Atuagagdliutit - 26.10.1978, Blaðsíða 18

landsrådimrt. fra landsrådet
Enighed om en længere
undervisning i bygderne
Landsrådet var positiv overfor at der oprettes 8. og
9. klasser i bygderne.
Hvor det overhovedet er praktisk
muligt, bør børnene i bygderne
have mulighed for at få under-
visning også på 9. og 10. klasse-
trin på deres hjemsted.
Det er den indstilling, som
landsrådet vil udtale til skoledi-
rektionen. Landsrådet var enige
om indstilingen, som kom efter et
forslag fra Bendt Frederiksen.
Bendt Frederiksen tog udgangs-
punkt li sit forslag i den foreslå-
ede lov om hjemmestyret folke-
skole. Her står, at den obligatori-
ske skolegang skal være fra bør-
nehaveklasser til og med 8. klas-
serne.
— Men bygdebefolkningen vil
ikke længere nøjes med denne
mulighed, men foretrækker, at
der også gives undervisning i 9.
og 10. klasserne, sagde Bendt Fre-
deriksen og kom med flere be-
grundelser. En af dem var, at der
nu til langt de fleste uddannelser
kræves 10 års skolegang. Og det
kan bygdebørnene ikke få hjem-
me.
UHELDIGE LIVSFORMER
Han sagde videre, at mange børn
ikke ønsker at benytte sig af til-
bud om at få skoleophold i Dan-
mark, som flere og flere får mu-
lighed for. Det skyldes, at mange
af de unge, som benytter denne
mulighed, forfalder til uheldige
livsformer som f. eks. drikkeri,
narkotika, m.v. Det er fordi at de
i den periode, hvor de virkelig
har behov for vejledning fra for-
ældrenes side, oplever helt andre
livsformer. Mange har også svært
ved at få fast arbejde efter skole-
gangen, og de er kommet bagud
med at lære de erhverv og livs-
former, som er nødvendige i en
bygdetilværelse.
— Det er desværre især mærk-
bart blandt pigerne, sagde Bendt
Frederiksen.
Af skoledirektionens svar frem-
gik det, at man også her var po-
sitivt indstillet. Men et af pro-
blemerne er bl. a. mangel på læ-
rere med de fornødne kvalifika-
tioner til at undervise i forskel-
lige fag.
DYRE BOLIGER
Og Bendt Frederiksen fremdrog
også et andet problem. De store
boligudgifter i bygderne. Han gav
et eksempel på en lærer, som d en
bygd betalte to trediedele af sin
løn til bolig, varme, vand o.s.v.
Jonathan Motzfeldt sagde her-
til, at man måske under hjemme-
styret kunne ændre lærerboliger-
ne til tjenesteboliger, så lærerne
ikke fik de enorme boligudgifter.
Hendrik Nielsen fortalte, at man
sydpå i fåreholderdistrikterne
havde et skolehjem d distriktet.
Det var en god løsning, for så
blev skolebørnene i deres miljø.
Han støttede dog også forslaget
om længere undervisning ude i
bygderne.

... T * —

- V* . . • \
5 i&r.
Otto Steenholdt mente, at man
skulle være forsigtige med at sen-
de børnene fra fangerdistrikter-
ne på kostskoler. — Med alle de
moderne faciliteter mister de in-
teressen for deres miljø og fan-
gererhvervet, sagde han, og men-
te iøvrigt, at man i skolerne skul-
le satse meget mere på erhvervs-
undervisningen indenfor fanger-
faget.
— For hvad nytter det, at en
mand fanger en sæl, hvis han ikke
har en kone til at gøre skindet i
stand, sagde han. mh
Hi-Fi lyd i
Philips
farve-TV
Philips farve-TV med indbygget Hi-Fi
forstærker og højttaler system.
Udgangseffekt 10 Watt sinus. Forvrængning
mindre end 1%. Separat diskanthøjttaler.
Specialkonstrueret basretlektor.
26 C 789 i teak: Kroner 5.695.-
26 C 787 i teak: Kroner 6.145.-
En gros for Grønland
RADIOGROS . 9270 KLARUP
Bygdeindskud ved
etablering af el-
værker halveret
Bygdernes andelsforeninger får rimeligere betingel-
ser.
Bygdebefolkningen skal fremover
kun betale toenhalv pct. i eget
'indskud ved etablering af elvær-
ker og vandforsyningsanlæg på
andelsbasis — mod hidtil fem pct.
Det besluttede landsrådet efter
erhvervsudvalgets indstilling her-
om. Baggrunden for beslutningen
er bl. a., at der især 'i mindre
bygder kan være meget vanske-
ligt at skulle indsamle de for-
holdsvis store beløb til eget ind-
skud, og at el-prisen er dobbelt
så stor i bygderne som i byerne.
Forslagsstilleren Hendrik Niel-
sen, har, som byggekonferencen
sidste forår, ønsket, at eget ind-
skud på fem pct. helt afskaffes.
Således at kommune, landsråd og
stat tilsammen står for 100 pct. af
etableringsudgifterne uden at de
Officielt
Under 29. september 1978 er føl-
gende optaget i Aktieselskabsre-
glsteret, Afdelingen for Anparts-
selskaber :
„OLE SVENDSEN, GODTHÅB
Aps“, hvis hjemsted er Godthåb
kommune, Grønland. Postadresse
Fostbox 262, Godthåb, Grønland.
Selskabets vedtægter er af 1. juni
1978. Formålet er at drive handel,
fabrikation, investeringsvirksom-
hed og anden efter bestyrelsens
skøn dermed beslægtet virksom-
hed. Indskudskapitalen er 39.000
kr., fuldt indbetalt, fordelt 1 an-
parter på 5.000 kr. eller multipla
heraf. Hvert anpartsbeløb på 5.000
kr. giver 1 stemme. Der gælder
indskrænkninger i anpartemes
omsættelighed, jfr. vedtægternes
% 5. Bekendtgørelse til anpartsha-
verne sker ved anbefalet brev.
Stiftere er: Rørlægger Ole Hel-
muth Svendsen, forretningsindeha-
ver Jytte Kirstine Svendsen, beg-
ge ai postbox 262, Godthåb, Grøn-
land. Bestyrelse: Nævnte Ole Hel-
muth Svendsen. Selskabet tegnes
af et medlem af bestyrelsen 1 for-
ening med en direktør eller af den
samlede bestyrelse. Selskabets re-
visor: Ole Arenholdt Pedersen,
Postbox 349, Godthåb, Grønland.
Selskabets regnskabsår er kalen-
deråret, første regnskabsperiode:
1. juni — 31. december 1978.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 10. oktober 1978.
respektive andelsforeningers kom-
petence over anlæggene formind-
skes.
Der var dog uenighed i er-
hvervsudvalget, 'som Hendrik
Nielsen selv er medlem af, da der
— Skal fremmede fiskere, som
opholder sig en kort tid i en grøn-
landsk havn, have lov til frit at
kunne købe skydevåben? I andre
lande, f. eks. i Danmark, er det
meget vanskeligt at købe skydevå-
ben uden en række tilladelser.
Det var OdåK Olsen, som i
landsrådsdebatten om skydevå-
ben stillede spørgsmålet kom med
et forslag om, at fremmede burde
have en eller anden form for til-
ladelse til at købe våben i Grøn-
land. Det kunne jo være, at de
ikke havde tilladelse til at ind-
føre det i deres eget land.
Jørgen Olsen sagde, at det fal-
der uden for landsrådets område
fra et medlems side var fastholdt,
at eget indskud på fem pct. skulle
bibeholdes. Man nåede dog et
kompromis på to en halv pct.
Ved den nuværende ordning
betaler staten ved etablering af
bygde-andelsvænk 50 pct., lands-
kassen indtil 20 pct. og kommu-
nen og andelsforeningen betaler
resten.
Landsrådets forretningsudvalg
får så den opgave at forhandle
med kommunerne og staten om,
hvordan man kan dække de re-
sterende to en halv pct. Det er
dog ikke sandsynligt, at staten vil
være med til at dække resten, da
staten ikke vil deltage i et even-
tuelt driftstilskud til el- og vand-
forsyningsanlæg på bygderne.
at tage stilling til, om de frem-
mede havde tilladelse i deres eget
land. Men han sagde, at det til-
skud som staten giver til billige
våbenkøb her, ikke er beregnet
til, at fremmede skal kunne købe
•billigt. Tilskuddet til skydevåben
her er en form for erhvervsstøtte,
beregnet for de, der skal have
deres indkomst og føde fra jag-
ten.
M
Og landsrådet vedtog så at rette
en henvendelse til KGH og poli-
timesteren om, at der kunne kom-
me en ordning efter hvilken der
ikke vil kunne sælges skydevå-
ben til tilfældige fremmede.
SVENDBORG (DUI -VARME
- med olie-ovne i særklasse
OLIEOVNE
0303
og O 305
Svendborg Olieovne er
driftsikre, økonomiske, de
brænder bfide Gasolie og
Petroleum. Brochure sen-
des uden forbindende.
a/s L. LANGE & Co.
GI. Kongevej 70 . 1850 København
(01) *21 99 41
Bør fremmede købe
de billige våben?
18