Atuagagdliutit - 26.10.1978, Blaðsíða 9

Kvanefjeldet rummer
ca. 43.000tons uran
Kontorchef Gert Vigh, MfG, giver i denne artikel en
oversigt over uranundersøgelserne i Kvanefjeldet.
Siden 1956 er der af Risø og
Grønlands Geologiske Undersø-
gelse gennemført undersøgelser
vedrørende uranforekomsteme i
Kvanefjeldet. Disse undersøgelser
har givet som resultat, at man nu
med rimelig sikkerhed kan regne
med, at der i området er 27.000
tons uran samt sandsynligvis
yderligere ca. 16.000 tons uran.
Dette placerer forekomsten blandt
verdens middelstore uranfore-
komster. Uranmalmen er imidler-
tid af lav lødighed, hvilket vil
sige, at hver tons malm kun inde-
holder 300-350 gram uran. Sam-
tidig er uranet ret fast bundet i
selve mineralerne, hvilket gør en
udvinding vanskelig.
Disse ulemper ved uranmalmen
blev tydelige i 1977, hvor man ef-
ter forsøg udført med malm fra
de seneste boringer måtte erken-
de, at den hidtil anvendte udvin-
dingsproces gav et for dårligt re-
sultat.
TO UNDERSØGELSES-FASER
Risø begyndte derfor at arbejde
med en anden udvindingsproces.
Der blev i foråret 1978 bevilget
36,3 miil. kr. hertil på Handels-
ministeriets „Program for udbyg-
ning af dansk energiforskning og
-udvinding". Det nuværende ar-
bejde berører således ikke Grøn-
landsbudgettet.
Det igangværende undersøgel-
sesprogram er opdelt i 2 faser. I
1. fase, der gennemføres her i
1978, undersøges det, om den nye
udvindingsproces giver en bedre
udvinding af uranet end den tidli-
gere anvendte metode. De fore-
løbige resultater tyder på, at det-
te er tilfældet. Til disse indleden-
de forsøg blev der i sommer hen-
tet ca. 30 tons malm fra den
„gamle" tunnel på fjeldet. Resul-
taterne af disse forsøg vil være
afgørende for, om undersøgelses-
programmet skal fortsætte i 2.
fase (1979-82). En endelig beslut-
ning om projektet skal fortsætte,
vil blive truffet omkring årsskif-
tet 1978/79.
En fortsættelse af projektet vil
så betyde, at der i 1979 og 80 skal
brydes ca. 20.000 tons bjerg, hvor-
af ca. 5000 tons skal transporteres
til Danmark og benyttes i et for-
søgsanlæg i større skala.
FORSØGSARBEJDET FØRST
FÆRDIGT 1982
I september måned blev man
imidlertid klar over, at såfremt
man ville undgå forsinkelser i un-
dersøgelsesprogrammet, da ville
det være nødvendigt at udføre en
planlagt forlængelse af den eksi-
sterende vej til Kvanefjeldet al-
lerede i efterårs- og de første vin-
termåneder i 1978, d.v.s. inden for
fase 1. Dette arbejde var oprin-
deligt planlagt til udførelse i for-
året 1979. Det, der foregår i øje-
blikket, er således, at vejen fra
„Christiansminde" forlænges til
det sted på fjeldsiden, hvor en ny
tunnel evt. skal brydes. Dette be-
tyder imidlertid ikke, at projektet
som sådan fremskyndes eller æn-
dres. Det er stadig således, at prø-
vebrydning i givet fald først skal
foregå i 1979 og 80, og det samle-
de forsøgsarbejde vil først være
færdigt i 1982.
Det indgik i overvejelserne om
fremskyndelsen af vejarbejdet,
at dette kunne udføres af lokale
entreprenører og med lokal ar-
bejdskraft. Arbejdet er blevet på-
begyndt af „Entreprenørkompag-
niet" i begyndelsen af oktober må-
ned. Det vil blive fortsat indtil
vinteren alvorligt vanskeliggør
arbejdet på fjeldet og vil kunne
beskæftige op imod 10 mand ind-
til da.
2. FASE
Hvis der træffes en beslutning om
at starte 2. fase af det samlede
undersøgelsesprogram, vil dette
strække sig over 4 år indtil 1982.
Dette vil som nævnt bl. a. betyde,
at der i 1979 og 1980 skal brydes
uranimik nutåmik
minguiariauseK
Risø-me nanigåt
periauseK pingårutilerujugssusmauvoK Kuånerssuar-
ne uranimik iluaKuteKarniarnigssap erxarsautigine-
Karnerane
atomimik misileraivingme Risøme
månåkut iluagtineKarsimavoK nu-
tårdluinarmik periauseKardlune
Narssap ersåne Kuånerssuarnér-
sumik uranimik minguiaineK. pe-
riauseK akikineruvoK, pissaring-
neruvdlune, mingungnångineruv-
dlune åmalo pigssarsinarneruv-
dlune månamut periausiusimassu-
ningarnit. tamåna suniutilerujug-
ssusinauvoK erKarsarnerme Kuå-
nerssuamit uramsiortoKalisaner-
SOK.
ingeniør Bertel Bukholt, Atom-
station Risø, AG-mut OKarpoK,
periausitorKame Kuånerssuarnér-
sup uramp 50 procentiata erxåinå
augtiiagiSamitOK iluaKutigineKar-
sinaussoK månåkut periauseK nu-
tåK atordiugo uranip 80 procentia
anguvdiugo iluaKutiginiarneKarsi-
nauiersoK.
periauseK nutfiK
periauseK nutåK naitsumik ima pi-
ssartoK OKautigineKarsinauvoK:
uranitalik augtitagssaK seKut-
serneKasaoK sodamigdlo akussa-
rmk akuvdlugo. akuerigsitat ma-
torKassumik porneKasaoK kissang-
neKåsavdlutik 280 grader tikitdiu-
go naKitsinerme silåinaup naxit-
sinera 80 migssåneriardlugo na-
KitsineKarnerussume.
imerpalassoK tåuna naKitsiner-
mititcnugo brintimik silåinaup a-
kuanik akuneaåsaoK, tamånalo
perérpat, tauva uran naraanut ki-
visaoK pujoralaussångordlune
KernertoK. pujoralaussat imaisi-
nardlutik „ikumatigssångorsinåu-
put" atomreaktorine atomip nu-
kinga iluaxutigalugo nukilior-
fingne.
uran akitsorujugssuartoK
nutåmik periausitåginåungitsoK
nutånik periarfigssaaalersitsivoK
Kalåtdlit-nunåne uranisiorsinau-
nermik. silarssuarme uranip akia
taimatut åma ingerdlavoa. 1973-
imit uranip akia KagfagsimavoK
uliap akianit angnerussumik, lå-
ssa kilumut 100 kr. eraånit uvdlu-
me kilumut 500 koruninut.
tamåko saniatigut Kalåtdlit-nu-
nåne uraneaarfit silarssuarmiunit
soKutigineKarput, perautigalugo
Kuånerssuarne uranexarfik EF-ip
iluane anginerpåmut tugdliung-
mat. Frankrig mardloriåumik pig-
ssamauteKarneruvoK. EF-imut i-
laussut avdlat soKångingajagdlu-
tik.
misilivdlune Kivdlerinerit taku-
tisimavåt, Kuånerssuarne urani-
mik akulingmik augtitagssaaartoK
27.000 tonsinik avguaKatigigsit-
ca. 20.000 tons i fjeldet, hvoraf
5000 ions malm skal transporteres
til Danmark og anvendes i et ud-
vindingsforsøgsanlæg. Malmen
tænkes brudt ved at sprænge en
tunnel på ca. 1000 meter ind i fjel-
det. Derudover skal den eksiste-
rende vej udbedres, ligesom der
tænkes anlagt en oplagsplads for
udskibning af de 5000 tons malm.
Dette arbejde forventes sammen
med transport m.v. at kunne give
lokal beskæftigelse til ca. 10 mand
over 2 perioder af ca. 9 måneder i
hvert af årene 1979 og 80.
FØRST AFKLARING OMKRING
1982
En videreførelse af det samlede
undersøgelsesprogram vil også in-
debære, at der skal iværksættes
yderligere og mere detaljerede
undersøgelser af såvel det fysiske
uranbrydning. Ministeriet for
miljø som af arbejdsmiljøet ved
Grønland og andre myndigheder
skal forud for prøvebrydningen i
1979 og 80 godkende det af Risø
Kontorchef Gert Vigh, Ministeriet
for Grønland.
udformede projekt for prøvebryd-
ning og transport m.v.
Spørgsmålet om det overhovedet
vil være økonomisk/teknisk mu-
ligt at iværksætte et ugentligt ud-
vindingsprojekt vil altså først
kunne afklares endeligt efter af-
slutningen af forsøgsprogrammet
i 1982. En evt. beslutning om ud-
vinding vil således skulle træffes
inden for rammerne af den rå-
stofordning, der er foreslået som
led i hjemmestyret og som bety-
der, at afgørelser af denne art
kræver enighed mellem danske og
grønlandske politiske myndighe-
der.
Gert Vigh.
dlugo tonsimut 340 graminik u-
raneKartumik. åma taimatut mig-
ssiliomeKarpoK tåussuma sania-
tigut Kuånerssuarne avdlame
16.000 tons nalinganik uraniling-
mik augtitagssaKartoK tonsimut
300 migss. uranilingmik. -h.
tOKUSSOK
ajcKiuneK iliniartitsissordlo Jai-
rus Lyberth, Sisimiut sivisumik
nåparsimarérdlune toKuvoK. 55-
nik ukioKaleraluarpoK.
1944-mit Jairus Lyberth ajoici-
tut iliniartitsissututdlo nunaxar-
fingne ardlalingne sulismavoK.
1975-ime viceskoleinspektøringor-
tineKarpoK. Jairus Lyberhip åma
autdlaritarai Kangåmiune auli-
sartut piniartutdlo peaatigigfiat
timerssoKatigigfigdlo. Kimatarai
nulé Kitornatigdlo Kulingiluat.
Dødsfald
Overkateket og lærer Jairus Ly-
berth, Sisimiut (Holsteinsborg) er
død efter længere tids sygdom.
Han blev 55 år.
Siden 1944 arbejdede Jairus Ly-
berth som kateket og lærer i fle-
re bygder. I 1975 blev han ud-
nævnt til viceskoleinspektør. Det
var også Jarius Lyberth, der star-
tede fisker- og fangerfcreningen
og idrætsforeningen i Kangåmiut.
Han efterlader hustru og deres ni
børn.
M/S GEftDHAMAR
Combineret garn, snelle og linebåd, m.s. „GERDHAMAR" af
Klaksvig — til salg om tilstrækkeligt bud opnås.
Båden er bygget af stål i Norge 1975. Den er 95 fod lang, er
186 brutto reg. tons stor og har en lastekapacitet på ca. 85
tons iset fisk.
„GERDHAMAR" er udstyret med loran c, 2 Furuno ekkolod,
2 Furuno radar, Sailor vhf, autopilot, Sailer sender og mod-
tager samt automatisk pejler.
Den har en Wichmann hovedmotor på 500 HK og to Merce-
des hjælpemotorer på 100 HK hver. Båden er forsynet med
Bratvaag line- og ankerspil.
Der er køjer til 16 mands besætning med 2 enmandskamre
og 7 tomandskamre. Båden kan ombygges til trawlfiskeri og
kan leveres med norsk egningemaskine.
Om ønskes kan skipper og maskinmester følge med båden
for en tid efter nærmere aftale med eventuel køber.
Årsagen til, at båden udbydes til salg, er de efterhånden
strenge kvotabestemmelser for færøske fiskeskibe.
Eventuelle interesserede bedes rette henvendelse til tlf. 2 19 26
hvor yderligere oplysninger gives.
aulisariut sisak 20 tons
tuniniagaK
M/k „KNUDSEN" af Frederikshåb (XP 3045) udbydes herved
til salg af Erhvervsstøtteudvalget.
Data for -fartøjet:
Bygget 1973 i Hvide Sande.
BRT: 19,98 - NRT: 8,22.
Længde overalt: 16,40 meter eller 54 fod.
Hovedmotor: Baudouin Diesel 260 HK, 8 cyl.
Besigtigelse kan aftales med værftstjenesten i Fredrikshåb,
som har kutteren til opbevaring, ligesom nærmere oplysnin-
ger om fartøjets vedligeholdelsesstand og udstyr bedes ind-
hentet gennem værftstj enesten.
Købetilbud skal indgives til Erhvervsstøtteudvalget, Box 600,
3900 Godthåb, senest den 25. november 1978.
Eventuel ansøgning om erhvervsstøttelån til delvis finansie-
ring af køb og istandsættelse af „Knudsen" skal indgives
gennem det lokale kommunekontor.
ERHVERVSSTØTTEUDVALGET
9