånd, der har en ind-
bygget radiosender. Hvert fjerde
døgn aktiveres senderen og mel-
der — via en amerikansk satellit
— om bjørnens nøjagtige opholds-
sted til den videnskabelige sta-
tion.
Isbjørnehalsbåndet koster cirka
30.000 kr., og udgifterne ved at
forsyne en enkelt isbjørn med
halsbånd løber op i det tredob-
belte beløb. Til gengæld giver
metoden hidtil uanede mulighe-
der for at følge isbjørnenes spæn-
dende vandringer.
FORSKNING PÅ EN ISFLAGE
Den danske isbjørneekspert, dr.
phil. Chr. Vibe, der er den danske
leder af disse ekspeditioner, for-
tæller, at projektet næste år fi-
nansieres af bl.a. verdens natur
fondet samt USA, Canada, Norge
og Danmark. Ekspeditionen er
under forberedelse. De store linier
i projektet går ud på, at et ame-
rikansk forskerhold „landsættes"
på en stor isflage på 87 grader
nordlig bredde i området mellem
Svalbard, Nordpolen og Østgrøn-
land.
Dette hold skal gennemføre
forskning vedrørende fysiske, hy-
drografiske og oceanografiske for-
hold m.v. Når drivisflagen når
ned til 83 grader nordlig bredde
er det isbjørnegruppens tur til at
gå i aktion med støtte fra Station
Sirius Nord og Svalbard. Samti-
dig vil danske havbiologer under-
søge produktionen af alger og
smådyr under selve drivisen og
på bunden af fastlandssoklen ud
for Pearyland og Nordostrundin-
gen. Det er i virkeligheden for-
holdene i polhavet, der bestem-
mer mulighederne i Davisstrædet
i de kommende år, siger dr. Chr.
Vibe.
4-5000 KILOMETER PÅ DRIVIS
Fra isflagen skal forskerne søge
at indfange så mange bjørne som
muligt og forsyne dem med radio-
halsbånd. — Det sætter os i stand
til at følge isbjørnenes senere
færd i indtil et år, fortæller Chr.
Vibe. Sandsynligvis vil undersø-
gelsen bekræfte den nuværende
teori om, at langt de fleste is-
bjørne, der fanges ved Scoresby-
sund, Angmagssalik og ved Na-
nortalik i Sydgrønland, kommer
fra Sibirien på drivisen. Den lan-
ge rejse er på 4-5000 kilometer.
— Denne teori styrkes også af,
at af de ca. 75 isbjørne, som vi
har mærket i Nordøstgrønland,
har vi ikke genfundet en eneste
UDSTILLING
MUSEET, Sukkertoppen 18.3.—19.3
Grønlands Seminarium 23.3.—27.3.
MUSEET, Julianehåb i uge 14.
JENS KROMANN
Chr. Vibe.
syd for Scoresbysund, tilføjer
Chr. Vibe.
ISBJØRNENE FRA SIBIRIEN
Sidste år gennemførtes en isbjør-
neundersøgelse i området mellem
Svalbard og det nordøstlige Grøn-
land og det nordlige polarhav. —
Vi fløj i en uges tid i ca. 100 me-
ters højde over isen og registre-
rede en stor mængde isbjørnespor
fra Sibirien og helt frem til de
centrale dele af Østgrønland. Is-
bjørnene føres på drivisflagerne
af havstrømmen fra det sibiriske
område ned langs Grønland mod
syd.
Chr. Vibe slutter: — Bjørnene
er ofte et-to år undervejs på de-
res ufrivillige rejse på isflagerne.
Formentlig følges de af træk af
ringsæler, der ligeledes forventes
at komme fra Sibiriens kyster og
således er med til at give Sydøst-
grønland et årligt tilskud af sæ-
ler.
-h.
10