Atuagagdliutit - 16.03.1978, Blaðsíða 18

Alfred Toft
GODTHÅB.NUUK
I GÅR OG I DAG-
(Fortsat)
Med Skibets Ankomst fornam
man, at en gandske uformo-
dentlig forandring var udi Des-
seinet foregaaet, formedelst at
Compagniet udi Bergen havde
gandske frasagd sig den Grøn-
landske Handel og Besejling,
saasom de havde sat alt for
meget derpaa, uden at vente
nogen Erstatning derfore igien.
For den Aarsag skyld var De-
res Kongelige Majestet selv al-
lernaadigst beveged, at fort-
sætte Verket, og til vores i Lan-
det Værendes Subsistence udi
dette Aar fra Bergen ladet ud-
gaae tvende Skibe med Provi-
ant og andet mere.
Der overkom ogsaa med Skibet,
efter Kongelig Ordre, en Com-
missionair, som skulde under-
søge det Grønlandske Væsen,
for allernaadigst at ville see,
hvad der var ved at giøre, og
om den Grønlandske Handel
med nogen Fordeel herefter
kunde fortsættes."
Man havde åbenbart ikke me-
gen respekt for Hans Egedes me-
ning, siden denne „grønlandseks-
pert“ absolut skulle udsendes.
Men præsten er lykkelig for
kongens initiativ og trækker
rundt med commissionairen:
„Den 8 dito (juli) reisede jeg i
Følge med Commissionairen og
Kiøbmanden, hen, at tage tven-
de Pladser udi Øjesyn, som jeg
agtede begvem til at oprette os
der en bestandig Colonie og
Værelse.
Den ene var 2 Mile Østen for
os, og den anden 2 a 3 Mile
Sønden fore, begge paa det fa-
ste Land.
ET GODT STED
Den første angaaende, da var
den et temmelig smuk Stæd,
saavel at bygge paa, som og at
føde der nogle Qvæg og Crea-
ture, saa ogsaa nær ved Stædet
en god Havn, hvor Skibe kunde
ligge, og ikke megen land Ind-
sejling ...“
Det er naturligvis Norne, der er
tale om.
Hans Egede har i virkeligheden
for længst besluttet sig — og ser
i fantasien allerede det kommen-
de Godthåb med sig selv som
„kongelig missionarius".
Han spilder ikke tiden:
„Den 27de reisede jeg med
Skipperen, som var kommen til-
bage Norden fra Handlingen,
ind til forhen ommeldte Stæd,
Østen for os, som jeg agtede
beqvem, at sætte Colonien paa,
at han ogsaa kunde besee Lei-
ligheden og Indsejlingen for
Skibene, som der maatte ind-
løbe.
Stædet stod ham ogsaa meget
vel an, og han agtede, ingen i
Nærværelsen bedre og Beqvem-
mere kunde antræffes, hvor Co-
lonien kunde henfløttes; thi
foruden anden Beqvemhed,
fandtes der ogsaa skiøn Leer og
Steene til Bygningen.
Det usunde Stæd vi boede paa,
nødde os til, at see os om efter
en bedre Bygnings-Plads, hvor
der baade var en sundere Luft
end ude ved Hav-Siden, og
bedre Leilighed, af Land og
Vand at faae noget til For-
friskning."
Næste år, den 31. maj, blev der
sendt folk over til Norne for at
hugge sten til det ny kolonihus,
og
„Den 9 dito (juni) foer jeg med
den sidst ankomne Skipper hen
indtil vores Arbeids-Folk, og
gav dem en Grund-Ridsning til
Huset som skulle oprettes af
Steen og Leer, til 27 Alens
Længde, og 16 Alens Brede."
TRAVLHED
Hans Egede har fået travlt. Han
farer rundt og giver ordrer til
højre og venstre. Håbets 0 sum-
mer som en bikube. Håndværkere
er i færd med at tage de gamle
huse ned og transportere materi-
alerne til Norne. Våningshusets
beboere må klare sig med interi-
mistiske telte af sejldug. Matro-
serne går i vejen. Den 23. afgik
det sidst ankomne skib, men sam-
me dag arriverede hele to af kon-
gens skibe.
„MORIANEN" MELDER SIN
ANKOMST
Og om aftenen ankom ydermere
en chalup fra et tredje skib, „Mo-
rianen“, som lå og ventede ud
for Skinderhvalen — for ligesom
at spænde forventningen.
Der gik en hel uge. Så kom den
Og det kan nok være, at man
spærrede øjnene op!
DÅRLIG ØKONOMI
Håbets 0 havde i enhver hense-
ende vist sig at være en dårlig
investering. Handelsmæssigt hav-
de den givet et underskud på
rundt regnet 25.000 rigsdaler.
INGEN VÆKKELSE
Og hvor meget præsten end tru-
ede og tiggede dem, var grønlæn-
derne ikke tilbøjelige til at lade
sig bevæge af Den Guddommelige
Sandhed.
Således kunne det ikke fort-
sætte.
MONOPOL
I 1723 havde man fået udstedt
monopol til Compagniet, men det
havde vist sig værdiløst, det var
ikke dér, skoen trykkede.
Fejlen lå hos grønlænderne:
DOVENSKAB
„Det er ganske vist, at dersom
de om Sommeren vilde være
flittige som andre Folk, da
kunde de bringe en utroelig
Hob Spech til Veye; men de
lade Kroppers Maneer er saa-
ledes, at saalenge de har noget
at frotze og fortære, fare de
aldrig ud, men gaa paa Landet
ørkesløse og tage sig intet fore,
uden at de Dag og Nat siunger,
dantzer og springer;
derfor, om man tencher at have
Nøtte af dem, da maa man ab-
solut kaste dem under Aaget
og aldeles tractere dem som
Slaver ...“
SLAVERI
Men hvorledes skulle man gøre
grønlænderne til slaver?
Danmarks ny koloni kunne ikke
sammenlignes med De vestindiske
Øer, hvor vi benyttede importe-
rede negerslaver som arbejds-
kraft.
Negrene voldte deres ejere
mange kvaler, idet de hvert øje-
blik løb maroon eller ligefrem
gjorde oprør, men man fik dog
arbejde ud af dem.
Grønlænderne boede i deres
eget land, og de produkter, man
høstede i Grønland, kom ikke fra
en plantage eller fabrik, der kun-
ne afspærres og bevogtes.
I Nordgrønland havde man
ganske vist den mulighed at følge
med de indfødte på deres hunde-
slæder og på den måde holde op-
syn med dem, men hvem har no-
gen sinde hørt om en tomands
grønlænderkajak?
LOGER
Denne plan faldt derfor ikke
umiddelbart i god jord i Køben-
havn, men Hans Egede havde
gennemtænkt problemerne og fo-
reslået anlæggelse af en række
små kolonier eller „loger" på ky-
sten med passende afstand imel-
lem, således at grønlænderne ikke
kunne undslippe.
Hans Egedes kollega på Håbets
0, hr. Albert Top, gav forslaget
sin anbefaling, for her var jo løs-
ningen på, hvordan man skulle
få udbredt kærlighedens evange-
lium blandt de barbariske vilde:
1727-me aussåkut NGngme sananeKalerpoK Hans Egedep igdlugsså.
tåssa igdlumik tåussuminga måna landsrådip sujuligtaissuata inigissånik
åssilissaK pisoxaunerssaK.
I sommeren 1727 påbegyndte opførelsen af Hans Egedes hus i Nuuk.
Her ses ældste eksisterende fotografi af huset, som i dag er bolig for
landsrådsformanden.
niuvertoKarfiup tungavilerneKarnerata nalåne nungmiussunik åssilissatuaK.
tåssa kalåtdlit kajumissutsimingnik avalagtut sujugdlit Pok K’iperordlo,
Bergenime KalipangneKarsimassut 1724-me.
Det eneste eksisterende billede af grønlændere, som levede i Nuuk i
tiden omkring koloniens grundlæggelse. Det er de første grønlændere,
som frivilligt rejste til Europa, Pok og K’iperoK, malt i Bergen i 1724.
„Bliver og Collonierne saa
mange, da vil jeg forsicere; at
De wilde herved tillige paa een
lempelig Maade med tiden skal
kunde tvinges til lydighed; Thj
gruer De nu, som er vist og
sandt, for dend Eeniste, Enckle
og Elendige Collonie nu, som
har været paa Landet til denne
tiid, besadt med faa Mennisker,
der har væred og er det ganske
Lands skræck; Da skal Grøn-
lænderne langt mere Vide at
frygte og bøye sig, naar saa
mange og bedre bekreftede Col-
lonier stiftes blandt Dennem, at
De i sandhed skal neppelig vove
at giøre nogen ting af betyden-
de uden forespørgsel."
Da nu kongen havde overtaget
handelen, kunne man vel tvinge
hollænderne til at respektere han-
delsmonopolet, tænkte Hans Ege-
de — men hvis der ingen konkur-
rence var, hvorfor så sælge grøn-
lænderne alle disse europæiske
varer, som de alligevel ikke hav-
de noget virkeligt behov for?
FRIVILLIG SKAT
Palase spurgte derfor fangerne,
om de kunne tænke sig at betale
en frivillig skat til kongen.
Begrebet „frivillig skat" eksi-
sterede naturligvis kun i præstens
fantasi, men de erklærede sig
villige på betingelse af, at kon-
gen ville sørge for at holde de
så meget omtalte sørøvere borte.
Den 14. juli kunne Hans Egede
derfor skrive hjem:
SKATTEVILJE
„Eftersom disse Stackler ere
heel let troende og frygtagtige,
da har de erklerit sig, gierne
at ville give og giøre, hvad vi
af dennem forlangede.
SKATTEEVNE
Jeg vil forsickre, at ved dette
Middel schal langt mere kunde
indbringes, end ved Handelen,
thi om ieg kunde til hver af
disse foreslagne 3 Colonier til-
regne 300 Familier (da der dog
vel findes dobbelt saa mange,
og vel meere, eftersom jeg for
2de Aar siden udj en Circum-
ferentze af 4 — 6 Miile her i
Nervereisen hafde talt 200 Fa-
milier), og om hver Familie
ickun skulle betale 1 Tde. Spech
aarlig, beløber det sig til 300
Tdr., som af hver Colonie ind-
kommer,
ellers for det øvrige vil de og
holdes i Tugt og Orden, saa at,
naar nogen af dennem modvil-
lig peccerede imod det paalagde
PÅBUD OG STRAF
og foresatte Regler og Paabud,
da maatte de andre til Afschye
exemplariter straffes, som ikke
heller skal koste stor Ombrage
og dog udrette en stor Frygt og
Skrech iblant dem ...“
Denne optimisme overfor skat-
teviljen delte man ikke hjemme,
men mente, grønlænderne ville
gøre oprør, når det gik op foi
dem, at de skulle være skatte-
slaver.
Skatteopkrævere kunne kun
udsendes, hvis de var under mi-
litær beskyttelse. Forslaget om
grønlandsskat måtte afvises.
Men nu kom „Morianen" stæv-
nende ind i Haabets Havn, og det
kan nok være, folk spærrede øj-
nene op:
„Morianen" var et krigsskib!
„Den 1 Iulii (1728) ankom og
det Kongel. armered Skib, førdt
og commandered af Capitain
Mullenfort.
Hvor stor Kongens Naade og
Omhu var for Verkets For-
fremmelse, var nok at se af de
anseelige og kostbare Anstal-
ter, som højst-bemeldte Konge-
lige Majestet allernaadigst hav-
de behaged for dette Aar at la-
de forfatte og i Verk sætte,
nemlig, efter Kongelig Maje-
stet allernaadigste Villie og
(fortsættes)
18