Atuagagdliutit - 13.12.1979, Blaðsíða 14

Tegnet og fortalt af
Robert Jensen
Ole var slet ikke i julestemning.
Han var nemlig blevet helt til grin
i skolen, fordi han havde sagt, at
det han ønskede sig mest var at
holde rigtig jul på landet med
dyr... og nisser! Naturligvis troe-
de han ikke på nisser, men allige-
vel — hvordan kunne man være
sikker på, at der ikke fandtes nis-
ser?
Det var dagen før jul.
Men Ole var ikke i julestem-
ning. Nej, det var han slet ikke.
Han sad og ærgrede sig og var
sur, fordi han havde været så
dum den dag, de holdt juleafslut-
ning henne i skolen. Læreren hav-
de spurt de forskellige børn, hvad
der var deres allerstørste juleøn-
ske.
— En transistorradio! svarede
en
— En båndoptager! sagde en
anden
— Og grammofonplader og en
walkietalkie og nye cowboybuk-
ser og lange støvler! råbte flere i
munden på hinanden.
Men da Ole skulle fortælle,
hvad han ønskede sig, kom han til
at sige:
— Jeg vil så gerne holde jul ude
på landet. En rigtig gammeldags
jul på en stor gård med mange
dyr og...
— Så skulle der måske også væ-
re nisser? Spurgte læreren
— Ja tak! sagde Ole ivrigt.
Og det fik klassen til at hyle af
grin.
— Ole tror på nisser! råbte
kammeraterne.
— Æv-bæv, Nisse-Ole-patte-
barn!
Han var blevet drillet hele ti-
men og også lidt på vejen hjem.
Nu sad han alene inde på sit
værelse, mens hans mor og far og
søskende havde travlt med at
bage og lave mad og pakke gaver
ind.
Han gad ikke være med.
Han havde ikke spor lyst til at
holde jul!
— Hvorfor skulle jeg også kom-
me til at sige sådan noget slud-
der? tænkte han for syttende
gang.
Det var rigtigt nok, at han ger-
ne ville holde jul på landet. Ikke
bare i deres sommerhus, altså.
Men på en stor gammel gård. Så-
dan en, som han havde læst om i
julehistorierne.
Men nisser troede han selvføl-
gelig ikke på. Ikke for alvor, i
hvert fald.
Det var han vokset fra - selv
om han stadig væk syntes, det
ville være skægt, hvis de virkelig
var til og boede i stalden og hjalp
folk, der gav dem risengrød, og
drillede dem, der glemte det.
Før i tiden troede de fleste folk
på nisser.
Nu sagde alle mennesker, at
der kun var nisser i eventyrene.
Men hvordan kunne de vide det -
sådan helt bestemt og bombesik-
kert?
— Hej! var der pludselig en
som sagde.
Det gav et sæt i Ole.
Han så sig forbavset omkring.
Men hvad var dog det?
På bordet lige foran ham stod
en spillevende nisse med rød hue
og røde strømper og gråt nissetøj
og store gule træsko!
— Hej! sagde nissen en gang
til. Jeg hedder Klaus, og jeg kan
se, at du er i rigtig dårligt julehu-
mør.
Ole nikkede. Han var alt for
overrasket til at sige noget.
— Men det skal vi nok få gjort
bedre, sagde Klaus - hvis du da ik-
ke ligefrem kan lide at være sur.
— Nej, sagde Ole. Jeg vil helst
være glad og i julestemning og -
— Fint, sagde Nissen. Jeg er
kommet for at hente dig. Jeg ved
nemlig, at du gerne vil holde jul
ude på landet. Og jeg har også
hørt noget om, at du godt kunne
tænke dig at møde nogle af os nis-
ser.
—■ Ih, ja, sagde Ole, det vil jeg
meget gerne!
Han skulle lige til at sige:—
Hvis I virkelig er til - men det nåe-
de han ikke.
For Klaus var hoppet ned på
gulvet.
— Stil dig bag mig, sagde han.
Så skal jeg vise dig, hvordan vi
nisser har det, og hvordan det er
at være en rigtig nisse. Men du
skal lukke øjnene fast i - og du må
ikke åbne dem igen, før jeg siger
til!
Ole gjorde, som Klaus sagde.
— Kom med! Kom med! Til an-
den tid og andet sted! mumlede
nissen.
Der gik en gysen gennem Oles
krop.
Det susede for hans ører.
Han syntes, han svævede i luf-
ten, men han kunne jo ikke se, om
det passede.
Han vidste heller ikke, om det
varede lang tid eller kort tid, men
til sidst gav det et bump, og så
var de landet!
— Nu må du godt kikke, sagde
Klaus.
Men Ole turde ikke lukke øjne-
ne op. Han var bange, der slet ik-
ke var noget at se — at han bare
var blevet gammeldags narret.
— Er han faldet i søvn? spurgte
en dyb stemme, som ikke tilhørte
Klaus.
— Nej, sagde Ole. Og da han
endelig fik øjnene op, så han hele
to nisser foran sig.
Klaus og en gammel nissefar,
som havde ventet på dem lige bag
en gammel bondegård.
— Velkommen, Ole, sagde den
gamle nisse. Det er altså dig, som
gerne vil holde jul på landet sam-
men med nisserne.
— Ja, tak, sagde Ole meget vel-
opdragent.
Der hang noget nissetøj på en
gren. Nissefar så fra tøjet til Ole
og fra Ole tilbage til tøjet igen.
— Du er noget stor i det, sagde
han. Det må jeg gøre noget ved.
Tag lige og luk øjnene igen!
14