Atuagagdliutit - 13.12.1979, Blaðsíða 21

AG

sup sarssuaneranit bilit ingerdla-
kulorsoralugit igsiaviup sinå ti-
gulertukulordlugo. —
»imerniarit, imerniarit!«
angutip nigdlorneK ajorton
Andersip Karnanut tugtipå. kav-
fip ilorråtdlagtipå, igsialeriarami-
lo kingumut nakortipoK. — angu-
tip aperå: »Kasusimanait ikingu-
tinguara? tåssalo uvagut pivdlu-
ta silapilugssuan atorniarsima-
viuk?« — »någga orpingnik-una
nautitsivingmlkama orpiliagssav-
tinik, aigdlerdlunga, angerdlale-
raluardlunga bilit Kardlortautåta
nipå tusarpara«. angutip aperå:
»sume igdloKarpa, nanordlo u-
ngasigtigå?« Anderse akivoK: »i-
maKa kilometere migssiliusavå,
kisiåne ilivsinut ingerdlaniarneK
ajornardluinaKaoK, omuisartor-
nerit Kuagssugkersarnere snesko-
Karane ingerdlavigssaunatik«.
»ajornartorsiulivigsimavugu-
me« taima angut navsuiailerpoK:
»nuliaralo igdloKarfingmut tug-
dlerissavtinut ingerdlaniaraluar-
pugut, tåssane emardlivut jutdli-
sioKatigiartordlugit. uvdlån ig-
dloKarfivtinit autdlaraluarpugut,
taimanikut aput bilinut akornu-
tigssåungingmat. — inertertinia-
raluarpugume — uvangame nang-
mineK pissuvunga« — nulilo Ki-
viarpå »isumanaraluarama sila a-
torsinåusavdlugo avnuserngitdlo
ajornarsisinagit apusinåusavdlu-
ta, tauvale ajunårsimavugut na-
mutit agssakåssuat (glime put-
dlagaK) Kaert&rmat, kingoråsser-
niaraluardlugulo silapilungmit a-
kunerup Kerna nångajagkavko
kisa periarsinaujungnaerdluta tå-
ssa måne unigsimavugut, OKarfi-
gisinauvisigut sumltugut?«
Andersip påpiaramineK aner-
dlussardlo kaussarfingminit tigu-
vai OKardlunilo: »sumlssusivtinik
titartåissusinauvavkit«, — pit-
dlarKivigdlunilo eraamik åssinga
titartalerpå. — »åjuna igdloKar-
fik, uvfa aserorterivik kugdlo, ig-
dloKarfingmut 30 kilometeriuput,
igdlo KaningneK kilometerimik a-
tautsimik ungasissusenarpoK«
Andersivdlo sumivfiat tikuarpå.
åiparit tupigusugdlutik issigåt
nukagpiaran nunåinarmio taima
navsuiaivdluarsinautigissoK.
»Kanon iliornuvisigut?« angu-
tip aperå. »månime unuisagalua-
ruvta niuinarsinauvugut« — An-
derse isumaliomårsinardlune o-
KarpoK. »sumik iluaKutåusångi-
lan uvavtinukaraluaruma, atåta-
ma taline napisimagamiuk ikiorsi-
nåungilåse, naussorigsaissukut
igdluat KaningneK ornisavara.
tåuko KamuteKardlutigdlo heste-
Karamik aisinåusavåse silap pit-
sångornerunigssånut igdlusisi-
matitdluse«.
arnap Anderse erssarigsardlu-
go OKarpOK: »nukagpiaraK asa-
ssara, tåssa uvagut pivdluta ama
sapiserniamisavit?« taimaititdlu-
go autdlamigsinåungilatit«, a-
ngut OKarpOK, »atagume Nålag-
kavta ikiorumårpåtigut, Kasuvat-
dlåKautit taima sivisutigissumik
pisomisavdlutit«. apusiutitdlo i-
ssigalugit OKarpOK. »tåukuninga
atugkisinaugungma isumaKångi-
latit imaKa naussorigsaissukut u-
vanga tikisinåusagaluarpåka,
tauvalo ivdlit måne utaminåsa-
lagaluarputit«.
Anderse KungujugpoK OKar-
dlunilo: »tamåna Kavsinik ajorna-
KutigssaKarpoK. sujugdlermik: a-
pusiutit ivdlit isigkavit namagisi-
nåungilåt, tugdlianigdlo: ivdlit o-
KimåipatdlåKautit Kuagssugkat
Karssusinåungilatit, kisalo avKU-
tigssat naluvat« — nangemigpor-
dlo: »isumaKarpungalo Nålagkav-
ta uvanga autdlartisimagånga i-
kiorsinaorKUvdluse, taimalo ato-
rumaneKarnera nuånaråra«.
åiparit nukagpiaraK inertertua-
raluarpåt, tåunale autdlamigku-
mavdlune aulajaiginarpoK. —
OKarpordlo: »nalunaerKiitap aku-
nerata KerKa migssiliulerpago bi-
lit KUtdlé ikemingniarisigik! tai-
mailineragut Kamutit ornilersi-
nåusavåse, uvangalo inuvdluar-
Kuniåsavavse, j utdlisiordluarnia-
risilo!«
Kamutit maunga uteKatigiså-
ngiligit? »arnap aperå. — åp, nar-
ssåkut nardlumuinaK angerdlå-
saunga, igdlorput naussorigsai-
ssukunit ungasigpatdlangilaK:«
»tauvame uvagutaoK jutdlime
inuvdluamuniåsavavtigit« — tai-
ma angut OKarpOK Andersivdlo
agsså eKikulordlugo, »Kujanar-
ssuaK navianartorsiornivtine iki-
orumagavtigut, åjuna Kujåssu-
tigssamininguarput, nalungikalu-
arpara uvagut pivdluta ingminik
navianartorsiortinerit aningau-
ssamik akilerneKarsinåungitsOK,
Kujaniangårneralo mana avdlatut
nalunaersinåungikatdlarpara. a-
tago kingorna OKaloKatigigku-
mårpugut Qutip ikiordlisit avau-
tigssangne ilungersuanartorsior-
patdlåmunak«.
Anderse bilimit anigame tai-
mågdlame uivssångulårame, tai-
måitumigdlo takungilai Kuvdlit
arnap uluaisigut ktigtut. manalo
aningaussat kajortut 10 krunit
mardluk tigumiarpai. taimåitu-
migdlo anore aputdlo ajorsivfigi-
niångivigpai. angerdlarunime ing-
minermingne ajorssauteKaratik
j utdlisiorsinångusåput.
Anderse tamatumuna perdlug-
siorpatdlårane sujumut ordleru-
lordlune ingerdlanasuarniarpoK.
avKutigssåtalo ilå aputaitsussa-
ratdlartitdlugo akunerup KerKa
nåriångitsoK naussorigsaissukut
tikipai. — naussorigsaissup nulia-
ta nuliata agssane patigpai An-
derse tikiungmat univkårdlunilo,
naussorigsaissukune ulåputipat-
dlariaramik hestit Kamutinut pi-
tugtorérput.
»iserdlutit nukigtorsarniarit
Anderse!« taima angut ungalug-
Officielt
Under 13. november 1979 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget føl-
gende ændringer vedrørende »ARCTIC
HOTEL CORPORATION A/S« af
Narssaq:
Jonathan Jakob Jørgen Otto Motz-
feldt er udtrådt af, og borgmester Fre-
derik Louis Jørgen Henrik Lund, Store-
søvej 560, Julianehåb er indtrådt i be-
styrelsen.
Under 12. november 1979 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget føl-
gende ændringer vedrørende »TRANS-
PORTANPARTSSELSKABET AF
1.7.1978« af Godthåb:
Gunnar Munk-Bryde er udtrådt af
bestyrelsen. Asbjørn Nikolai Larsen er
udtrådt af, og Gunnar Munk-Bryde,
Box 238, Godthåb, Grønland er ind-
trådt i direktionen. Under 6. juni 1979
er selskabets vedtægter ændret. Selska-
bets navn er: »MALIK NUUK ApS«.
Selskabets formål er at erhverve og be-
sidde fast ejendom og værdipapirer.
Selskabet kan foretage genplacering af
afkast fra værdipapirer og fast ejen-
dom, som selskabet besidder. Indskuds-
kapitalen er fordelt i anparter på 1.000
kr. eller multipla heraf. Selskabet teg-
nes afen direktør alene.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 23. november 1979.
J. R. Karlsson
kap isåvfiagut anitdlakardlunilo
suaorpoK. »utarKinåsavavtigume
åisavut errunånguaK tikiutisava-
vut tauvalo ama ivdlit angerdlau-
tisavavtigit,« — taimågdlame Ka-
mutit åungariartoramik, »nalu-
naerKutaK tatdlimångulerpoK. i-
lama isumålugilerungnarsivanga
angerdlarniåinarniåsaunga«, tai-
ma Anderse naussorigsaissup nu-
lianut OKarpOK. — tåussumale su-
aorpå: »ajornardluinaKaoK, sila
taimåititdlugo kisimitdlutit a-
ngerdlartineKarsinåungilatit! i-
serniarit neriniaratdlåsautit«!
sila pitsångumisimavoK uvdlo-
rissatdlo tamatigut tamauna er-
ssersalersimavdlutik, Anderse
Kamutinik angerdlalermat. kavå-
jarssuarme ameK ativdlugo Ka-
mutine igsialerame Kasusimaner-
mit åungålåleraluarpoK. — bilit i-
nuinik utamisitdlune naussorig-
saissukut emånguamtOK niuver-
tarfik ornipatdlagsimavå, arne
kavfisissutdlugo angunilo tupasi-
ssutdlugo, avKutånilo åma orpili-
agssaK tigugamiko Anderse ilu-
migut KimagtartarpoK sujorna-
gut misigisimångisaminik.
tåssångåinaK Kamutit unigput,
hestit sujanérai KaKutigut ta-
mauna kasutdlatårput. Kimugsiu-
ssissua OKarpOK: »naggatimini-
ngua nangmineK pisuinåsavat. a-
put ivssuvatdlåleKingmat histit i-
ngerdlaneK sapilerpåt, ivdlime a-
pusiutei<arputit igalåvsilo Kau-
marngat erssinarpoK.«
nukagpiaraK apumut pigsig-
poK. »jutdlisiordluarniarna, ilatit-
K0DAK FÆRDIG-
BI LLED KAMERA
med
INDBYGGET ELEKTRONBLITZ
Farvebilleder tørre og færdige i hånden
- et foret - her og nu.
Kodak EK 160-EF kamera med ind-
bygget elektronblitz, med smart
combi-taske og 2 film til dine første
20 billeder rftr
kr 595.-
eller 60,- kroner i udbetaling
+ 10 mdr. å kr. 65,-
(ialtkr. 710,-).
KUPON
Undertegnede bestiller hermed oven-
nævnte Kodak EK 160-EF kameraudstyr
med taske og to film.
□ Kontant eller □ konto.
(husk at krydse af).
Navn_______________________________
Adr________________________________
Postnr./by_________________________
Chr. Richardt Vs
NØRREGADE 16.7800 SKIVE
V* i
tauvalo Anderse kiserngoru-
poK. minutit Kavsinguinait Kå-
ngiungmata angume matuata nå-
kartartua tiguvå. — inip iluanit
suaorpalugpoK. »Anderse, Ander-
se!« Katångutaisa ungupåt, arnå-
talo sakissaminut påkupå.
tamarmik OKauseKångilertor-
put nuånårnertik angingårmat o-
KarneK ajuleramik.
angutåtdlo OKarpOK »Gute ku-
janarsile! tåssame jutdlisiorsina-
ngorKigpugut«.
Anderse aperaoK. »atåta, S0K-å
kavåjalersimavit?« — arnåta aki-
vå: »tåssauna atåtat anileraluar-
toK ernerssuane ujariartorniåsav-
dlugo. Gute Kujanarsilat pemig-
tutit kingumut pigilerKigpavti-
git.«
Anderse OKarpOK: »tåssa orpili-
aK igavfiup såne augserasuarniå-
saoK, taiméititdlugulo jutdlime o-
Kalugtuamik univkautisavavse
sujornagut tusarsimångisavsi-
nik« tauvalo Andersip nuånårner-
mit åsseKarane uvaleK tamåna pi-
simassut univkårai. — taimåitor-
dle aKagukut sule nuånårutigssa-
mik angnerussumik misigissaKar-
poK. agdlagkanik återissartOK ti-
kiukame agdlagkat puat angisoK
Andersimut nagsarpå. igdloKar-
fingme niuvertorssup tusåma-
ssaussup agdlagai.
nukagpiamap agssai sajugput
agdlagkat isuileramigit. imalo ag-
dlagsimavoK:
asassara Anders sapitsOK: nuli-
ara agsut isigkamigut Kerusima-
vok, taimane avKUsinerme bilinik
autdlariarneK sapileravta. måna-
le ajunginerulerérpOK, katsorsai-
ssok OKarpOK nalunaemutap aku-
nere mardluk kingusingnerussu-
mik igdlumut pisimagaluaruvta
ajunårutigisinåusagaluarå.
Gutip atorsimavåtit ånauter-
Kuvdluta asassara Anderse. tå-
ssalo mana kigsautigingårpara a-
torsinaorKUgaluardlunga i-
lingnut, naussorigsaissukormiu-
nit pivdlutit ajungitsuinarmik tu-
sagaKarsimavunga. nangminer-
dlo takusimavara KanoK titartait-
dlarKigtigalutitdlo agdlatdlarKig-
tigissutit. aperssorterériaruvit
agdlagfivnut orningniaringa, tau-
va uvavne atorfigssarsisautit, —
tauvalo sujunigssat OKaluseriu-
mårparput.
Gutip pivdluarKulisit nukagpi-
arautiga, ilatit inuvdluarKutiniå-
kit!
ilingnut Kujamasugtut
Anna ama Holger Lundsgaard.
jutdlisiutitorKanik jutdlisiordlua-
rise!
Josva Simonsen.
Jern- og Metalskolen i
Godthåb soger inspektør
Under forbehold af de bevilgende myndigheders godkendelse
er en stilling som inspektør ved Jern- og Metalskolen i Godt-
håb, Grønland, ledig til besættelse pr. 1. januar 1980.
Inspektøren, der forestår den daglige ledelse af skolens plan-
lagte undervisningsaktiviteter, er
ansvarlig for gennemførelsen og kvaliteten af undervis-
ningen skal medvirke ved evaluering og udvikling af
undervisningsprogrammer
skal sikre en forsvarlig udnyttelse af skolens ressourcer
skal udarbejde budgetforslag i samarbejde med skolens
områdeledere
skal medvirke til administration af de bevilgede budget-
ter
skal medvirke til lærerstabens pædagogiske og faglige
udvikling.
Inspektøren er souschef under forstanderens fravær.
Ansøgere, der har erfaring med undervisning på tekniske sko-
ler og specielt med EFG undervisning, vil blive foretrukket,
ligesom en dobbeltsproget ansøger vil blive foretrukket. Der
stilles desuden krav om gode og smidige samarbejdsevner
samt administrativ erfaring.
Jern- og Metalskolen, der er placeret i Godthåb, optager
hvert år ca. 80 elever til basisåret indenfor den erhvervsfagli-
ge grunduddannelse. Derudover gennemføres 2. dels uddan-
nelser indenfor EFG systemet samt efter- og videreuddannel-
ser. I 1980 forventes gennemført 38 kurser for 420 elever sva-
rende til 5.600 elevuger.
Undervisnings- og værkstedslokaler udgør 2.600 m2 på selve
skolen. Skolehjemmet råder over en kollegiebygning med en-
keltværelser.
Eventuelle oplysninger kan rekvireres ved forstander Ejvind
Christoffersen, Jern- og Metalskolen, Box 29, 3900 Godthåb.
Ansøgninger, der skal være os ihænde senest 10. januar 1980,
skal fremsendes til
Uddannelsesinspektøren
Box 1022, 3900 Godthåb
21