Atuagagdliutit - 26.10.1978, Blaðsíða 13

kalåtdlit Danmarkime peKatigigftsa atautsiminerat . Grønlænderforeningernes konference i Danmark . kalåtdlit Danmarkime pexa
Grønlænderforeningerne
til spændende konference
GOF I Danmark har sammen med grønlænder-
foreningerne netop gennemført en helt ny form for
konference.
Grønlands Oplysnings Forbunds
afdeling i Danmark, PAPIK, gen-
nemførte fornylig i samarbejde
med grønlænderforeningeme i
Danmark en spændende konfe-
rence i Arhus.
Der var to hovedformål med
konferencen:
1) Det ene var at lære en helt ny
møde- og diskussionsteknik.
2) Det, andet hovedformål var at
gennemdrøfte grønlænderfor-
eningernes situation i Danmark
og nå frem til forslag, som kan
forbedre foreningernes eget
arbejde indadtil og samarbej-
det mellem foreningerne på
landsplan.
Ved konferencens slutning kun-
ne man notere sig, at alle havde
fået kendskab til den nye møde-
teknik. Der var fremlagt godt 70
problemer, som grønlænderfore-
ningerne tumler med, og der blev
anvist godt 40 løsningsforslag.
Endelig blev der nedsat et udvalg,
som skal forberede et landsdæk-
kende samarbejde mellem grøn-
lænderforeningerne i Danmark.
AG var inviteret med til kon-
ferencen som deltager på linie
med de øvrige tilmeldte. Artik-
lerne på denne og de efterfølgen-
de sider har alle udgangspunkt i
Århus-konferencen.
AG har interviewet konferen-
cedeltagerne fra næsten alle dele
af Danmark. De interviewede be-
skæftiger sig udelukkende med
emner, der blev fundet væsentlige
på Århus-konferencen.
Efter konferencen havde AG
en rundbordssamtale med otte af
de i alt sytten konferencedeltage-
re. Hovedpunkterne fra rund-
bordssamtalen gengives i en ar-
tikel.
HELT NY MØDEFORM
Det er ikke muligt inden for AGs
rammer at give en detaljeret be-
skrivelse af, hvordan den nye
møde- og diskussionsteknik vir-
ker i praksis. Systemet går i gro-
ve træk ud på, at problembehand-
lingen lægges i meget faste ram-
mer. Først klarlægges alle pro-
blemer inden fer det område, man
diskuterer. Derefter indsamles
ideer til løsninger. Endelig udvæl-
ges de ideer, som skal føres ud i
virkeligheden. Samtlige deltagere
inddrages aktivt i alle faser.
Det er firmaet Ib Galsmar aps,
Gentofte, der har udviklet den
nye metode.
Ib Galsmar forestod selv, i sam-
arbejde med sin nærmeste medar-
bejder, F. W. Bistrup, konferen-
cen i Århus. I det følgende bely-
ser Galsmar — i et interview med
sig selv — det nye system, som
han kalder „Bevidst nytænk-
ning" :
SÅDAN VIRKER SYSTEMET
— Det er svært at forklare syste-
met i få ord. Det skal helst ople-
ves, men alligevel: Først og frem-
mest gælder det om at fange en
tanke i flugten. Vi har udviklet
en særlig teknik, som gør det mu-
ligt at fange alle de tanker, der
kommer frem og lynhurtigt om-
sætte dem til oversigter — kata-
loger — som alle deltagere får i
hænde. Så kan de tale sammen
om det, der er foregået.
— Hvordan undgår man de lan-
ge diskussioner under arbejdet?
- iDet er ganske enkelt. Vi skil-
ler processerne. Vi lærer folk at
sige „Muligvis" — eller „PO“ —
til hinanden i stedet for altid at
sige Ja eller Nej.
Vi beder f. eks. deltagerne om
at registrere alle problemer inden
for et givet emne. Vi siger til
dem: Nu kun problemer. Ingen
ideer og ingen vurdering af pro-
blemerne! Og så får vi sagen be-
lyst i en fart.
Eller vi siger: Kom med jeres
ideer til at løse problemet. Og så
får vi en masse ideer, og stadig
det samme: Ingen vurdering.
SIG ALDRIG JA ELLER NEJ
— Foretager I ingen vurdering
af alt det, der kommer frem?
— Jo, bestemt. Men igen har vi
adskilt processerne fra hinanden.
Vi tager først den enkelte delta-
gers, de individuelle vurderinger,
og så beregner vi gruppens re-
sultater. Hvis det enkelte gruppe-
medlem afviger fra gennemsnit-
tet, kan man få en meningsfyldt
diskussion.
— Ordet „PO“ — hvad betyder
det egentlig?
— Det er noget centralt for os.
Det er den maltesiske læge Ed-
ward de Bono, der har foreslået,
at man indtager en åben hold-
ning over for såvel andres som
egne ideer — og at man gør det
ved at sige „Is that realy POssi-
ble?“ (Er det virkelig muligt?).
Det er jo lidt langt. Derfor for-
korer han til PO. Vi beder delta-
gerne indtage en „PO-holdning“
til sig selv og andre.
HJERNENS TRE DELE
— Hvordan skiller man tænke-
processeme?
— Vi citerer videnskabsmænd,
der fortæller, at venstre side af
hjernen er sæde for „intelligen-
sen", denne del af hjernen kan
bl. a. vurdere. Højre side af hjer-
nen er kreativ, skabende, den kan
skabe ideer. Og hjernestammen,
sem sidder bag i hjernen, er „pro-
blemfølsom". Vi siger derefter:
Grønlænderforeningerne
bør forenkle deres virke
- Alt for brede formålsparagraffer kan i sig selv skabe
problemer for foreningsarbejdet, siger Børge Chem-
nitz, PAPIK.
— Formålsparagrafferne for flere
af grønlænderforeningeme i Dan-
mark er så bredt formulerede, at
dette i sig selv kan skabe proble-
mer for foreningsarbejdet, siger
Børge Chemnitz, bestyrelsesmed-
lem i PAPIK, den danske afde-
ling af Grønlands Oplysningsfor-
bund.
— Som eksempel kan jeg nævne
Århus-foreningen „Kajak“s for-
målsparagraf : „Det er foreningens
formål at samle grønlændere og
andre, hvis interesse er Grønland
og grønlændere, vedligeholde for-
bindelsen til Grønland og det
grønlandske sprog ved diskussio-
ner, foredrag, sang og andre akti-
viteter".
hjemstavnsforening
— Hvorfor begynder man straks
at skelne mellem grønlændere og
„andre" i stedet for at slå fast, at
foreningen er en hjemstavnsfor-
ening for grønlændere, der bor i
Danmark? Det må da være de
herboende grønlændere, som på
deres betingelser går ind i arbej-
det, siger Børge Chemnitz, der til-
føjer:
— Hvis nogle danske skulle
have en særlig interesse for grøn-
lændere, så er de naturligvis vel-
komne i foreningerne. Men det
kan ikke være meningen, at det
skal være som aktive f. eks. i for-
eningernes bestyrelser. At danske,
som er gift med grønlændere, na-
turligvis er hjerteligt velkomne i
foreningerne, er en selvfølge, si-
ger Børge Chemnitz.
FORSLAG TIL
FORMÅLSPARAGRAF
På samme måde synes jeg, at man
i formålsparagraffen skal være
forsigtig med at åbne muligheder
og forpligtelser for alt for mange
forskellige aktiviteter. Det kan
let tære bestyrelsens kræfter, så
der ikke bliver tid til at passe
foreningens væsentligste opgaver.
Skulle jeg selv umiddelbart for-
mulere en slags standardformåls-
paragraf for en grønlænderfore-
ning i Danmark, så ville det blive
noget i retning af: „Foreningens
formål er at samle herboende
grønlændere og uddannelsessø-
gende i hyggeligt samvær til dis-
kussioner, foredrag, sang m.v.“
hvis foreningerne ville koncentre-
re sig om dette, ja så ville de kun-
ne blive det „åndehul", sem grøn-
lændere i Danmark har brug for.
UKLOGE AKTIVITETER
— Det er uklog aktivitet, hvis en
grønlænderforening med møje cg
besvær stabler nogle fritidstilbud
på benene, som medlemmerne li-
geså godt kan få del i ved at mel-
de sig til de danske oplysnings-
forbund. Jeg synes, at man som
grønlænder i Danmark bør gå ind
i det danske samfunds egne ram-
mer og lære Danmark at kende,
mens man er i landet. Det er en
del af værdien ved et Danmarks-
ophold, siger Børge Chemnitz.
— På længere sigt håber jeg, at
konferencen i Århus for grønlæn-
derforeningerne kan medvirke til,
at foreningerne undgår at sprede
deres kræfter på alle mulige op-
gaver, tilføjer Børge Chemnitz. -
Vi har eksempler på, hvordan en
forenings besyrelse er blevet fri-
stet til at kaste sig ud i aktivite-
ter af så store dimensioner, at le-
delsen mistede kontrollen over
aktiviteterne og dermed svigtede
den medlemsskare, som blot vil-
le bruge foreningen til det for-
mål, den 'blev startet på.
TOTAL FORDANSKNING
UNDGÅS
— Der skal ikke være tvivl om
den betydning, som grønlænder-
foreningerne i samarbejde med
grønlænderhusene har i dag,
slutter Børge Chemnitz. — Hvis
ikke vi havde foreningerne og hu-
sene, ville der ske en fordansk-
ning af et helt andet omfang, end
tilfældet er. Ved at samles i fore-
ningerne med vore landsmænd
kan vi bevare vor grønlandske
egenart og derved forebygge de
helt store identitetskriser. Ved
disse samvær mærker vi, at vi er
mere grønlændere end danskere,
vi kan føle os frie og foretage os
det, der er naturligt for os som
grønlændere.
-h.
Avanceret
transistor-teknik
Philips AR 080 (Den lille gigant).
Kassetteradio med clockfunktion.
800 mW sinus.
Indbygget mikrofon med mixemu-
lighed.
Mellembølge og FM.
Long Life tonehoveder.
Pris kr. 745.-.
En gros for Grønland
RADIOGROS .9270 KLARUP
Brug den eller den del af hjer-
nen, så går det af sig selv med
at adskille tænkeprocesserne.
—Virker det?
— Ja, hver eneste gang. Vi har
aldrig været ude for, at det glip-
per. Vi tror, at vores system er
så værdifuldt, at alle burde lære
det. Det er ganske enkelt.
Ib Galsmar.
Annoncér
i
GRØNLANDSPOSTEN
Officielt
Under 7. september 1978 er der i
Aktieselskabsregisteret optaget føl-
gende ændringer vedrørende
„UNO-X-OLIE-GRØNLAND A/S“
af Godthåb:
Marion Pedersen Andersen, Poul
Frede Gravgaard Andersen er ud-
trådt af. og direktør Johannes
Jensen, Lindbjerg Bakkegård,
Hammerum, fru Anna Eg Jensen,
Sjællandsgade 35, begge af Her-
ning, vognmand Knud Lysgaard,
Vestergade 5, Vildbjerg er indtrådt
i bestyrelsen. Under 29. juni 1978
er selskabets vedtægter ændret.
Selskabets regnskabsår er kalen-
deråret.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 12. oktober 1978.
FOTO
og
SMALFILM
mirtolk
De køber stadig med største
økonomiske fordel Deres foto-
udstyr hos os! De sparer fra
20—50 pct. på splinternyt foto-
udstyr. — Forlang i egen inter-
esse vort store illustrerede foto-
katalog og lavprisliste, — eller
lad os give Dem et konkret til-
bud. Fotoarbejde: KUN 1. klas-
ses arbejde i sort/hvid eller
farve -f- vor sædvanlige store
rabat. — Gratis forsendelses-
materiale!
Chr. Richardt A/s
FOTO-KINO-FILM
7800 SKIVE
Telegramadresse: Fotoexpres
. .. eksperter i hurtig og sikker
forsendelse!
13