Atuagagdliutit - 13.12.1979, Blaðsíða 8

Folkemindeforskeren, magister Iørn Piø fortæller,
hvad begrebet jul indebar for vore nordiske forfædre
i før-kristen tid og trækker linjerne op til vore dages
juletraditioner
Illustration: Johanna Klusak
I de nordiske lande bruger man i
vore dage det hedenske ord jul om
den kristne højtid for Jesu fødsel.
Fødselsfesten kalder vi for jul. Vi
bruger imidlertid også ordet jul i
en tidt "bredere betydning. Jul be-
tyder også juletiden.
I finsk kendes det nordiske ord
jul dels i formen joulu, der Uge-
som hos os både betyder den
kristne fødselsfest og juletid, og
dels i formen juhla, der betyder
fest - altså ikke jul eller julefest,
men blot fest.
Det spændende er, at de to nor-
diske ord har »overvintret« i det
finske sprog siden før-kristen tid.
Finsk tilhører jo ikke den nordi-
ske sprogfamihe, men i meget tid-
lig tid har finnerne hentet en ræk-
ke nordiske ord ind i deres sprog.
Ordet juhla kan således føres til-
bage til det, man kalder ældre ur-
nordisk, og det vil sige til 200-
500-taUet efter vor tidsregning.
Og ordet joula kan føres tilbage
til yngre urnordisk, der blev talt
og skrevet i 600- og 700-tallet.
Udtrykt anderledes: allerede i
200-tallet har vi i Norden kendt
ordet jul i betydningen fest, og si-
den 600-tallet har vi kendt det i
betydningen jul. Det viser en
sproghistorisk analyse af de nor-
diske »låneord« i det finske sprog.
Jol
Henimod år 900 ser vi imidlertid
for første gang ordet jul skrevet
ned her i Norden. Det er i den ene-
ste samtidige kilde vi overhove-
det har til dokumentation af julen
i før-kristen tid, og i denne kilde,
der er norsk, møder vi ordet i ud-
trykket drikke jul. Der står dreh-
ka jdl.
Dette oldnorske ord jol, der se-
nere bruges af alle de norske og is-
landske sagaskrivere, som i kri-
sten tid fortæller om både den he-
denske og den kristne jul, er et
flertalsord. Og det at ordet er
»født i flertal« - det har aldrig eks-
isteret i ental - røber at j61 = jul
betyder fester eller festid, men vel
at mærke fester eller festtid speci-
elt knyttet til den tid af året, hvor
man fejrer jul. Men hvornår var
det?
Ylir, luleis og Giuli
Af de oldnordiske og oldislandske
kalendere, som vi kender dem fra
tidlig kristen tid - fra 1000- og
1100-tallet - fremgår det, at man
havde en måned, man kaldte ylir,
som dækkede perioden fra om-
kring 15/11 til 15/12. Betegnelsen
ylir er lavet på grundlag af ordet
j61.
Spørgsmålet er imidlertid, om
ylir ikke har dækket en endnu
længere periode i hedensk tid,
nemhg tiden fra 15/11 til 15/1.
Ser vi på, hvad man mener her-
om inden for to af de andre gamle
germanske sprog, får vi nemhg
noget interessant at vide. Fra øst-
germanerne (goterne) kender vi en
kalender, der er nedskrevet i 500-
tallet, og dér kan vi læse, at no-
vember og december under ét
blev kaldt for Iluleis, og denne
periode dækkede tiden fra om-
kring 15/11 til 15/1. Og af et værk
skrevet omkring 700 af den olden-
gelske kirkehistoriker Beda (673-
735) får vi at vide, at man i vest-
germansk — blandt angelsakser-
ne — i hedensk tid på tilsvarende
måde kaldte denne periode for Gi-