Atuagagdliutit - 13.12.1979, Blaðsíða 10

AG
kristumiungitsut jutdliat
ilerKutomanik ilisimatoK magister Iørn Piø OKalugpalårtOK jutdlip Ka-
noK isumaKartineKarsimaneranik Europap avangnåne kristumiussut-
sip sujornagut. ilångutdlugitdlo emartorpai måna jutdlisiortarnerme
ilerKut
nunane avangnardlerne kristumi-
ungitsut onausiat jutdle uvdluv-
tine atornenarpon kristumiut Ji-
susip inungorneramk nagdliutor-
siutigingnigtarnerånut. inungor-
nermik nagdliutorsiutigingning-
nea jtitdlimik taivarput. åmale o-
Kausen jutdle angnertunerussu-
mik isumanartitdlugo atortarpar-
put, tåssa jutdlip nalånik isuma-
Kartitdlugo.
nunat avangnardlit onausiat
jåtdle finlandime ilisimanenar-
poK ilåtigut joulurmk taivdlugo,
uvavtitut kristumiut inungortu-
mik nagdliutorsiutigingningnerå-
nik åmalo jutdlip nalånik isuma-
Kartitdlugo, ilåtigutdlo juhlamik
taivdlugo, nagdliutorsiornermik
isumaKartOK — tåssa jutdliungit-
sok imalfinit jutdlime nagdliutor-
siorneK, imåinardle: nagdliutorsi-
orneK.
soKutiginartOK unauvoK nunat
avangnardlermiut OKausé tåuko
mardluk kristumiussutsivdle su-
jornatigut mfinamutdlo finlandi-
miut OKausine »ukisimanerat«.
finlandimiume OKausé nunat a-
vangnardlit onausinut emardliu-
ngitdlat, piårdluinartumigdle fin-
landimiut nunat avangnardlit o-
Kausisa ilåinik nangmingnen o-
Kautsimingnut ilångussissalersi-
måput. taimatut onauseK juhla i-
lauvoK avangnåmiut onausinut
pisonaunerssunik tainenartartu-
nut, tåssalo uvagut ukiunik naut-
sorssuissarnerput maligdlugo u-
kiup 200-p 500-vdlo akornåne a-»
tornenartunut. onauserdlo joulu
ilauvdlune avangnåmiut onausi-
nut nutaunerussunik tainenartar-
tunut, ukiup 600-p 700-vdlo nalå-
ne onalungnerme agdlangnermilo
atornenartunut.
avdlatut onautigalugo: ukiut
200-ånile onausen jutdle nagdliu-
torsiornermik isumanartitdlugo
nunane avangnardlerne ilisimane-
narsimavoK, ukiutdlo 600-gssanit
jutdlimik isumanartitdlugo ilisi-
manenardlune. tamåna sarnu-
merpoK finlandimiut OKausine nu-
nanit avangnardlernit onausersi-
at ilisimatussutsikut påsiniardlu-
arneråne.
Jol
ukiordle 900 nanigdliartulersor-
dlo onausen jutdle nunane avang-
nardlerne agdlangnenarsimatit-
dlugo sujugdlermérsumik aitsåt
takuvarput. tamatumingalo ta-
kuvfigårput takuvfigssatuan tai-
manernisan kristumiussutsip su-
jornatigut jiltdlimik ugpernar-
sautigisinaussarput, takuvfigssa-
milo tåssane norgemiut agdlagau-
ssuine onausen tåuna takuvarput
ima onartarsimanerme »jutdle i-
merdlugo«. agdlasimavon drekka
j61-
norgemiutornat onausiat tåu-
na jol kingusingnerussukut nor-
gemiut islandimiutdlo taimaner-
ssuan pissunik agdlagtartuinit
tamanit atornenarton kristumiu-
ssutsip ernunenarérneratigut gu-
timik nalussut kristumiutdlo jut-
dliånik onalugtuarnerme onausi-
uvon navsérsiutausson. onaut-
sivdlo »navsérsiutauvdlune erniu-
simanerata« — atausersiutåungi-
såinarsimavon — nalunarung-
naersipå j61 = jutdle isumanar-
ton nagdliutorsiornernik imalunit
uvdlunik nagdliutorsiorfiussunik,
tåssanile maluginenåsavdlune
nagdliutorsiornerit imalunit uv-
dlut nagdliutorsiorfiussut ingmi-
kut tungatitaussut ukiup ilånut
jutdlimik nagdliutorsiutigingnig-
fiussumut. kisiåne tamåna nanga
pisimava?
Ylir, Iuleis åma Giuli
norgemiutornat islandimiutor-
natdlo nåumatisiutait kristumio-
nalernårsimanerane — tåssa uki-
on 1000-p 1100-vdlo nalånit — a-
tornenarsimassut maligdlugit
taimane nåumatenarpon ylirimik
tainenartumik, uvdlunut 15/11-
mit 15/12-mut atornenartunut
taigutaussumik. onausen ylir o-
nausiliarinenarsimavoK onautsi-
mik jolimik nagguvenarton.
apernutaulerpordle ylir guti-
mik nalussussutsip nalåne pivfig-
ssamut sivisunerussumut, tåssa
15/11-mit 15/1-mut, atortusimå-
nginerson.
germaneritornat (Europap a-
vangnåne inuit) inuiait mardluit
onausisa ilåine tamatuminga na-
non isumanarfigingningnen taku-
guvtigo sonutiginartumik påsi-
ssagssanarpugut. germanerinit
kangigdlernit (goterinit) nåumati-
siutinik nalungisanarpugut ukiut
500-åne agdlangnenarsimassu-
mik, tåssanilo atuarsinauvarput
november decemberidlo atautsi-
mut katitdlugit Iuleisimik taine-
nartartut, tåssanilo pinenardlu-
tik uvdlut 15/11-p migssånit 15/1-
p migssånut atutut. atuagkiamilo
ukion 700-p ernåne tuluit taima-
nerssuan ilagingnut tungassunik
pisimassulerssårtartuånit Beda-
mit (673-735) agdlagaussume på-
sivarput germanerine kitdlerne —
angelsakserit akornåne — guti-
mik nalussussutsip nalåne uvdlut
tåuko åma taimatut Giulimik tai-
nenartarsimassut. (nåumatit de-
cemberip januarivdlo pinenarne-
rånik Bedap onarnera avdlauvon.
nåumatit Kanon atigdlit sordlit
Iuleisimik/Giulimigdlo tainenar-
tarsimanerånik isumanatigingi-
nermut pissutitauvon germanerit
ukiunik Kanon avguinerat ruma-
miut avguinerånut nalernutinia-
gaunerata ilungersunarnera).
nalunångitsordle tåssa germa-
nerit onausisa pisonaunerssane o-
nausen jutdle piginenarsima-
sson, nagdliutorsiornernik imalu-
nit uvdlunik nagdliutorsiorfiussu-
nik isumanarton — Kanon ag-
dlangnenartarsimagaluarnerson
tainenartarsimagaluarnersordlu-
nit onautsimitdlo tåussumå-
nga germanerit kangigdlit kitdlit-
dlo ukiup nåumataisa mardluk
atautsimbrtut ilanik atautsimik
taigusinigssamut isumagssarsisi-
nenarsimassut, imanalo åma ger-
manerit avangnardlit (navdlunåt-
siait) onausiåne ylirime Iuleisitut
Giulitutdlo gutimik nalussunerup
nalåne uvdlut 15/11-mit 15/1-mut
atutut pinenarsimavdlutik. na-
nordlunitdlo isagaluarpat taimåi-
simanigssan ilimanarpon, germa-
nerit onausisa akornåne atautsi-
mut angnertunik ilisarnautenar-
simanen pissutigalugo.
ukiup xerxata unuå
islandimiut pisimassulerssårtar-
tuat Snorre Sturlason (1178-1241)
norgemiut kungisa onalugtuag-
ssartåinik agdlagton sujugdliuv-
dlune ernordluinartumik nalu-
naertuvon nagdliutorsiornen ger-
manerit nåumatåinik mardluv-
dlutik atautsimértumik yliri-
mik/ Iuleisimik/Giulimik atenaler-
sitsisson nanga gutimik nalussu-
nerup nalåne nagdliutorsiorne-
nartarneranik. tåussuma onalug-
tuarisimavå Hakon ajungitsup
ukiut 900-ata nernåne aulaja-
ngersimagå inuit sujunigssame
jutdle autdlarnertåsagåt angutit
kristumiut autdlarnissarnerat pe-
natigalugo, taimailisinardlunilo
ima påsissutigssisimavon: »tama-
tuma sujornatigut jOtdle autdlar-
terérsimassarpon høkep unuåne,
ukiup nernata unuåne, uvdlune u-
nuanilo 3-ne sivisutigissardlune.«
ukiup nernata unuå Snorrip na-
låne tåssa 13/1-p 14/1-vdlo akor-
nåne unuan. tamåna nularnarto-
nångitdluinarpon. ilångutdlugulo
onautigissarianarpon ukiup ner-
na tåssåungitson senerngup ute-
rialerfia, tåuna Snorrip nalåne
15/12-mik uvdlonartinenarmat. å-
ma tåuna nularnartonångilaK.
tåukunungale akerdliussumik na-
lunardluinarpon onausen høkip u-
nuå Kanon navsuiarnenåsaner-
son. uvavtinutdle ukiup nernata
unuånik isumanarnera ilisimå-
savdlugo nåmagpon.
tåssa avdlatut onautigalugo
imåisimavon germanerit nåuma-
tait mardluk atautsim&rtitat f-
lir/Iuleis/Giuli-mik atilik atserne-
narsimassut nagdliutorsiorner-
ssuan ukiup nåumataine mar-
dlungne piarérsautigisimassaK
ukiuvdlo nernata unuåne nagdliu-
torsiutiginenalersarton atsiut-
dlugo.
senerngup uterialernera nag-
Særtryk fra grønlandske julemærke 1979
Kalåtdlit-nunåta julemærkianit
1979-mit ingmikut naxitaK
_x;x
^ ^

Til fordel for færdiggørelsen af Knud Rasmussens Højskoles udvidelse i Holsteinsborg, har Høj-
skolen udgivet en mappe med 6 motiver fra dette års julemærkeark tegnet af Jørgen Weirsøe.
Motiverne er trykt i formatet 21 cm. x 29,5 cm..
Oplaget er på 5000 mapper der er nummeret.
Sisimiune Knud Rasmussenip højskoliata agdlinerata inaersarneranut atugagssångordlugo, høj-
skolip ukiup matuma julemærkianit Jørgen Weirsømit titartarnenartumit åssillssat arfinigdlit
måpime matumanltut nanitipai.
åssillssat angissusenarput 21 cm. x 29,5 cm..
måpit 5000-iuput normulersugauvdlutik.
Mappen kan bestilles ved indsendelse af kr. 110.00 til:
måpe pinenarsinauvon 110,00 kr. nagsiutdlugo, unga:
giro nr. 4 30 50 00. Knud Rasmussens Højskole, Postbox 82, 3900 Holsteinsborg
Mappen forhandles ligeledes fra Landsmuseet i Godthåb i forbindelse med museets udstilling
»Grønlandske julemærker«.
åmåtaon måpe Nungme Landsmuseumime »kalåtdlit julemærkénik« sarnumersitsinerme piniar-
nenarsinauvon.
Æ
A/s DANSK ILT- & BRINTFABRIK
SCANDIAGADE 29
2450 KØBENHAVN SV
10