Atuagagdliutit - 31.05.1979, Page 23

atuartartut agdlagait. læserne skriver
AG
Kvinder og mænd må arbejde
sammen - også i politik
Vi kan glæde os over, at flere
kvinder dennegang^opstiller til de
politiske valg.
Men hvorfor er kvinderne altid
i mindretal?
For at finde svaret bør vi nok
se tilbage på de grønlandske kvin-
ders udvikling. Den første kvin-
deskole blev oprettet i Ausiait
(Egedesminde i 1934, medens der
for mændenes vedkommende har
været uddannelsesmuligheder i
100 år på seminariet. Det mener
jeg er en af grundene fil, at der
er så stor forskel på kvinders og
mænds politiske indflydelse.
Selv om kvinderne kom på ef-
terskole fra 1934, var det først i
1946, at kvinderne kunne komme
i realskolen. Der var dog enkelte
undtagelser. De få kvinder, der
gik på kateketskolerne.
Og så fik kvinderne først valg-
og stemmeret i 1948.
Da samfundsudviklingen kom
igang omkring 1950, havde sam-
fundet hårdt brug for alle mænd
og kvinder med nogen uddannel-
se. De skulle tolke og oversætte
til langt ud på natten, så der var
ikke megen tid til at beskæftige
sig med personlige interesser. Men
på det tidspunkt var det tradition,
at hjem, mand og børn kom i før-
ste række for kvinden. Og forhol-
det mellem mødre og børn var
misundelsesværdigt. Det er også
meget vigtigt i vore dage, at for-
ældre har tid til deres børns op-
vækst.
Men udviklingen går meget
hurtigt, og hvis mænd og kvinder
begge skal have udearbejde og
samtidig være aktive indenfor po-
litik, er det nødvendigt at følge
ligestillingens perspektiver. Der-
for må ægtepar eller samlevere
selv finde frem til, hvem der skal
være hjemme, når den ene er på
arbejde udenfor hjemmet. De må
selv finde frem til en betryggen-
de ordning for deres børns triv-
sel.
'Det kan være vanskeligt at føl-
ge med i den moderne tankegang,
men det er nødvendigt, hvis vi
skal ligestilles. I skolerne går man
jo også nu ind for ligestilling.
F. eks. har både drenge og piger
madlavning og håndarbejde, så
derfor kan man forvente, at de
også vil dele arbejde ude og hjem-
me, når de bliver voksne. Vi må
tage os godt af vore børn — lan-
det har brug for dem.
Med disse betragtninger over de
grønlandske kvinders udvikling
vil jeg vende blikket mod den
grønlandske kvinde i nutidens
Grønland . . .
Kvinderne er nu kommet ud på
arbejdsmarkedet. Måske ikke på
de ledende poster, men dog på
områder, der er vitale for sam-
fundets trivsel. Kvinderne må be-
tragtes som samfundets rygrad.
Desværre er mange kvinder ufag-
lærte. Grunden hertil kan være,
at man har tilsidesat de oprinde-
lige kvindeerhverv, måske fordi
kvinden ikke har været med til
de vigtige beslutninger i udvik-
lingen.
Kvinderne udtaler sig godt nok
samlet, f. eks. gennem kvindefor-
eningerne. På den måde kommer
deres beslutninger fra møderne ud
til politikerne. Af erfaring kan jeg
sige, at politikerne før i tiden lyt-
tede mere til kvindernes udtalel-
ser og tog deres synspnkter med i
betragtning. Men i de senere år
er det som om de mandlige poli-
tikere ignorerer kvindernes ud-
talelser.
Men vi må ikke opgive. Der er
tid og muligheder endnu.
Ved sidste valg kom 24 kvinder
med i lokalpolitik, og vi har tre
kvindelige borgmestre. Hidtil har
der kun siddet een kvinde i
Landsrådet. Men disse kvindelige
politikere er særdeles dygtige, og
det glæder vi os over.
Der har som nævnt været så
megen brug for kvinderne i over-
gangsperioden, at mange kvinder
ikke har været i stand til at stille
op. Men i de senere år er frem-
tidsudsigterne blevet lysere, og
mange kvinder får en god uddan-
nelse. Det er meget vigtigt, at de
gennemfører uddannelsen, så de
kan få samme indflydelse som
mændene. Ikke fordi de er kvin-
der, men fordi de er dygtige.
Lige såvel som samfundet ud-
vikler sig vil kvinderne også ud-
vikle sig, og vi får flere kvinde-
lige kandidater.
Atuagagdliutit kigsautigåt atu-
artartut agdlagarissait amerdla-
sut sapåtit akunere tamaisa
sarKumiutarumavdlugit. tai-
måitumik Kinutigårput naitsu-
kutdlangnik agdlagtarkuvdlu-
git. ilångutagssiat okautsit 200
sivnersimagpatigit amerdla-
nertigut årkigssuissOKarfiup
nailisartariaKartarpai. atsiorsi-
mangitsut ilångunek ajorpavut,
kisiånile ingmikut pissutigssa-
narsimagpat atermut taorsiut-
dlugo ingmikut ilisarnausinar-
sinaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk unga: Atuagagdliu-
tit, postbox 39, 3900 Godthåb.
Jeg vil gerne anmode de mand-
lige politikere om at besætte for-
skellige udvalg med omtanke og
tage kvinderne med i udvalgene,
for her savner man meget ofte
kvindelige synspunkter.
Kvinder og mænd bør virkelig
samarbejde, også i politik, hvis vi
skal have et stærkt og glad sam-
fund i Grønland.
Kvinder og mænd må være
med i hjemmestyret fra starten.
Gudrun Chemnitz.
(Forkortet af red.)
Systemet bliver
mere bømef jendsk
Ærede Siumut og Atassut.
Det er gribende at se Siumut gå
til barrikaderne for det hellige
ægteskab og få så helhjertet støt-
te fra Atassut.
Det er da også urimeligt, at
folk kan tjene skattekroner på
syndigt samliv, og det er godt at
få skævheder rettet.
I Danmark har man nu rettet
skævheder i skattesystemet så
længe vore bedsteforældre kan
huske, men af en eller anden år-
sag bliver det skævere og skævere
hver gang.
Forslaget om, at ægtefæller
skal have 2 personfradrag i stedet
for IV2 gør det også bare skævere.
Hver gang nogen snakker om
at rette skævheder i skattesyste-
met, skal man tænke på, hvem
der så skal betale. Pengene skal jo
ind, og når nogen skal have det
lettere, får andre det værre.
Vi har nu et skattesystem, der
gør det lettere for de familier,
hvor der er to indtægter, og så er
det ligegyldigt, om der også kun
er to til at bruge pengene. Dem,
der skal betale mere, er så ung-
karlene og de familier, hvor der
kun er een forsørger. Enlige for-
ældre kommer nu til at betale
mere i skat, når familier med to
forsørgere nu får en skattelettelse
på 17 %> af 12.000 kr. Samtidig
har man afskaffet børnetilskud til
alle, der tjener over en temmelig
jævn løn, så man fordeler byr-
den helt „retfærdigt". Det er en
privatsag at have børn, og man
skal endelig ikke tro, at samfun-
det tager hensyn til den fakti-
ske forsørgerbyrde, når de på-
lægger byrder. Man har bare kri-
tikløst skrevet det danske skatte-
system af, og så glemmer man, at
i Danmark giver man kompen-
sation ved, at der gives børne-
tilskud og ekstra børnetilskud og
forhøjet børnetilskud, så der der-
ved skaffes en vis ligevægt i for-
delingen af byrderne mellem dem,
der har børn, og dem, der ikke
har det.
Systemet bliver bare mere og
mere børnefjendsk.
Man retter en skævhed. Så har
man siet myggen fra, men bliver
frejdigt ved med at sluge kame-
lerne.
Men venlig hilsen
R. Andersen,
Godthåb.
måjip aut-
dlarKautå
uvdloK majip autdlamautå nangmi-
nerssornerulernerup pilersitauvfia I-
nuit Ataaatigit OKalugtuvse såkortu-
mik kamagsarpalugtumigdlo nipeKar-
dlune agssuardliutigå — uvdloa tåu-
na silarssuarme sulissartut pigerér-
måssuk. nangminerssornerulerner-
mik pilersitsiviunera uvdlormik tig-
dlingnerunerardlugo.
erKumlsagaluarmigame uvdloK tig-
dlitaa!
uvdloK uvdluvoK taimåituåsavdlu-
nilo, apemutaunane kimit kikunitdlu-
nit pigineKarnersoK.
tauva aperilavse Kuiasårtartorput
Kristian Egede uvdlorme tåssane inO-
vilik uvdlormik tåussuminga tigdllig-
tutut ama tåuna OKautigiumavisiuk?
ilivsilunit nangminea inuveKatitåruv-
se uvdloK inuvik nangminea pigissav-
situt nagdliussissagarse avdlamit i-
nungorfigineKardlune, tamåna åma
kamagsautigisavisiuk?
isumavse uvavne påsinaitsorérsup
isumarse påsinarnerulersingilå uv-
dloK nuånersumik nagdliutorsiorfiu-
ssok tigdligauneraravsiuk!
inuvdluaritse issornartorsiuiuma-
toa
Mute
GRØNLANDSPOSTEN
Mariner 1979-imut ingerdlanrigpoK unangmigdlersmauvdlune
Mariner marcherer videre i 1979 med
konkurrencedygtige priser
1635 1930 3225 4610 5099 5695 6595 7080 7170 8325 11355 13405 17105 19730 20900 22490 24895 30905
akit tassa Kalåtdlit-nunåne tunineKardlutik aké
priserne er frit leveret i Grønland
åssersQt: 28 HK kubiklkåk 430 cma. kuglelejet, navguaino hovedlejerinilo.
ingmikut benzinamut nåkartitsivilik imermut ingmikorterutilingmik. Gliamik kåvittsissutåta såkukitsumik
ingerdlagaluartoK nal. akunerpagssue Oliarterdluartltarpå.
Kajangnaitsumik sarpilik akseliligdlo mångertornissångitsumik sisangmik. sarpit kanårtåtigut aniavilik.
imermik mitdluaissua tamane bronze, tarajulingnavérsautilik orssutorpatdlångitsoK. motore Kajangnaitsorujug-
ssuaK.
aitsåme ilumut Kalåtdlit-nunåne nekerorutit pitsaunerssåt!
Eksempel: 28 HK Stort kubik indhold på 430 cm:{. Kuglelejer. Til transmission og
hovedlejer.
Extra benzinfiiter med vandudskiller. Oliecirkuleringssystem der tillader kørsel ved
lav fart time efter time.
Kraftige propel- og drivaksler af rustfrit stål. Udstødning gennem propellernav.
Bronze vandpumpe som slendard. Anode til modvirkning af tæring. Meget fin brænd-
stoføkonomi. Utrolig kraftig motor.
Simpelthen Grønlands bedste tilbud!
Importør:
MHRINER
OUTBOARDS
kingorårtigssamautit tamaisa
Mariner-inik iluarsaissartunit tamanit pigineKarputl-Ar
Komplet reservedelslager hos
de autoriserede Mariner service stationer!^
Fabriksparken 23
2600 Glostrup
Tlf. (02) 45 11 22.
Telegramadresse: Motorketner.
— garanteier god service.
★ Marine Service
3913 Angmagssalik
★Godthåb Auto Service
3900 Godthåb
KGH
3900 Godthåb
★Lars Schjott
3921 NarssaK
★ Maskinværkstedet
3951 Christianshåb
KGH
3951 Christianshåb
★ Holsteinsborg Auto- &
Maskinværksted
3911 Holsteinsborg
KGH
3911 Holsteinsborg
★Autzen’s Autoværksted
Rypevej 50
3950 Egedesminde
KGH
3950 Egedesminde
★Jacobshavn Marine
3952 Jacobshavn
KGH
3952 Jacobshavn
★Motordoktoren
3940 Frederikshåb
KGH
3940 Frederikshåb
★ Mogens Auto Service
3920 Julianehåb
KGH
3920 Julianehåb
★Auto- og Maskinværksted
3953 Godhavn
KGH
3953 Godhavn
★ Nanortalik Entreprenør Co.
3922 Nanortalik
KGH
3980 Scoresbysund
★ Elværks Andelsforening
Kangersuatsiaq 75
Prøven
3962 Upernavik
★ Sukkertoppen Auto Service I/S
3912 Sukkertoppen
KGH
3912 Sukkertoppen
★ Umanak Entreprenør &
Vognmandsforretning
3961 Umanak
23