Atuagagdliutit - 11.10.1979, Page 20

AG
Si umut ajorssarpoK
miserratigfsångilålo
— Juntåkunå, Kinersissartut pututiniarsi-
nåungilase ugpilersiniardlugit Siumut kisime
demokrati atordlugo ingerdlatsiniartOK Atå-
ssutikutdle Kanukukame suleKatigingnig-
ssaK ajornarsisitdlumaråt, Jørgen Chemnitz
agdlagpoK.
kommunit kåtuvfiata Kanukukap
autdlartitaisa atautsimlnerata ki-
ngornatigut Siumut måssuajuar-
poK kåtuvfingme sujulerssui-
ssugssanik Kinersinerme Atåssu-
me ilaussortåinarnik Kinersine-
Karsimangmat. — tamanit ilisi-
maneKarpoK Kanukukame Siu-
mukormiut uvdlormut OKaluseri-
ssagsame ingmikortoK »sujuler-
suissugssanik KinersineK« tikine-
Karmat atautsimivfingmit ania-
ssut. tamatuma kingorna nutår-
siagssanarfingne, inungnit ataut-
siåkånit kommunalbestyrelsitdlo
ilåinit OKausenautit tutsiutit-
dlagtårput, kingugdlersauvdluni-
lo landstingip sujuligtaissua o-
KauseKarportaoK.
tamanit ilisimaneKarpon Siu-
mukormiut såkugivdluartaråt su-
nalunit — ingmingnut iluaKUtåu-
sangatitartik — åssiglngitsut av-
Kutigalugit nangeKåtårtuardlugo
inungnut ugperilersiniartardlugo.
matumane pineKartume Siu-
mup Kalåtdlit-nunåne Kinersi-
ssartut OKalugtuniarpai Siumut
KanoK pitsautigissoK demokra-
tiskiutigalunilo, Atåssutdle aker-
dlianik pissuseKartoK. Atåssuti-
kormiut KuianaitdlioKalutik »a-
merdlanerussuteKamalårnertik«
såkugalugo Kanukukame sujuler-
ssuissune inigssat tamåkerpait,
måssa siumukormiut suj uner sut i-
gigaluaråt sujulerssuissune inig-
ssat tatdlimat avineKåsassut,
Efter delegeretmødet i kommu-
nernes Landsforening (Kanuku-
ka) har Siumut haft travlt med at
beklage sig over, at landsforenin-
gens bestyrelse kom til at bestå
udelukkende af Atåssut repræ-
sentanter. — Det er alle bekendt,
at Siumutgruppen i Kanukuka
udvandrede umiddelbart før
dagsordenspunktet: »Valg til be-
styrelse«. Siden da fremkom der
gang på gang udtalelser i pressen
af enkeltpersoner og enkelte kom-
munalbestyrelser, og nu til sidst
gav landstingsformanden sit be-
syv med.
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
Atåssut pingasorårdlune Siumut
mardlorårdlune.
autdlartitat atautsimlnerat sior-
natigut atautsirmtarnernit av-
dlaussutenarane autdlartipoK.
uvdlormut OKalflserissagssat tug-
dleriårdlugit ingerdlånenarput;
atautsiminerdle autdlartilåginar-
tOK malungnarserérpoK pissutsit
avdlåussutenartut. autdlartitat
aviput siumukormiunut atåssuti-
kormiunutdlo, tåukualo saniati-
gut åtavitsunianik taineKartar-
tut mardlugsuit.
taimanikut sujuligtaissussup
taima ingmikortitilerneK — tu-
pingnångikaluartumik — ajåsså-
rutigalugo uparuaraluarpå, ilua-
Kutåungitsumigdle. taima ingmi-
kortoKarneK atautsirmnerme
atorneKartuarpoK. OKaluserissag-
ssan samumiuneKarérångat diri-
gentip — siumukormiussup —
siumukut atåssutikutdlo OKause-
Karternårtarpai, tauvalo OKatdli-
nen aitsat autdlartitarpoK.
taimåitordle erssendgsartaria-
KarpoK gruppit téuko mardluk
aulajanginerne kommunit soKuti-
gissait sagdliutiniartarait Atå-
ssutip Siumuvdlo politiké pingår-
nerutinagit.
atautsirrunerup autdlartinera-
nitdle malungnarpoK gruppit tåu-
ko mardluk ingmingnut alaitsi-
nåuniartorujugssussut — tuping-
nångitsumigdlo »åtavitsunik« so-
Som det alle er bekendt med, er
Siumut ekspert i at gentage en
påstand — vel at mærke en på-
stand, som de mener er til deres
fordel — så mange gange og fra så
mange sider som muligt, så at
mange kommer til at tro på dem.
I den pågældende sag forsøger
Siumut sig med at fortælle væl-
gerne i Grønland, at Siumut er så
demokratiske, men at Atåssut er
det modsatte. De slemme Atå-
ssutter udnyttede deres »spinkle
flertal« — for at bruge siumutter-
nes yndede udtryksmåde i denne
sag — og besatte alle fem besty-
relsespladser, til trods for de de-
mokratiske (gode) Siumutter fore-
slog, at man delte de fem bestyrel-
sesposter i demokratiets ånd såle-
des, at Atåssut fik 3 pladser og
Siumut 2.
Delegeretmødet startede ellers
ganske normalt — med de tradi-
tionelle dagsordenspunkter m.v.;
KUtigingningnerat malungnavig-
dlune.
pisimassut tikitdlugit maling-
nauvfigiuaravkit Kularutigingila-
ra KinersilivingneK tikitdlugo
gruppet mardluvdlutik tamarmik
nautsorssutigivigkåt sujulerssui-
ssunut KinersinigssaK sujornati-
gut periausiussartut maligdlugit
ingerdlånenåsassoK. maligtari-
ssagssat avdlångorsimångitdlat,
avdlångortitsiniartOKarneranig-
dlo malungnartOKarane.
Kanukuka tåssunåkut uvdlu-
mlkut pissutsinut sok malingnau-
simånginersoK OKauseKarfigiså-
ngilara. pissutsitdle sumlnerat o-
Kautigitsiåinarpara.
kommunalbestyrelsene gruppe-
nut avguatårtoKartalernigsså ili-
magineKarérsimavoK. taimåitu-
mik landstingimut, kommunalbe-
styrelsenut il.il. Kinersissarnerme
inatsisigssatut sujunersume nu-
tåme sujunersutigineKarsimavoK
udvalginut il.il. Kinersinerne av-
guaKatigigsåralune Kinersissar-
neK atorneKalisassoK. tåssunå-
kutdle Kanukuka KanoK iliuseKå-
ngivigsimavoK.
OKaluserissagssanut ilauga-
luarpoK »maligtarissagssanut av-
dlångutigssat«, tåssanile taimåg-
dlåt pineKarsimåput sujulersui-
ssut aningaussarsiåinut tunga-
ssut.
maligtarissagssat avdlångutig-
ssatut tåuko kisimik sujunersu-
tausimangmata OKartariaKarpoK
sujulerssuissugssanik Kinersinig-
ssame periausiussartut avdlå-
ngortiniarneKarnerånik malung-
nartoKångivigsoK. nalunånge-
KaoK gruppet mardluk tamarmik
sujulerssuissugssarsiornigssaK
pisångatigeKigåt. tåssame grup-
pep autdlartitane amerdlaneru-
ssuteKartup sujulerssuissune
men anderledes var det alligevel,
viste det sig ret tidligt ved mødet.
De delegerede grupperede sig i
Siumut og Atåssut grupper. Der-
udover var der et par såkaldte
uafhængige.
Den daværende formand anke-
de over denne gruppering — gan-
ske forståeligt i grunden — men
lige meget hjalp det. Grupperin-
gen »tegnede« mødets forløb. Ef-
ter forelæggelse af hvert punkt ef-
terlyste dirigenten — der iøvrigt
var en Siumutmand — Siumuts
og Atåssuts bemærkninger, og
først derefter var der almindelig
debat.
Det var dog værd at lægge
mærke til, at stillingtagen til
punkterne for begge parter var
kommunalt og var ikke særlig
præget hverken af Siumut politik
eller af Atåssut politik.
Alligevel lå der fra starten af
mødet i luften, at de to grupper
følte hinanden på tænderne, — og
interessen samlede sig på »de uaf-
hængige« — af forståelige årsa-
ger.
For mig at se var det ganske
indlysende, at begge grupper lige
til det sidste bestemt regnede
inigssat tatdlimat tamåkertug-
ssåusavai.
uvdlup Kinersivigssap uvdlåva
tikivigdlugo taisissugssat »nalor-
ninartut pilernguneKarput«. aut-
dlartitat tamarmik naligingmik
taisisinautitåuput. Siumup miser-
ratigisinåungilå naggatå tikivig-
dlugo »sarKumingitsumik« tama-
viårsimagaluaKigame sujulerssui-
ssugssanik Kinersinigssame a-
merdlanerussuteKalerniarssara-
lune. telegramit — ilait sujoraså-
rutit — Kinersinigssap uvdlåva ti-
kitdlugo tåkutarput, kommunit
ilait -piunérussaunigssamik« su-
jorasårneKarput, il.il.
taimåitumik Kanimut alaitsi-
nåutuvdlune måna Kularutig-
ssåungilaK: Kinersinigssap tungå-
nut siumut tamaviåraluaKaoK
autdlartitane amerdlanerussute-
Kalerumavdlune — ataustnaving-
mik sujunertaKardlune: Kanuku-
kame sujulerssuissune inigssat
tatdlimat tamaisa pigssarsiariu-
mavdlugit.
Juntåkunå! ingassagtaj årase
pigitse! taima erssemitsigissu-
mik pututitsiniartoKarsinåungi-
laK, — Kinersissartut ugpilersi-
niardlugit Siumut kisime demo-
krati atordlugo ingerdlatsiniar-
tOK, Atåssutikutdle Kanukukame
suleKatigingnigssaK ajornarsisit-
dluinaråt!
Kanukukame sujulerssuissug-
ssanik KinersineK maligtarissag-
med, at valg til bestyrelsen kom
til at foregå efter det hidtil gæl-
dende praksis. Vedtægterne var
uændrede, og der var ingen reak-
tioner for at få det ændret.
Jeg skal ikke forsøge at analy-
sere, hvorfor Kanukuka »ikke har
fulgt med tiden« i den retning.
Blot skal dette konstateres!
Sagen er nemlig den, at gruppe-
dannelse i kommunalbestyrelser-
ne var forudset. Derfor havde
man i forbindelse med den nye lov
vedrørende valg til landsting,
kommunalbestyrelser m.v. fra
landsrådets side foreslået, at man
ved valg til udvalg m.v. benyt-
tede sig af forholdstalsvalget. Og
dette blev fulgt i kommunalbesty-
relserne. På dette punkt var Ka-
nukuka passiv — eller var den
blot »konservativ«?
Der var ganske vist et punkt,
der hed »ændring af vedtægter«.
Men det hele drejede sig om forhø-
jelse af bestyrelseshonorarer.
Alene på denne baggrund var
der intet tegn på, at man ændrede
praksis ved valg til bestyrelsen.
Det var tydeligt, at begge grup-
per var meget optaget af dette
punkt. Den gruppe, der havde
flertal, ville vinde valget og be-
sætte alle fem bestyrelsesposter!
Lige til det sidste var der
»kamp om stemmerne«. Hver de-
legeret har jo een stemme. Siu-
mut kan ikke løbe fra, at man »un-
der bordet« gjorde alt for at få
flertal til bestyrelsesvalget. Der
blev sendt telegrammer — til dels
med truende indhold, enkelte de-
legerede fik at vide, at deres kom-
ssat malerKigsårdlugit ingerdlå-
neKarpoK, åmame siumukut tåu-
ko maligdlugit Kinersiniardlutik
piarérsimagaluarput amerdlane-
russuteKarnigssartik neriugigat-
dlaramiko.
amerdlanerussuteKarsinau-
jungnaerdlutigdle malugigamiko
siumukormiut ima »inersimatigi-
simassariaKaraluarput« Kinersi-
nerme ajorssarnigssartik nåma-
galugo tiguinardlugo.
Kanukukap sujulerssuissue ki-
ngugdlit (sujuligtaissoKarfia?) pi-
ssutsinut nutånut ima maling-
nåungitsigisimangmat Kangatut-
dlo KinersinigssaK ilivsisaoK piv-
figssaK kingugdlerpåK tikitdlugo
atorniaraluaravsiuk måna må-
ssuajungnaerdluse suleKatauniåi-
narniaritse Kanukukap åmigssu-
ssaunera nutarterniardlugo suli-
nigssame.
Atåssutip tamåna sullssutigiu-
mavå! — tamåna anguneKarsi-
nauvoK Kanukukap inatsisaisa
nutarterneKarnerisigut, nalivtine
pissutsinut nalemutungorsardlu-
git. ukiune sisamaujungnaertune
tamåna sulissutigisavdlugo piv-
figssaKarpoK, tugdlianik sujuler-
ssuissugssarsiorneKalerpat ku-
larnaitsumik maligtarissagssa-
Karniarumårmat.
Nuk, 30/9-79
Jørgen Chemnitz,
Atåssut Nuk, sujuligtaissoK.
mune blev nedlagt, såfremt de
stemte atåssut’sk o.s.v.
Ingen tvivl om det: Forud for
valget gjorde Siumut, hvad den
kunne for at vinde flertallet i Ka-
nukuka med det ene formål at be-
sætte alle fem bestyrelsesposter.
Nej, den går ikke, Jonathan og
Co.! I skal »længere ud på landet«
for at bilde vælgerne i Grønland
ind, at I er så demokratiske i Siu-
mut, og at Atåssut gør det helt
umuligt om samarbejde i Kanu-
kuka.
Valget til bestyrelsen kom til
at foregå fuldstændig efter for-
skrifterne i vedtægterne, som siu-
mutgruppen også var indstillet
på at følge, såfremt gruppen hav-
de flertal i delegeret.
Da det glippede, burde Siumut
have været »så store« at anerken-
de, at de havde tabt valget.
Eftersom Kanukukas tidligere
bestyrelse (formandsskab?) var
så lidt med i de nye tider, og efter-
som I accepterede dette lige til
det sidste øjeblik (indtil det blev
klart for jer at være i mindretal),
bør I holde op med at beklage jer,
men medvirke til, at Kanukukas
organisation moderniseres, så
den bliver mere tidssvarende.
Det vil Atåssut arbejde for! —
Og det sker bl. a. ved vedtægts-
ændringer. I den kommende fire-
årige periode er der god tid til at
arbejde med det, således at der
ved næste bestyrelsesvalg ikke
kanvære tvivl.
Nuuk, den 30/9-79.
Jørgen Chemnitz,
Formand for Atåssut, Nuuk.
Jørgen Chemnitz om Siumut og Kommunernes Landsforening:
Siumut tabte valget -
og det bør de erkende
— Jonathan og Co. skal ikke bilde vælgerne
ind, at Siumut er så demokratisk, og at Atå-
ssut ødelægger samarbejdet, skriver Jørgen
Chemnitz, Nuuk.
20