Atuagagdliutit - 16.03.1978, Blaðsíða 22

Kommunalbestyrelsen i Nuuk har
ikke overskredet sin kompetence
Detté korte indlæg skal betrag-
tes som orientering for befolk-
ningen og som et svar til de se-
neste dages TV-udsendelser, ind-
læg i SermitsiaK samt udtalelser
i radio-avisen.
Kommunalbestyrelsen er ikke
forpligtet til at foretage fore-
spørgsler inden den træffer af-
gørelser, der står heller ikke
skrevet nogen steder at den hver-
gang skal redegøre overfor væl-
gerne; men der står klart, at mø-
derne er offentlige, og at møder-
ne skal være lukkede når man
behandler sager, hvis afgørelse
forudsæætter en bedømmelse af
personlige forhold. Med hensyn
til den konkrete sag vedrørende
rådhusbyggeriet har vi allerede
planer om at fremkomme med
en afgørelse overfor vælgerne
når tilstrækkeligt materiale fore-
ligger.
Jeg er også langtfra tilfreds
med spørgetimen i TV; den var
helt forkert tilrettelagt; der var
altfor mange deltagere og for
mange gentagelser af spørgsmål.
Der udvistes altfor åbenbar mis-
tro overfor kommunalbestyrelsen
— påstået dumhed, nedvurdering
og lignende. Der blev brugt mas-
ser af tid til gentagelse af allere-
de besvarede spørgsmål.
Jeg har svært ved at forstå
AGs utilfredshed med den grøn-
landsksprogede udsendelse, idet
der blandt den grønlandske be-
folkning er stor tilfredshed med
udsendelsen, og man mener at
den er klart oplysende.
Det er glædeligt at der er så
stor interesse for den behandlede
sag, og at både de grønlandsk-
og dansksprogede seere klart kan
forstå at der er behov for et nyt
kommunekontor; men det man er
uenige om er, om projektet skal
opføres som totalprojekt eller
etapevis. Ligeledes er man ueni-
ge om — hvilket man også alle-
rede har noteret sig — om pro-
jektet skal tages op til fornyet
drøftelse og hvem der skal ud-
føre arbejdet — om det skal være
den lokale arbejdskraft der ud-
fører arbejdet, for at de lokale
arbejdsgivere kan få en del af
deres skattepenge tilbage — eller
om man er nødt til at benytte sig
af udsendt arbejdskraft for at
undgå yderligere fordyrelse.
Kommunalbestyrelsen har med
klart flertal truffet beslutning om
at der skal bygges rådhus og at
rådhuset skal opføres som total-
projekt. Disse beslutninger kan
ikke uden videre ændres, idet
forretningsgangen er sådan, at
enhver sag er undergivet én be-
handling, og hvis en sag skal be-
handles to gange, skal der træf-
fes beslutning herom forud. Der-
for har ethvert medlem ret til
at fremkomme med en ændrings-
forslag — f. eks. at rådhuset skal
opføres etapevis — men det skal
forelægges på et helt andet
grundlag end den allerede trufne
beslutning. Lad mig også bemær-
ke, at borgmesteren er forpligtet
til — selvom han/hun er uenig
med kommunalbestyrelsens be-
slutning — at videreføre sagen
udfra kommunalbestyrelsens be-
slutning. Medlemmerne skal også
respektere disse beslutninger,
men kan selvfølgelig forlange de-
res afvigende meninger tilført
forhandlingsprotokollen.
Det er uforståeligt, at der ud-
vises så stor mistro. Den kon-
krete sag er blevet undersøgt me-
get grundigt, således at vi kan
sige, at vi aldrig tidligere har be-
handlet en sag der er så velfor-
beredt, især hvad den økonomi-
ske side angår. 2 forhold man i
den forbindelse har undersøgt
meget indgående er om Nuuk
kommune økonomisk magter så-
dant byggeri samt om kommunen
kan klare driftsudgifterne. Vi har
i samarbejde med vor statsauto-
riserede revisor kommet helt i
klarhed over, at kommunen vil
være i stand til at klare alle disse
udgifter. Men man vil ikke en-
gang tro på vor revisor. Hvad
nytter det så at vi har revisor?
Vores revisor har vor fulde til-
lid og vi tror fuldstændigt på
hans arbejde — af følgende grun-
de: Det meget omfattende plan-
lægningsmodel for kommunens
økonomi er lavet udfra den for-
udsætning, at de tal man opere-
rer med så vidt muligt skal være
minimumstal for at være forbe-
redt på alle eventualiteter og at
de skal laves på grundlag af den
nuværende generelle økonomiske
udvikling samt uden at forhøje
tilskuddene. Idet selvom hjemme-
styret bliver indført vil statens
kapitaltilførsels- og tilskudsfor-
pligtelser være uændrede, lige-
som staten i dag indenfor riget
yder en masse lovbestemte til-
skud til mange forskellige kom-
munale udgifter. Hjemmestyret
vil også fremover fortsætte med
at yde lovbestemte tilskud. I
modsat fald vil det vise sig at
vi endnu ikke engang har råd
til at indføre hjemmestyre.
Det skal endvidere bemærkes,
at man under sidste møde i kom-
munalbestyrelsen har brugt 2 ti-
mer til yderligere redegørelse
vedrørende kommunens økono-
miske planlægningsmodel, selvom
samtlige medlemmer har sagt at
have forstået modellen. Men
Junge ville ikke være med til
denne yderligere redegørelse, idet
han sagde, at han har forstået
det hele! Men hvis han havde
været med til det, ville han ikke
have spurgt den aften: „Hvorfor
har man lavet 8 års økonomisk
planlægning, når man plejer at
nøjes med at lave 2 års budget?"
Det skal besvares således: Da
rådhuset først bliver færdig i
1981 er det nødvendigt at gøre
det for at finde ud af, hvilken
indflydelse det vil have på regn-
skabet når vi skal til at afdrage
vort lån til rådhusbyggeriet, om
vi kan bære udgifterne eller ej.
Der kan man se at Junge har sagt
at have forstået modellen, selv-
om han slet ikke gjorde det! Der
er endnu en løgn til, han har
stukket. Han har regnet ud, at
rådhuset kommer til at koste 67
millioner kroner når det er fær-
digt. Men han har fuldstændig
glemt, at vi sælger vort nuvæ-
rende kontor til 8 mili. kroner.
Han skulle have trukket beløbet
fra. Man kan også allerede på
nuværende tidspunkt se, at han
har udregnet vort rentetab helt
forkert. Når vi kommer tilbage
fra Danmark vil de rigtige tal
blive meddelt. Hermed er også
besvaret meddelelsen i radio-avi-
sen, om at byggeriet er regnet
ud til at koste 67 miil. kroner.
Byggeudvalget har ikke udtalt
sig. Grunden til det er, at vi har
formodninger om at Junge har
haft sine revisorer til at foretage
beregningerne, hvorfor vi først
må kigge nærmere på sagen.
I forbindelse med behandlingen
af denne sag står det også klart,
hvor ensidige nyhedsformidlerne
her i Godthåb kan være, når det
stikker dem. Da Nuuk TV mod-
tog disse beregninger burde man
have anmodet os at få vore be-
regninger skriftligt. Men man
undlod at gøre det.
M. h. t. RitånguaK må man nok
sige, at hun aldrig er kedelig. Det
eneste kedelige ved hende er, at
hendes tunge kan begynde at ar-
bejde hurtigere end hendes hjer-
ne, at hun næsten ikke kan holde
mund. Hun forlangte at vi skal
hjælpe andre kommuner økono-
misk. Det har vi sandelig gjort;
men der må være grænse for,
hvor meget vi skal og må på
dette område. I øjeblikket er det
sådan, at vi betaler med over 1/4
af hele vor indtægt i udlignings-
skat, hvilket må siges at være
lovlig stor og bør ændres. Men
til vor glæde har vi også konsta-
teret, at der er forståelse for
denne tanke hos de sydligste
kommuner samt enkelte andre på
kysten, som også har givet ud-
tryk for vilje til samarbejde med
os i denne sag. På mange andre
områder har vi også i fællesska-
bets ånd ydet hjælp til de andre.
Mange plejer at pege på de lands-
dækkende institutioner der er
placeret her i Nuuk. Men disse
placeringer er langt fra kun til
Borgmester Peter Th. Høegh.
fordel for Nuuk. Medaljen har
en bagside, idet Nuuk kommune
måske er den kommune, der har
de største boligproblemer på hele
kysten. Men kommunalbestyrel-
sen har fuldtud forstået, at det
er nødvendigt at placere nævnte
institutioner samlet, for dette vil
trods alt være det billigste for
det grønlandske samfund.
Den citerede udtalelse i din ar-
tikel er taget fra min udtalelse
om boligsituationen i en anden
forbindelse. Du ved udmærket
selv, at det vil blive meget dyrt
for kommunen, såfremt kommu-
nen alene skal finansiere et hvil-
ket som helst boligbyggeri — lige
så dyrt som tjenesteboligbygge-
riet — altså uden 40®/o fradrag.
Men kommunen er besluttet på at
fortsætte sit byggeri af de så-
kaldte 40/60-huse i det omfang,
boligstøtten kan stille midler her-
til. Derudover er det vor hensigt
fortsat at opføre børnehaver,
plejehjem o. lign., men her vil vi
ligeledes være afhængige af de
midler, staten og landskassen kan
yde os i tilskud. Endnu igen der-
udover er vi besluttet fortsat at
investere til følgende formål:
Legepladser, byens forskønnelse,
aldersrenteboliger, boldbaner,
svømmehal, vandforsyningsan-
læg, boligbyggeri i bygderne m.v.,
skilift, småbådehavn, veje, fod-
gængerstier, grøfter, byggemod-
ninger, parkeringspladser m. v.
Det er mit håb, at nærværende
indlæg vil bidrage til befolknin-
gens forståelse for, at vi ikke
bare har rådhuset i høvedet. Og
skulle rådhuset i starten være
lidt for stort, behøver man ikke
at græmmes ved det, for vi ved
hvor stort behovet for kontor-
lokaler er her i byen, f. eks. hos
mange foreninger. Kan vi være
i stand til at hjælpe dem f. eks.
gennem udlejning af kontorloka-
ler kan dette betyde en ekstra
— omend beskeden — indtægt
for kommunen.
Kig bare ind i vores nuværen-
de mødelokale, hvor der ikke en-
gang er plads til tilhørere! Men
noget andet er, at mødelokalet i
starten ikke var indrettet til dette
formål.
I hører igen fra os, når vi atter
er hjemme.
Peter Thaarup Høegh.
128 lærere søger
arbejde i Grønland
Informationsmøderne i Danmark
i januar for danske lærere, der
overvejer at søge til Grønland,
ser foreløbig ud til at have haft
særlig indflydelse på antallet af
ansøgninger. Ved ansøgningsfri-
stens udløb havde MfG modtaget
128 ansøgninger. Heraf er der 40
ansøgninger fra lærerstuderende
på de to-årige og fem-årige linie
på Grønlands Seminarium, der di-
mitteres til sommer. De 88 reste-
rende er danske ansøgere. Der
bliver senere i år foretaget flere
stillingsopslag. Til sammenligning
modtog MfG i 1975 i alt 151 an-
søgninger, 1976 i alt 181 ansøg-
ninger og i 1977 i alt 146 ansøg-
ninger.
-h.
LEJ BIL
i DANMARK
hos
PALLE's AUTOUDLEJNING
Langesvej 4-6 - 3400 Hillerød
Telefon 03-26 25 45
Henvendelse på Grønland: tlf. 31140
Geneiatoianlæg fra
Pedershaab
i

- sikker strømforsyning
under alle forhold...

ssssmmm.
9 SS
PM Generatoranlæg leveres i størrelser fra 2-9.000 kVA
- også specialudførelser - stand-by, short-break
lf og no-break. PM generatoranlæg er opbygget af
Kfc anerkendte og gennemprøvede komponenter
]||i| hvilket betyder meget høj driftssikkerhed og lang
|"ii levetid under alle klimatiske forhold. Pedershaab har
l;!;? mere end 30 års erfaring i levering af generatoranlæg
i1 som fast strømforsyning på steder, hvor der ikke er
fremført elektricitet. Eller som nødstrømsanlæg ved
livsvigtige funktioner f.eks. el-værker, sygehuse,
forsvaret, DSB og i industrien.
Rekvirér brochuremateriale eller få et uforbindende tilbud.
Pedershaab
maskinfabrik %
Motorafdelingen
9700 Brønderslev - Tlf 08-820255 - Telex 69697
Frederikssundsvej 123 - 2700 Brønshøj -
Tlf. 01-608111 - Telex 27065
22