Atuagagdliutit - 07.09.1978, Síða 13

inugtai OKarfigineKarérsimassut
ujarårKiorfik atorfigssaKångitsoK
AG-me 17. augustusimérsume
DGA-p sujuligtaissuata tugdliala,
Karl Bejder Christensenip, GTO
pissutipå nangminerssortumik i-
ngerdlatsissoK, Branlacoi angisu-
mik aningaussalinerdliorsimang-
mat. taima pissutitsineK tungavi-
lerneKardlune ingerdlatsissut u-
jarKanik aserorteriverujugssuar-
mik pisårsimangmata, sanåvilo
kommunip GTO-vdlo atorumana-
git. akerdlianik GTO-p aserorte-
riviutine nutartertisimagå nang-
minerssortut neKeroruteKarérma-
ta, Bejder Christensen OKarpoK,
ama GTO-p pine kommunimut
tuniuniarå, taimailivdlune „u-
nangmeKatigingnerme iluångitsu-
mik eKungassoKalersitdlugo".
ujarKanigdle aserorteriviup o-
Kalugtuartå uvanga oKalugtuari-
saguvko avdlauvoK:
Nungme mitarfigssap suliarine-
rane, sulivfeKarfingmut Skan-
pihlimut irmssu*:aussume Kaerti-
terineKarpoK, imersuineKardlune
åmalo ujarKanik aserorterissoKar-
dlune ima angnertutigissumik,
ingmikordluinaK itdlune. taimåi-
tumik Skanpihl atcrtunik ima
nåmagsissaKartigisinautigissunik
åmalo Kajangnaitsigissunik tiki-
sitsissariaKarsImavcK Kalåtdlit-
nunåne åsseKångi*sunik. sulisitse-
Katigtt pissarnertut isumaKatigi-
ssutikut pissugssautineKarput a-
tortutik orKutendsagait suliartik
ineruniko, åmalo GTO akuerssi-
tinago atortutitik Kalåtdlit-nunå-
ne tunisångikåt.
1977-ime upernagssåkut isuma-
Katigingniarnerne suliap piarér-
sarnera pivdlugo atortugssatdlo
nunalisitagssat pivdlugit, Skanpihl
nalunaerpoK, mitarfiliorneK ine-
runiko Nungme ujarKanut aseror-
terivigtik tuniumavdlugo. akiva-
vut, taimaisiornigssåt. akuerssår-
sinaunaviarnago, tåssa Nungme
aserortcriviuteKaréravta taimani-
kut angnertusardlugulo nutarti-
lerigkavtinik. — nutarternera i-
måingilaK autdlartitarput Be'ion-
centralen pisåriarmat, Bejder
Christensenip CKameratut.
tauva Skanpihl aperivoK KanoK
oKåsanersugut isumaKatigissuti-
gineKåsagpat ujarKanik aserorte-
rineK avdlamut (Be*oncentraleni-
mut) suliaritineKåsagpat, nangmi-
neK aserorterivingmik pisivdlune
nunalisitdlugulo. tåssunga akissa-
riaKarsimavugut kontrakte ma-
ligdlugo akerdliusinåungitsugut.
tauva Betoncentralen ujarKanik
aserorterivigsivoK Skånske Ce-
ment Gjuteriet-mit, Skanpihlimik
pigingneKataussumit.
Betoncentralen tauva misigssu-
Firmaet advaret om at der ikke
var brug for et skærveanlæg
ilerpoK ujarKanik aserorteriviup
suliarisinaussainik. Betoncentra-
len neKerorpoK akeKartitsiumav-
dlune nangminerssortut nalunaer-
neråtut, 30—50°/o GTO-mit aki-
kinerussumik akilersitdlugit —
tamåna ilumorsimåsacK. téssame
GTO-p Kalåtdlit-nunåne tamar-
me ujarårKiane åssigingmik ake-
Kartipai, tåssa ujarårKerivingne
angnerussune sordlo Nungmitutut
itune aningaussat sivneKartorutit
sinerissame avingarusimanerussu-
ne amigar^orutinik matussissuti-
gineKartardlutik. ujaraerivit a-
tautsimut issigalugit isertitat ani-
ssutdlo amerdlaKatigigput. GTO
ujarKeriveKarnikut iluanårniute-
KångilaK.
nangminerssortumik Nungme
ujarKanik aserorteriviuteKarneK
soruname akikinerussumik tuni-
ssisinauvoK akit åssigisineKarne-
rånit. agdlåt oKautigisinauvara,
GTO-p ujarKanik aserorterivia
Betoncentralenip pianit akikine-
russumik tunissisinauvdlune, tå-
ssame tåuna igdloKarfiup pissa-
riaKartitånut nalerKunerussumik
angissuseKarame mitarfiliamut a-
tortumingamit, Nup pissariaKar-
titainik sap. akunialuinaisa inger-
dlaneråne nåmagsingnigsinaussu-
mit. GTO-p ujaraerivia åma
nangminersscrtumut månimiumut
atortineKarpoK, angissusiatalo nå-
magtungorsagaunerata ukioK
kaujatdlagdlugo suliagssaKartitar-
på.
kommunit månåkut nutåmik
årKigssuneKamerånut atatitdlugo
isumauvoK, GTO-p ujarKeriviutai
kommunit teknikikut ingerdlatsi-
vinut tigutineKarumårtut.
påsineKarsinaugunartutut GTO
kommunilunit imaisinardlutik
Betoncentralenip ujarårKiainik
pisiniångitdlat. Betoncentralen
niuvertutut sianitdliulårpoK taima
angitigissumik uj arårKerivigtåra-
me, nåmagtumik angissusilingmik
peKartoKarérsoK — åmalo suju-
mut KularKérérnago atuissartut
angnerit mardluk GTO kommu-
nilo piserususanersut.
Betoncentralenip suliniuteKar-
nerata aperKutingortipåj igdlo-
icarfingne akilersinaussumik i-
ngerdlatat ujarKerivit nangminer-
ssortunut tuniuneKåsanersut S -
malo akit sumilunit åssigigsitau-
nerat atorungnåisanersoK. taimai-
liortoKasagpat kinguneKartug-
ssauvoK GTO-p igdlcKarfingne
avdlane akigititaminik Kagfaissa-
riaKalerneranik. aperKut atorfi-
lingnit GTO-mitunit aulajangivi-
gineKarsinåungingmat Ministere-
Gunnar P. Rosendahl: - inugtai
OKarfigineKaréraluarput....
Gunnar P. Rosendehl: — Firmaet
var advaret ...
Karfingmut ingerdlatisimavarput,
tåukulo tusarniaisiméput Nuk
kcmmune-mut landsrådimutdlo.
tungavigssamut aperKutit pi-
ngasut tåukua Karl Bejder Chri-
stensenip — isumaga maligdlugo
åssersutigssarKmgitsumik åsser-
sutitalerdlugit sarKumiussai ta-
marmik politikimut tungassuput.
uvangalo pingajuat erKortungine-
rartariaKarpara, tåssa atorfigdlit
pclitikimut tungassunik aulaja-
ngissarnigssåt isumaKatiginginav-
ko sivnere akiniånginavkit.
ligt. GTO leverer nemlig skær-
ver til samme priser overalt i
'Grønland, d.v.s. at merindtægten
ved de istørre anlæg f. aks. i Godt-
håb går til ait holde priserne nede
ved de mindre anlæg f. aks. i
yderdistrikterne. Por alle sten-
brud taget under et balancerer
indtægter og udgifter. GTO pro-
fiterer ikke på sine stenbrud.
Et privat knuseranlæg i Godt-
håb ikan naturligvis levere til pri-
ser, der er lavere end enhedspri-
sen. Jeg vil endda vove at påstå,
at GTO’s (knuseranlæg kan levere
‘billigere end Betoncentralens an-
læg, fordi dets kapacitet langt
bedre svarer til byens behov end
anlægget ude fra lufthavnsbyg-
geriet, der kan producere Godt-
håbs forbrug i løbet af nogle få
uger. Driften af GTO’s stenbrud
er i øvrigt forpagte! ud itil en an-
den lokal entreprenør, og det 'gi-
ver med sin tilpassede kapacitet
jævn beskæftigelse året rundt.
Det er li overensstemmelse med
den igangværende kommunalre-
form - tanken, iat GTO’s stenbrud
fil sin tid skal overdrages til kom-
munernes tekniske forvaltninger.
Hverken GTO eller kommunen
har, som man vil forstå, no-
gen umiddelbar interesse i at kø-
be Betoncentralens skærver. Be-
toncentralen har forretningsmæs-
sigt båret sig lidt uklogt ad, ved
at anskaffe et stort knuseranlæg
til en by, hvor der var et rimeligt
anlæg 1 forvejen - ydermere uden
på forhånd at sikre sig, at de to
store aftagere, GTO og kommu-
nen var interesserede.
Beton centralens initiativ rejser
det spørgsmål, om skærveleveran-
cerne de lukrative steder skal
overdrages til private, samtidig
med at man lukker GTO’s anlæg
og opgiver enhedsprissystemet. En
isådan disposition vil i givet fald
medføre, at GTO må forhøje pri-
serne d de øvrige byer. Da spørgs-
målet ikke kan afgøres af em-
bedsmænd i GTO, 'har vi lagt det
op til Ministeriet, der igen har
forhørt sig hos Godthåb kommu-
ne og Landsrådet.
De tre principielle spørgsmål,
som Karl Bejder Christensen -
med udgangspunkt i et efter min
opfattelse ikke helt velvalgt ek-
sempel - rejser, er alle af politisk
karakter. Og da jeg kan afkræfte
det tredje spørgsmål, nemlig om
embedsmænd bør træffe politiske
beslutninger, skal jeg undlade at
besvare de to andre.
Af direktør Gunnar P. Rosendahl, Grønlands Tekni-
ske Organisation
I AG fra den 17. august beskylder
DGA’s næstformand, Karl Bejder
Christensen, GTO for at bidrage
til at et privat fifrma, Branlaco,
pådrager sig en betydelig fejlin-
vestering. Denne 'anklage frem-
sættes på baggrund af en beret-
ning om firmaets anskaffelse af
et stort 'Stenknuseranlæg, hvis
produktion hverken ‘kommunen
eller GTO vil benytte sig af. -
Tværtimod har GTO ladet sit
knuseranlæg modernisere efter at
firmaet har givet sit tilbud, siger
Bejder Christensen, og GTO vil
ydermere overdrage isit anlæg til
kommunen, hvorved der „skabes
en usund konkurrenceforvrid-
nling".
Historien om knuseranlægget er
i min version en noget anden:
Ved bygningen af Godthåb
Lufthavn, ider er overdraget det
udsendte firma Soanpihl, er der
tale øm udsprængning, opfyld-
ning og nedknusning af sten-
mængder, der er ganske usædvan-
lige. Scanpihl må derfor opsende
entreprenørmateriel iaf en kapaci-
tet og sværhedsgrad, der ikke er
set før i Grønland. Entreprenøren
er som sædvanlig i sin kontrakt
forpligtet til iat fragte alt materiel
hjem igen, når arbejdet er fuld-
ført, og han må ikke uden GTO’s
tilladelse afhænde materiellet i
Grønland.
Under forhandlingerne i forå-
ret 1977 om arbejdets tilrettelæg-
gelse og udsendelsen af materiel
oplyste Scanpihl, at de kunne
tænke sig at afhænde deres knu-
seranlæg i Godthåb, når de var
færdige med lufthavnsbyggeriet.
Vi svarede, at vi ikke ville være
tilbøjelige til at tillade dette, da
vti allerede i Godthåb har et sten-
knuseranlæg, som vi i øvrigt på
dette tidspunkkt var ved at mo-
dernisere og udbygge. - Moderni-
seringen er med andre ord ikke
inoget vi er begyndt på, efter at
Betoncentralen er kommet med
sit anlæg, som påstået af Bejder
Christensen.
Scanpiiihil spurgte dernæst hvad
vi ville sige 'til, at der blev truf-
fet aiftale om stenknusning med
en underentreprenør (Betoecen-
tralan), der selv 'købte anlægget
og lod det opsende. Hertil måtte
vi svare, at det kunne vi efter
kontrakten ikke sætte os imod.
Betoncentralen købte så sten-
knuseranlægget af Skånska Ce-
ment Gjuteriet, der er medinde-
haver af Scanpihl.
Bei'oncentralen begyndte nu at
undersøge mulighederne for at få
'leverancer til stenknuseranlægget.
Betoncentralen tilbød at levere til
priser, der efter hvad firmaet op-
lyser, er 30-50 °/o billigere end
GTO’s - og det skal nok være rig-
ujarKanut aserorterivik, GTO-p nutartersimasså ... — Stenknuseranlæg-
get, som GTO moderniserede . . .
imiåraK
kimikitsoK
inumaringnartoK
------------------►
en let
og behagelig
pilsner
morMitigssiarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt fra Carlsberg
Bøger om
Grønland
Ny antikvarliste sendes gratis
mod 1 kr. i frimærker.
PILEGAARDS ANTIKVARIAT
Algade 65, 9000 Aalborg
13