Atuagagdliutit - 26.10.1978, Blaðsíða 23

atuartartut agdlagait. læserne skriver
Nej til hjemmestyre
Vi fiskere lader være med at
blande os i mange interessante
Ung, selv om mange politiske
spørgsmål kan trænge til stærke
kommentarer.
Og her vil jeg komme ind på
hjemmestyret i relation til fiske-
riet.
I forbindelse med diskussionen
om det fremtidige hjemmestyre
føler vi fra bygderne os forbi-
gået med hensyn til oplysnings-
arbejdet, selv om vi også er en
del af det grønlandske samfund!
Vi har dog forstået, at de eksiste-
rende fabrikker, der drives af
KGH, vil blive overdraget hjem-
mestyret over en femårig periode.
Om indhandlingsstedeme i byg-
derne forbliver hos KGH| ved vi
endnu ikke helt præcist.
Jeg formoder, at alle fisk, der
indhandles i bygderne, i dag bli-
ver transporteret til KGH’s fa-
brikker i byerne. Derved er der
skabt gode muligheder for fisker-
ne i bygderne i lighed med byer-
ne, hvad angår fiskeindhandlin-
gen.
Den tidligere klipfiskproduktion
har for bygdebefolkningen skabt
enorme vanskeligheder — også
fordi den kun tilgodeså én fiske-
art. Jeg mener at denne form for
produktion er en saga blot, som vi
ikke kan komme tilbage til.
Derfor bliver det 'næste spørgs-
mål: Hvordan har KGH tænkt sig
at varetage indhandlingen efter
indførelsen af hjemmestyret?
Jeg vil opfordre alle i bygder-
ne til at sige nej til hjemmesty-
ret som protest mod, at de ikke
er blevet delagtiggjort i forbere-
delserne. Et hvilket som helst fo-
retagende uden den nødvendige,
økonomiske baggrund kan ikke
bære frugter. Her tænker jeg på,
at hjemmestyret ikke kan bære
sig selv, hvis ikke Danmark giver
økonomisk tilskud.
Vi sæsonfiskere kommer til at
mærke forhøjelserne, som vi alle-
rede kender i forvejen. Sæsonen
for torskefiskeriet er iøvrigt star-
tet ret sent i de senere år. Og der
findes ikke andre fiskearter, der
kan indhandles rentabelt. Vi kom-
mer til at mærke de økonomiske
følger af hjemmestyret. Der er jo
ikke andre muligheder end, at vi
betaler skat med de sølle penge vi
har samlet sammen gennem fiske-
riet. Skatteindbetalingen sker net-
op på det tidspunkt, hvor vi fi-
skere skal betale vore afdrag. Det
er svært at forudsige, hvornår
vanskelighederne vil komme.
De er mine grunde til at op-
fordre alle fiskerne til at stemme
nej til hjemmestyret.
Karl Møller,
Avigait. (forkortet).
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedct for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landspostcn, postbox 39, 3900
Godthåb.
Bygderne
vil også
have
nyhedsstof
Jeg bruger den overskrift fordi
Atuagagdliutit ikke distribueres
tilfredsstillende, især til bygder,
som ikke har særlige trafikale
problemer.
Selvfølgelig får vi nyhedsstof
over radioen direkte, men stoffet
i Atuagagdliutit får vi en uge og
somme tider længere tid efter
bladet er udkommet, og det er
utilfredsstillende. Somme tider får
vi to efterfølgende numre på een-
gang, hvilket må skyldes, at bla-
det unødvendigt har ligget på et
postkontor eller andre steder un-
dervejs. Det må man snarest un-
dersøge nærmere og komme med
en redegørelse.
Jeg bor i Kangåmiut og vi har
to ugentlige forbindelser med Ma-
nitsoK både sommer og vinter.
Båden kommer tirsdag og fredag.
Lad mig komme med et eksem-
pel: Jeg var i ManitsoK den 13.
juli og købte der Atuagagdliutit
samme dag som det udkom. Men
samme nummer kan først købes i
Kangåmiut en uge senere, nemlig
den 21. juli. Det vil sige, at der
siden bladet udkom i ManitsoK har
der været to forbindelser og det
kom først med den tredie for-
bindelse. Man kunne gøre det, at
siden bladet er i ManitsoK om
torsdagen, så kunne det sendes
med fredagsforbindelsen om fre-
dagen, fordi skonnerten afsejler
ManitsoK fredag middag.
Jeg mener, at vedkommende
ansvarlige må gøre noget ved min
klage, i stedet for blot at tolerere
at det udkommer en uge senere i
bygden.
Jeg mener at have virkelig
grund til at klage.
Efraim Olsen.
Vi plejer at sende avisen til KGH
i ManitsoK, som sørger for, at den
sendes videre til de tre bygder d
kommunen. Vi vil nu fremover
sende avisen direkte til KGH-af-
delingerne i disse bygder, ligesom
vi håber at få samme ordning med
alle de andre steder på kysten.
Med venlig hilsen
AG.
Politikerne skal
på antabus hvis
de skal løse
alkoholproblemet
I AG nr. 37 havde overlæge Inge
Lynge en artikel med overskriften
„Grønland må lære at leve med
alkohol i samfundet".
Inge Lynge er sikkert godt inde
i spiritusproblemet som psykia-
trisk overlæge, og det meste af
hendes artikel er jeg enig med
hende i. Jeg mener bare ikke, at
vor forbindelse med de vesteuro-
pæiske folk skal være så dyr at
vi bare lukker øjnene for sam-
fundsproblemerne?
Enhver ting, man skal lære, læ-
rer man bedst, når man har en
lærer. Men hvem skal være læ-
rere i det her spørgsmål? Vil læ-
gerne være villige til at tage del i
det oplysende arbejde? Og vil po-
litikerne? Man har i landsrådet
drøftet spirisusproblemerne i
mange år, men der er noget galt
et eller andet sted - noget, der
spærrer vejen for en løsning af
problemet. Jeg tror, at hvis politi-
kere og læger skal kunne være
lærere eller oplysere i denne sag,
så skal mange af dem først gen-
nemgå en antabuskur.
Men hvis ikke politikere og læ-
ger er i stand til det, hvem skal
så? Skal det være Blå Kors? Det
kunne være en god ide, men jeg
tror, det først bliver nødvendigt,
at Blå Kors organiserer sig og i
højere grad efterlever stifteren,
pastor Louis Lucian Rochat’s
grundprincipper. Og man må gen-
nemføre en oplysning, der beskri-
ver de faktiske forhold.
Hvis vi skal lære at leve med
alkohol i samfundet, så kan jeg
kun anbefale to ting. Det ene må
være at det enkelte menneske
selv er afholdende og får al den
åndelige støtte, det har brug for.
Den anden må være en betydelig
strammere „rationering" med en
effektiv kontrol — over hele lan-
det. Samuel Hard, Nuuk.
Typehusbyggeriet
kan være billigere
Vi mangler nogle forsøg med for-
skellige prøvehuse her i landet.
Hvorfor kan vi kun skaffe byg-
gemateriale fra Danmark? Det
må undersøges, om man kan im-
portere byggemateriale direkte
fra Norge, Sverige, Canada o.s.v.
Jeg ville ønske, at det kom-
mende Landsting ville tage dette
spørgsmål op. Det ser ud til, at
staten — GTO — køber hos dan-
ske firmaer for at øge deres om-
sætning, uanset prisen. Der burde
laves en undersøgelse, der kunne
fastslå hvilke materialer, der er
billigst, så vi kan undgå KGH’s
prisforhøjelser.
En af de mest nærliggende mu-
ligheder er at bygge huse af
grønlandske sten. Når man kan
bygge af gasbeton og beton, kan
det vel ikke være umuligt at byg-
ge med grønlandske sten? Sådan-
ne huse kan jo isoleres og opvar-
mes på nøjagtig samme måde. Og
så vil det have den fordel, at det
skaber arbejdspladser både som-
mer og vinter, og at man selv
kan tage sig af murerarbejdet og
isoleringen.
Hvidfiskfangst
i Nordgrønland
Jeg synes, at Landsrådet, Kom-
munernes Landsforening eller de
enkelte kommuner burde lave
konkurrence om bygning med
grønlandske sten uden om GTO’s
arkitekter. Jeg synes, det er et
forsøg værd at afværge den kom-
mende arbejdsløshed med vore
egne hænder.
Jonas Lynge.
I de seneste år har vi oplevet, at
rejekuttere fra syd kommer op til
Upemavik distrikt for at fange
hvidfisk. Det har jeg været be-
kymret for. Jeg ved, der ikke fin-
des alternative muligheder af be-
tydning. Skolen og butikken er
de eneste arbejdspladser. Derfor
har jeg været bekymret og
tænkt: Hvorfor skal mine gamle
fæller behandles netop på denne
måde? Jeg har forstået, at der
har været tilfredshed i den nord-
lige del af Upernavik distrikt, ef-
tersom kutterne driver hvidfiske-
ne til fangstpladserne. Derved
har kutterne og Upernaviks nord-
ligste fangere haft stor glæde af
disse.
Men hvorfor skal de sydligste
fangere i distriktet glemmes? -
Her tænker jeg specielt på Prø-
ven og Sdr. Upemavik.
I de tidligere år har der været
mange hvidfisk omkring disse
Start »mikrofon-
vagten« igen!
For nogen tid siden oplyste radio-
avisen, at „mikrofonvagten" ikke
er mere at finde i radioprogram-
merne, efter som man ikke har
en uddannet journalist til netop
denne opgave.
Redaktionen ved ellers udmær-
ket, at „mikrofonvagten" er en
del af forsøget på at løse vores
problemer gennem debat, og at
„mikrofonvagten" får folk til at
kommunikere med hinanden.
Derfor vil jeg opfordre redak-
tionen til at starte „mikrofonvag-
ten" igen med dens redaktør fra
sidste år, idet man i det her til-
fælde ikke kan standse ved blot
at sige, at man mangler en ud-
dannet journalist.
Esekias Therkildsen.
bygder. Men i de senere år har
disse bygder oplevet en tilbage-
gang af fangsten som følge af ne-
gative påvirkninger. Og det er
netop på dette område arbejdet
skal koncentreres. Kutterne må
ikke længere fange hvidfisk der-
oppe. Disse har i sommersæsonen
fanget rejer nok og tjent mange
penge. Men dette til trods kom-
mer de op til Upernavik distrikt
og forstyrrer fangsten. Hvorfor
skal befolkningen deroppe, som
ikke har faste indtjeningsmulig-
heder, forstyrres på denne måde?
Til sidst vil jeg appellere til
kommunalbestyrelserne i Nord-
grønland om at vise mere forstå-
else for fangerbefolkningen, der
har behov for hjælp.
Eva Rasmussen - Egedesminde.
(Forkortet af red.)
HÅNDSTRIKKEGARN
MASKINSTRIKKEGARN
NATURGARN
TALLERKENGARN
(Ren ny uld)
-stort udvalg til meget små priser.
Skriv efter farvekort og prisliste.
8 DAGES FULD RETURRET
PÅ LEVEREDE VARER.
Poppelvej 4 - 7400 Herning
Tlf. (07) 12 86 70
20 tons stålkutter til salg
M/k „KNUDSEN" PåmiunérsoK (XP 3045) matumuna tuni-
niarneKarpoK Erhvervsstøttimit.
angatdlatip nalunaerssutai:
sanavoK 1973 Hvide Sande-me.
BRT: 19,98, NRT: 8,22.
takissusia tamarme: 16,40 meter imalunit 54 fod.
motoria ingerdlåtå: Baudouin Diesel 260 HK, 8 cyl.
fakuniarneKarsinauvoK Påmiune amutsivik isumaKatigalugo,
tåssane amorKangmal, taimatutdlo angatdlåmut tungassunik
påsissutigssat pitsåussusianut atortuinutdlc amutsivingme på-
sivdluarnarnerusavdlutik.
pisiniardlune neKerorutit tuniuneKåsåput Erhvervsstøtteud-
valgimut, box 600, 3900 Nuk, kingusingnerpåmik 25. novem-
ber 1978. erhvervsstøttemit taorsigagssarsiniartcKåsagune pi-
siarinerane akigssåta ilagssånut Smålo „Knudsen“-ip iluar-
sarnigssånut tåuko najugkame kommunip agdlagfianut tu-
niuneKåsåput.
ERHVERVSSTØTTEUDVALGET
23