Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 31.05.1979, Blaðsíða 23

Atuagagdliutit - 31.05.1979, Blaðsíða 23
atuartartut agdlagait. læserne skriver AG Kvinder og mænd må arbejde sammen - også i politik Vi kan glæde os over, at flere kvinder dennegang^opstiller til de politiske valg. Men hvorfor er kvinderne altid i mindretal? For at finde svaret bør vi nok se tilbage på de grønlandske kvin- ders udvikling. Den første kvin- deskole blev oprettet i Ausiait (Egedesminde i 1934, medens der for mændenes vedkommende har været uddannelsesmuligheder i 100 år på seminariet. Det mener jeg er en af grundene fil, at der er så stor forskel på kvinders og mænds politiske indflydelse. Selv om kvinderne kom på ef- terskole fra 1934, var det først i 1946, at kvinderne kunne komme i realskolen. Der var dog enkelte undtagelser. De få kvinder, der gik på kateketskolerne. Og så fik kvinderne først valg- og stemmeret i 1948. Da samfundsudviklingen kom igang omkring 1950, havde sam- fundet hårdt brug for alle mænd og kvinder med nogen uddannel- se. De skulle tolke og oversætte til langt ud på natten, så der var ikke megen tid til at beskæftige sig med personlige interesser. Men på det tidspunkt var det tradition, at hjem, mand og børn kom i før- ste række for kvinden. Og forhol- det mellem mødre og børn var misundelsesværdigt. Det er også meget vigtigt i vore dage, at for- ældre har tid til deres børns op- vækst. Men udviklingen går meget hurtigt, og hvis mænd og kvinder begge skal have udearbejde og samtidig være aktive indenfor po- litik, er det nødvendigt at følge ligestillingens perspektiver. Der- for må ægtepar eller samlevere selv finde frem til, hvem der skal være hjemme, når den ene er på arbejde udenfor hjemmet. De må selv finde frem til en betryggen- de ordning for deres børns triv- sel. 'Det kan være vanskeligt at føl- ge med i den moderne tankegang, men det er nødvendigt, hvis vi skal ligestilles. I skolerne går man jo også nu ind for ligestilling. F. eks. har både drenge og piger madlavning og håndarbejde, så derfor kan man forvente, at de også vil dele arbejde ude og hjem- me, når de bliver voksne. Vi må tage os godt af vore børn — lan- det har brug for dem. Med disse betragtninger over de grønlandske kvinders udvikling vil jeg vende blikket mod den grønlandske kvinde i nutidens Grønland . . . Kvinderne er nu kommet ud på arbejdsmarkedet. Måske ikke på de ledende poster, men dog på områder, der er vitale for sam- fundets trivsel. Kvinderne må be- tragtes som samfundets rygrad. Desværre er mange kvinder ufag- lærte. Grunden hertil kan være, at man har tilsidesat de oprinde- lige kvindeerhverv, måske fordi kvinden ikke har været med til de vigtige beslutninger i udvik- lingen. Kvinderne udtaler sig godt nok samlet, f. eks. gennem kvindefor- eningerne. På den måde kommer deres beslutninger fra møderne ud til politikerne. Af erfaring kan jeg sige, at politikerne før i tiden lyt- tede mere til kvindernes udtalel- ser og tog deres synspnkter med i betragtning. Men i de senere år er det som om de mandlige poli- tikere ignorerer kvindernes ud- talelser. Men vi må ikke opgive. Der er tid og muligheder endnu. Ved sidste valg kom 24 kvinder med i lokalpolitik, og vi har tre kvindelige borgmestre. Hidtil har der kun siddet een kvinde i Landsrådet. Men disse kvindelige politikere er særdeles dygtige, og det glæder vi os over. Der har som nævnt været så megen brug for kvinderne i over- gangsperioden, at mange kvinder ikke har været i stand til at stille op. Men i de senere år er frem- tidsudsigterne blevet lysere, og mange kvinder får en god uddan- nelse. Det er meget vigtigt, at de gennemfører uddannelsen, så de kan få samme indflydelse som mændene. Ikke fordi de er kvin- der, men fordi de er dygtige. Lige såvel som samfundet ud- vikler sig vil kvinderne også ud- vikle sig, og vi får flere kvinde- lige kandidater. Atuagagdliutit kigsautigåt atu- artartut agdlagarissait amerdla- sut sapåtit akunere tamaisa sarKumiutarumavdlugit. tai- måitumik Kinutigårput naitsu- kutdlangnik agdlagtarkuvdlu- git. ilångutagssiat okautsit 200 sivnersimagpatigit amerdla- nertigut årkigssuissOKarfiup nailisartariaKartarpai. atsiorsi- mangitsut ilångunek ajorpavut, kisiånile ingmikut pissutigssa- narsimagpat atermut taorsiut- dlugo ingmikut ilisarnausinar- sinaussarput. ilångutagssiat nagsiuguk unga: Atuagagdliu- tit, postbox 39, 3900 Godthåb. Jeg vil gerne anmode de mand- lige politikere om at besætte for- skellige udvalg med omtanke og tage kvinderne med i udvalgene, for her savner man meget ofte kvindelige synspunkter. Kvinder og mænd bør virkelig samarbejde, også i politik, hvis vi skal have et stærkt og glad sam- fund i Grønland. Kvinder og mænd må være med i hjemmestyret fra starten. Gudrun Chemnitz. (Forkortet af red.) Systemet bliver mere bømef jendsk Ærede Siumut og Atassut. Det er gribende at se Siumut gå til barrikaderne for det hellige ægteskab og få så helhjertet støt- te fra Atassut. Det er da også urimeligt, at folk kan tjene skattekroner på syndigt samliv, og det er godt at få skævheder rettet. I Danmark har man nu rettet skævheder i skattesystemet så længe vore bedsteforældre kan huske, men af en eller anden år- sag bliver det skævere og skævere hver gang. Forslaget om, at ægtefæller skal have 2 personfradrag i stedet for IV2 gør det også bare skævere. Hver gang nogen snakker om at rette skævheder i skattesyste- met, skal man tænke på, hvem der så skal betale. Pengene skal jo ind, og når nogen skal have det lettere, får andre det værre. Vi har nu et skattesystem, der gør det lettere for de familier, hvor der er to indtægter, og så er det ligegyldigt, om der også kun er to til at bruge pengene. Dem, der skal betale mere, er så ung- karlene og de familier, hvor der kun er een forsørger. Enlige for- ældre kommer nu til at betale mere i skat, når familier med to forsørgere nu får en skattelettelse på 17 %> af 12.000 kr. Samtidig har man afskaffet børnetilskud til alle, der tjener over en temmelig jævn løn, så man fordeler byr- den helt „retfærdigt". Det er en privatsag at have børn, og man skal endelig ikke tro, at samfun- det tager hensyn til den fakti- ske forsørgerbyrde, når de på- lægger byrder. Man har bare kri- tikløst skrevet det danske skatte- system af, og så glemmer man, at i Danmark giver man kompen- sation ved, at der gives børne- tilskud og ekstra børnetilskud og forhøjet børnetilskud, så der der- ved skaffes en vis ligevægt i for- delingen af byrderne mellem dem, der har børn, og dem, der ikke har det. Systemet bliver bare mere og mere børnefjendsk. Man retter en skævhed. Så har man siet myggen fra, men bliver frejdigt ved med at sluge kame- lerne. Men venlig hilsen R. Andersen, Godthåb. måjip aut- dlarKautå uvdloK majip autdlamautå nangmi- nerssornerulernerup pilersitauvfia I- nuit Ataaatigit OKalugtuvse såkortu- mik kamagsarpalugtumigdlo nipeKar- dlune agssuardliutigå — uvdloa tåu- na silarssuarme sulissartut pigerér- måssuk. nangminerssornerulerner- mik pilersitsiviunera uvdlormik tig- dlingnerunerardlugo. erKumlsagaluarmigame uvdloK tig- dlitaa! uvdloK uvdluvoK taimåituåsavdlu- nilo, apemutaunane kimit kikunitdlu- nit pigineKarnersoK. tauva aperilavse Kuiasårtartorput Kristian Egede uvdlorme tåssane inO- vilik uvdlormik tåussuminga tigdllig- tutut ama tåuna OKautigiumavisiuk? ilivsilunit nangminea inuveKatitåruv- se uvdloK inuvik nangminea pigissav- situt nagdliussissagarse avdlamit i- nungorfigineKardlune, tamåna åma kamagsautigisavisiuk? isumavse uvavne påsinaitsorérsup isumarse påsinarnerulersingilå uv- dloK nuånersumik nagdliutorsiorfiu- ssok tigdligauneraravsiuk! inuvdluaritse issornartorsiuiuma- toa Mute GRØNLANDSPOSTEN Mariner 1979-imut ingerdlanrigpoK unangmigdlersmauvdlune Mariner marcherer videre i 1979 med konkurrencedygtige priser 1635 1930 3225 4610 5099 5695 6595 7080 7170 8325 11355 13405 17105 19730 20900 22490 24895 30905 akit tassa Kalåtdlit-nunåne tunineKardlutik aké priserne er frit leveret i Grønland åssersQt: 28 HK kubiklkåk 430 cma. kuglelejet, navguaino hovedlejerinilo. ingmikut benzinamut nåkartitsivilik imermut ingmikorterutilingmik. Gliamik kåvittsissutåta såkukitsumik ingerdlagaluartoK nal. akunerpagssue Oliarterdluartltarpå. Kajangnaitsumik sarpilik akseliligdlo mångertornissångitsumik sisangmik. sarpit kanårtåtigut aniavilik. imermik mitdluaissua tamane bronze, tarajulingnavérsautilik orssutorpatdlångitsoK. motore Kajangnaitsorujug- ssuaK. aitsåme ilumut Kalåtdlit-nunåne nekerorutit pitsaunerssåt! Eksempel: 28 HK Stort kubik indhold på 430 cm:{. Kuglelejer. Til transmission og hovedlejer. Extra benzinfiiter med vandudskiller. Oliecirkuleringssystem der tillader kørsel ved lav fart time efter time. Kraftige propel- og drivaksler af rustfrit stål. Udstødning gennem propellernav. Bronze vandpumpe som slendard. Anode til modvirkning af tæring. Meget fin brænd- stoføkonomi. Utrolig kraftig motor. Simpelthen Grønlands bedste tilbud! Importør: MHRINER OUTBOARDS kingorårtigssamautit tamaisa Mariner-inik iluarsaissartunit tamanit pigineKarputl-Ar Komplet reservedelslager hos de autoriserede Mariner service stationer!^ Fabriksparken 23 2600 Glostrup Tlf. (02) 45 11 22. Telegramadresse: Motorketner. — garanteier god service. ★ Marine Service 3913 Angmagssalik ★Godthåb Auto Service 3900 Godthåb KGH 3900 Godthåb ★Lars Schjott 3921 NarssaK ★ Maskinværkstedet 3951 Christianshåb KGH 3951 Christianshåb ★ Holsteinsborg Auto- & Maskinværksted 3911 Holsteinsborg KGH 3911 Holsteinsborg ★Autzen’s Autoværksted Rypevej 50 3950 Egedesminde KGH 3950 Egedesminde ★Jacobshavn Marine 3952 Jacobshavn KGH 3952 Jacobshavn ★Motordoktoren 3940 Frederikshåb KGH 3940 Frederikshåb ★ Mogens Auto Service 3920 Julianehåb KGH 3920 Julianehåb ★Auto- og Maskinværksted 3953 Godhavn KGH 3953 Godhavn ★ Nanortalik Entreprenør Co. 3922 Nanortalik KGH 3980 Scoresbysund ★ Elværks Andelsforening Kangersuatsiaq 75 Prøven 3962 Upernavik ★ Sukkertoppen Auto Service I/S 3912 Sukkertoppen KGH 3912 Sukkertoppen ★ Umanak Entreprenør & Vognmandsforretning 3961 Umanak 23

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.