Atuagagdliutit - 26.10.1978, Blaðsíða 21

atuartartut agdlagait. læserne skriver
nunaKarfingmiut åma
nutårsiagssaKarusugput
RuleKutaK tåuna Kulexutsiupara
pissutigalugo Atuagagdliutit nu-
naKarfingnut pingårtumik avKU-
titut ajornartorsiuteKarpatdlå-
ngitsunut ingerdlatineKartarnerat
landsrådip formandiata angmai-
nermine OKauserissai tusardlugit
isumavdluarnångitsungitdlat. u-
vagut Kinerssigångavta sulissussi-
ssugssavut tatigissarpavut. Siu-
fnussuseK AitåssutauneK pingilara,
erxortordle pivara.
nunavtine imemeK ingassagpat-
dlåleKaoK kigdlilertariaKalerpoK.
sordlo sulissut pikorissut sutdli-
vérutarput nåkåukiartuinartar-
dlutigdlo. inoKatigingneK aseror-
tarpoK.
mérKat angerdlarsimavfingme
enrigsisimajungnaertarput. tåssa-
lo aserorterinerssup kingunere.
tåssane ajortoKarpoK iluarsissa-
rialingmik. tåssa kigdleKångitsu-
mik imernerssuaK. pisisinautitau-
sunalunit inungnut nangminernut
iluaKutaunerusugssaK pitsauneru-
sugssardio ujarnxartarparput, tai-
maitumik isumaKaraiuinarpunga
sungivlingme (inusugtut sungiv-
fingmxngne) aliKuxagssaK pitsau-
nerpaussoK asxardxune perpaluk
nepexujuk Kimagdiugo sungxvfxup
atormartarmgssa. — nåxagKersux-
ssuvta kommunalbestyxeisemilo
iiaussortaussut suna-una taxkarso-
rungnaerneK ajorat inusugtut aii-
kuiagssaKangxnerssuartiK patsisi-
gaxugo pxnerdxungmakujungner-
nut sangussartut, tamatuma aker-
diianxk uvanga xsumaKaipunga a-
likuxagssarssuarniK-uKo suvfig-
ssaK perKingnarnerussoK ujarneK
ajuierat.
inuianatigit inue tamarmik a-
torliiiuvdiuugdio sulissartusinåu-
ngxrcliat. åma tassa poxitikerit su-
lissartutdio peKatigigliata tungå-
nit erKartorneKarungnaerneK a-
jortOK, ima imaJo amexdiatigissut
ukiume uvane inersxmassungor-
tugssauput, atuaiTxngmit amsug-
ssauput, tauko sume-uKO suxivlxg-
ssarsxnxartut?
aiuartxngmt anissut tamarmik
AG nr. 25-me Jonas Lyngep er-
falassugssatut sujunersutigissånut
matumuna isumaga navsuerutigi-
savara.
silarssuavtine erKigsisimångiv-
fioKissume misilingneKarfit påse-
rérdlugit nipanginarneK tamavti-
nut perKingnartungilaK, anigui-
ssariaKarpugutdle inuiaussugut
kikutdlunit.
1968-ime 1975-imilo misigisima-
ssåka atautsimut katinere erfala-
ssumut nalerautuput. ukiut tåuko
uvavne artornangårtut. pingorti-
tamik inuitdlo KancK ilornerinik
nåmaginartumik ingerdlatineKé-
ngingmat.
soruname radiukut nutårsiag-
ssat tornainartumik tusartarpa-
gut, kisiånile-una Atuagagdliutit
neK ajornångipatdlåKaoK. amårå-
ngavat amerdlavatdlåt pisiarine-
Kartarput. pisisinautitauneK kig-
dlilerdlugo matuniångikuvsigit.
kommunalit landsråditdlo tatigi-
ssavut Kinertarpavut isumavdlu-
ardluta sutdlikumåråtigut. Kå,
kigdliliriaritse ajortut nåmale-
Kaut. inuneK taima sivikitsigissoK
(nuåneKaoK inunen alianaitdlune).
sordlo inusugtut penatigigfeKa-
lerdlunilo, erinarssorneK, timer-
ssorneK sunalunit suliariniaråine
ilungersordlune angussariaKartar-
pcK. timerssortarfit pitsaussut pi-
lersitdlugit. imerpatdlårnerumuna
sulerusugkungnaerneK kinguneri-
ssarå.
sulissartungortugssatut atorfilig-
ssatut erKarsauxigissariaKångivig-
put, tåukunangame amerdianerit
auiisartungordxutigdlo tunissag-
ssxagssamk pimarmardlit.
fapnkit agdiinigssåimk nutånig-
dlo taPrikiiiormgssanik norKauju-
arput, tamaKuxe norKaussutigini-
aruvtigik suliagssariumagainik
tuiåussuissugssamk norKaumarta,
tassa pmgårnerpåK.
taimaxtumik poxitikerit uvdlu-
mikut ilungersutigissagssaisa ang-
nerssarissariaKarpat tumssagssi-
orfit suliagssåinik tikiussuissug-
sanik nornamigssaK, axiKutarssu-
aK nipangiutimxtdiugo, nåmagtor-
ssuarmingme aiikutagssasarårpoK.
Siumukormiut, pxngårtumxgdlo
ingmingnut „Inuit „AtaKatiging-
nig“ taigcrtut oKariartausiat peri-
usxgissaitdlo nåpertuivdluartumik
erKigsisimassumigdlo periausenar-
dlune sulinigssamut nalerKuti-
ngudlat, taimauginåsagunik ima-
Ka ajoKutigssamik, kalåliussutsiv-
tinut ajoKutigssamik agdlat avKU-
tigssiutinarsinauvåtigut.
politikerit sulidinik
alapernausertartoK
påsinerdluinikut, kukunikut, aju-
tornerujugssuarnik kinguneKarsi-
naussunik.
1968-ime misilingneKangårfing-
ne uvdloriartårnera erKarsauti-
ma ilagåt. uvdlorian tåuna atser-
neKartariaiiarraluarpoK ei'Kigsine-
rup uvdloriånik.
sujulivut Åsiamit, tåssa kangi-
anit, aggeramik ama uvdlorissat
najorKutarissarsimåsavait.
taimåitumik erfalassumut uv-
dloriartalingmut isumaKatauvu-
nga.
Job Bech, Sisimiut.
agdlautigissait sarKumernerånik
sapåtip akuneranik ilåtigutdlo
sivnerdlugo pisoKåussuseKalerér-
sut aitsåt nunaKarfivtinut ångu-
tarnere nåmaginångitsusscK. ilå-
tigume normut mardluk atautsi-
kut tikisinaussarput, tåssunåkut-
dlo påsinarpoK agdlagkerissar-
fingne avdlanilunit asule uninga-
tineKartarsimassoK, taména piår-
tumik misigsscrtariaKarpcK nav-
suiauserdlugulo sok taimåitoKar-
nersoK.
uvanga Kangåmiune najuga-
Karpunga sapåtivdlo akuneranut
mardloriardlune Kangåmiut Ma-
nitsuvdlo akornåne atassuteKana-
tigingneKarpoK ukiugaluarpat au-
ssaugaluarpatdlunit åssigingmik,
mardlungorneK tatdlimångorner-
dlo tikivfigineKartrdlutik.
åssersusioriardlanga: 13. juli
Manitsumipunga Atuagagdliutit-
dlo uvdloK tåuna sarKumerfiåne
Manitsume pisiaralugit. kisiåne
Kangåmiut niuvertarfiåne pine-
Karsinaulerput sapåtip akunera
Kångiungmat 21. juli. tåssa imåi-
poK Manitsume pisiarineKarsinau-
lernerinik mardloriardlune Ka-
ngåmiunut avKuteKaréraluarpoK
pingajugssånigdlo avKuteKarmat
aitsåt tikitdlutik. imailiortoKarsi-
naugaluarpoK sisamångornikut
Manitsumérérpata tatdlimångor-
nikut Kangåmiunut ångusinauga-
luardlutik umiarssuårarme tatdli-
mångcrnikut uvdlup Keraanut
Manitsumit avangnamut autdlar-
tarmat.
Hvad er
hensigten?
Mon der kan ændres noget ved
de økonomiske dispositioner i U-
manan kommune? Her tænker
jeg især på to poster.
1. UmanaK kommune har sat to
millioner kroner til side til opfø-
relse af en idrætshal, og
2. kommunen har meddelt, at
den vil give 1,5 million kroner
som tilskud til opførelse af et sø-
mandshjem i UmanaK.
Men disse 3,5 millioner kroner
kunne måske bruges mere for-
nuftigt til fordel for fangerne og
fiskerne i bygderne.
For det første kunne kommu-
nen leje en kutter til transport af
fisk fra bygderne, således at alle
i bygderne får mulighed for at
deltage i indhandling af fisk til
dybfrysning.
For det andet kunne kommu-
nen i UmanaK købe fryseanlæg
og leje det til KGH. Derved kun-
ne fiskeindhandlingen i UmanaK
distrikt foregå mere gnidnings-
løst og til fordel for alle — uden
indhandlingsstop.
Vi kan ikke i det uendelige få
penge ind gennem skatter, og
derfor må I disponere mere for-
nuftigt. Det kan ikke nytte noget
først at opføre en idrætshal, som
kun kan bruges af byens indbyg-
gere, og så et Sømandshjem, der
i en by som UmanaK ikke kan
køre rentabelt — uden at skele til
bygdebefolkningen, som ellers
har det største behov. Det kan
ikke være meningen. Så jeg op-
fordrer alle kommunalbestyrel-
sesmedlemmer fra bygderne til
at arbejde bedre sammen.
Martin Malakiassen.
uvdlut erKigsinartut
M. S.
imåinginerdlune?
erfalassoK
uvdloriartalik
isumaKarpunga nåmagigtaitdli-
utiga pissugssaussunik årKingne-
KåsassoK isumaKåinarane sapåtip
akunera KångiussérKårdlugo nu-
naKarfingme sarKumerune soku-
tåungilaK.
isumaKarpungalo pissutigssa-
Kardluardlunga nåmagigtaitdlior-
tunga.
Efraim Olsen.
avise Manitsume KGH-mut
nagsiutarparput, tåussumalo avi-
sip kommunime nunaKarfingnut
pingasussunut nagsiussorneKar-
nigsså isumagissarpå. måna inger-
dlåinartumik nunaKarfingnut tåu-
kununga nagsiutalerniarparput,
neriugpugutdlo sinerissamut ta-
marmut tixngatitdlugo åma taima
årKigssussineKarumårtoK.
ikingutingnersumik inuvdluar-
Kussivdluta AG
"fort
Atuagagdliutit kigsautigåt atu-
artartut agdlagarissait amerdla-
sut sapåtit akunere tamaisa
sarKumiutarumavdlugit. tai-
måitumik Kinutigårput naitsu-
kutdlangnik agdlagtarnuvdlu-
git. ilångutagssiat OKautsit 200
sivnersimagpatigit amerdla-
nertigut årKigssuissonarfiup
nailisartarianartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilånguneK ajorpavut,
kisiånile ingmikut pissutigssa-
karsimagpat atermut taorsiut-
dlugo ingmikut ilisarnausinar-
sinaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk unga: Atuagagdliu-
tit, postbox 39, 3900 Godthåb.
»tamalåt« pémagit!
Kanlgtukut rådioavisime erKaine-
KarpoK ukiup ingerdlanerane aut-
dlakåtitagagssat maligdlugit „ta-
malåt" unigtineKarsimassoK, avi-
siliortumik iliniarsimassumik ami-
gauteKarneK patsisigalugio.
rådiome årKigssuissut ilisimå-
sagaluarpåt „tamalåt" tåssaung-
mata nunavtine OKatdligdlune
ajornartorsiutinik årKiniarnerup
ilagisså. åmalo „tamalåt" inuit
ingmingnut Kaningnerulersitar-
pai, nunavtine pisimassut kaler-
riutarnere avxutigalugit.
taimaingmat rådiup årKigssui-
ssue kajumigsåraluarpavka „ta-
malåt" autdlarteKerKuvdlungit,
siorna årKigssuissortik årKigssui-
sscralungo, matumane iliniarsima-
nera iliniarsimångineralunit tu-
ssarnårtussartugut ipinaKuteKarti-
ngikaluaravtigo.
Esekias Therkildsen.
GULDBARRE
- sin vægt værd
- oKimåissutsimisutdle nalitutigissoK

31 tons trækutter til salg
M/k „Anguteq" af Sukkertoppen udbydes herved til salg af
Erhvervsstøtteudvalget.
Data fer fartøjet’
Bygget 1966 i Sæby.
Længde 47'.
Bredde 16,4’.
Dybde 6,6‘.
Materiale: Eg på eg.
Motor: Alpha Diesel, type 402 V, årgang 1966, HK 140-155.
Oplysninger om fartøjets stand kan indhentes gennem værft-
lederen i Sukkertoppen, hvor fartøjet henligger.
Købstilbud skal indgives til ERHVERVSSTØTTEUDVALGET,
Box 600, 3900 Godthåb, senest den 5. december 1978.
Erhvervsstøtteudvalget kan formentlig ikke yde støtte i for-
bindelse med istandsættelse af „Anguteq"; men eventuel an-
søgning om lån til køb og reparation af kutteren bilagt over-
slag over de påtænkte foranstaltninger kan indgives gennem
det lokale kommunekontor.
ERHVERVSSTØTTEUDVALGET
21