Atuagagdliutit - 26.10.1978, Síða 12

kalåtdlit Danmarkime pexatigTgfTsa atautsirmnerat . Grøniænderforeningernes konference i Danmark . kalåtdlit Danmarkime pexa
Århus-ime atautsimérssuaxatåuput Gerhard Kreutzmann, Gert Boassen, Eva lllum Jørgensen, Dina Buhrkall,
Karl Abrahamsen, Elna Stigers, Peter Kleist, Peter Reimer, Oline Ellestad, Karen Jensen, Arne Lynge, Regine
Christensen, Helena Pallesen, Bodil Vestergaard-Jensen, Arnax Nielsen, Børge Chemnitz. tunordlerne såmig-
dlex F. W. Bistrup talerpigdlerdlo Ib Galsmar. Århus-ime kalåtdlit igdluata silatåne åssilissauvoK.
Deltagerne i Århus-konferencen var Gerhardt Kreutzmann, Gerth Boassen, Eva lllum Jørgensen, Dina Buhrkall,
Karl Abrahamsen, Elna Stigers, Peter Kleist, Peter Reimer, Oline Ellestad, Karen Jensen, Arne Lynge, Regine
Christensen, Helena Pallesen, Bodil Vestergaard-Jensen, Arnax Nielsen, Børge Chemnitz. Bagest til venstre
F. W. Bistrup og til højre Ib Galsmar. Billedet er taget i haven til Grønlændernes Hus i Arhus.
som vi har lært, er langt mere
hensigtsmæssig end den gamle,
siger en kursussdeltager.
FANTASTISK MANGE IDEER
OG FORSLAG
En anden tilføjer:
- Det var et godt kursus. Da det
startede, havde jeg på fornem-
melsen, at systemet var alt for
indviklet og besværligt. Og at vi
sikkert ikke nåede langt. Men det
gik lige modsat. Der skete en for-
enkling og effektivisering af pro-
blemløsningerne.
En tredie deltager:
- Den nye møde-teknik er
enormt aktiviserende. Hver ene-
ste deltager i kurset blev trukket
‘ind i drøftelserne. Og det var
ganske fantastisk så mange ide-
er og forslag, der fremkom i lø-
bet af de to dage.
DEN KINESISKE MÅDE?
En fjerde deltager:
- Det har slået mig, at metoden
ikke kræver særlige forudsætnin-
ger hos deltagerne. Jeg var skep-
tisk, da jeg blev indbudt til kon-
ferencen. For hvordan skulle to
danskere, som intet kendte til ar-
bejdet i grønlænderforeningeme,
kunne lære os noget om, hvordan
sagerne skulle gribes an? - Men
min skepsis blev gjort til skam-
me.
- Jeg tror faktisk, at man i det
gamle Grønland brugte noget af
samme metode, siger en femte
deltager. - For den nye teknik
går jo dybest set ud på, at mødet
arrangeres således, at man kan
snakke roligt sammen om proble-
merne, at alle skal komme til or-
de, at skarpe, følelsesmæssige op-
gør undgås, og at man i fælles-
Arhus-ime atautsimérssuaKataussut Kalåtdlit Igdluåne erKigsisimårtut.
Deltagerne i Århus-konferencen slapper af i Grønlændernes Hus.
skab finder de løsninger, som der
kan skaffes flertal for. I første
omgang virker systemet måske
stramt og stift med helt faste
regler for, hvordan der må snak-
kes om hvad. Men når man op-
lever det hele vejen igennem, så
virker det meget demokratisk. Vi
har på konferencen oplevet, at
alle har arbejdet med. Hvis jeg
har forstået de kinesiske teorier
rigtigt, så er det faktisk efter no-
genlunde samme principper, man
opbygger det kinesiske samfund.
UDEN DE TO LEDERE VAR
KONFERENCEN FALDET PÅ
GULVET
En sjette deltager:
- Denne konference kørte så
fint, fordi vi havde to kapaciteter
som ledere. Jeg tror ikke, vi kun-
ne 'have kørt systemet igennem
uden dem. Så var det faldet på
gulvet. Jeg tror, vi må erkende,
at metoden har sine begrænsnin-
ger. Der er emner, som ikke eg-
ner sig for metoden. Den kræver
også lang forberedelse og meget
effektiv styring.
- Metoden bør overføres til
Grønland og bruges, f. eks. i for-
bindelse med hjemmestyret for at
sikre en bred, folkelig debat om
samfundsspørgsmål. Metoden ak-
tiviserer. Og det er der brug for.
I Grønland har vi jo i mange år
haft den uskik, at alt blev dikte-
ret fra oven, så den enkelte grøn-
lænder i dag føler, at han slet
ikke skal deltage i problemløs-
ning. Den nye metode kan være
med til at engagere det enkelte
menneske i drøftelserne.
Ottende konferencedeltager:
- Hvis metoden skal bruges i
Grønland, så skal den „grønlan-
diseres".
KURSUSLEDERNES MENING
Kursusleder F. W. Bistrup:
- Det grønlandske hold er det
letteste, vi hidtil har arbejdet
med. Det har slået os, at en af
systemets grundideer - det at sige
„muligvis" til et forslag i stedet
for ja eller nej - med det samme
blev akcepteret af de grønlandske
kursusdeltagere.
Kursusleder Ib Galsmar:
- Alle har været villige til at
gennemprøve det nye system. Af
og til faldt man tilbage på gamle
diskussionsformer, men jeg har
stor tiltro til, at metoden kan
indarbejdes og bruges i> Grøn-
land.
-h
SISIMIUT KOMMUNE
Sisimiut kommuniane
méiKerissarfingme
assistentigssarsiomeK
mårnerissarfingme „Sise“-me assistentitut atorfik piårtumik
atorfinigtugssamik inugtagssarsiomeKarpoK.
mérKerivik mérKanut 60-nut 3-nit 7-inut ukiulingnut nautsor-
ssussauvoK ininut pingasunut avguatågkanik inugtaKartu-
mutdlo pisso rtamik atautsimik, kingorårsissugssamik atautsi-
mik assistentimik atautsimik, bamemedhjælperinik pingasu-
nik ikiortinigdlo arfinilingnik.
aningaussarsiatigut atcrfingmilo atugagssarititaussut Bøme-
åma ungdomspædagogernes Landsforbundip Kalåtdlit-nunå-
talo ministeriata 17/3-1973 isumaKatigissutåt maligdlugo au-
lajangerneKartarput.
nunalisitanut igdlugssaicartitsineKåsaoK Kalåtdlit-nunåne nå-
lagauvfiup atorfiligtainut igdloKartitsinermut maligtarissat
maligdlugit akilerneKartugssamik nunauavigsunut tamanut
atutumik sujulerssuissut inigssarsiussinigssamut ikiumåput
migssianik åtartortitsinermut bcligstøttip maligtarissagssai
atutut maligdlugit akilertagagssamik.
nunalisitanut atorfilingnut maligtarissagssat atutussut malig-
dlugit Kalåtdlit-nunånukarnigssaK autdlarnigssardlo akexå-
sångitdlat. nunaitavigsunut angalanerme aningaussartutit aki-
lersornigssait isumaKatigissutigineKarsinauvcK.
Kinutexaut iliniarsimanermik sulivfigisimassanigdlo påsissu-
ligssartalik scraerumérutit piukussissutitdlo agdlandngneri-
nik takussutigssartalerdlugo kingusingnerpåmik 11/11-1978
unga nagsiuneKåsaoK:
Fællesbestyrelsen for Daginstitutioner
Kommunekontoret,
Postbox 95, 3911 Holsteinsborg
Rundbordsamtale om den nye møde- og diskussions-
metode, som er prøvet af grønlænderforeningeme
på en konference i Århus
- Indtil nu har vi været vant til,
at når der blev holdt møde, så
var det altid de bedst uddannede
og de mest veltalende, som fuld-
stændigt dominerede. Men den
nye møde- og diskussionsteknik,
som vi anvendte på GOF-kurset
i Århus, betød, at vi alle blev ta-
get med ind i drøftelserne. Vi fik
alle mulighed for at komme med
forslag. Og „Tordenskjolds solda-
ter" - de få, som ellers hele tiden
gør sig gældende - fik ikke mere
at sige end alle os andre.
Sådan vurderer en af kursus-
deltagerne det kursus i ny møde-
Manufaktur en gros
Strømper — tricotage — strik-
varer småting, o.s.v.
Kontakt os når De er hernede
i Danmark.
Fa. VIGGO TRUSTRUP
Håndværkervænget 9
3400 Hillerød
Tlf. (03) 26 20 44
og diskussionsteknik, som GOF i
Danmark netop har arrangeret
for grønlænderforeningerne. Ef-
ter kurset havde AG en rund-
bordsamtale med 8 af ialt 17 del-
tagere. I det følgende gengives en
række af de synspunkter, der
kom frem.
TILBAGEFALD TIL RÅD OG
LARM
- Vi anvendte den nye mødetek-
nik i to hele dage. Men da vi så
selv - uden kursuslederens til-
stedeværelse - samledes for at
drøfte samarbejdet i Danmark
mellem grønlænderforeningeme,
så smed vi det, vi netop havde
lært, væk, og tog fat på den gam-
meldags form for diskussion. Og
for første gang i de to dage be-
gyndte vi at råbe op og diskute-
re voldsomt og følelsesbetonet. -
Og vi nåede ikke nær så langt,
som vi burde. Og samtidig følte
vi, at det var helt forkert at be-
gynde at larme op. Nu havde vi
ellers i to dage udelukkende haft
fredelige og positive samtaler. -
For mig at se beviser det, at den
nye møde- og diskussionsteknik,
Ny diskussionsteknik
som kan engagere
alle mødedeltagere
12