Atuagagdliutit - 13.12.1979, Blaðsíða 4

AG
Israel i 30 år
...og i 3000 år
Den israelske stat har i år fejret 30-året for sin eksistens i nyere tid,
men oprindelsen ligger mere end 3000 år tilbage - er der en forbindelse
mellem den moderne stat Israel og de gamle bibelske profetier fra
dengang? Det spørgsmål prøver forfatteren Uffe Nissen at besvare.
SHALOM er det hebraiske ord
for »fred«. Det har ikke været ak-
tuelt ret mange gange i staten Is-
raels 30-årige historie i nyere tid,
men lad os benytte jubilæumså-
ret til at se nationens historie i et
større perspektiv.
Vi har hørt mange kommenta-
rer fra politiske iagttagere og fra
såvel Israel som de arabiske lan-
de, men en stemme er hidtil kun
kommet svagt til orde, skønt den
måske er den allervigtigste, når
talen er om Israel: Bibelen - og her
især Gamle Testamentes profeti-
er.
Denne jødernes historiebog be-
tragtes af mange i den europæi-
ske kristenhed som et støvet
stykke fortid - interessant, men i
dag kun af betydning som forlø-
ber for Ny Testamente, som er
det egentlige.
Men fordyber man sig i de gam-
le beretninger og forudsigelser,
viser den sig at være lynende ak-
tuel - også for Israel i året 1978 ef-
ter Kristi fødsel.
Her skal kun gennemgås en en-
kelt begivenhedsrække i oldti-
dens jødiske historie, som på
ejendommelig måde synes at gen-
tage sig i den nye jødiske stats hi-
storie. De følgende betragtninger
bygger i grundtrækkene på et
studium af den norske bibelfor-
sker O. K. Indergaard - og det er
værd at bemærke sig, at tanke-
gangen i dem allerede blev frem-
sat i 1972.
Først skal dog lige resumeres
den del af Israels historie i oldti-
den, som vedrører denne redegø-
relse:
Efter kong Salomons død i 932
f. Kr. sprængtes kongeriget i to
dele, da ti af stammerne gjorde
oprør mod Salomons søn. De dan-
nede nordriget Israel med Sikem
som hovedstad, mens de to sidste
stammer forblev loyale og danne-
de sydriget Juda med Jerusalem
som hovedstad.
Ingen af dem fik dog nogen
lang levetid. Allerede et par hun-
drede år efter udslettedes Israel
som selvstændig nation ved As-
syriens erobring af det i 722 f. Kr.
Juda rige fik en lidt længere frist,
men 581 f. Kr. lå også det øde hen,
efter af Jerusalem var erobret,
templet brændt og alle betydende
i folket bortført til Babylon.
Juda riges undergang skete
imidlertid trinvis og er nøje op-
tegnet i Gamle Testamentes hi-
storiske bøger, bl.a. Kongebøger-
ne og Nehemias’ bog. Det er den-
ne trinvis udslettelse af den sidste
frie jødiske stat, der i vore dage
synes at gentage sig med modsat
fortegn - altså som en trinvis op-
blomstring af den frie jødiske
stat.
Mærkelig
forudsigelse
For ca. 400 år siden levede der i
det daværende Palæstina en rab-
bi Jitzhak Luria Ashkenasi, der
ledede synagogen i byen Zefat.
Han grundede over profetien i
Ezekiel-bogens kapitel 38 vers 8,
hvor Gud taler til hedningefyr-
sten G og i nord:
»Lang tid herefter skal der
komme bud efter dig, ved årenes
ende skal du overfalde et folk,
som atter er unddraget sværdet,
et folk som fra mange folkeslag er
sanket sammen på Israels bjerge,
der lå øde hen, et folk som er ført
bort fra folkeslagene og nu bor
trygt til hobe.«
At der her hentydes til et an-
greb på Israel efter hjemkomsten
fra adspredelsen i år 70 e. Kr., var
tydeligt nok - men hvornår ville
dette angreb finde sted? Den ene-
ste antydning af tidspunktet lå i
udrykket »ved årenes ende« —
men hvor mange var de år, der
først skulle have ende?
I den jødiske teologi har man
en skjult betydning af de hebrai-
ske ord, som bl.a. bygger på en
bestemt talværdi af de enkelte
bogstaver - noget lignende kendes
fra latin, hvor de gamle romere jo
brugte bogstaver som tal.
Det hebraiske udtryk for orde-
ne »årenes ende« er acherit hajo-
mim. Da rabbi Ashkenasi bereg-
nede dets samlede talværdi, kom
han til et så kantet tal som 2553
dr. Så længe skulle jøderne altså
være adspredte over hele Jorden,
før de igen skulle »bo trygt til ho-
be« i et nyt Israel. Hvis man lag-
de dette antal år til tidspunktet
for udslettelsen af oldtidens Juda
som den sidste frie jødiske stat,
ville man altså nå frem til det
tidspunkt, hvor en ny jødisk stat
ville blive oprettet.
For en rabbi i middelalderen
var det ikke let at klarlægge det
nøjagtige historiske årstal for Je-
rusalems ødelæggelse under Ne-
bukadnesar, men udfra de gamle
beretninger i 2. Kongebog, Jere-
mias m.fl. kunne han dog placere
det mellem 583 og 577 efter kri-
sten tidsregning. Det er efter jø-
disk tidsregning (som naturligvis
ikke godtager Jesu fødsel som hi-
storiens vendepunkt) år 3177-
3183.
Hertil lagde han antallet af år
for det jødiske folks fornedrelse,
som han altså mente var 2553 år,
og kom frem til årene 5730-37
som »årenes ende«, hvor Israel
skulle genrejses som selvstændig
nation. Det er efter kristen tids-
regningårene 1970-76.
At dette for 400 år siden kunne
forudsiges med en fejlmargen på
kun 22 år, er i sig selv tankevæk-
kende - ikke mindst når man be-
tænker, at intet menneske i mid-
delalderen kunne forestille sig Is-
rael genfødt som selvstændig na-
tion.
I vore dage har forskningen
klarlagt tidspunkterne for Juda
riges trinvise udslettelse med
langt større nøjagtighed, og da O.
K. Indergaard begyndte at an-
vende de 2553 år på dem, kom
endnu mere forbløffende resulta-
ter frem.
Profetiens
opfyldelse
Grundtanken i den følgende frem-
stilling er altså, at begivenheder-
ne i oldtiden og de tilsvarende be-
givenheder i vore dage forløber
nøjagtigt parallelt med samme af-
stand i år, nemlig 2553 år som
fastsat af profeten Ezekiel.
En forklaring om det jødiske år
må her indskydes. Det går ikke
som vort fra januar til januar,
men begynder i marts-april med
påsken. Ethvert af de religiøse jø-
diske år i nedenstående redegørel-
se vil derfor dække ind over to af
vore år.
1. periode: 605 f. Kr. Nebukad-
nesar indtager Juda rige, Daniel
føres til Babel (Daniel 1, vers 1-7).
605 + 2553 = 1948/49: Israels
genfødsel som selvstændig stat,
1. krig mod araberne.
2. periode: 597 f. Kr. Nebukad-
nesar indtager Jerusalem og bort-
fører kong Jojakin og en del af fol-
ket. (2. Kongebog 24, vers 10).
597 + 2553 = 1956/57: Sinai-
felttoget, 2. krig mod araberne.
3. periode: 586 f. Kr. Nebukad-
nesar indtager igen Jerusalem,
byen og templet afbrændes, kong
Sedekias og størstedelen af folket
føres til Babel. (2. Kongebog 25,
vers 1-21).
586 + 2553 = 1967/68: 6-dages
krigen, hvor Israel erobrede re-
sten af det gamle Jerusalem med
bl.a. Grædemuren.
4. periode: 581 f. Kr. Fjerde og
sidste bortførelse til Babel (Jere-
mias 52, vers 30).
581 + 2553 = 1972/73: Jom
Kippur krigen, hvor Israel angri-
bes på »den store forsoningsdag«
og først efter et par døgn i
defensiven kan indlede en offen-
siv, der bl.a. fører til yderligere
erobring i Golanhøjderne.
Så langt som hertil er begiven-
hederne i vor tid altså forløbet pa-
rallelt med begivenhederne i oldti-
den. Der er samme antal år imel-
lem dem, men hvor jøderne den-
gang mistede mere og mere land
for hver krig, erobrer de nu mere
og mere.
De næste år
Det er fristende her at forlænge li-
nien ud i fremtiden og forsøge at
se, hvad der videre kan ske med
Israel. Vi kender de fortsatte be-
givenheder i oldtiden - hvis vi
bliver ved med at lægge de 2553
år til årstallene fra dengang,
hvornår vil der så ske noget afgø-
rende igen?
PORTO
AG
BOX 39
3900 GODTHÅB
REVISIONSFIRMAET LARS JOHNSEN NUUK ApS
registreret revisor Jørgen Bække
Box 42, 3900 Godthåb - Tlf. 2 11 00
registrert revisor (norsk) Steinar Nilson
Box 144, 3920 Julianehåb - Tlf. 3 83 91
•
registreret revisor Jens Zederkoff
Box 90, 3912 Sukkertoppen - Tlf. 1 34 91
4