Atuagagdliutit - 26.10.1978, Blaðsíða 4

Jeg tager bussen, haps!
Indtryk fra lærerigt og fornøjeligt symposium om
„majoritetssprogets indvirkning på det eskimoiske
minoritetssprog"
— Kavdlunåt-sprogets indvirkning
på inuit-sproget er størst i Grøn-
land, når det gælder de enkelte
ord. Grønlænderne har optaget de
fleste fremmedord, når man sam-
menligner dem med deres fræn-
der i Canada og Alaska. Men i
Grønland har Kavdlunåt-sproget
haft mindst indvirkning på sæt-
ningsbygningen, siger professor
Robert Petersen til AG under
sprogsymposiet i Århus fomylig.
Majoritetssprogets indvirkning
på det eksimoiske minoritetssprog
var temaet på symposiet, som År-
hus Universiteet arrangerede i
anledning af sit 50 års jubilæum.
Det samlede omkring 80 deltagere
På atomstationen Risø er det nu
lykkedes at finde frem til en helt
ny metode for udvinding af uran
fra Kvanefjeldet ved Narssaq. -
Metoden er billigere, mere enkel,
mere miljøvenlig og langt mere
udbytterig end den hidtidige me-
tode. Dette kan få stor betydning
i overvejelserne om uranudvin-
ding fra Kvanefjeldet.
Ingeniør Bertel Bukholt, atom-
stationen Risø, oplyser til AG, at
mens man ved den gamle metode
kun kan udskille ca. 50 pct. af
uranen fra Kvanefjeldets malm,
så kan man med den nye metode
udvinde op til 80 pct. af uranen.
DEN NY METODE
Den nye metode går i grove træk
ud på følgende:
Uranmalmen pulveriseres og
tilsættes en sodaopløsning. Blan-
dingen hældes i en lukket behol-
der og opvarmes til 280 grader
under ca. 80 atmosfæres tryk.
Denne væske tilsættes brint
under tryk, og når dette er sket,
bundfældes uranen som et sort
pulver. Pulveret kan umiddelbart
fra Alaska, Canada, Frankrig,
Danmark og Grønland.
JERNTÆPPE OG DATOLINIE
Som sædvanlig ved den slags inu-
it-kcnferencer glimrede russerne
ved deres fravær. De få hundrede
inuitter i Beringsstrædet og Sibi-
riens vestligste kyst er helt af-
skåret fra omverdenen. I Berings-
strædet findes der to små øer Di-
omederne, den ene tilhørende
USA og den anden Sovjet. Der er
kun 6 km mellem øerne, men
inuitterne har ikke set hinanden
i over 30 år. For her går jerntæp-
pet. Men ikke nck med det. Dato-
linien skærer også her.
bruges som „brændselspiller" i
atomreaktorer på atomkraftvær-
ker.
VOLDSOM PRISSTIGNING
PÅ URAN
Det er ikke alene den nye meto-
de, som giver nye perspektiver
for eventuel uranminedrift i
Grønland. Priserne på uran på
verdensmarkedet virker i samme
retning. Siden 1973 er uranpri-
serne steget mere end oliepriser-
ne, nemlig fra omkring 100 kr. pr.
kg til 500 kr. pr. kg. i dag.
Ydermere er uranforekomster-
ne i Grønland i internatonalt sø-
gelys, fordi Kvanefjeldets fore-
komster er de næststørste inden-
for EF. Frankrig har dobbelt så
store reserver. De øvrige EF-lan-
de næsten ingen.
Prøveboringer har vist, at Kva-
nefjeldet indeholder 27.000 tons
uranmalm med et gennemsnitligt
indhold på 340 gram pr. ton
malm. Desuden skønnes, at der
yderligere findes 16.000 tons
uranmalm i Kvanefjeldet med en
lødighed på ca. 300 gram uran pr.
ton malm. -h.
To verdener cg et døgn skiller
familier og tidligere venner på det
to stormomsuste øer. Sovjet-inu-
itter må ikke engang drive fangst
på øens amerikaner side!
GENSÅ SIN FØDEØ 56 ÅR EFTER
Kavdlunåt-repræsentanter fra A-
laska og Canada imponerede atter
ved deres udmærkede kundska-
ber på inuit-sprcget. Sådan var
det også i Grønland for 50 år si-
den. Dengang var alle danske i
Grønland nødt til at lære grøn-
landsk og lærte det derfor perfekt.
Og det fik jeg bekræftet den før-
ste dag i Århus.
En ældre KavdlunåK kom og til-
talte mig på min hjemegndialekt.
Om jeg kendte Knud Rasmussens
onkel Jens, som var en af de tre
bedste hundekuske i Nordgrøn-
land i hans barndom? Jo, det var
min farfar. Og pludselig havde vi
mange fælles bekendte.
Det viser sig, at „Nikutit" — Ni-
kolaj Thron — er født og opvok-
set i Grønland som søn af en
KGH-assislent. Som 14-årig rej-
ste han til Danmark på skolegang
og genså sin fødeø først 56 år se-
nere!
Landet var det samme, men
menneskene var helt anderledes.
Respektløshed, uærlighed, druk
cg vold var kendetegnet hos den
nye generation. Smilets land sva-
rede ikke længere til sit navn.
Gensynet med barndomslandet
var en skuffelse.
INTELLIGENTE INUIT-PIGER
Det er betegnende fer vor tid, at
kvinderne prægede symposiet. Det
var utænkeligt alene for en snes
år siden. Men i dag er kvinderne
kommet godt med i det tidligere
mandssamfund.
Arrangøren hedder Kirsten Jen-
sen og er lektor på Århus Uni-
versitet. To intelligente, universi-
tetsuddannede og virkeligt dob-
beltsprogede inuit-piger, Rose
Jeddore fra Labrador og Edna
MacLean fra Alaska holdt inter-
essante foredrag cm inuit-spro-
gets udvikling og retskrivningen i
deres landsdele.
Edna efterlyste en fælles ret-
skrivning for alle inuitter. Ret-
skrivning er et problem ikke ale-
ne i Grønland med de to systemer,
5000 kr. til
»Grønland«
„Fonden til fædrelandets vel" har
givet 5.000 kr. til „Det grønland-
ske selskab" som tilskud til tids-
skriftet „Grønland" i anledning af
tidsskriftets 25 års jubilæum.
GIF kan forvente
gave på 50.000 kr.
I sidste nummer af Faxe Brygge-
riernes interne blad fortælles om
bryggeriets forbindelse med
Grønlands Idræts-Forbund.
Ved salg af plastposer vil GIF
kunne forvente at få en gave på
ca. 50.000 kr., oplyses det bl. a.
Bladet fortæller, at der ved
Nuuk (Godthåbs) 250 års jubilæ-
um blev solgt 175.000 plastposer,
og det har givet et overskud på
17.500 kr. Disse penge bliver givet
til videreuddannelse af unge
grønlændere.
Et led i aftalen mellem Faxe
Bryggerierne og GIF er uddelin-
gen „Faxe International'^ idræts-
legat. I år uddeltes 2 portioner å
5000 kr. til Lars Lundblad, Ausia-
it, og Hans B. Egede, Nuuk.
men også i Canada og Alaska,
hvor man har indtil 4 forskellige.
Rose beklagede tilbagegangen
for inuktitut i Labrador. En svær
retskrivning, som ligner den gam-
le grønlandske, var med til at
fremme den uønskede udvikling.
Hun fik stort bifald for sit vel-
formulerede foredrag.
Den kønne og vævre Michele
Therrien kommer fra Centre d’E-
tudes Articque, Paris. Hun har
tilbragt en række år hos inuitter-
ne i New Quebec og er meget fa-
cineret af deres udtryksfulde
sprog, som hun sammenligner med
hoved, nakke, næse, mund, arme
og hænder på et menneske.
Den danske pige Regitze Søby
berettede om Thule-folkets for-
hold til sydlændingene. Thule-
folket føler sig — hvad levevis
og sprog angår — som polareski-
moer og ønsker begrænsning af
tilgangen fra Vestgrønland. Deri-
mod har den en hel fællesskab
med det nordlige Canadas eski-
moer, som de har lært at kende
gennem de seneste års udveks-
lingsrejser.
— Hvis disse besøg fortsætter
vil de styrke fælleskabsfølelsen,
siger Regitze.
SLET OG RET „DJÆVEL"
En anden dansk pige, lektor Inge
Kleivan talte om ordforrådet i
grønlandske bibeloversættelser
fra Hans Egedes tid til idag, hvor
tekster i det gamle testamente er
udkommet i ny oversættelse og
på den nye retskrivning.
Den grønlandske bibel indehol-
der en masse grønlandiserede
danske ord, som for nogles ved-
kommende nu er ført tilbage til
den oprindelige form på dansk.
Et interessant eksempel er nav-
net på „Den onde". I sin iver for
at bekæmpe de grønlandske yp-
perstepræster, angåkut, omdøbte
Hans Egede Djævelen til Tomår-
ssuk. Den rare hjælpeånd blev
således „Den onde". I senere over-
sættelser brugte man den grøn-
landiserede „Diåvulo". Men i de
nyeste tekster er han slet og ret
„Djævel", ligesom „liuveK" og
„Egivine" nu optræder som „løve"
og „Ægypen".
KØBENHAVNERGRØNLANDSK
I gamle dage havde vi i Grøn-
land noget, der hed „køkken-
dansk", som var ganske fornøje-
ligt. Det tilsvarende hedder i dag
„københavnergrønlandsk" og det
er heller ikke kedeligt.
Der er grønlændere med mange
års ophold i Danmark, som bru-
ger en hel masse danske ord med
bare grønlandske endelser. Gamle
dcbbeltsprogede benytter sig også
af slig talemåde. Og i dag har
man en række vendinger, som er
oversat direkte fra dansk.
Man kan godt forestille sig,
hvordan den slags kan lyde på
grønlandsk, hvor alt opfattes di-
rekte.
Professor Robert Petersen fik
hele salen til at le, da han kom
med et eksempel:
— Jeg tager bussen, haps!
Julut
Stadig 16 pct.
i Sisimiut
Sisimiut (Hclsteinsborg) kommu-
nalbestyrelse har haft budgettet
til førstebehandling. Og hvis der
ikke sker uforudsete ændringer
inden anden-behandlingen, ser
det ud til, at skatteudskrivnings-
procenten forbliver uændret på
16.
Århusime atautsimivfingmit. såmerdliuvoK palase Wilhjelm Kavdlunåt
nalivtine kalåtdlisut illkardluarsimassut ikigtuararssuit ilåt.
Fra konferencesalen i Århus. Til venstre ses pastor Henrik Wilhjelm, en
af de meget få danske, som i ver tid har lært sig perfekt grønlandsk.
Ny metode for
uranudvinding
fundet på Risø
Metoden kan få stor betydning for overvejelserne
om uranudvinding fra Kvanefjeldet
Regitze Søby.
Inge Kleivan.
10 km borekerne
fra Kvanefjeldet
Uranmalmen i Kvanefjeldet er
meget uensartet m. h. t. uranind-
holdet. Den egentlige uranmalm
hedder Lujavrit, og den kan rum-
me fra 200 gram uran pr. ton helt
op til 600 gram uran pr. ton, op-
lyses det i årsberetningen fra
atomforsøgsstationen Risø 1977-
1978.
- Det egentlige malmemne er
også vanskeligt at afgrænse nøj-
agtigt, fordi forekomsten mange
steder indeholder store lavablok-
ke uden nævneværdigt indhold af
uran. I alt er til Risø leveret bo-
rekærner fra Kvanefjeldet, som
sammenlagt er næsten 10 kilome-
ter.
Grønlandsk
kvan-snaps
„Golf Wine et Spirit Co." har
fremstillet en ny snaps med nav-
net „Greenland Kvan Aquavit".
Snapsen er grønlig. Farven er fra
skærmplanten kvan, plukket i de
grønlandske fjelde og sendt som
fryselast til Danmark. Udtrækket
af kvan-planterne tilsættes glet-
schervand — og sprit — så snap-
sen helder 40 pct.
Martine fra
llulfssat i
Norsk TV
Norsk TV forbereder et program
cm grønlandske børn, som skal
sendes i en serie i norsk tv i for-
bindelse med FU’s børneår 1979.
Et norsk TV-hold har besøgt Ilu-
lissat (Jakobshavn) samt Frede-
ricia, hvor man har fulgt grøn-
landske børn på skoleophold.
Hovedpersonen i udsendelsen er
grønlænderpigen Martine fra Ilu-
lissat. Man følger hende i hjem-
byen samt på hendes tre måne-
ders ophold i Fredericia. Pro-
grammet sendes i norsk TV i ef-
eråret 1979, og det bliver også
vist i dansk og grønlandsk TV.
4