Atuagagdliutit - 13.12.1979, Blaðsíða 27

AG
mens jeg prøvede på ikke at rive
qullik’en ned, for at føle på duk-
ken, men jeg blev altid grebet af
bedstemor. Hun skældte mig ald-
rig rigtig ud, men sagde bare til
mig, at jeg ville have den så meg-
et længere. Jeg plejede at tænke,
at eftersom jeg skulle have den så
meget længere, så ville jeg gerne
lege med den, og hun kunne hæn-
ge den op, når jeg havde haft den i
lang tid. For mig var det væggen,
der havde den og ikke mig. Men
alligevel, jeg forstod det sådan, at
væggen ville give den et meget
længere liv end jeg kunne.«
Bedstemoderen og bedstefade-
ren diskuterede længe, om Minnie
skulle i skole. Bedstemoderen var
stærkt imod det, men bedstefade-
ren gik ind for det, og en dag
krydsede de floden for at aflevere
hende på den anglikanske kost-
skole St. Thomas i Moose Facto-
ry.
»Jeg blev ladt tilba-
ge«.
»Vi blev alle tre ført ovenpå til et
lille rum. Der var en stor mand,
som fik min bedstefar til at skrive
under på nogle papirer. Den dag i
dag undrer jeg mig over, hvad der
stod i de papirer. Bedstemor
græd; det var første gang, jeg så
tårer i hendes øjne, siden hun hav-
de taget sig af mig. Jeg græd ik-
ke. Jeg havde alt for travlt med at
se mig omkring. Uden noget far-
vel blev jeg ført hen til et andet
værelse af en fremmed dame. Hun
fascinerede mig. Med sit hår og
røde læber så hun slet ikke men-
neskelig ud.
Hun førte mig ind i et værelse
med et badekar, puttede mig op i
det og vaskede mig over det hele;
hendes hænder var så blege mod
min lille brune krop. Alt mit tøj
blev skiftet, og så blev jeg ført
ind i et kæmpestort rum. Der var
meget støj, men jeg kendte støj-
en, rummet var fyldt med indian-
ske børn. Damen fik dem til at
være stille ved hjælp af en lille
fløjte, som hang rundt om hendes
hals. Hun råbte så Elizabet
Marks navn op. Elizabeth var
datter af kontormanden hos Hud-
son Bay ved Old Factory River.
Hendes forældre kendte mine
meget godt, og vi børn kendte
hinanden.
Jeg var begyndt at vænne mig
til at høre Creesproget, selv om
jeg ikke kunne sætte ordene sam-
men. Jeg forstod ikke alt, hvad
der blev sagt. Elizabeth blev min
tolk. Hver gang der skulle ske no-
get med os, fik Elizabeth besked
om at forklare det for mig. Efter
nogen tids forløb blev alle børne-
ne delt op i to grupper: de store og
de små. Jeg var i de smås gruppe
og Elizabeth i de stores. Jeg var
sammen med hende hele tiden
undtagen i timerne og ved senge-
tid, når jeg havde mest brug for
hende. Jeg forstod ikke noget af
qallunaaq-sproget, og slet ikke
læsning, skrivning og regning.
Jeg elskede formningstimerne.
Jeg vænnede mig snart til den
fremmede rutine på skolen. Der
var nogle ting, som jeg tog meget
alvorligt, og der var andre ting,
som jeg syntes var ligesom at
lege. Jeg gruede for måltiderne,
for jeg hadede kartofler og roer,
og deres brød var forfærdeligt,
det var ligesom gummi i munden
på mig. Jeg tvang mig til at synke
det, for jeg havde lært ikke at lev-
ne; hvis jeg gjorde det, måtte jeg
blive der, indtil jeg havde spist
op. Et par gange kunne jeg ikke
få mig til det. Jeg samlede det he-
le sammen i munden, og så kom
det ud over hele gulvet med en
kraft, som når en kano springer
læk. Det var et held, at jeg sad for
enden af bordet. Jeg blev puttet i
seng, man tølte på min pande, og
min temperatur blev taget. Det
var det tidspunkt, hvor jeg følte
mig mest ensom, i denne store
sovesal med 200 senge. Der be-
gyndte jeg at tænke på mit hjem,
min mad og friheden ude i natu-
ren. Jeg faldt aldrig i søvn, før al-
le de andre børn var kommet i
seng. Af i alt 200 piger var der
199 indianske, og jeg var den ene-
ste inuk. Jeg lærte to forskellige
sprog på samme tid, et af dem
med tre forskellige dialekter.
Som det var blevet lovet, kom
jeg hjem om søndagen, men jeg så
kun min familie én gang. Den næ-
ste søndag, da forstanderen og
hans mandskab bragte mig over
fra Moose Factory til Moosonee,
kunne mit trænede øje se, at telte-
ne var væk. Jeg ville gerne fortæl-
le mandskabet, at mine slægtnin-
ge var rejst, men jeg kunne ikke.
De så allesammen så kæmpestore
ud, at jeg ikke vovede at sige no-
get. Vi nærmede os havneområ-
det og lagde til. Endelig var der
en af mændene, der lagde mærke
til, at teltene ikke var der. Vi gjor-
de os ikke det besvær at klatre op
på skrænten ved bredden. Vi
vendte lige rundt og tog tilbage
til den tomme skole. Alle de andre
børn var taget hjem om eftermid-
dagen. Mit barnesind fortalte
mig, at mine bedsteforældre ikke
var kommet for at sige farvel til
mig for at gøre det lettere for mig.
De havde tidligere advaret mig
om, at deres telt engang inden
længe ville være væk, men jeg for-
stod det ikke rigtigt, før det var
sket.«
Ved forårstid havde Minnie
lært at tale og lege som de indian-
ske børn, og selv maden havde
hun vænnet sig til. Men da som-
meren kom, rejste alle børnene ef-
terhånden hjem, og Minnie opda-
gede en dag, da hun var helt alene
tilbage med de ansatte på skolen.
Hun følte, at hun var kidnappet,
men hun måtte indrømme, at det
var nogle meget venlige kidnap-
pere.
Den følgende vinter dukkede
hendes far og bedstefar pludselig
op en dag. Minnie var sikker på,
at de var kommet for at tage hen-
de med sig hjem, men de rejste
uden hende. De havde ikke løse-
penge, mente Minnie. Men næste
sommer kom hun med flyvema-
skine tilbage og traf sin familie
igen.
Men før de skibe, der samlede
skoleelever op, kom til Old Facto-
ry River, flyttede familien til Ca-
pe Hope Island, og de holdt hende
borte fra skole hele den vinter.
Men næste sommer blev bedstefa-
deren anmodet om at sende hende
i skole påny, denne gang til Fort
George som ikke lå så langt væk,
og hvor også nogle af hendes kusi-
ner skulle gå i skole. Skolen var
katolsk, og bedstemoderen var
meget nervøs for, at Minnie skul-
le blive katolik. Bedstemoderen
insisterede på, at broderen ikke
skulle i skole. Hun var bange for,
at han ville blive en dårlig fanger.
Minnie blev lidt bange ved plud-
selig at høre hende tale så meget,
men bedstemoderen fik sin vilje.
Minnie blev sendt af sted med
mange formaninger om, hvordan
hun skulle opføre sig, men hun
kom til at opleve en meget trist
tid, først og fremmest fordi hen-
des ældste kusine drillede og for-
fulgte hende og fik de andre piger
til at gøre det samme.
Næste sommer hentede faderen
Minnie, og de rejste tilbage til Old
Factory River. Da var bedstefa-
deren lige død. (fortsættes).
Af Minnie Aodla Freeman
Forlag: Hurtig Publishers/Edmonton
På dansk ved Inge Kleivan
Illustration: Nina Kleivan
SODAVANDSMASKINE
Forhandlere på Grønland:
Brugsen, 3920 Julianehåb
Knud Egede, 3921 IMarssa«
Brugsen, 3940 Frederikshåb
Frikøb, 3900 Godthåb
Brugsen, 3912 Sukkertoppen
Brugsen, 3911 Holsteinsborg
Vejl. udsalgspris Kr. 268,00
MED EN SODA-MAT
I HUSET - HAR DE
SODAVAND TIL KUN
60 øre pr. stk.
(normalpris kr. 2,15
SODA MAT, Grønland
Chr. Richardt “
20 ÅR PÅ GRØNLAND
- det skal fejres
med lav-priser på en lang række varer, som
vi ved har popularitet hos vor store kunde-
kreds over hele Grønland,
se bio, ber MÅNEDENS TILBUD
NU KAN ENHVER
SMALFILME
EUMIG MINI 3 SERVOFOCUS
Smalfilmoptager i super-8, fuldautoma-
tisk optagelse, ingen problemer med
blænde og afstand, giver perfekte resul-
tater allerede ved forste film.
SÆTPRIS TIL LAVPRIS
bestående af optager, etui
og 1 farvefilm ......... Kr. 695.-
eller foto-konto med udbetaling kr. 70 -
+ 10 mdr. å kr. 75.- (ialt kr. 820.-)
Lyskanon til indendorsoptagelser
ekstra ................ kr. 118 -
K0NTANT
ELLER
KONTO
Du skal også kunne
vise dine film
PORTOFRI
FORSENDEL-
SE FOR
MANEDENS
TILBUD.
LUFTPOST
DOG EKSTRA
EUMIG MARK 60 smalfilmgengiver til su-
per-8 film, automatisk filmilægning og legen-
let betjening.
SÆTPRIS TIL LAVPRIS bestående af
gengiver komplet med lampe og spole, 1 stk.
ekstra lampe, 1 stk. perleskærm 100x100
på trefod samt morsom tegnefilm, så du kan
komme i biografen allerede samme dag du
modtagerapparatet. Ialt........... 995.-
eller foto-konto med udbetaling kr. 100,- +
10 mdr. å kr. 105.- (ialt kr. 1150.-).
KOMPLET!
-klar til [
brug... i j-y
OPEMUS FORSTØRRELSESAPPARAT
100 stk. Ilfospeed 3x13 fotopapir, 24x30 klap-
ramme, mørkekammerlampe, termometer, 2 pin-
cetter, målekande, 3 skåle (18x24), Ilfospeed
fremkalder- og fixér-væske, llford instruktions-
bog: »Moderne morkekammerteknik« samt Ope-
mus-avisen. HELE SÆTTET Kr. 795.-
P0RT0FRI
FORSENDEL-
SE FOR
MANEDENS
TILBUD.
LUFTPOST
DOG EKSTRA
ALLE
PRISER
ER UDEN
MOMS
OLYMPUS TRIP 35
Arels foto-sæt til enhver, der gerne vil
tage gode billeder fra starten. Vi har la-
vet et helt komplet sæt bestående af:
1 stk. Olympus Trip 35 kamera. 1 stk.
lækkert etui til kameraet. 1 stk. elek-
tronblitz. 1 stk. skylightfilter. 2 stk. Ko-
dak farvefilm. Lige klar til brug.
Ialt kun .............. Kr. 595.-
eller foto-konto med udbetaling kr. 60 -
+ 10 mdr. å kr. 64,50 (ialt kr. 705.-).
SENSATIONSPRISER PÅ KODAK FARVESMALFILM
Kodachrome Super-8 stum
med fremkaldelse .......
Kodachrome Super-8 tone
med fremkaldelse .......
Kr. 32.95
Kr. 49.95
FORBEHOLD
FOR
MELLEM-
SALG
KONTANT
ELLER
KONTO
NYE FILMPRISER.
KODAK FARVEFILM TIL DEJLIGE PAPIRBILLEDER
Kodacolor C 135/24 ................ Kr. 11.95
Kodacolor C 135/36 ................ Kr. 14.95
Kodacolor C 126/20 ................ Kr. 10.50
Kodacolor C 110/20 ................ Kr. 10.50
SEND TRYGT DINE FILM TIL FREMKALDELSE TIL OS
FULD GARANTI. Er der et billede du ikke er tilfreds
med. skal du heller ikke betale Derfor kan du roligt
sende film og fotoarbejde til os Med omgående virk-
ning giver vi et nedslag
i fotoarbejdets pris pa
-s-25%
sadan at det er blevet endnu billigere at sende film til
fremkaldelse i din BILLEDBUTIK
PORTOFRI
FORSENDEL-
SE FOR
MANEDENS
TILBUD.
LUFTPOST
DOG EKSTRA
Chr. Richardt Vs
Det landskendte fotohus som er eksperter
i hurtig og sikker forsendelse
NØRREGADE 16 - 7800 SKIVE - TELEGRAMADRESSE: FOTOEXPRES
27