Atuagagdliutit - 10.05.1979, Qupperneq 1

Narssap kommunia
NarssaK ukiune 1000-ine
NarssaK igdloKarfigtut issigalugo nunavtine nutau-
nerpåt ilagåt, inoKarfiusimassututdle i'mana pisoKau-
nerpånut ilauvoK.
agdl.: Bjørn Barfod, Narssame takornariartitseKatigit
sujuligtaissuat.
Imana pissutauvoK ilisimaneKånging-
mat uvdlumikut Narssamik taineKar-
tartoK kalåtdlinik inoKarsimangmat
Kavdlunåtsiait sujomutdlugit.
Narssap ikerata igdluatungåne, Ke-
Kertap Tugtutåp kangimut avangna-
mut isuane nunaKarfitOKarsstip 1934-
ime itsarnitsanik ilisimatånit agssai-
vigineKarsimassup ilimanarsisipå,
Kavdlunåtsiait sujomutdlugitdle ta-
måne inoKarsimassoK, kisiåne ma-
lungnauteKångilaK Kavdlunåtsiait
986-ime maunga pinerat sujorKUtdiu-
go NarssarpiaK inOKarsimanersoK, å-
malo Kavdlunåtsiait tåkunerat Nar-
ssap OKalugtuagssartånut nalerautu-
mik autdlarniutigisinauvarput.
maunga unigkatdlartal
takordlårneKarsinauvoK vikingit u-
miarssuait sujugdlit avatåne imåinar-
ssuarmit Nardlunarmut pulatertut
Erik Augpalugtup umiarssuå sujuler-
ssortigalugo. klsalo takordlårneKarsi-
nauvoK angut tåuna uerulfirsimåsa-
ssok KeKertaK Igdlutalik sanemute-
rérdlugo narssaumanerssuaK kussa-
nartOK naggorigsordlo takugamiuk!
angalaKatiminut OKarsimanaviaru-
néngilaK: »auna NarssaK!« taigut tåu-
na Kavdlunåtsiait ilisimagunånging-
måssuk. ilimanarneruvordle suaorsi-
måsassoK: »Thor Odinilo. narssaK ku-
ssanaKaoK, maunga unigkatdlartal«
tauvalo unigkatdlarput, ilaKutarit-
dlo atausiåkåt najugaK kajungernar-
tingåramiko månlnigssaK iluarneruti-
lerpåt, tamatumunga ugpernarsau-
tåuput igdlukorpagssuit narssatdlo
naggorigsagausimassut sule ersser-
Kigsumik malungnautait, pingårtu-
mik tamåko malungnarput Narssap
kuata akuata eraåne.
kisiåne kisiåne åma månåkut Nar-
ssap Keraane Kavdlunåtsiait igdlor-
ssuaKarsimagaluarput, tåukule ma-
lungnautaerusimåput månåkut ilive-
Karfiussup eraåne ujamersugkat tåi-
sångikåine. ujamat tåuko OKautigine-
Kartarput Kavdlunåtsiait igdluisa
Karmakorigait.
uvdlut nutåt kalåløKarfit
1400-p migssåne Kavdlunåtsiait pé-
rungmata narssaK nipaitdleraigsima-
vok ukiune untritilingne mardlug-
sungne sivisussuseKarsimagunartu-
mik.
ukiut nutåt autdlartiput kalåtdlit i-
laKutarit ardlalinguit månåkut Nar-
ssaussup kangiatungåne nunagssing-
mata taineKartartume »Saraå-
nguaK«, månåkut ingnåtdlagissior-
fiup fabrikivdlo akornåne, najugaKar-
figssatut tåuna KinerneKarsimagu-
narpoK sikuneK ajungajangmat tai-
malo piniartut Kajartordlutik tulåi-
narsinaussardlutik. tauvale inoKarfig-
pagssuaKaleriartorpoK, pingårtumik
Sermilingme Tunugdliarfingmilo,
Narssardie sule inoKarane. aitsåt
1830-me NarssaK nunaKarfingorpoK
kalåliusimagunartumik pissortanar-
dlune., kiserdliorsimassorujugssågu-
nartumik...
taimåisimavoK 1848 tikitdlugo, tai-
manilo KavdlunåK sanassoK niuver-
torusingortineKarpoK. ateKarpoK
Hans Ravn, nuliaKarpordlo'kalåtdli-
mik Kagssimiormiumik.
igdluvit sujugdlersåt
Hans Ravnip Narssame igdlo iluamér-
sok sujugdleK sanasimavå ajoraluar-
tumik måna navssågssaujungnaersi-
massoK. OKautigineKartut maligdlu-
git avangnamut kangimutdlo sang-
merne ujamanik ivssunigdlo Karma-
gåuput, sarKåle Kissåvdlune igalåmi-
nivingnigdlo igalåKardlune. inigssisi-
mavå uvdlumikut umiarssualivitor-
Kamik taineKartartume, tåunalo ig-
dloKarfingme igdlorssuit pisoKauner-
påt ilåinut sule uvdlumikut KitiuvoK,
ImaKalo sujunigssame katerssugausi-
vingorumårpoK.
Hans Ravn erneKarsimångilaK, pa-
niale Jakob Egede-mik Igalikumérsu-
mik uvinigsimavoK, Hans Ravnilo to-
Kungmat tåuna niuvertorusiulersima-
VOK.
åiparit Egedet Kitornarpagssua-
Karput, ernerpagssuaKaramigdlo niu-
vertorusiussugssat 1938 tikitdlugo
Kaularnautaerusimåput....
kisiåne Hans Ravnip nalånile Nar-
ssamut nugtertOKatsialerérsimavoK
Narssap erKåmiuinit. »igdloKarfig-
ssuarmut« nugternermut taimane pi-
ssutaussut uvdlumikut pissutaussar-
tunit avdlaunerusimagunarput. pi-
ssutaussut ilagisimagunarpåt kanger-
dlungme puissiniarnerup ajorsiartor-
nera, kinguariartornerdlo tamåna ma-
lungnarneruleralugtuinarpoK kingor-
nalo ersserKigsumik malungnarsivig-
dlune.
Kaleragdlit savatdlo
taimåitumik puissiniarnermut taor-
siutdlugulusdK Narssap ereåne ka-
ngerdlungne Kaleraligpagssuit soku-
tigineKaleriartorput, 1914-imilo Kale-
ragdlit suliarineKarnigssånut aulisag-
kerivik sujugdleK sananeKarpoK, ki-
ngornalo sårugdlilerivfingordlune.
nangisaoK Kup. 2
NarssaK gennem 1000 år
NarssaK — som by betragtet — er en af de yngste i
Grønland, men som beboet sted måske et af de æld-
ste.
Af Bjørn Barfod, formand for NarssaK Turistforening
Måske, fordi det er uvist om det,
der i dag hedder NarssaK har væ-
ret beboet af eskimoer før nord-
boernes tid.
En meget gammel boplads på
nordøstspicjsen af øen TugtutoK,
på den anden side af NarssaK-
sund, og udgravet af arkæologer
i 1934, tyder imidlertid på, at der
i hvert fald har været mennesker
i området før den tid, men intet
tyder på, at selve NarssaK har
været beboet før nordboerne slog
sig ned her i ar 986, og med de-
res opdukken kan vi passende be-
gynde NarssaKS historie.
LAD OS STOPPE HER!
Med lidt fantasi kan man fore-
stille sig de første vikingesnek-
ker kommer glidende ind gennem
Skovfjorden - ude fra Davisstræ-
det - med Erik den Rødes „flag-
skib" i spidsen. Man kan endvi-
dere forestille sig hvordan denne
hædersmand har spærret øjnene
op, da han efter at have passeret
øen Igdlutalik, ser en fantastisk
skøn og frodig slette strække sig
langt ind i landet!!.
Har han brølet til sine bådfæl-
ler: „Halløjsa, der har vi jo Nar-
ssaK!!!"? næppe!, da denne sted-
betegnelse formentlig har været
nordboerne fremmed. Mere sand-
synligt forekommer det at han har
råbt: „Ved Thor og Odin, en skøn
slette, lad os stoppe her!!".
Og stoppe gjorde de, og enkelte
familier fandt stedet så attraktivt.
at de foretrak at blive her, hvil-
ket talrige ruiner af deres gårde
og endnu tydeligere spor af op-
dyrkede marker vidner om, spe-
cielt ses disse spor tydeligt på
nordvestsiden af Dyrnæsbugten
ved NarssaK-elvens delta.
Men også i det nuværende Nar-
ssaKs centrum har der ligget nord-
bogårde, sporene af disse er væk,
hvis man ser bort fra stensætnin-
gen omkring den nuværende kir-
kegård, disse sten er efter sigen-
de rester af nordbogårdenes mur-
værk.
Med nordboernes forsvinden, i
slutningen af det 14. århundrede,
har stilheden igen sænket sig
over sletten, en stilhed, der har
varet et par hundrede år.
En ny epoke begyndte med nog-
le enkelte eskimofamilier, der slog
sig ned på et område sydøst for
det nuv. NarssaK, kaldet „Sar-
KanguaK" (den jævne plads), om-
rådet ligger mellem det nuv. el-
værk og fabrikken, og når man
valgte dette sted hænger det sam-
men med, at her normalt altid er
isfrit, så fangerne kunne-komme
ind med deres kajakker. Men ef-
terhånden blev mange andre ste-
der beboet, dog hovedsagelig kyst-
strækningerne langs SermiliK-
fjorden og Tunugdliarfik-fjorden,
selve NarssaK var stadig ubeboet.
Først i 1830 blev NarssaK et så-
kaldt udliggersted, med en enlig
- formentlig grønlandsk bestyrer,
som må have ført en meget ensom
og isoleret tilværelse ...
Sådan har det set ud helt frem
til 1848, hvor en dansk tømrer
blev udnævnt til udstedsbestyrer.
Hans navn var Hans Ravn, og han
var gift med en grønlandsk pige
fra bopladsen K’agssimiut.
DET FØRSTE EGENTLIGE HUS
Hasn Ravn opførte NarssaKS før-
ste egentlige hus - som desværre
ikke eksisterer mere. Efter sigen-
de var det opført af sten og græs-
tørv, på nord- og østsiden, og med
facade af træ med rigtige vinduer
med glas i ... Han valgte at pla-
cere det ved det, der i dag hedder
gi. havn, og som den dag i dag er
centrum for nogle af byens æld-
ste bygninger, og som forhåbentlig
kommer til at danne rammen om
det fremtidige museum.
Hans Ravn efterlod sig ingen
sønner, men en datter giftede sig
med en vis Jakob Egede fra Iga-
liko, som ved Hans Ravns død
overtog posten som udstedsbesty-
rer.
Ægteparret Egede fik mange
børn og deriblandt mange sønner,
så udstedsbestyrerposten var sik-
ret helt frem til 1938 ...
Men det er at foregribe begi-
venhederne lidt!! I Hans Ravns
tid kom der så småt gang i tilflyt-
Fortsættes side 15
1